Dansk målfest og nederlag til Sverige igen igen

Den nye rigstræner Poul Petersen herser med landsholdsspillerne inden årets første opgave mod Østtyskland (Ritzau Scanpix)

Den nye landstræner Poul Petersen og UK, der udtog landsholdet

DBU havde ansat den tidligere AB-træner Poul Petersen som ny rigstræner i stedet for OL-sølvvinderen Arne Sørensen, der efter eget ønske var fratrådt.

Det var fortsat DBU´s fem mand store udtagelseskomite (UK) bestående af formanden landsretssagfører Erik Spang Larsen, den tidligere målmand Ib Skotnborg, Eyolf Kleven, Søren Agerschou og Erik Hansen, der valgte de 11 spillere, der skulle begynde en landskamp, samt de fire reserver, der tog plads på bænken ved siden af rigstræneren.

Poul Petersen havde i perioden 1946-1952 spillet 34 landskampe som back. Han gik glip af OL i London i 1948 på grund af en skade, men kom 4 år senere med til de olympiske lege i Helsingfors i 1952, hvor han spillede sine tre sidste landskampe for Danmark.

I 1947 havde den fine tekniker spillet en opvisningskamp for et udvalgt Europa-hold mod Storbritannien, hvilket efterfølgende gav ham tilnavnet Europa-Poul.

Den nye landstræner havde sin første vanskelige opgave mod Østtyskland på udebane i slutningen af maj.

Et år med spændende showkampe mod italienske hold med dansk islæt

Inden rejsen til Leipzig fik landsholdskandidaterne i løbet af april og maj mulighed for at komme i omdrejninger gennem en række internationale opvisningskampe mod attraktive udenlandske klubber.

Især var der fokus på de udfordrende show-kampe mod de stærke italienske mandskaber Atalanta BC og Bologna FC, der med deres danske nyerhvervelser var på fodboldturne i Norden.

DBU havde tilmeldt landsholdet til Nations Cup, som var det uofficielle europamesterskab for landshold. Den første turnering, der var uden de største nationer Vesttyskland, England og Italien, havde Sovjetunionen vundet i 1960, men tilmeldingstallene til EM 1964 viste, at interessen for denne nye landsholdsturnering var stigende.

Det glædede naturligvis førstemanden for UEFA – danskeren Ebbe Schwartz. DBU-formanden havde fået det ærefulde hverv som UEFA’s første præsident i 1954, da UEFA blev stiftet i Basel, Schweiz.

Den dobbelte målscorer Jørgen K. Pedersen fra Brønshøj BK (Foska/fodboldhistorik.dk)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – Alliancen overraskede, men sort uheld gav sejr til sydamerikanerne

Den internationale fodboldsæson åbnede med et herligt gensyn med det stærke brasilianske klubhold Gremio FB fra provinsbyen Porto Alegre, der også var gæster i Idrætsparken i 1961.

De sydamerikanske boldartister var på en Europa-turne og skulle forsøge at gentage den sikre sejr på 3-0 fra i fjor. Den storkøbenhavnske fodboldsammenslutning Alliancen var vært for den med spænding imødesete fodboldaften.

Efter et ærgerligt sidste øjebliks afbud fra den målfarlige og publikumsvenlige angrebsspiller Ole Madsen stillede Alliancen op med følgende start-elever:

Gremio viste sig som et ordinært hold uden stjerner

Alliancen havde fået forstærkning af de to NIF-spillere Jørgen Hansen og Erik Dyreborg, tidligere Poulsen og bestod derudover af en rutineret stamme af Brønshøj-spillere. Forstadsklubben var netop rykket op i 1. division.

De mange tusinde tilskuere var optimistisk mødt frem i Idrætsparken for at nyde de brasilianske boldekvilibrister, men endte med at glæde sig mere over Alliancens sammenbragte børn, der til sidst fuldstændigt havde krammet på de opreklamerede sydamerikanere. Det var sort uretfærdighed, at gæsterne vandt 3-2.

Publikum savnede spillere som Pele, Didi og Garrincha, der kunne trylle med bolden og foretage sig det uventede. Gæsterne var på mange måder et meget ordinært hold, der var en afglans af Brasilien.

Den hårdt arbejdende BB-centerforward Jørgen K. Pedersen, der var en god spilstation, scorede begge hjemmeholdets mål; det første efter glimrende forarbejde af innerwingen Jørgen Hansen, der uden problemer klarede skiftet fra det lille stadion i Næstved til Idrætsparken.

Bedst var centerhalfen Villy Kragh, der med sin forudseenhed trevlede meget af brasilianernes spil op, og angrebsdirigenten Erik Nielsen, der med præcise førstegangsafleveringer satte sine holdkammerater i scene.

Mere end godkendt-tegn til alle Brønshøj-spillerne

Medlemmerne af udtagelseskomiteen i DBU kunne sætte et mere end godkendt-tegn ud for de fleste af Brønshøj-spillerne, der alle havde ydet en strålende indsats.

Derimod kunne både DBU og publikum igen beklage sig over, at lysanlægget i Idrætsparken var for dårligt til aftenkampe.

I løbet af aftenen spredte følgende historie sig på lægterne: Hvilken lighed er der mellem en statistik og Idrætsparkens lysmaster? Ingen af dem kaster ordentligt lys over tingene, men er gode at støtte sig til!

Den bevægelige Erik Nielsen spillede igen godt og iscenesatte værternes spil. Brønshøj-strategen var ved at være vanskelig for UK at komme uden om til årets første landskamp mod Østtyskland (Foska/fodboldhistorik.dk)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – dansk selvmål i sidste minut sikrede de Harald Nielsen & Co uafgjort

Ugen efter skulle de blåstribede spillere fra Alliancen i ilden igen.

Modstanderen var det eftertragtede italienske ligahold Bologna FC, hvor Danmarks mest populære fodboldspiller Harald Nielsen huserede i front efter en langsom start i den sydeuropæiske liga. Der var lagt op til en herlig folkefest med Guld-Harald i centrum.

På Alliancens hold var der i forhold til Gremio-kampen genvalg på de fleste pladser. Den lovende Palle Jensen fra KFUM København erstattede en skadet Benny Lohse i forsvaret.

Med seks mand i startopstillingen var Brønshøj også denne gang fortsat stærkt repræsenteret:

De italienske gæster satte en glemt dansker fra anden klub på holdkortet

Lederne i Bologna havde modstræbende indvilliget i at sætte den tidligere KB-wing Leif Mortensen på holdkortet. Han tilhørte en anden ligaklub - Udinese Calcio.

Da den populære venstrefløj ikke var fast mand på sit hold i Norditalien, så arrangørerne en fordel ved at have Leif Mortensen med på plakaten for derved at tiltrække flere københavnere. Bolognas ledelse bøjede sig noget modstræbende for dette usædvanlige ønske.

Alliancen klarede overraskende uafgjort 2-2 mod de italienske stjerner.

Et dansk selvmål i sidste minut reddede de italienske stjerner fra den totale fiasko. Kampen var i 2. halvleg dramatisk, fordi italienerne bestemt ikke brød sig om at være bagud mod de upåagtede danskere. Alliancen leverede en ypperlig præstation ved ikke blot at give Bologna FC en tæt kamp til stregen, men også ved at lave to smukke mål.

Publikumsfavoritten Harald Nielsen fik ikke scoret og tiltrak sig i løbet af kampen en del negativ opmærksomhed på grund af sit pågående spil.

På et tidspunkt brølede de 33.000 tilskuere i kor ”Ud med Harald”, da nordjyden i sin ubændige trang for at score bare et enkelt mål foran det store publikum hårdhændet fejede Benny Lohse af vejen.

Publikumsynglingen Harald Nielsen løb rundt på banen med nerver på

Det var tydeligt, at den danske yngling havde mange nerver på i kampen. I kampens første minut brændte Harald Nielsen en kæmpe mulighed, da han alene var brudt igennem det passive Alliance-forsvar.

Selv om de mange tilskuere var kommet for at se Harald Nielsen lave mål, sparede de ikke på begejstringen, da amatørerne fra Brønshøj og omegn begyndte at lege med i spillet.

To minutter før pausen kombinerede hjemmeholdet sig mesterligt igennem de italienske skanser. Bolden havnede til sidst hos den energiske Erik Dyreborg, der efter et fikst træk forbi sin opdækker drønede bolden i mål bag en forbavset Attilio Santarelli. 1-0 til hjemmeholdet ved pause.

Den stakkels Leif Mortensen var i hele 1. halvleg blevet udsultet på venstre fløj, hvor han sjældent så skyggen af bolden. Det var tydeligt, at Bologna-spillerne ikke ønskede at inddrage den fremmede fugl i kombinationerne. Den slukørede dansker kom ikke ud til 2. halvleg.

I begyndelsen af 2. halvleg scorede Harald Nielsen, men den myndige danske dommer Einer Poulsen annullerede korrekt målet for offside. På det tidspunkt havde målscoreren både nået at modtage lykønskninger fra hele holdet samt vinke til fanskaren, så alle italienerne stimlede sig sammen om dommeren og udtrykte i skarpe vendinger deres mishag med kendelsen.

Tilskuerne følte sig i det øjeblik hensat til en rigtig ligakamp i Italien, hvor temperamenterne kogte, og alle teatralske attituder blev bragt i anvendelse for at påvirke opmanden.

Brasilianeren Luís Vinício, der var direkte konkurrent til Harald Nielsen, fik til sidst udnyttet overtaget og headede udligningen til 1-1 i mål bag den storspillende Vanløse-keeper Henrik Jørgensen.

Men Alliancen lagde sig ikke ned i græsset af den grund. Som efter en fodbold-ABC førte københavnerne i smukke kombinationer bolden frem mod det italienske mål.

Fra baglinjen afleverede Erik Dyreborg bolden til den modsatte side, hvor Vanløse-kraftbundet Poul Jensen kom løbende til. Med et hvin havnede bolden i mål til 2-1, så det store publikum igen kunne bryde ud i jubel. Sensationen var tæt på at blive fuldbragt.

Målet til 2-2 var et resultat af et hurtigt opløb på kanten. Den indskiftede Antonio Renna kom fri på fløjen og fangede de bagerste Alliance-folk på hælene. I fuldt tilbageløb kom Preben Arentoft til at sætte foden til bolden, der peb i netmaskerne uden chance for Henrik Jørgensen. Italiens fjerdebedste mandskab havde med nød og næppe reddet uafgjort i Danmark.

Lutter plusser til danskerne inden landskampen mod Østtyskland

De danske spillere kunne over en bred kam notere sig plusser i karakterbogen.

Forsvaret havde efter en svag start spillet strålende og havde holdt Harald & Co fra de store chancer. Den bevægelige Erik Nielsen spillede igen godt og iscenesatte værternes spil. Brønshøj-strategen var ved at være vanskelig for UK at komme uden om til årets første landskamp mod Østtyskland.

Det store fremmøde gav en pæn portion til deling blandt de få klubber i Alliancen. Den lille sammenslutning stiftet i 1940 havde altid været lillebror i forhold til københavnerklubbernes prestigeprojekt Stævnet, der siden 1904 havde haft et stort antal topklubber som gæster.

Søndag den 29. april 1962: Frederikshavn fI-Bologna FC 1-4

Venskabskamp på Frederikshavn Stadion – Harald Nielsen fik endelig scoret

3 dage senere besejrede italienerne Harald Nielsens gamle klub - Frederikshavn forenede Idrætsklubber (FfI) - med 4-1.

En rystende nervøs Harald Nielsen måtte vente til fem minutter før tid, førend han scorede et forløsende mål. I bidende forårskulde var kampen det meste af tiden en skuffelse for de 11.000 tilskuere, der dog fik hilst pænt på deres lokale helt.

Med to danske spillere Flemming Nielsen og Kurt Christensen i truppen var Bergamo-klubben lidt af en danskerklub (FB/OB før Superligaen)

Venskabskamp på Odense Stadion – det italienske danskerhold var aldrig truet på Fyn

Den næste italienske gæst i Danmark var Atalanta Bergamasca Calcio fra Norditalien.

Med to danske spillere Flemming Nielsen og Kurt Christensen i truppen var Bergamo-klubben lidt af en danskerklub. Tidligere havde spillere som lollænderen Poul Rassi Rasmussen og fynboen Jørgen Leschly Sørensen lavet bunker af mål for de blå- og sortstribede italienere, der dog aldrig havde vundet en titel i støvlelandet.

Det fremgik at det lille kampprogram – trykt på blødt avispapir, at OB stillede med følgende mandskab:

Flemming Nielsen var et af sit holds bedste på en tilbagetrukket position

Premieren på Atalantas turne i Danmark endte med en komfortabel sejr på 4-1.

Gæsterne behøvede ikke at spille sig helt ud på Odense Stadion og havde mange chancer til at score endnu flere mål. Meget af tiden var kampen spil til et mål, nemlig 75 års jubilaren fra Odense Boldklub.

Flemming Nielsen repræsenterede de danske farver på strålende vis, selv om han spillede for modstanderen. I en mere tilbagetrukket position som den mest defensive af midtbanespillerne fodrede han sit hold med gode afleveringer.

I to tilfælde gav han også prøver på sine berygtede langskud. Målet til 3-0 midt i 2. halvleg var også signeret den tidligere landsholdsspiller. OB’s landsholdsmålmand Finn Sterobo fik kun hånden på det lave skud fra Flemming Nielsen.

Kurt Christensen havde det svært på sin gamle hjemmebane

Den anden dansker Kurt Christensen havde det svært på sin tidligere hjemmebane. Intet ville rigtigt lykkes for ham på denne festdag. Den tidligere OB-spiller var lidt overraskende kommet på kontrakt i Bergamo efter kun at have spillet en ungdomslandskamp.

Den hårdt skydende Kurt Christensen havde dog fået en fin start på sæsonen i Italien og var fast mand på holdet.

De fynske tilskuere fik ikke meget spænding i kampen, men kunne nyde et homogent og stærkt sydeuropæisk klassemandskab med stærke individualister, der brutalt afslørede, at der var langt fodboldmæssigt fra Fyn til serie A.

Det fynske trøstmål til 1-4 blev scoret et minut før tid. Målscorer var Leo Wølding efter oplæg af John Kyndbøl.

Søndag den 29. april 1962: Bornholms Boldspil Union-Jysk Boldspil Union 0-4

Lokalunionskamp på Rønne Stadion – de jyske landsholdsspillere var ved at finde landsholdsformen

Endelig blev der også spillet fodbold på Bornholm denne søndag eftermiddag. Jysk Boldspil Union vandt 4-0 over Bornholm.

Der var stor interesse for unionskampen i Rønne. De mange jyske landsholdsspillere fik 1.700 forventningsfulde tilskuere til at møde frem på Rønne Stadion.

Mål af Poul Bilde Jensen (2), Henning Enoksen, og Tommy Troelsen viste også, at spillerne fra Vejle Boldklub var ved at være i landsholdsform.

Arbejdsomme Kurt Christensen havde en fin aften med to mål

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – effektive og kontrollerende italienere hev overbevisende sejren i land uden fabellader

Den gamle idrætspark i København var atter skueplads for et populært dansk-italiensk venskabsopgør.

Den tidligere landsholdsspiller Flemming Nielsen havde op til matchen i kraftige vendinger advaret sine italienske holdkammerater mod at undervurdere værterne.

Alvoren i kampen kom også til udtryk ved, at Atalantas ledelse på sædvanlig vis havde givet spillerne tilsagn om en pæn bonus til deling i tilfælde af sejr.

23.000 forventningsfulde tilskuere bød højlydt Stævnet og Atalanta velkommen. I det lille kampprogram, der blev udleveret ved indgangen, kunne de nysgerrige studere en grundig introduktion til det gæstende hold.

Det rød-hvide hjemmehold stillede op i følgende formation:

Flemming Nielsen brillierede igen som det defensive omdrejningspunkt

De italienske gæster viste sig at være et af de bedst fungerende hold, der længe havde været set i Danmark. Organisation, sammenspil og intensivt var på et meget højt niveau.

Mange tilskuere savnede lidt mere sjov i gaden i form af sjove driblinger og vilde skud på mål, men italienerne forfaldt aldrig til de nemme løsninger. Effektivt og målrettet tromlede Atalanta BC sin danske modstander ned under grønsværen uden fabellader og spil for galleriet.

Det tog noget tid, inden journalister og publikum havde vænnet sig til Flemming Nielsens nye defensive rolle.

Han bevægede sig sjældent over midterlinjen og bidrog først og fremmest til at afsikre norditalienerne bagude.

I forhold til velmagtsdagene på landsholdet, hvor Flemming Nielsen agerede meget offensivt, var den lange tidligere AB-spiller blevet et forankringspunkt, der bandt spillet sammen. Hertil kom, at han fysisk og konditionsmæssigt havde lagt yderligere muskelstyrke og løbepensum på. 

Arbejdsomme Kurt Christensen havde en fin aften med to mål

Den anden dansker Kurt Christensen havde en flot aften, som han kronede med to mål. Holdkammeraterne forstod med gode stikninger at sætte den arbejdsomme dansker i scene, så han kunne brillere foran sine landsmænd på lægterne.

De to mål af Stævnet blev lavet af sjællænderen Egon Rasmussen på hovedstød og københavneren Jørgen Ravn med indersiden i slutminutterne.

Kampen viste, at halfbacken Bent Hansen fortsat var i landsholdsform. Teknisk var han en af de få danskere, der kunne matche gæsterne.

I forhold til landsholdet afslørede venskabskampen ellers ikke nye spillere, der kunne komme på tale til kampen mod Østtyskland.

Tirsdag den 01. maj 1962: Esbjerg fB-Bologna FC 0-5

Venskabskamp på Esbjerg Stadion – Harald Nielsen nettede 3 gange

Samme aften tog Esbjerg fB imod Harald Nielsen og Bologna FC.

Efter et langt tilløb fik Harald Nielsen omsider hul på bylden. Det blev til tre mål i 5-0 sejren over danmarksmestrene. 15.000 tilskuere havde en fin aften ved vestkysten. 

Innerwingen Gerry Ward udligner heldigt til 1-1 for Arsenal (Ritzau Scanpix).

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – afdankede engelske stjerne skuffede de fåtallige publikum

Det berømte storhold fra London var for syvende gang på turne i Skandinavien.

I 32 opvisningskampe mod skandinaviske hold var det ikke blevet til et eneste nederlag. Et afbudssvækket Stævne-hold havde ikke de bedste udsigter til at ændre på den statistik:

Kampens lyspunkt var det urutinerede Stævne-forsvar

Kun 8.300 tilskuere fandt det værd at tage i Idrætsparken for at se britisk fodbold. De tilskuere, der blev væk, gik ikke glip af noget.

The Gunners viste sig fuldstændigt at have mistet glansen fra fortiden. Englænderholdet var uden profiler og spillede en ganske jævn omgang fodbold. Tempoet var sommetider højt, men det førte ikke til afslutninger på den solide Jørn Larsen, der især var hurtig på stregen.

Kampens lyspunkt var Stævnets nye forsvar med den tidligere ungdomslandsholdsspiller Leif Rønnow Petersen, førsteårs-senioren Ole Forsing samt Frem´eren Jørgen Storm Hansen.

De tre nytilkomne havde ikke besvær med at holde de britiske angribere stangen, selv om Arsenal angreb i et væk. Påfaldende var det, at banens bedste spiller var centerhalfen Ole Forsing, der helt overstrålede sine professionelle, britiske forsvarskollegaer i den anden ende af banen.

Den lynhurtige John Njor satte flere gange englænderne på prøve med sit uortodokse spil. Koldt udnyttede AB-angriberen også en misforståelse mellem målmanden Ian McKechnie og centerhalfen Terry Neil, så han utvungent kunne trille en bold i mål til 1-0.

Føringen holdt dog ikke kampen ud. Innerwingen Gerry Ward udlignede for Arsenal.

De skuffede tilskuere gik hjem i aftenmørkenet med følelse af, at man godt kunne glemme Arsenal som en særlig fodboldattraktion.

Onsdag den 16. maj 1962 kl. 19.00: Sjællands Boldspil Union-Fyns Boldspil Union 1-4 (0-2)

Lokalunionskamp på Næstved Stadion – spændte drenge til gratis fodbold så deres ynglinge blive lammetævet

Sjællands Boldspil Union havde inviteret 1.000 spændte drenge gratis til fodboldgalla på Næstved Stadion.

I øsende regnvejr så de det fynske mandskab vinde en fortjent sejr på 4-1, om end sejren var i overkanten efter spil og chancer.

Sjællænderne præsenterede følgende hold med én aktuel landsholdsspiller Jørgen Hansen og et par ungdomslandsholdsspillere Erik Dyreborg og Hans Andersen:

Forskellen på de to hold var angriberne. De fynske forwards var langt farligere end sjællænderne.

Gæsterne var draget til Næstved med følgende hold:

Forskellen på de to hold var fynboernes knivskarpe angribere

Den pågående Bent Løfqvist i absolut topform åbnede ballet i 1. halvleg, da B1913-centerforwarden smukt helflugtede bolden i mål. Klubkammeraten fra Odense-forstaden Bolbro Palle Bruun øgede til 2-0 inden tepausen.

I 2. halvleg trak et kraftigt uvejr op – både over Næstved Stadion og over SBU-mandskabet. Midtbaneregissøren Helge Jørgensen spillede endnu engang den energiske Bent Løfqvist fri midt for mål, og så stod der 3-0 til FBU.

Under taktfast bifald fra de forkomne og våde drenge lykkedes det Erik Dyreborg at reducere til 1-3, men fynboerne nåede dog at cementere den store sejr i slutminutterne. 2. division-spilleren fra Odense KFUM Helge Jørgensen var skarpretteren.

Banens bedste spiller var lille Jørgen Hansen fra SBU. Den landsholdsaktuelle Næstved-spiller boltrede sig på hjemmebanen og var både i løb og spilopfattelse et hestehoved foran de andre spillere på banen.

Repræsentanterne fra UK kunne ånde lettet op over, at landsholdets højre wing havde fundet formen til kampen mod Østtyskland ugen efter.

Stik mod spil og chancer reducerede Ole Madsen på et strålende gennembrud, hvor han igen som året før i Idrætsparken løb fra den tyske centerhalf Gerhard Körner (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp i Zentral Stadion i Leipzig – det tredje store udebane-nederlag i træk viste, at Danmark halsede langt bagefter den europæiske fodbold middelklasse

Det danske landshold stillede op mod Østtyskland uden nogen form for forberedelse eller landsholdssamling overhovedet.

Fællestræningen om vinteren samt de individuelle træningsprogrammer var blevet skrinlagt efter Arne Sørensens afgang som rigstræner. Eneste trøst for Udtagelseskomiteen (UK) var, at flere af spillerne havde internationale venskabskampe i benene efter de italienske klubbers forårsbesøg i Danmark.

Den nye rigstræner Poul Petersen samt de fem mænd i UK havde kun haft lejlighed til at kikke på spillerne i kampene i Danmarksturneringen og venskabskampene.

Rigstræneren havde aldrig trænet med holdet og mødte først spillerne dagen før, da holdet steg om bord på det chartrede passagerfly, der skulle flyve igennem den internationale luftkorridor til Leipzig.

Frygten for at udløse krav fra spillerne om honorering havde fået DBU til helt at droppe krav om deltagelse i fællestræning og træningskampe.

Danmark skulle være et landshold for rene amatørspillere, og dette hensyn vægtede tungere end kampens forberedelse og udfald. Det var i hvert fald DBU’s udgangspunkt til årets første landskamp.

Danmark stillede med 2 debutanter samt spillere, der kun havde spillet få landskampe:

Finn Sterobo får omsider debut efter flere års tilløb

I målet debuterede OB-målmanden Finn Sterobo. Den 28årige fynbo havde været reservemålmand flere gange og havde også været med på OL-holdet i 1960.

Den anden debutant var den 24årige Erik Nielsen, der havde stor succes hos Brønshøj Boldklubs unge himmelstormere. Nielsen skulle være med til at organisere det danske spil på midtbanen. Brønshøj-spilleren var anerkendt for sine fine førstegangsafleveringer, der fik forstadsklubbens spil til at flyde i smukke mønstre.

Den bundsolide centerhalf John Madsen blev rykket ud på en uvant post som højre back, medens anfører Poul Jensen fortsætter som venstre back, selv om han ikke helt var i kampform efter en skade.

Store og stærke Villy Kragh fra Brønshøj var kaldt under fanerne igen for at holde øje med det nye østtyske angrebshåb Henning Frenzel, der tilmed spillede på sin klub SC Lokomotive Leipzigs hjemmebane.

På midten var der genvalg til de to rutinerede landsholdsspillere Bent Hansen fra B1903 og Egon Jensen fra mestrene i Esbjerg, mens debutanten Erik Nielsen skulle overføre sine kreative evner fra Brønshøj til landsholdet.

Det var landstrænerens håb, at de mere erfarne spillere Jørgen Hansen, Ole Madsen, Henning Enoksen og Poul Mejer kunne skabe tilstrækkelig uro i det østtyske forsvar til at score et par mål.

Et østtysk hold i topform mod danskere, der slet ikke havde trænet sammen

Østtyskerne derimod var i topform. Hjemmeholdet havde allerede spillet mod Sovjetunionen og Jugoslavien og havde været i træningslejr i 14 dage.

De tyske ledere så frem til at besejre OL-turneringens overraskende sølvvindere som en oprejsning, da man forinden havde tabt til guldvinderne fra Jugoslavien.

Der var hos tyskerne kun 3 gengangere fra det hold, der havde fået uafgjort i København året før. Den store spil-iscenesætter 35årige Günther Schröter, der også havde været med i København, var fortsat omdrejningspunkt for holdet.

Der var absolut ingen kommentatorer i Danmark, der regnede med point i den kamp, men håbet var, at de lynhurtige erfarne angribere med stærke individuelle kompetencer i mand til mand-spillet vil give Danmark nogle muligheder. Det vigtigste var at undgå at komme bagud i begyndelsen og holde østtyskerne stangen i så lang tid som muligt. 

De 30.000 tilskuere fyldte ikke så meget på det store stadion med plads til 100.000. Men de trofaste tilskuere så deres eget hjemmehold kører en sikker sejr hjem, der burde have været meget større end 4-1.

Efter 8 minutter kom hjemmeholdet foran på et fladt skud - efter at bolden havde været ude over baglinjen, men dommeren Jozef Kowal fra Polen reagerede ikke på de danske spilleres appel.

08.min – Günther Schröter (1-0) åbner ballet med en sikker scoring, da de danske spillere er holdt op med at løbe efter bolden, da de med rette er sikre på, at der er hjørnespark til Østtyskland. Værternes hurtige wing Günther Wirth centrer ind mod midten, hvor Schröter står klar til at modtage bolden. Med en smukt skruet skud placerer han bolden lavt til venstre for den chanceløse Finn Sterobo, der prøver at gøre sig så lang som mulig, men ikke kan nå ned til bolden.

Den østtyske spilorganisator Günther Schröter havde masser af plads til at organisere spillet fra sin tilbagetrukne position. Den rutinerede halfback Bent Hansen havde travlt med at hjælpe forsvaret og kunne ikke samtidig nå at angribe sin direkte modstander.

Ole Madsens brillante udligningsmål

Stik mod spil og chancer reducerede Ole Madsen på et strålende gennembrud, hvor han igen som året før i Idrætsparken løb fra den tyske centerhalf Gerhard Körner.

20.min - Ole Madsen (1-1) scorer efter gennembrud, der lugter fælt af offside. Dybt fra egen banehalvdel stikker Henning Enoksen en pasning frem til Madsen, som er på midten af banen og klart offside med to meter. Madsen trækker straks bolden med sig mod det østtyske mål og 1-2-3 er han alene foran målmanden med en østtysk forsvarer halsende ved siden af sig. Hele Danmarks Madsen skyder ikke på målmanden, som dækker hele målet, men kropsfinter en gang og trækker derefter bolden til højre uden om målmanden. Fra en spids vinkel sender han bolden i mål.

Tyskerne lod sig ikke slå ud af den danske udligning. Efter det tredje hjørnespark inden for et minut bragte wingen Roland Ducke tyskerne foran. 

28.min – Ronald Ducke (2-1) scorer på hovedstød. Den danske debutant-målmand Finn Sterobogår forkert af et indlæg, da han bliver presset af den tyske centerforward Henning Frenzel. Bolden rammer jorden én gang inden den nærmest hopper op i panden på Ducke, der noget akavet får dirigeret kuglen i netmaskerne.

Efter kampen var Finn Sterobo ikke sen til at tage målet på sin kappe.

At danskerne slap til pausen med et enkelt måls difference skyldtes alene, at de tyske angribere var urimeligt svage foran det danske mål. Værterne spillede sig til den ene store chance efter den anden.

Den nye landstræner Poul Petersen kunne ikke i pausen gennem taktiske rokeringer udligne den markante forskel i træningstilstand og hurtighed. Østtyskernes tempo gik dog noget ned, så danskerne kunne være mere med i spillet – især på midten af banen.

Gennem enkeltmandsbedrifter og lidt tilfældigt boldsjov fik Ole Madsen et par små chancer. Danskerne kom dog aldrig for alvor ind i kampen igen, men måtte i 2. halvleg indkassere yderligere to mål.

55.min – Günther Schröter (3-1) samler en løs bold op og scorer sikkert efter at han er sprunget over en slagen Finn Sterobo. Schröter afslører sig ikke alene som hjernen på det østtyske hold, men også en effektiv målscorer.

Østtyskerne sidste mål blev sat ind tre minutter før slutfløjt. På det tidspunkt var de fleste tilskuere allerede på vej ud af banen.

Borgerne i Leipzig havde for længst konstateret, at der var klasseforskel på de to hold samt at deres egne favoritter – efter en blændende start - var gået helt i stå i tilfredshed over den sikre sejr over OL-sølvvinderne.

87.min – Günther Schröter (4-1) tildeler danskerne endnu et blåt øje og forværrer danskernes efterhånden miserable udebanestatistik. Han erobrer bolden efter en dansk misforståelse. Efter at have driblet lidt rundt skyder Schröter fladt og hårdt. Bolden suser i mål.

Tyskerne dominerede fra start i kraft af bedre kamptræning i forhold til danskerne, som først var i begyndelsen af sæsonen. Det var tydeligt, at de danske spillere hverken var i tilstrækkelig fysisk træning i forhold til statsamatørerne fra Østtyskland eller var sammenspillet. Danskerne var statister i de hurtige tyske kombinationer.

Den fine regissør Günther Schröter støbte kuglerne til holdkammeraterne, der uden problemer brød igennem over hele banen. Taktisk snød tyskerne også de danske spillere ved at trække højre innerwing Dieter Erler over i venstre side, så danskerne kom i undertal.

Det tog lang tid, før Esbjerg-spilleren Egon Jensen afkodede denne manøvre og flyttede sin position over i danskernes højre side, så der kom balance igen.

De danske forsvarsspillere spillede ikke efter samme taktik

Det virkede som om de danske forsvarsspillere ikke helt spillede efter samme forsvarstaktik. På visse tidspunkter stødte både venstre back Poul Jensen og stopperen Villy Kragh samtidig frem mod de østtyske spillere, men de blev gang på gang udspillet.

Andre af de danske spillere spillede mere henholdende f.eks. højre back John Madsen, der efterhånden fik styr på sin direkte modspiller Günther Wirth.

Kampen efterlod ikke indtryk af, at det var et hold, der spillede for Danmark, men elleve enere, der var bragt sammen i kampens anledning.

Midtbanen havde svært ved at fodre angriberne Henning Enoksen og Ole Madsen med spilbare bolde.

På Brønshøjs hold var Erik Nielsen vant til, at angriberne løb imod ham og kunne udgøre en spilstation på vej fremad. I Leipzig lå angriberne langt fremme, så Brønshøj-generalen havde svært ved at finde sine medspillere.

For Danmark blev det det tredje store udebanenederlag i træk. Efter 1-5 mod Vesttyskland og 0-5 mod Polen i efteråret 1961 slap landsholdet altså med 1-4. Østtyskernes manglende chanceudnyttelse og en dygtig debutantmålmand reddede de danske amatører fra et langt større nederlag.

Det var nemt at lade kritikken hagle ned over de danske spillere, der til tider blev presset helt ud af grønsværen, men for de fleste iagttagere stod det også lysende klart, at amatørspillere med træning et par gange om ugen kun sjældent ville kunne stå distancen mod hold, der var i betydelig bedre træning.

Den østtyske træner havde haft sine spillere i træningslejr i 14 dage. Det dårlige resultat var på trods af, at danskerne individuelt var deres modstandere jævnbyrdige, og f.eks. i centerforwarden Ole Madsen havde en spiller, som østtyskerne ikke kunne matche.

Den debuterende landstræner Poul Petersen var den første til at anerkende, at det bedste hold vandt. ”Nu rejser vi hjem og slikker vores sår”. Han krediterede målmand Finn Sterobo for, at nederlaget ikke var blevet større.

Det var en tilfreds fynsk debutant, der så tilbage på kampen. Finn Sterobo påtog sig dog skylden for det andet østtyske pletskud, hvor den tyske centerforward vandt en duel med målmanden.

Krads kritik af landsholdet trods håbløse betingelser

Ekstrabladets skrappe sportsredaktør Julius ”Julle” Larsen karaktergav landskampen som en total dansk fiasko, hvor der ingen gode undskyldninger var for nedturen. Hverken med spillet på banen eller med indstillingen havde de danske spillere ære af kampen.

Lidt usædvanligt gennemgik Julle samtlige spilleres præstation mand for mand. Kun målmanden Finn Sterobo slap for skarp kritik og hårde ord om indsatsen.

Den fynske målmand kom øverst på formiddagsavisens rangliste med Villy Kragh som nr. 2 som anerkendelse af den fighterbetonede præstation og farlige Ole Madsen som nr. 3. Debutanten Erik Nielsen klarede sig ikke så godt, men måtte sammen med Esbjergs Egon Jensen tage til takke med de nederste pladser på ranglisten.

Den største oplevelse fik lederne fra DBU.

Æreslogen lå på modsat side af spillerindgangen og omklædningsrummene, så DBU’ s kasserer Leo Dannin og de øvrige DBU-folk blev transporteret i et køretøj tværs over banen, så de ikke skulle trættes af en lang spadseretur rundt i den store oval.

Landskampen blev transmitteret direkte i Danmarks Radio (DR) fra kl. 17.15. Ved mikrofonen sad Niels Christiansen, der fik en travl aften. Billederne var i sort hvid og ikke den bedste kvalitet, men det generede ikke de danske tilskuere, fordi der sjældent var direkte landskampsfodbold på skærmen.

Efter kampen fortsatte den gode TV-aften med Alfreds Hitchcocks krigsdrama fra 1943 Redningsbåden (Lifeboat).

Radioens program II var også på pletten med Palle Holgersen som entusiastisk kommentator.

Så vidt det vides er der ikke bevaret Tv-billeder af kampen i Leipzig.

Odense-strategen Helge Jørgensen gjorde sig klar til landsholdsdebut med to mål (Foska/fodboldhistorik.dk)

Træningskamp på Odense Stadion – A-landshold uden taktiske bindinger hev med besvær en sejr hjem

DBU havde efter den sløje premiere mod Østtyskland besluttet at give forberedelserne til venskabskampen mod Norge en ekstra dimension ved at lade to DBU-landshold spille imod hinanden.

Odense Stadion lagde ramme til denne rene træningsaffære, der dog kom til at lide under, at landsholdets suveræne centerforward Ole Madsen måtte melde afbud med overbelastede lægge.

Landstræner Poul Petersen fik derfor ikke mulighed for at afprøve en spritny formation med fynboen Helge Jørgensen som angrebsstrateg. I forvejen var den 24årige Esbjerg-spiller Carl Bertelsen anbragt på en uriaspost som højre fløj, da hans normale plads var på midten.

Det danske A-landshold, der havde transporteret sig til Odense i spillernes egne privatbiler, havde følgende udseende:

Første kamp for holdleder Ivan Jessen og U23-landsholdet

Det var første gang, at tidligere landsholdsspiller og nuværende holdleder Ivan Jessen havde samlet sine unge U23-tropper, der så således ud:

Nyskabelse i DBU - et A-landshold uden en fast taktik

Inden kampen proklamerede landstræner Poul Petersen i fuldt alvor, at han ville prøve at lade landsholdet spille uden en fast taktik.

A-holdet skulle spille intuitivt uden taktiske bindinger fra træneren. Europa-Poul var stærkt inspireret af det ungarske landshold med syv mand fremme til at angribe og syv mand tilbage til at forsvare sig. Det var en noget anderledes optakt til en fodboldkamp.

Generalprøven inden kampen mod Norge blev en temmelig nedslående oplevelse. Selv om herrelandsholdet vandt 3-2 over ungdommen, var spillet ikke særligt opløftende.

Tilmed var ungdomslandsholdet svækket af to ærgerlige afbud fra københavneren Jørgen Ravn og nordjyden Kjeld Thorst. Den eneste trøst for de to landsholdstrænere og udtagelseskomiteerne var, at de 90 minutter gav spillerne en god chance for at lære hinanden bedre at kende.

U23-holdet startede kampen bedst og havde mange gode chancer. Det var helt efter fortjeneste, at den skrappe B1901-tekniker Jørn Nielsen satte sidste fod på bolden efter at Knud Pedersen fuldstændig havde løbet fra den langsomme landsholdsback Poul Jensen på højre fløj.

Inden pausen udlignede den unge vestjyde Carl Bertelsen til 1-1, da han headede et indlæg fra veteranen Jørgen Olesen i kassen.

To landsholdsveteraner svingede taktstokken i 2. halvleg

I 2. halvleg erobrede de to gamle kæmper Bent Hansen og Jørgen Olesen herredømmet midt på banen. De fandt ind i et tæt samarbejde, hvor de bakkede hinanden godt op, så de unge angribere ikke kunne komme igennem.

Stoppe den vakse Leif Sørensen fra Vejle kunne de to landsholdsrotter dog ikke, da han ubesværet strøg forbi Esbjerg-stopperen John Madsen og fladt placerede bolden i nettet uden chance for Finn Sterobo i målet. 2-1 til ungdomslandsholdet.

Inden kampen havde der været store forventninger til Odense-strategen Helge Jørgensen, der fra en tilbagetrukket position skulle sætte landsholdets spil i scene. Det kneb gevaldigt i 1. halvleg med at få linje i opspillet, men midt i 2. halvleg kom odenseaneren længere frem på banen. Det viste sig at føre til to mål.

Odense-strategen Helge Jørgensen gjorde sig klar til landsholdsdebut med to mål

Inde i straffesparksfeltet trak Helge Jørgensen sig først fri af B1903-stopperen Ole Forsing, der ikke i tide havde fået ekspederet en løs bold væk. Med et hårdt skud passerede Helge Jørgensen sin unge ”landsmand” fra Fyn Erik Lykke Sørensen. 2-2 stod der på måltavlen.

Et kvarter senere i det 80. minut sørgede Helge Jørgensen for sejrsmålet til 3-2. Den hurtige venstre wing Eyvind Clausen, der ellers ikke havde fået meget at arbejde med, strøg ned til baglinjen som en prærievind og centrede perfekt til den helt udækkede Helge Jørgensen, der ubesværet satte foden til.

2 fine mål på et kvarter løftede markant det samlede indtryk af Odense KFUM-spilleren, der var tiltænkt en hovedrolle i kampen mod Norge.

Efter kampen ilede mange af tilskuerne hjem til TV-stuerne for at se Sportsorientering med Gunnar Hansen.

VM-turneringen i fodbold var i fuld gang i Chile, hvor de sidste indledende runder var færdigspillet. De otte kvartfinalister skulle findes ud af de 16 VM-deltagere.

Gennem et samarbejde med det tyske ARD havde Danmark Radio fået adgang til at vise højdepunkter i slørede sort-hvide billeder fra nogle af de sidste spændende puljekampe.

I forhold til landsholdet glædede det UK, at KB-strategen Ole Sørensen dominerede spillet i 2. halvleg. Oplæg til to flotte mål samt en vifte af gode afleveringer viste, at Ole Sørensen var ved at være klar til landsholdet igen efter de 3 landskampe i 1961 (Foska/fodboldshistorik.dk)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – underholdende friendly, der genskabte respekten for britisk fodbold

For de københavnerne, som aftenen før ikke havde set nok landskampsfodbold i TV fra Leipzig, bød der sig en ny mulighed allerede dagen efter i Københavns Idrætspark, hvor de britiske pokaltabere fra Burnley FC var gæster.

Den nordengelske klub havde tidligere på måneden tabt FA-cuppen til Tottenham Hotspur FC med 3-1.

Burnley FC stillede med en 5-6 reservespillere, da klubben havde taget afsked med ikke mindre end fem engelske landsholdsspillere, der senere på sommeren skulle deltage i VM-turneringen i Chile.

Størst interesse var der knyttet til den unge nordirske supertalent James McIllroy, der blev sammenlignet med Englands legendariske stjerne-angriber Jimmy Greaves.

Stævnet mødte frem med stor optimisme efter det forbløffende uafgjorte resultat mod stjernerne fra Arsenal FC tidligere på måneden.

Eneste holdændring var Kaj Lerby, der erstattede Køges Egon Rasmussen på venstre fløj.

Danskere vandt 2. halvleg mod de engelske pokaltabere

I modsætning til den søvndyssende forestilling mod Arsenal FC, var kampen mod Burnley FC underholdende og afvekslende.

De engelske gæster diskede op med sublim boldkunst på et niveau, som de 5.400 tilskuere sjældent havde set magen til. Stævnet fik stor ære af kampen og præsterede rent faktisk at vinde 2. halvleg med cifrene 2-0.

Briterne førte efter total dominans med 5-1 ved pausen og fik således vasket de grimme pletter af, som britiske hold havde fået i Danmark i den seneste tid.

Det var ikke alene Arsenals skuffende 1-1 mod Stævnet, men også de engelske mestre Ipswichs sensationelle 2-3 nederlag til Vejle Boldklub i begyndelsen af maj.

Reduceringsmålet til 1-5 i 1. halvleg stod den skudstærke B1903-forsvarer Børge Rasmussen for, da han modtog en tilbageheadning fra Køges Hans Andersen.

De to danske mål i 2. halvleg var resultat af ganske velspillede angreb.

Ole Sørensen med de skruede langskud trak uhindret bolden en halv banelængde. Uden for straffesparksfeltet ramte han bolden rent, så den strøg fladt i mål. Gæsterne førte herefter kun 5-2.

Ole Sørensen strålede, medens Stævne-arrangørerne måtte notere et økonomisk underskud

Senere i halvlegen fandt KB-innerwingen den indskiftede Villy Schøne med en herlig aflevering. Hen over hovedet på tre Burnley-forsvarere lagde Ole Sørensen bolden til rette til SIF-angriberen, der ubesværet skaffede slutresultatet 3-5.

I forhold til landsholdet glædede det UK, at KB-strategen Ole Sørensen dominerede spillet i 2. halvleg. Oplæg til to flotte mål samt en vifte af gode afleveringer viste, at Ole Sørensen var ved at være klar til landsholdet igen efter de 3 landskampe i 1961.

Økonomisk var kampen en bet for arrangøren Stævnet. Det lave fremmøde af et formodentlig overmæt københavnsk publikum medførte en underskud på arrangementet på 20.000, - kr.

Tirsdag den 05. juni 1962 kl. 16.00: København-Provinsen 1-3 (1-2)

Udtagelseskamp i Københavns Idrætspark – stærke landsholdskandidater viste sig frem i udtagelseskamp som nat og dag

Efter fiaskoen mod Østtyskland var den traditionelle kamp mellem hovedstadens og provinsens bedste spillere blevet en ægte udtagelseskamp.

Markante udtalelser fra flere af UK-medlemmerne efter nedturen i Leipzig indikerede stærkt, at nye spillere ville få chancen i opgøret mod Norge, der skulle spilles ugen efter.

På KBU’s hold var den største overraskelse nok, at den tidligere landsholdsspiller fra midten af 50´erne Jens Torstensen fik comeback.

I perioden 1951-1956 spillede den hurtige wing 7 A- og B-landskampe. Dengang stillede han op for Odense KFUM, og var på kampdagen derved en af de få spillere, der havde repræsenteret både København og Provinsen.

Forstadsklubben Brønshøj havde fire mand på hovedstadsholdet, der stillede op med følgende 11 mand:

Hård udrensning hos Provinsen efter fiaskoen mod Østtyskland

Den jyske udtagelseskomite var gået hårdt til værks.

Væk var landsholdsspillerne Egon Jensen, Esbjerg, Jørgen Hansen, Næstved og Poul Mejer, VB, der alle havde skuffet i Leipzig.

Afbud fra landsholdsanføreren Poul Jensen, der ikke kunne få fri fra arbejde, betød, at Provinsen stillede med et på papiret svækket hold:

Provinsen indledte som lyn og torden med en landsholdsambitiøs fynbo som dirigent

I de foregående fire kampe havde København trukket sig ud af opgøret som sejrherre. De fleste fodboldeksperter var enige om, at københavnerne på hjemmebanen i Idrætsparken måtte være favoritter.

Provinsen indledte kampen som lyn og torden og førte efter seks minutter med 2-0.

Den fine fynske tekniker Helge Jørgensen overtog fuldstændig herredømmet over banen og optrådte som om, at en forbigåelse af ham til det næste landshold ville blive ganske utænkeligt for UK-medlemmerne, der sad på tribunen.

Den hurtigt tænkende Helge Jørgensen spillede først Køges Hans Andersen helt fri med en smuk indenom-aflevering, og så stod der 1-0.

Lidt senere kom den noget usikre Vanløse-målmand Henrik Jørgensen for sent til et hjørnespark fra veteranen Poul Pedersen, der håbede på landsholdscomeback. Henning Enoksen stod godt placeret ved bagerste stolpe og heade nemt bolden i nettet. Den unge VIF-målmand skulle have holdt sig på stregen.

I de første 10 minutter af kampen så det mere og mere ud til, at Provinsen skulle tage en kærkommen revanche over københavnerne, der tumlede rundt på den knoldede og hårde bane. Hjemmeholdet havde slet ikke fået gnedet søvnen ud af øjnene inden et festfyrværkeri brød løs foran den prisgivne Vanløse-målmand Henrik Jørgensen.

Sidst i 1. halvleg begyndte København endelig at reagere efter at have været nedspillet.

Den uberegnelige Kaj Lerby overrumplede totalt sin direkte modstander Kai Johansen ved at drible ind i banen. Skuddet fra distancen ramte jydernes John Madsen på benet og snød derved landsholdsmålmanden Finn Sterobo. Stillingen var 2-1 ved pausen.

De 20.200 tilskuere så højstemt frem til en underholdende 2. halvleg, fordi der virkelig var lagt op til et tæt opgør mellem to jævnbyrdige mandskaber.

Gabende kedsommelig 2. halvleg efter forrygende 1. halvleg

Desværre udviklede kampen sig helt anderledes. Det gik i 2. halvleg støt ned ad bakke for begge hold. Matchen endte i gabende kedsommelighed for de frustrerede tilskuere.

Eneste oplivende moment i ørkenvandringen var Provinsens tredje mål, der faldt et kvarter før tid.

Med et karakteristisk vinkelsskarpt træk kom Esbjerg-wingen Knud Petersen fri af sin oppasser Kaj Hansen og centrede ind mod midten, hvor københavnernes målmand Henrik Jørgensen og backen Gert Hansen misforstod hinanden. Bolden endte over stregen som resultat af en ren forsvarsforæring. Det var vanskeligt at afgøre, om Esbjerg-wingen, målmanden eller en forsvarsspiller skulle krediteres for målet.

København fremstod godt nok som det mest dominerende hold i 2. halvleg, men kunne ikke skabe de store chancer. Det skyldtes bl.a., at jydernes centerhalf John Madsen havde fint styr på værternes farligste spiller Ole Madsen, der forgæves prøvede at rykke sig fri.

Lovende optræden af den unge vestjyde John Madsen

Banens ubetinget mest dominerende spiller var Provinsens centerhalf John Madsen, der stoppede alt, hvad der kom i nærheden af ham. Flere gange var han i stand til at cleare farlige opspil – enten med et bragende hovedstød, der sendte bolden langt op ad banen eller med en glidende tackling, hvor Esbjerg-spilleren ofte fulgte med bold og modstander helt ud af banen.

Senere på aftenen skulle de fem tvivlrådige mænd fra Udtagelseskomiteen sætte landsholdet mod Norge. UK var på en vanskelig opgave, fordi spillet efter de første 10 minutters gallaforestilling var forfladiget. Ganske få spillere viste landsholdsklasse over 90 minutter.

Resultatet af den magre indsats i Idrætsparken blev, at UK gav overraskende debut til fire nye spillere.

Det var Kai Johansen, OB, Helge Jørgensen, Odense KFUM, Carl Bertelsen, Esbjerg og Eyvind Clausen, KB, hvor de to sidstnævnte end ikke havde været med i udtagelseskampen.

Der var også et overraskende comeback til den 36årige århusianer Jørgen Olesen på midtbanen efter fire års fravær.

På Kolding Stadion vandt Københavns ungdomsspillere med 5-1 over provinsens ditto efter at have været helt nedspillet i begyndelsen af den underholdende affære. Den lange Jørgen Ravn fra KB kronede en fin indsats med tre mål.

På måltavlen til 3-1 kom den anden debutant – 22årige Carl Bertelsen (Foska/fodboldhistorik.dk)

Nordisk mesterskab 1960-63 i Københavns Idrætspark – satsningen på de unge og uprøvede kræfter førte til tennissejr over Norge

Det danske landshold stillede op som favorit på en regnfuld 2. pinsedag.

Den danske angrebskæde mod Norge så ud som et temmelig risikabelt eksperiment: Carl Bertelsen, Helge Jørgensen, Ole Madsen, Henning Enoksen og Eyvind Clausen dvs. 3 debutanter og 2 veteraner.

Fra 3-0 sejren i 1960 var der kun tre gengangere – anfører Poul Jensen, midtbanemanden Bent Hansen og kanonkongen Henning Enoksen.

Dansk stjerneangreb med fire centerforwarder

Selv om angrebet altså var nyt, var der berettiget håb om mange danske mål. Der var ingen tvivl om, at de fem mænd i angrebet hver især var farlige inde i straffesparksfeltet. 4 af spillerne var faktisk vant til at spille centerforward på deres respektive klubhold.

Spørgsmålet var, om den nye angrebskvintet kunne kombinere og opbygge angreb samt skabe chancer til hinanden.

Truslen for landsholdet var, at det blev for afhængigt af individuelle præstationer i stedet for godt sammenspil. Meget afhang af Odense-debutanten Helge Jørgensens udholdenhed til både at binde spillet sammen og komme frem i angrebet som afslutter.

Den fjerde debutant var Kai Johansen fra OB som højre back.

Overraskende comeback til 38årig århusianer

Den gamle kæmpe Jørgen Olesen på 38 år, der ikke havde spillet en landskamp siden juni 1958, fik et overraskende comeback efter et flot forår for AGF.

Norge kom med masser af selvtillid efter en flot 2-1 sejr over det professionelle mandskab fra Holland. Nordmændene tørstede også efter revanche efter det forsmædelig 0-4 nederlag året før i Oslo.

Eneste minus for Norge var, at fodboldlegenden og forsvars-krumtappen Thorbjørn Svenssen fra klubben Sandefjord Fotball var væk med en skade. Men mange eksperter vurderede det som en fordel, fordi hvalfangeren i det foregående naboopgør i Oslo havde afsløret, at han med årene var blevet alt for langsom.

Værre var det, at afløseren Finn Thorsen fra Hamar-kameratene måtte melde afbud med kort varsel dagen før. Den internationale hurtigløber på skøjter var udset til at neutralisere danskernes farligste angrebskort Ole Madsen.

Den nye rigstræner Poul Petersen stillede i sin første hjemmelandskamp med følgende spændende hold:

Den direkte TV-transmission holdt publikum hjemme i sofaerne

Kun 14.000 tilskuere mødte op i det triste regnvejr for at se det nye landshold.

Normalt ville der have været 40.000 begejstrede tilskuere til et opgør mod Norge. Den direkte transmission i Danmarks Radio var formodentlig grund til, at mange blev hjemme og så sort-hvid TV-fodbold hos de familier, der havde anskaffet sig fjernsyn.

Men heldigvis lod landsholdet sig ikke gå på af det ringe fremmøde. Med liv og lyst spillede Danmark de norske gæster sønder og sammen og vandt en flot tennissejr på 6-1.

Den fedtede bane var til fordel for de fodrappe danskere, der udspillede de langsomme nordmænd på kryds og tværs. Sejren viste, at udtagelseskomiteens store satsning på debutanterne var faldet heldigt ud.

Danskerne satte sig fra starten på kampen. På den fedtede bane havde de norske gæster meget svært ved at finde deres positioner.

De to norske back dækkede slet ikke de hurtige danske fløje op og inde på midten af banen rodede de to halfbacks rundt i et ingenmandsland.

Værst stod det til med den uerfarne centerhalf Arne Winther, der slet ikke kunne følge den pågående centerforward Kviksølv-Ole fra HIK, der strøg op og ned ad banen med en nordmand halsende efter sig.

Debutantmål og Ole Madsen i hopla gav sikker føring ved halvleg

Den dygtige tekniker Helge Jørgensen, der kampen igennem betjente sine holdkammerater med gode afleveringer, bragte Danmark foran.

22. min - Helge Jørgensen (1-0) fra 2. divisionsklubben Odense KFUM åbner målfesten med en scoring på straffespark. Debutanten scorer fladt til højre for målmanden Sverre Andersen, som strækker sin lab så langt som muligt.

Odenseaneren var også opmand til straffesparket, da en desperat norsk forsvarer Trygve Andersen tog en bold med hånden.

2. minutter senere lynede kampens oplevelse Ole Madsen for første gang og fordoblede den danske føring.

24. min - Ole Madsen (2-0) drøner bolden op i nettaget uden chance for målmanden Sverre Andersen. Han har forinden modtaget bolden fra den hurtige Eyvind Clausen, der centrer fra venstre baglinje ind mod midten. Madsen er samtidig rykket frem midt for mål og har sat den norske centerhalf Arne Winther af i en løbeduel. I fuld fart hugger Madsen til bolden, idet den rammer jorden.

Det var helt tydeligt, at Ole Madsen befandt sig godt blandt de tøvende og rådvilde nordmænd, hvor den våde bane gav ham mange muligheder for at sætte en modstander af.

HIK-manden driblede, tacklede og løb konstant og efterhånden var hans hvide bukser ukendelige af mudder og vand.

Efter at Danmark var kommet foran med 2 mål, reducerede Trygve Andersen for Norge direkte på frispark. Det var noget overraskende for de 14.000 tilskuere og var også et resultat af et vel udført frispark, hvor det danske forsvar ikke dækkede ordentligt op.

31. min. – Trygve Andersen (2-1) scorer direkte på frispark. Den norske halfback fra Sportsklubben Brann havde lavet straffesparket, som Helge Jørgensen udnyttede efter 20 minutter, så med den flotte mål rettede han lidt op på miseren.

Opdækningen var ikke helt på plads, så Bergen-spilleren havde god mulighed for at drøne læderkuglen uden om den slappe danske muropdækning.

Bortset fra frisparksmålet til 1-2 havde det danske forsvar ikke været i vanskeligheder i den énsidige forestilling.

Inden pausen afsluttede Ole Madsen 1. halvlegs festfyrværkeri med endnu en flot scoring.

44. min - Ole Madsen (3-1) scorer igen. Fra højre side lægger Carl Bertelsen bolden ind i hovedet på den målsultne Madsen, som befinder sig midt for mål. Han dirigerer bolden sikkert forbi den norske målmand Sverre Andersen i knæhøjde.

Kontrollørerne måtte i halvlegs-pausen hente en festlig klovn ud af banen. Den noget overrislede tilskuer var begyndt optræde midt på Idrætsparkens bane. Da han begyndte at klæde sig af, blev det for meget for kontrollørerne, som håndfast førte den ubudne gæst ud af banen.

Jørgen Olesen og Bent Hansen udgjorde i 2. halvleg et effektivt værn mod de usammenhængende norske angrebsforsøg. Faktisk have nordmændene kun et forsøg på mål i 2. halvleg. AGF-veteranen Jørgen Olesen brød det norske opspil flere gange samtidig med, at han fodrede sine medspillere med bolde.

Den anden midtbanespiller Bent Hansen fra B1903 fordelte et utal af bolde til sine oplagte angribere, der det meste af tiden alene kunne koncentrere sig om at lave mål.

Endnu et debutantmål i begyndelsen af 2. halvleg

Danskerne fortsatte, hvor de havde sluppet i 1. halvleg. Den næste på måltavlen var den anden debutant – 22årige Carl Bertelsen.

69. min - Carl Bertelsen (4-1) fra de danske mestre Esbjerg fB scorer på en løs bold - efter et af Ole Madsens mange gennembrudsforsøg. Bertelsen, der til daglig var centerforward, trykker hårdt af fra en spids vinkel i venstre forsvarsside. Bolden passerer lavt til højre for målmanden og går i nettet i den modsatte side.

OL-helten Henning Enoksen ville ikke stå tilbage for de unge debutanter. I sin 31. landskamp scorede AGF-spilleren sit 27 landskampsmål.

71. min - Henning Enoksen (5-1) scorer sikkert på straffespark. Han sætter sikkert bolden til venstre for målmanden Sverre Andersen, som ikke når ned til bolden.

Den norske back Arne Bakker havde begået straffesparket ved at skubbe til Carl Bertelsen.

3. minutter før tid lavede den 27årige Ole Madsen sit tredje mål i den overbevisende sejr.

87. min - Ole Madsen (6-1) lukker og slukker i Idrætsparken. Efter fikst bandespil med den danske spilorganisator Helge Jørgensen kommer Madsen fri midt på banen. Da målmanden kommer ud for at takle, finter Madsen et skud, der får målmanden til at sætte sig ned. Angriberen går venstre om målmanden i et langt træk og når bolden i tæt kamp med den norske back Ragnar Larsen, som forgæves sætter en flyvende tackling ind. Med venstre fod sætter Ole Madsen bolden i kassen til kampens sidste mål.

Trist pinsedag i regnvejr blev forvandlet til fantastisk fodboldfest

Den lidt triste pinsedag med regnvejr og manglende pinsesol var blevet forvandlet til en strålende fodboldoplevelse med brillante enkeltmands-præstationer fra flere spillere og håb for fremtiden for et ungt hold.

Rigstræner Poul Petersen strålede af begejstring efter kampen. ”Det var over al forventning”, sagde han til Politiken. Han var glad for, at spillerne flyttede sig meget for hinanden og hele tiden skiftede position. Alle deltog i angrebene og alle bidrog til forsvaret, var hans forklaring på den totale danske dominans i samtlige 90 minutter.

Danmark Radio diskede for første gang op med en direkte transmission fra Idrætsparken. Kampen begyndte på denne 2. pinsedag kl. 18.00 og Gunnar Hansen sad klar ved mikrofonen.

DR havde købt rettighederne til 4 landskampe for 260.000, - kr. Det blev opfattet som et røverkøb, og de første erfaringer fra et tilsvarende arrangement i Sverige havde vist, at tilskuertallet faldt drastisk ved direkte transmission.

Kun 13.500 mødte op mod normalt 30.000 tilskuere.

Mandag den 11. juni 1962 kl. 13.00: Norge B-Danmark B 1-2 (1-1)

B-landskamp på Haugesund Stadion – afbudsramt dansk reservelandshold sled sig til en fortjent sejr i blæsevejret

B-landsholdet var draget til det vestlige Norge for at spille venskabskamp i Haugesund. 6-7 afbud fra nøglespillere op til kampen var en alvorlig streg i regningen for Danmark.

På trods af et udtagelseskaos omkring den endelige holdopstilling stillede B-landsholdet op som klar favorit, fordi nordmændene som sædvanligt sendte et meget ungt og urutineret mandskab på banen.

Den fra AaB udlånte holdleder Kaarlo Niilonen fik ansvaret for B-landsholdet og for at styre en solid forsvarsformation med de to stærke Esbjerg-backer Jens Jørgen Hansen og Preben Jensen samt en spændende angreb, der bestod af prima individualister med Vejles Tommy Troelsen som kronjuvelen.

Den kraftige vind påvirkede spillet meget efter åbning med to hurtige mål

En kraftig vind på langs af banen fik stor betydning i den skuffende kamp, hvor Danmark hev en fortjent sejr hjem uden at have imponeret.

Danskerne begyndte som lyn og torden og bragte sig foran 1-0 allerede efter 3. minutter. Efter en række pasninger mellem de danske angribere endte bolden hos fløjen Poul Bilde, der efter to forsøg sendte bolden forbi den norske keeper.

Føringen holdt kun i et par minutter. Fynboen Hans Madsen kiksede en tilbagelægning til målmand Svend Aage Rask. Bolden gik lige til Norges John Krogh, der let scorede til 1-1.

Resten af 1. halvleg dominerede Norge, der også havde vinden i ryggen. Flere af de danske forsvarsspillere optrådte i 1. halvleg usikkert.

I 2. halvleg overtog gæsterne spillet. Der blev kombineret godt på kryds og tværs, men samtidig var det også påfaldende, at meget dansk spil løb ud i sandet igen, fordi de danske spillere ikke kendte hinanden særlig godt.

Danmark måtte udskifte sin målmand i 2. halvleg

Et kvarter før tid fik B1909-målmanden Svend Aage Rask en norsk støvle i hovedet. Den groggy fynbo måtte lade sig udskifte med Jørn Larsen fra B1903.

Brønshøjs Jørgen Pedersen blev 2 minutter før tid matchvinder, da han kvitterede for et godt dansk opspil. Tommy Troelsen og Erik Nielsen havde været de spilstyrende for Danmark og deres fine kombinationer foran det norske mål gav muligheden til den målfarlige københavner. Det havde ellers ikke været nogen stor kamp for Jørgen Pedersen, der spillede sin første B-landskamp.

I den sidste ende kunne Danmark tage tilbage med en smal sejr på 2-1. Forventningerne til B-landsholdet blev ikke indfriet, men en sejr kunne altid bruges.

Målmand Svend Age Rask kunne tage hjem med en hjernerystelse. Han fik forbud mod at deltage i den festlige banket, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med. Fynboen følte sig alene lidt øm i kæben, men måtte altså holde sengen efter holdlægens ordre.

Mandag den 11. juni 1962: Norge U-Danmark U 0-1 (0-1)

Ungdomslandskamp på Kråmyra Stadion i Ålesund – de danske storfavoritter måtte takke målmand Erik Lykke Sørensen for sejren

Holdleder for ungdomslandsholdet Ivan Jessen kunne mærke forventningspresset på sine skuldre, da hans unge mandskab løb på banen højt mod nord i Ålesund. Han var nu vant til det fra sine mange år i italiensk fodbold.

Ungdomslandsholdet var nok dagens største dansker-favorit. Det flotte resultat mod A-landsholdet i Odense havde dokumenteret, at der var masser af talent at øse af. Det var et landshold, der både kunne spille smuk bold og lave mange mål.

Danmark stillede op med følgende besætning:

Fnysende arrig holdleder Ivan Jessen ville ikke gratulere sine spillere

”Man kan dårligt være bekendt at ønske jer til lykke med sejren”, fnøs træner Ivan Jessen til sine spillere i omklædningsrummet efter sejren.

Den danske 1-0 sejr var både heldig og uretfærdig. De få danskere blandt de 8.500 tilskuere følte sig flove og sneg sig væk fra stadion.

Takket være den unge målmand Erik Lykke Sørensen reddede de ringe danskere den beskedne sejr. Fynboen var her og der og gav til sidst de unge nordmænd en følelse af, at det danske mål var forhekset. Boldene smøg sig hele tiden forbi stolpen eller over målet. Hvis nordmændene endelig ramte målburet, stod Erik Lykke Sørensen parat.

Det enlige mål faldt allerede efter 10 minutter. På et frispark fra Frems Esben Pedersen gik den norske målmand helt galt af bolden. Den havnede i panden af Leif Sørensen, der uhindret kunne heade i det tomme mål til 1-0. Vejle-spilleren, der havde vist strålende form for sin klub, var en af de største danske skuffelser.

Det var forsvaret med stærke Ole Forsing som forstopper og målmand Erik Lykke Sørensen, der reddede sejren. Det højt anpriste ungdomsangreb var en fiasko og havde kun en håndfuld skud på mål i løbet af kampen.

Tirsdag den 19. juni 1962 kl. 19.00: Jysk Boldspil Union-Sjællands Boldspil Union 2-0 (0-0)

Lokalunionskamp på Randers Stadion – forstærket Esbjerg-hold i JBU-trøjer burde ikke have vundet

Efter tre nederlag på stribe lykkedes det omsider for JBU at besejre sjællænderne i en unionskamp, men det holdt hårdt. Sejren blev på 2-0.

Jyderne stillede op med følgende besætning, der mest af alt mindede om et byhold fra Esbjerg:

SBU havde samlet følgende mandskab til turen til Randers.

Der var flere nye navne fra mindre klubber på holdet:

Landsholdet styrmand John Madsen viste ikke landsholdsform inden Nations Cup

Det havde været mere retfærdigt, hvis SBU havde trukket det længste strå. Især det jyske forsvar fremstod meget usikkert med Esbjergs John Madsen som en famlende sidste skanse, der var langt fra landskampsformen.

Kampen var ganske afvekslende med en del målchancer, men begge holds angreb led under den manglende effektivitet.

Ved pausen stod der to runde nuller på måltavlen på Randers Stadion.

Jydernes Knud Petersen fik dog sat gang i måltavle-manden, da han efter 20 minutter bragede bolden i mål til 1-0. På vejen ramte bolden en sjællandsk forsvarsspiller, så målmand Mogens Jakobsen fra Køge BK helt blev snydt.

Esbjerg-fløjen var på spil igen 7 minutter senere, da han satte sidste fod på et indlæg fra venstre wing Poul Bilde Jensen fra Randers Freja.

Bolden var tydeligt over baglinjen ved jydernes andet mål

Dommeren burde dog ikke have godkendt målet til 2-0, da bolden tydeligt for enhver på stadion var ude over baglinjen inden indlægget fra B-landsholdsspilleren. Men både dommer og linjevogter overså det bl.a. fordi pressefotograferne stod alt for tæt på baglinjen og derved tog udsigten fra sidelinjen.

De medlemmer af udtagelseskomitéen, der var til stede i Randers, fik ikke noget nyt med hjem inden udtagelsen af de 15 spillere til Nations Cup-kampen mod Malta.

Ole - Madsen - Det første danske Nations Cup-målscorer i DBU´s lange historie (Scanpix Ritzau)

Nations Cup-kvalifikation i Københavns Idrætspark (1) – stor sejr gav et godt udgangspunkt inden returkampen på jordbanen i La Valletta

Danmark var storfavorit i den første kamp i Nations Cup-turneringen, som var det uofficielle europamesterskab for landshold.

Den upåagtede modstander var Malta, som landsholdet aldrig tidligere havde mødt. Den samlede vinder ville gå videre til næste runde.

Den største bekymring inden matchen gik på, om Danmark kunne vinde tilstrækkeligt stort til at håndtere en vanskelig returkamp på en håbløs, knoldet jordbane i Valletta. Danmark skulle besøg den lille ø i Middelhavet senere på året.

Tilskuerne svigtede igen landsholdet og foretrak fjernsynsfodbold

Det skuffende fremmøde til den foregående kamp mod Norge fik aviserne til at opfordre fodboldfolket til at se kampen fra tribunen i stedet for fra lænestolen foran fjernsynet.

I dagene efter Norges-kampen havde DBU´s bestyrelse drøftet den negative tilskuereffekt af den direkte TV-transmission, som formentlig ville fortsætte i forbindelse med Malta-kampen. Kontrakten med Danmarks Radio om TV-transmission kunne dog ikke ændres for 1962.

I samråd med Københavns Idrætspark besluttede DBU at lukke det øverste tilskuerafsnit på den nye hovedtribune, da det tidligt på grund af det lave forsalg stod klart, at tilskuerne også denne gang foretrak TV-bold fremfor den ægte vare i Idrætsparken.

Det viste sig fornuftigt, fordi der kom kun 11.000 tilskuere.

Eneste ændring i startopstillingen var, at den ordinære målmand Erik Gaardhøje kom ind igen efter sin sygdomsperiode.

Han afløste OB´s Finn Sterobo, der ikke havde gjort god reklame for sig selv, da han søndagen inden landsholdsudtagelsen havde lukket 4 mål ind mod Esbjerg.

De sympatiske gæster var overmatchet fra start til slut på våd bane

Kampen på en pjaskvåd bane forløb helt efter planen. De sympatiske gæster blev skudt helt i sænk af de danske skarpskytter.

Alt var i hjemmeholdets favør – lige fra det kølige vejr til den mudrede bane, hvor malteserne dagen før kampen havde måttet låne lange knopper til deres fodboldstøvler.

Danskerne burde have scoret mange flere mål, men femmåls-sejren gav en rimelige sikkerhed for, at landsholdet kunne komme videre til næste runde i Nations Cup.

Allerede efter 15 minutter var landsholdet foran med 2-0. Begge mål var signeret Ole Madsen, så snart gjaldede det taksfast i Idrætsparken: Ole, Ole, Ole! Heldet var også med Danmark, fordi bolden ved den tredje scoring ikke var over målstregen.

Det første danske Nations Cup-mål i DBU´s lange historie blev lavet således:

09. min - Ole Madsen (1-0) pander bolden i mål på hovedstød. Fra venstre side et stykke fra baglinjen afleverer Eyvind Clausen bolden ind mod midten. Tæt på mål møder Ole Madsen afleveringen og header bolden kraftfuldt ind i det nærmeste hjørne.

HIK-spilleren boltrede sig videre på banen, selv om han blev passet godt op af to mand, fordi malteserne på forhånd frygtede Ole Madsen mere end de andre danske angribere.

14. min - Ole Madsen (2-0) laver dobbelt op. Efter at have opsnappet bolden fra Carl Bertelsen lægger den maltesiske halfback for blødt tilbage til målmanden. Ole er lynhurtigt over bolden og med et fladt skud føler han bolden forbi målmanden Alfred Mizzi, der har sat sig ned på bagdelen.

KB-wingen Eyvind Clausen blev lige som sin kollega Carl Bertelsen på højre fløj fodret med gode afleveringer. Enten trak wingerne ind mod midten eller også gik de til baglinjen – næsten som det passede dem, fordi de hvidblusede backer med malteserkorset på brystet, havde svært ved at følge med.

Det tredje danske mål burde måske ikke have været godkendt af dommer Pieter Roomer, fordi bolden ikke klart var over målstregen, men den myndige hollandske opmand var ikke i tvivl.

22. min - Eyvind Clausen (3-0) fra KB scorer på en pragtfuld helflugter fra kanten af straffesparksfeltet. På en af Helge Jørgensens præcise centringer fra højre flugter venstrewingen bolden ind. Målmanden får hånden på kuglen, så den slår op på overliggeren. Fra overliggeren fortsætter bolden ned på venstre stolpe og i spil igen.

Til overraskelse for de fleste, også målscoreren, dømte dommeren bolden inde efter linjevogterens tilkendegivelse.

Stor føring ved halvleg og flere mål i vente

Ved halvleg førte Danmark 3-0, og flere mål var i vente.

Fra starten af 2. halvleg trak Malta sig endnu længere tilbage på banen. Det var tydeligt for træner og spillere, at kampen var håbløs. Det drejede sig alene om at begrænse nederlaget og undgå den totale ydmygelse.

4 minutter efter pausen gik det dog galt igen.

49. min - Ole Madsen (4-0) laver sit tredje mål efter en flot teknisk detalje. I fri position foran målet modtager Ole Madsen bolden efter en aflevering fra Henning Enoksen. Bolden er for lav til at heade ind. Han læner sig ind over bolden med kroppen og i kapløb med målmanden, som er på vej frem, får han sparket den i mål.

Landsholdet var i fuld kontrol over en passiveret modstander. Noget overraskende kunne Malta reducere til 1-4 efter et hjørnespark.

57. min – Edward ”Eddie” Theobald (4-1) scorer fra spids vinkel. Efter et kort hjørnespark modtager den 22årige Hibernian-spiller bolden og klapper til den.

Vinklen var håbløs, men skuddet overrumplede fuldstændigt Erik Gaardhøje, der ikke havde haft noget at bestille i sit mål og derved ikke var agtpågivende nok. Bolden gik højt i nettet ved den nærmeste stolpe.

Unødvendigt reduceringsmål skabte irritation på lægterne

Reduceringsmålet skabte irritation på lægterne og i presselogen, fordi en sejr på tre mål var i underkanten.

Danskerne brændte for mange chancer og med et reduceringsmål blev der måske skabt ny moral hos gæsterne. I den sidste halve time sikrede Danmark sig dog den komfortable sejr

59. min - Henning Enoksen (5-1) skaber tryghed i forhold til returkampen. Ole Madsen dribler sig forbi flere mand i højre side og afleverer fra baglinjen bagud og på tværs til Enoksen, der forinden har misbrugt et par oplagte scoringstilbud. Han går lige til bolden og rammer den rent med venstre fod. Bolden suser i det modsatte sidenet tæt forbi målmanden Alfred Mizzi. 

Den anden fløj Carl Bertelsen kom også på scoringslisten 20 minutter før tid. Helge Jørgensen, den femte og sidste angriber måtte nøjes med oplæggerens rolle

70. min - Carl Bertelsen (6-1) scorer fra spids vinkel. På venstre fløj trækker Eyvind Clausen sig fri af et par mand og afleverer fladt indover. Ole Madsen kaster sig frem mod bolden med en lang højre tåspids, men når den ikke. Den fortsætter gennem hele målfeltet til Carl Bertelsen. Fra en spids vinkel sparker han fladt bolden i mål i det modsatte målhjørne.

Strikse UEFA-regler forbød udskiftninger

Danmark foretog ingen udskiftninger. Reglerne for Nations Cup-turneringen var meget strikse og tillod ikke udskiftninger, heller ikke i tilfælde af, at en spiller blev skadet.

Sejren blev grundlagt af det gode defensive arbejde og de to halfbacks suveræne pasningsspil fremefter.

På Ekstrabladets rangliste figurerede de tre midtbanefolk Bent Hansen, John Madsen og Jørgen Olesen øverst, fordi denne trio i fællesskab fuldstændig havde lukket ned for malteserne med det resultat, at det danske angreb kunne score næsten efter behag.

Udtagelseskomiteen (UK) var også meget tilfreds med kampens forløb.

UK-medlemmet Eyolf Kleven udtalte til Ekstrabladet: ”Vi burde have vundet større end vi gjorde, men det er jo en kendt sag, at der ofte går meget til spilde, når et hold fuldstændig behersker en kamp fra start til slut”. Den tidligere landsholdsspiller med norske aner frygtede ikke returkampen på Malta.

Årets anden direkte fjernsynstransmission var altså EM-kvalifikationskampen mod Malta. Kampen blev vist i fuld længde fra kl. 19.00 i DR, der kun havde en kanal.

Alvorligt økonomisk smæk til DBU

Landskampen gav igen DBU et økonomisk smæk. Det samlede tab for de to landskampe, der blev vist direkte i DR, beløb sig til 400.000, - kr.

Landsholdet drog på sommerferie med optimisme og store forventninger til årets resterende kampe, hvor især opgørene mod Holland og Sverige ventede. De mange nye spillere var faldet godt til.

Det førte til, at enkelte aviser som sædvanlig begyndte på et tidligt tidspunkt at varme op til årets svenskerbrag. I år skulle Sverige omsider – efter 25 års længselsfuld venten - tildeles et nederlag på deres uovervindelige hjemmebane Råsunda i Stockholm.

De landsholdsansvarlige i DBU kunne efter kampen sætte kryds ud for 3-målsskytten Hans Andersen, der hurtig fik tilnavnet Benfica-Hans. Her sammen med Eusebio (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – fantastisk målorgie mod de regerende Europa Cup-vindere for Mesterhold

Den københavnske fodboldsammenslutning Stævnet havde gjort et godt kup, da det skaffede Benfica SL - de regerende Europacup-vindere for Mesterhold - til København.

Lissabon-holdet havde i maj slået Real Madrid i finalen i Amsterdam. Træner Bela Guttmanns mandskab var mod spanierne bagud to gange, men formåede i den sidste del af det forrygende opgør at øge tempoet og vandt fortjent 5-3 over et opgivende Madrid-hold.

Den sublime teknik i boldomgangen og det opskruede tempo fik journalister til at beskrive Portugals stolthed som repræsentanter for en ny jetalder-fodbold.

Kampen i Idrætsparken var indledningen til en større Europa-turne, der omfattede 8 venskabskampe.

Det var opmuntrende for de 21.000 tilskuere, at den nye træner Fernando Riera, der havde ført Chile til VM-bronze i hjemlandet, sendte de samme 11 spillere på banen, som havde triumferet i EC-finalen dvs. et frygtindgydende angreb bestående af Augusto, Eusebio, Aguas, Coluna og Simoes.

Stævnet havde samlet en rutineret flok spillere med en del A- og B-landskampe i rygsækken - anført af OL-sølvvinderen Poul ”Løve” Andersen:

Fornemme gæster rystet i deres grundvold mod glade danske amatører

I en utrolig underholdende kamp overgik københavnerne sig selv og rystede de fornemme udenlandske gæster i deres grundvold.

Midt i 1. halvleg var Stævnet foran med 3-1 på tre mål af den ustyrlige Hans Andersen, der på den våde bane fuldstændig havde krammet på det portugisiske forsvar.

Inden pausen kom Benfica tilbage takket være tre mål af Eusebio, hvis fysiske styrke danskerne ikke kunne modstå.

Gang på gang brød han igennem Stævnets forsvarsrækker for at afslutte med et drønende hårdt skud. Heldigvis havde målmand Mogens Johansen en af sine bedste aftener og tog godt fra sig. Stillingen ved halvleg var 4-3 til gæsterne.

I 2. halvleg udskiftede den bekymrede Fernando Riera 3 af sine spillere, og tempoet faldt betydeligt i kampen uden at publikum af den grund begyndte at kede sig.

Stævnet minutter fra 4-4 og et sensationelt uafgjort

Sensationen var dog lige rundt om hjørnet, da AB-innerwingen Finn Nielsen udlignede til 4-4 på hovedstød. Indskiftede Joaquim Santana sikrede dog til sidst den smalle sejr på 5-4 til Europa Cup-titelholderne.

De landsholdsansvarlige i DBU kunne efter kampen sætte kryds ud for 3-målsskytten Hans Andersen, der hurtig fik tilnavnet Benfica-Hans samt AB-spilleren Finn Nielsen, der i 1959 havde spillet en B-landskamp.

Prisen for Benfica-stjernernes tilstedeværelse havde været 140.000, - kr. Med 21.000 våde tilskuere på lægterne kom Stævnet tørskoet ud af arrangementet og fik et overskud på 30.000, - kr.

Onsdag den 29. august 1962 kl. 19.00: Jysk Boldspil Union-Fyns Boldspil Union 3-3 (1-2)

Lokalunionskamp i Aarhus Idrætspark – alle landsholdsspillerne havde bevaret den gode form fra foråret.

Opgør nr. 30 mellem JBU og FBU samlede 4.800 tilskuere på Aarhus Stadion og bekræftede derved, at de traditionelle unionskampe fortsat havde et godt tag i publikum.

For at tiltrække publikum, optrådte flere stærke AGF-spillere på JBU-holdet, der i øvrigt havde mange ændringer i forhold til den foregående match mod Sjælland:

Fynboerne derimod havde kun 4 ændringer i forhold til den foregående unionskamp mod samme modstander SBU:

Jyderne reddede uafgjort to minutter før tid – Enoksen redningsmand

De mange århusianere fik også en målrig affære, hvor jyderne først udlignede to minutter før slutfløjtet i 3-3 kampen.

Fynboerne kom foran 1-0 ved Kjeld Petersen. Den store og kropsstærke angriber spillede til daglig for B1913. Udligningen til 1-1 stod aalborgenseren Kjeld Thorst for.

Inden pausen bragte landsholdsspilleren Helge Jørgensen fra Odense KFUM FBU foran igen. Pausestillingen var således 2-1 til gæsterne.

I begyndelsen af 2. halvleg fik JBU bragt balance i regnskabet, da den lokale Jørn Bjerregaard scorede til 2-2. AGF-spilleren gik selv igennem forsvaret. Publikum så ikke meget til Vejles Tommy Troelsen, der ikke havde en af sine bedste dage.

Helge Jørgensen blev dobbelt målscorer for fynboerne, da han satte en ripost fra Kjeld Petersen i mål til 3-2.

Landsholdsveteranen Henning Enoksen sørgede for slutresultat 3-3, da han svingede venstrebenet uden chance for Finn Sterobo i FBU-målet, der i øvrigt var en af sit holds bedste.

Unionskampen viste, at landsholdsspillerne havde bevaret den gode form fra foråret og at der i Kjeld Petersen fra B1913 og Jørn Bjerregaard fra AGF var et par spændende spillere på vej frem.

Tirsdag den 04. september 1962: KBU-Oslo (NOR) 4-0 (2-0)

Bykamp i Københavns Idrætspark - pinligt norsk byhold var ingen sag for skrappe københavnere

Formanden for UK, landsretssagfører Erik Spang Larsen var taget i Københavns Idrætspark for at iagttage landsholdsspillerne inden venskabskampen mod upåagtede Curacao i Odense den efterfølgende uge.

Især var UK-formanden interesseret i at afklare, om den selvskrevne førsteangriber Ole Madsen var kommet sig over en skade, der havde hæmmet ham i den forudgående klubkamp for HIK.

Ole Madsen gjorde et godt indtryk og scorede et enkelt mål, men måtte også trække sig uden for banen, da han fik et grimt slag på næsen.

Københavns Boldspil Union havde sammensat følgende stærke hold, hvor det vrimlede med tidligere og nuværende landsholdsspillere:

Ole Madsen beviste, at han var klar til at genoptage målstimen fra årets landskampe

” Det er meget rart at være overlegen på banen, men det kan også blive for meget af det gode”, sagde københavnernes anfører Bent Hansen efter kampen. Det norske byhold var i en så ringe forfatning, at det nærmede sig det pinlige.

De københavnske angribere havde det nemt over for en modstander, der lå klasser under det danske niveau.

De fire KBU-mål var signeret af den talentfulde Jørgen Ravn (2), rutinerede Ole Madsen og driftssikre Benny Lohse, sidstnævnte på et overrumplende langskud, der fik de 8.000 tilskuere op ad sæderne.

DBU havde efter kampen ikke problemer med at udtage landsholdet til kampen mod Curacao. Det blev til et genvalg over hele linjen i forhold til forsommerens kampe mod Norge og Malta.

Efter 4. minutter scorer Eyvind Clausen fra spids vinkel (Scanpix Ritzau)

Nordisk mesterskab 1960-63 på Helsingin Olympiastadion i Helsinki – tenniscifre for tredje gang i overvældende sejr over stærke finner

Den ringe indsats mod Curacao fik ingen konsekvenser. Udtagelseskomiteen nøjedes med at løfte pegefingeren og true spillerne med, at en tilsvarende ringe indsats mod Finland ville føre til udskiftninger på holdet.

Danmark stillede derfor med de samme 11 spillere på Det Olympiske Stadion i Helsingfors. De fire reserver var også alle gengangere:

Finland gav Danmark sejren med taktisk brøler og spillere på uvante positioner

De rød-hvide tropper vandt for tredje gang i 1962 over en modstander med tenniscifrene 6-1. Efter Norge og Malta blev det Finlands tur til at blive udsat for det forrygende angrebsspil.

Den store sejr blev dog skabt på en billig baggrund.

Danmark var i store dele af kampen hårdt trængt i marken, men det finske forsvar begik så tåbelige fejl, at Danmark let kom til sine mål.

De finske forsvarere stod ofte helt på linje med hinanden og blev derfor udspillet med lange bolde bagved dem. Dertil kom, at mange af finnerne spillede på uvante poster.

Finnerne startede bedst og fik hurtigt overtaget på klassiske sisu-dyder - fight og ihærdighed.

Den finske fløjspiller Kaj Pahlman fra HPS Helsinki – hjemmeholdets bedste - udmanøvrerede de danske backs og skabte gode chancer på midten.

Det var derfor overraskende, at Danmark hurtigt kom foran 1-0.

04. min - Eyvind Clausen (0-1) scorer fra spids vinkel. Fra midterlinjen sender Henning Enoksen en flad bold indenom den finske højre back. Den hurtige Clausen sprinter hurtigt fra sin opdækker og er fri med bolden foran målmanden. Ole Madsen er fulgt med på midten af banen. Da målmanden Matti Korhonen tager et skridt i retning af midten og Ole Madsen, skyder Clausen bolden fladt i mål til højre for målmanden tæt ved målstolpen.

Målet skabte dog ikke ro over det danske spil, så den finske udligning til 1-1 kom hurtigt.

I den periode skabte hjemmeholdet mange chancer, men teknikken slog ikke altid til. De ivrige finner havde svært ved at ramme målet rigtigt.

13. min – Rauli Virtaunen (1-1) udligner fortjent for hjemmeholdet. Den hurtige venstre wing Juhani Peltonen sprinter forbi det danske forsvar og kommer til sidst forbi danskernes sidste skanse John Madsen. Målmand Erik Gaardhøje parerer dog det hårde skud, men bolden fortsætter til Finlands tunge centerforward Virtaunen, der sikkert scorer i et tomt mål.

Tre hurtige danske scoringer knækkede værterne fuldstændigt

Stik mod spil og chancer scorede de danske angribere herefter 3 mål i 1. halvleg og knækkede helt finnerne.

Det finske angrebsspil var godt, men forsvaret lavede graverende opdækningsfejl, der gav danskerne nogle billige mål. Finnerne var bl.a. meget dårlige til at dække hinanden af i de frie rum bag centerhalfen og backerne.

Det danske føringsmål kom ét minut efter udligningen.

14. min - Henning Enoksen (1-2) laver mål efter finsk forsvarsfejl. Bent Hansen erobrer bolden fra Kaj Pahlman og sparker fra midterlinjen en lang bold frem mod straffesparksfeltet. Afleveringen bør ikke give problemer for den finske centerhalf Pertti Vanhanen, men han giver sig alt for god tid til at få kontrol over situationen. I tæt kamp med centerhalfen får Henning Enoksen sparket på mål. Bolden ryger i mål til venstre for målmanden.

I de følgende minutter tilspillede finnerne sig flere gode chancer, fordi det danske forsvar og særlig målmand Erik Gaardhøje viste sig usikkert. Det blev både til et farligt skud og et hovedstød, som Gaardhøje over to omgange afværgede.

Den næste dansker på scoringslisten var fynboen Helge Jørgensen, der dog gennem hele kampen kæmpede med at få luft nok og ikke viste sig i sin bedste form.

36. min – Helge Jørgensen (1-3) scorer resolut i det korte hjørne. I finnernes venstre side kommer Ole Madsen fri af backen og afleverer skråt bagud til Helge Jørgensen, der hamrer kuglen i kassen uden chance for målmanden.

I slutningen af halvlegen overtog gæsterne fuldstændigt dirigentstokken.

Finnerne havde mistet modet, og den danske midtbane fodrede angriberne med lækre bolde. Ved hjælp at små trekanter og hurtige pasninger brød de sultne danskere igennem gang på gang.

Efter en serie angreb scorede Danmark for fjerde gang. Ole Madsen havde været en konstant fare for hjemmeholdet med sine driblinger og ryk og stod derfor naturligt for det fjerde mål.

39. min - Ole Madsen (1-4) scorer efter ny finsk fejl. Efter at have opsnappet en dårlig finsk aflevering, spiller spilorganisatoren Helge Jørgensen den farlige Madsen fri foran mål. Ole skyder bolden fladt til højre for målmanden, medens han selv trimler om i græsset.

Den sovjetrussiske dommer Sergei Alimov kunne notere den femte scoring i kampen.

Danskerne kunne gå til pause med en komfortabel føring på 4-1. Alle målchancer var blevet skånselsløst udnyttet.

I begyndelsen af 2. halvleg skabte værterne sig endnu et par chancer. Centerforwarden Rauli Virtaunen havde et fladt skud, der strøg forbi mål. Hjemmeholdet havde bolden mere end danskerne, men som i 1. halvleg kom der ikke noget ud af det.

5 minutter efter pausen punkterede Henning Enoksen kampen helt med sit andet mål.

49. min - Henning Enoksen (1-5) scorer efter indarbejdet AGF-frisparkskombination med klubkammeraten Jørgen Olesen. Frisparket sender Jørgen Olesen diagonalt ind i det finske straffesparksfelt. Ved fjerneste målstolpe kaster Enoksen sig vandret i luften og header bolden til venstre for målmanden.

Den italienske klub Genoa GFV havde denne gang sendt to mænd til Helsinki for at besigtige Henning Enoksen.

Italiens Genoa GDC var på jagt efter prof-skeptisk Henning Enoksen med stor kontrakt

Den eftertragtede østjyde, der var skiftet fra Vejle Boldklub til AGF ved sæsonstarten, havde afvist en kontrakt med en overgangssum på 200.000, - kr., fordi han prioriterede studier og familie højere end en usikker karriere som professionel fodboldspiller.

Utrættelige Ole Madsen ville ikke stå i skyggen af Enoksen, der havde vist topform og bl.a. til de flestes overraskelse havde braget løs med sit kolde højre ben, som ikke længere var så koldt.

Ole Vognmand, der drev vognmandsforretning med sin fader, scorede sit andet mål og skrev sig derved også på blokken hos de udenlandske opkøbere.

69. min - Ole Madsen (1-6) sikrer tennissejren. Henning Enoksen videreekspederer en aflevering fra Bent Hansen til Ole Madsen i et hul i det finske forsvar. Madsen går direkte mod målet, hvor den finske målmand Matti Korhonen kommer helt ud. Da målmanden er uden af balance, tjatter Ole Madsen bolden forbi til venstre for målmanden.

I slutningen af kampen rokerede finnerne rundt på sine angribere, så den bedste Kaj Pahlman kom ind på midten. Intet hjalp dog på måltørken. Til sidst måtte de finske spillere luske ud af banen til en gevaldig pibekoncert.

Den nye finske landstræner afslørede manglende international kendskab til basal forsvarstaktik

Den finske landshold udviste en forbavsende mangel på taktisk overblik. Selv om målene raslede ind, lærte de finske fightere ikke noget af spilforløbet. Særligt iøjnefaldende var det, at de to finske backs ikke bakkede op, når danskerne var ved at bryde igennem.

Den 42årige Olavi Laaksonen var ny i jobbet som landstræner for de hvidblusede og havde været aktiv som landsholdsspiller bl.a. under OL i Helsinki, men tilsyneladende manglede han erfaring på dette niveau.

De fleste eksperter havde efterhånden forladt den gængse antagelse om, at finsk fodbold kun var identisk med kamp og viljestyrke, hvorimod taktik ikke indgik i forberedelse.

Den meget naive og passive tilgang til denne kamp fik mange af de 10.000 tilskuere på det velrenommerede olympiske stadion til at spekulere på, om Soumi-landsholdet stod i stampe.

Efter kampen var landstræner Poul Petersen ganske godt tilfreds.

Han indrømmede dog uden videre, at finnerne havde været en katastrofe i defensivt. ”Sådan en kamp kan enhver vinde. Hvis vi hver gang blev stillet over for et sådant forsvar, der blotter sig så meget, kan vi simpelthen ikke tabe en landskamp”, konkluderede den realistiske succestræner.

For anden kamp i træk klatrede Henning Enoksen op i toppen af Ekstrabladets rangliste. De øvrige pladser i toppen tilfaldt forsvarsspillere samt halfbackerne Bent Hansen og Jørgen Olesen.

Selv Ekstrabladets journalister fandt altså, at baggrunden var lidt for billig til at tildele de danske angribere høje karakterer.

Søndag den 16. september 1962 kl. 13.30: Danmark B-Finland B 0-0 (0-0)

B-landskamp på Femhøje Stadion i Hjørring – både nøglespillere og de nye talenter skuffede fælt i det nordjyske

Den hyggelige nordjyske by Hjørring, der til daglig ikke var forvænt med fint besøg af de bedste danske fodboldspillere, var vært for B-landsholdets kamp mod Finland.

UK havde gennemført en voldsom udskiftning efter den skuffende B-landskamp mod Norge, som landsholdet med nød og næppe havde vundet.

Kun de to forsvarsspillere Erik Sparring og Preben Jensen var gengangere fra den forrige kamp:

Den måske kedeligste landskamp nogensinde i Danmark

Formålet med B-landskampe var at give nye spillere en mulighed for at kvalificere sig til A-landsholdet, og flere af de nye navne havde gjort det strålende på deres klubhold og i venskabskampe for Stævnet og Alliancen.

De 5.000 vendelboer på Femhøje Stadion blev udsat for en slem skuffelse og en temmelig spildt aften i det kraftige blæsevejr.

Det lille stadion endte med at blive skueplads for måske den kedeligste landskamp, der nogen sinde har været udkæmpet. Ingen mål, inden ordentlige skud, ingen gode kombinationer og ingen dramatik var de overskrifter, som landskampen efterlod.

Grunden til den skandaleløse danske indsats lå først og fremmest i, at flere nøglespillere, der skulle have løftet holdet, fuldstændig svigtede.

De rutinerede Ole Sørensen og Egon Jensen, der havde været stamspillere i 1961, kunne hverken erobre bolde eller skabe åbninger fremefter

Midtbaneregissøren Ole Sørensen, der havde været en åbenbaring i 1961, og arbejdsmanden Egon Jensen, der var nøglespiller hos de danske mestre, lavede indimellem fikse ting med bolden, men satte ikke noget i gang fremefter.

Dertil kom, at de aldrig deltog i at erobre bolden fra gæsterne, så Danmark på den måde kunne producere nogle hurtige opløb.

Bedre stod det heller ikke til med angriberne. Helten fra Benfica-kampen i København Hans Andersen tabte konstant bolden, og den anden frontangriber Kjeld Petersen fra B1913 var simpelthen for langsom.

Kun ét godt dansk angreb i 90 minutter

På blokken var det kun muligt at notere et godt mønsterangreb i hele kampen. Det var, da højre wing Leif Holten energisk brød igennem på fløjen. Desværre formåede hverken Hans Andersen eller Kjeld Petersen at gøre brug af oplægget efter fortjeneste.

Efter kampen brokkede danskerne sig over, at finnerne spillede yderst defensivt med tætte markeringer og dertil meget ureglementeret.

Den norske dommer fik også skylden for det pauvre resultat. Bl.a. skulle han have overset et straffespark mod Kjeld Petersen.

Kampen endte 0-0, og i lyset af, at finnerne især i 2. halvleg havde overtaget, var resultatet heldigt for Danmark. Faktisk havde finnerne bolden både på overliggeren og på stolpen.

Nogle spillere anførte, at det nye plasticovertræk på Select-fodbolden, der blev anvendt i kampen, havde gjort den sværere at håndtere. Den overtrukne læderbold var mere livlig og hoppende, fordi den ikke opsugede vand og fugt fra grønsværen.

Søndag den 16. september 1962 kl. 14.00: Danmark U-Finland U 1-0 (1-0)

Ungdomslandskamp på Sakskøbing Stadion – det danske drømmehold savnede en leder og fik fiasko på Lolland

I den modsatte ende af landet i Sakskøbing på Lolland tog ungdomslandsholdet imod Finland.

Forventningerne var tårnhøje, fordi Danmark stillede med et drømmehold med flere stærke profiler, der hver weekend brillerede i 1. division.

På det indbydende Sakskøbing Stadion betrådte følgende 11 spillere grønsværen:

To ungdomshold på lavt niveau og præget af nerver

Det viste sig desværre, at U-landsholdet kun var stærkt på papiret, men ikke i virkeligheden. Håbet om en toppræstation, der kunne anvendes positivt i forhold til det næste opgør mod Holland, bristede som en sæbeboble.

Begge hold spillede febrilsk og begik mange fejl i opspillet. Når et af holdene endelig var ved at få styr på spillet, forivrede en eller flere af spillerne sig, så det hele løb ud i sandet. Der var tale om to hold langt fra det niveau, som man måtte forvente.

Det enlige mål faldt efter 13. minutter. Den hurtige fynbo Mogens Berg, der efter kampen blev udnævnt til den bedste angriber, headede et indlæg tilbage på midten foran det finske mål.

Vejles Leif Sørensen opsnappede bolden og i en hård nærkamp fik han ekspederet bolden videre til nordjyden Kjeld Thorst, der midt mellem venner og fjender bankede bolden i mål.

UK-chefen Jørgen Leschly Sørensen konstaterede efter kampen, at de unge danskere manglede en leder, som kunne dirigere holdet på banen samt at finnernes hurtighed og pågåenhed havde overrasket de unge løver.

Onsdag den 19. september 1962 kl. 19.00: Københavns Boldspil Union-Sjællands Boldspil Union 3-1 (1-0)

Lokalunionskamp i Københavns Idrætspark – trætte københavnere slog sikkert de sjællandske gæster

Selv om de to lokalunioner var direkte naboer, havde de udvalgte hold ikke mødt hinanden inden for de seneste 10 år.

Kampen var en direkte udtagelseskamp, fordi UK var samlet i Idrætsparken for – efter kampen – at udtage A- og U-landsholdet til de udfordrende venskabsmatcher mod Holland.

Københavnerne havde afbud fra den sygemeldte Ole Madsen, der derved fik en uønsket mål-pause, men KBU mønstrede ellers et stærkt hold med masser af landsholdsspillere:

Gæsterne fra SBU havde senest tabt til JBU og havde forstærket sig med nye folk på enkelte positioner.

Sjællænderne drog til hovedstaden i følgende startopstilling:

KB-stjerner sikrede en komfortabel sejr til KBU

Hjemmeholdet havde ikke problemer med at leve op til favoritværdigheden. De to KB-spillere Ole Sørensen og Jørgen Ravn afgjorde kampen til fordel for KBU – Sørensen som oplægsholder og Ravn som skarpretter.

I 1. halvleg bragte ungdomslandsholdsspilleren Jørgen Ravn københavnerne foran 1-0 på hovedstød. Straks i 2. halvleg blev det 2-0 ved formstærke Ole Sørensen.

Sjællænderne reducerede til 1-2 ved Køge-manden Børge Andersen, der havde optrådt som halfback i B-landskampen mod Norge og desuden havde spillet direkte over for Eusebio, da Benfica SL var på besøg i Idrætsparken.

5 minutter før tid cementerede Jørgen Ravn sejren på 3-1 med sit andet hovedstødsmål. Den store og stærke centerforward havde været topscorer i 1. division i 1961 og havde ikke glemt at lave mål.

Voksende spillertræthed på grund af alt for stort kampprogram

Efter kampen udtalte KBU´s anfører Erik Sparring sig om den voksende spillertræthed, som flere spillere kunne føle.

Den høje KB-centerhalf havde siden sommerferien spillet 3 turneringskampe og 4 udvalgte kampe for KBU, Stævnet og B-landsholdet. Han forklarede, at de mange venskabskampe betød, at spillerne trænede mindre med holdkammeraterne i deres respektive klubber og ofte stod over.

Der var ikke overskud til både intens træning i løbet af ugen og kampe midt på ugen.

Så det var klubberne, der måtte betale prisen for det omfattende kampprogram og ikke spillerne, som tilpassede træningsmængden, hvis det var nødvendigt.

Henning Enoksens venstreben reddede endnu engang Danmark fra fiasko mod Curacao (Foska/fodboldhistorik.dk)

Venskabskamp på Odense Stadion – for anden gang var Likør-holdet ved at overraske det danske landshold

Odense Stadion lagde græs til kampen mod den hollandske koloni Curacao (De Nederlandske Antiller), der er en ø med 100.000 indbyggere i den sydlige del af Det Caribiske Hav.

Danmark havde i 1958 knebent besejret Curacao i Aarhus bl.a. på to mål af Henning Enoksen.

DBU havde håbet, at en kamp i provinsen mod en overkommelig modstander kunne trække mange tilskuere til, men kun 4.000 fynboer mødte op til aftenkampen. Igen viste den direkte transmission i fjernsynet sig at holde publikum hjemme i stuen frem for på stadion.

De få tilskuere havde til gengæld ikke svært ved at orientere sig i forhold til de danske spillere på banen, da landsholdets elleve var identisk med det hold, der havde afsluttet forårssæsonen:

Henning Enoksens venstreben reddede endnu engang Danmark fra fiasko mod Curacao

Som i 1958 blev det endnu engang Henning Enoksens berømte venstreben, der reddede Danmark fra en eklatant fiasko.

Kampen udviklede sig til en tåbelig forestilling, fordi de danske spillere ganske enkelt ikke kunne tage kampen alvorligt. Dertil var modstanderen for eksotisk.

Det gjorde det heller ikke nemmere, at gæsterne spillede med 8 mand i forsvaret og i øvrigt ikke havde et forståeligt taktisk oplæg eller et anerkendt spilkoncept.

Det startede egentlig festligt og fornøjeligt med et dansk mål efter fem minutter, men optakten til føringsmålet var helt igennem mærkværdig.

Gæsterne lavede obstruktion mod wing-manden Carl Bertelsen foran mål, der udløste et indirekte frispark. Først troede alle spillerne fra Antillerne, at der var dømt straffespark og gjorde sig klar til det.

Gæsterne nægtede at opstille en mur ved frispark lige foran eget mål

Da dommeren og Ole Madsen med fagter gennede de hvidblusede spillere sammen til at danne en mur, placerede spillerne sig, så de dækkede målstolperne. Således var der hul direkte igennem til målet.

Helge Jørgensen og Henning Enoksen havde derfor ikke svært ved at lægge en plan for udførelse af det indirekte frispark.

06. min - Henning Enoksen (1-0) scorer med det kolde højreben. Danmark har indirekte frispark midt i straffesparkfeltet. Helge Jørgensen skubber bolden kort til Enoksen – lidt for kort, så Enoksen må kanonere til bolden med det ”kolde” højreben. Bolden stryger mellem et par Curacao-spillere og i nettet via overliggeren.

I de følgende minutter prøvede Poul Petersens mandskab at score fra alle tænkelige vinkler. De fåtallige publikum havde hørt, at Curacao havde tabt 0-8 til Holland og begyndte at forestille sig noget tilsvarende i Odense.

Men udeholdets målmand Celcio Balentien underholdt med den ene store redning efter den anden. Først to minutter før tepausen lykkedes det for de frustrerede danskere at fordoble føringen. 

43. min - Henning Enoksen (2-0) scorer sit andet mål inden pausen. På en lang aflevering fra Helge Jørgensen helflugter Enoksen bolden i nettet – med venstrebenet. Bolden suser ind til højre for målmanden, som har kastet sig.

Danmark åbnede 2. halvleg med flere gode angreb og skud på mål, men så ramlede det hele sammen, da det danske forsvar koksede og forærede Curacao et reduceringsmål til 1-2.

Likør-holdet får en overraskende reducering efter dansk forsvarskoks

55. min – Jossy Bibiana (2-1) chokerer hjemmeholdet. Kai Johansen og John Madsen ramler sammen i stedet for at opsnappe et ufarligt angreb. Bolden fortsætter mod mål, hvor den flagrende Erik Gaardhøje kommer på mellemhånd. Ud af ingenting kan gæsternes store centerforward Jossy Bibiana reducerer fra en helt fri position til stor glæde for likør-holdet. (Blue Curacao var i begyndelse af 60´erne et kendt likørmærke)

Målet gav nerver i de danske rækker, fordi fiaskoen pludselig var rykket væsentligt nærmere. I de følgende minutter kunne danskerne slet ikke skabe noget fremefter.

Ole Madsen måtte en tur uden for efter et voldsomt spark over bentøjet, men vendte tilbage tids nok til at sikre sejren på et typisk Ole Madsen-mål.

80. min – Ole Madsen (3-1) sikrer sejren. Bent Hansen sender en spids centring af sted mod venstre, medens Madsen venter i feltet. Da HIK-strikkeren modtager bolden, vender han lynhurtigt rundt og sender bolden ind ved roden af højre stolpe. Målmanden når ikke at reagere.

Curacaos saltomortale-målmand var aftenens højdepunkt

Kampens største oplevelse var målmanden Celcio Balentien fra Curacao, der præsterede en række fremragende redninger. Han rullede rundt i græsset og slog flotte saltomortaler med bolden i favnen ved enhver lejlighed.

De danske angribere indrømmerede efter kampen, at den sorte mand havde taget pippet fra dem. Balentien slog simpelthen de fem danske angribere knockout, omend Henning Enoksen som den eneste formåede at komme på benene igen.

AGF-spilleren Henning Enoksen toppede også Ekstrabladets rangliste.

Ole Madsen og Bent Hansen fik også et par positive kommentarer i avisspalterne dagen efter, men ellers var der tale om lutter kritik fra den samlede sportspresse, der dog også kritiserede DBU for at diske op med en modstander, som spillerne ikke kunne tage alvorligt.  

Kampen endte som en stor skuffelse, fordi de danske spillere virkede umotiverede og aldrig kom i omdrejninger mod en svag modstander, der spillede med 8-9 mand i forsvaret. Spørgsmålet var nu, om det ville få konsekvenser for nogle spillere til den næste kamp mod Finland.

Den utilstrækkelige indsats på banen var også uheldig i lyset, at opkøbere fra europæiske klubber var på lægterne for at studere potentielle emner. Mest omtale fik liga-klubben Genoa GFC´s træner, der var interesseret i enten Henning Enoksen eller Ole Madsen.

TV-transmissionen var heller ikke nogen succes set fra DBU’s kasserers synspunkt.

Fynboerne foretrak på en ellers lun tirsdag aften direkte TV fra kl. 19.00. For tredje gang måtte DBU’s kasserer notere i regnskabet, at aftalen med DR var blevet en underskudsforretning.

Fynboen Helge Jørgensen banker bolden i kassen, men dommeren annullerede målet (Scanpix Ritzau)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – fantastisk triumf for det danske angrebslandshold, der udspillede de halvprofessionelle hollændere

Kampen mod de halvprofessionelle fodboldspillere fra Holland var årets landskamp i Københavns Idrætspark og samtidig landsholdets største udfordring hidtil i 1962. Arvefjendeopgøret mod Sverige var på udebane i Stockholm senere på året.

Kampen mod Nederlandene, som er den officielle betegnelse for det tætbefolkede kongerige, var en vigtig forberedelse inden opgøret mod svenskerne. Holland var en modstander af en hel anden kaliber end de foregående modstandere, der ikke rangerede på samme niveau som gæsterne.

Det hollandske fodboldforbund - Koninklijke Nederlandse Voetbalbond (KNVB) – havde allerede i 1954 – efter mange kontroverser – etableret en halv-professionel liga.

I begyndelse af 60´erne havde hollandsk fodbold dog ikke oplevet den store succes – hverken på landsholdet eller på klubhold. Alligevel vurderede de fleste fodboldeksperter, at et hollandsk landshold ville være et dansk ditto overlegent.

Det hollandske landshold havde tidligere på året i en kvalifikationskamp til VM-turneringen i Chile spillet uafgjort mod Østtyskland i Leipzig, hvor Danmark klart havde tabt 1-4. Oranje havde dog ikke kvalificeret sig til VM 1962, da holdet måtte bøje sig for de stærkere ungarere. Dog havde nederlænderne også klaret uafgjort mod Ungarn i Budapest.

I 1958 havde danskerne på udebane tabt 1-5 til et sprudlende hollandsk hold, der var de rød-hvide overlegne i alle spillets facetter.

Gengangere fra den kamp var OL-veteranen Bent Hansen, stjerneangriberen Ole Madsen, der dengang debuterede i Rotterdam samt målfarlige Henning Enoksen, der scorede Danmarks trøstmål i Rotterdam.

De fleste vurderede, at Holland var favoritter mod Danmark. Dog måtte den hollandske træner Eleck Schwartz undvære sine bedste spillere fra Feyenoord, der var optaget af Europa Cup-turneringen.

De mest kendte på det nederlandske hold var Ajax Amsterdam-trioen - Jesaia Swart, Jacobus "Co" Prins og Piet Keizer.

I forbindelse med aftentræningen i Københavns Idrætspark, hvor de hollandske spillere løb rejsetrætheden ud af kroppen, havde gæsterne forbavsende travlt med at skrue ned for forventningerne.

Hollænderne ville være tilfredse med uafgjort og frygtede den danske målmaskine, der i de forudgående fire landskampe havde lavet 21 mål.

Landstræner Poul Petersen havde også travlt med at skrue ned for forventningerne. ”Kampen mod Holland skal vise os, om de fire forudgående storsejre blot er blændværk”, udtalte den tidligere OL-bronzevinder fra 1948 frejdigt til Ekstrabladet.

Han frygtede, at en endnu en dansk sejr ville skade forberedelserne til den efterfølgende udekamp mod Sverige, fordi pressen som sædvanlig ville piske en sejrsstemning i vejret.

Danmark startede med de samme elleve som mod Finland.

Det var altså et garvet landshold med en gennemsnitsalder på 26 år, der skulle løbe på banen. I modsætning til sølvholdet fra 1960, som landsholdet altid blev sammenlignet med, var det nye landshold et regulært angrebshold med fem stærke forwards.

Med Esbjerg-stopperen John Madsen i midten var forsvaret dog ikke helt ueffent, men taktisk havde landstræner Poul Petersen givet landsholdet løsere tøjler under mottoet: Inspiration, spilleglæde og angrebsfodbold.

2 af spillerne – Carl Bertelsen og John Madsen - havde været på militærmanøvre i dagene inden kampen, men var på trods af natlige øvelser i efterårsvejret alligevel klar til kamp:

På vej til et nyt sølvhold?

Venskabskampen blev en sand triumf for det danske landshold og fik pressens fodboldreportere til at drømme om et nyt olympisk sølvhold, der kunne få Danmark til OL 1964.

Overskriften i Ekstrabladet var kort og godt: På vej til et nyt sølvhold.

Sejren over det professionelle hollandske landshold, der havde fået lovning på en bonus på 700,- kr. i tilfælde af sejr, blev kun på 4-1, men endnu en sejr med tenniscifre havde slet ikke været ufortjent.

Danskerne brændte et straffespark i 1. halvleg og blev senere snydt for et mål, hvor den ellers udmærkede schweiziske dommer Joseph Heymann noget uforståeligt annullerede en dansk scoring af kampens store spiller Helge Jørgensen. Dertil kom, at de danske angribere, især Ole Madsen, brændte flere store chancer.

I de første 20 minutter stod der Holland på kampen og intet tegnede til, at danskerne skulle få overtaget. Gæsterne roterede bolden omkring de stillestående danskere og diskede op med en serie flotte angreb.

Den sikre sidste skanse Erik Gaardhøje viste stor målmandskunst og brillerede over for de kun 13.000 tilskuere med flotte redninger.

Danskerne lod sig dog ikke gå på af den indledende nederlandske dominans og stille og roligt arbejdede de sig ind i kampen.

De første 20 minutter mindede om forløbet af 6-1 kampen mod Finland, hvor Danmark også startede svagt, så Poul Petersens mandskab følte sig på sikker grund. Gæsternes tilløb til angreb ebbede ud, og danskernes stærkere individuelle kompetencer i afleveringer og driblinger begyndte at slå sig igennem.

Det første danske forsøg stod midtbaneregissøren Helge Jørgensen for, da han på en aflevering fra energiske Ole Madsen skød lige forbi det hollandske mål.

På kun to minutter knækkede Danmark de hollandske favoritter

Det var et skæbnesvangert varsel om, at Oranje-mandskabet stod over for 2 forfærdelige minutter, hvor holdet blev knækket moralsk efter den gode indledning.

28. min - Ole Madsen (1-0) scorer det første mål efter en rasende solopræstation. Angrebet starter med, at Madsen i hollændernes venstre side dribler mod mål. Da han angribes af forsvarerne, afleverer han til Carl Bertelsen, der står fri lige indenfor straffesparksfeltet. Bertelsen har ryggen mod målet og bliver taklet inden han får drejet sig rundt til skud. Den løse returbold efter tacklingen tager Ole Madsen, der er fulgt med op efter sin aflevering, med sig ind i straffesparksfeltet. Efter en tackling fra den hollandske back løber bolden mod målmanden Petrus Lagarde. I kamp med back og målmand prikker Ole Madsen bolden i mål.

Ole Madsens stædige solopræstation, hvor han fulgte op på en tilsyneladende tabt bold, bekræftede gæsternes værste anelser. Det danske femmands-angreb var konstant superfarligt og domineret af spillere, hvis skud- og driblekvaliteter gav mål på stribe.

Knap ét minut forløb der, inden bolden på ny lå bag den hollandske keeper Petrus Lagarde, denne gang efter en tåbelig og nervøs fejl af hollænderne formodentlig foranlediget af den danske chokbehandling.

29. min - Henning Enoksen (2-0) scorer elegant på en returbold på sin 27års fødselsdag. Den hollandske målmand Petrus Lagarde får ikke helt fat i et indlæg fra Eyvind Clausen fra venstre side. Målmanden vil fiste bolden væk i nærkamp med Ole Madsen, men rammer den ikke godt nok. Bolden daler ned hos Enoksen midt for mål 3-4 meter uden for straffefeltet. Da målet er dækket at med- og modspillere, lobber Henning Enoksen bolden elegant over målmanden, som kommer styrtende frem mod ham.

På forhånd havde forbundstræner Eleck Schwartz` mandskab frygtet Henning Enoksen og hans velplacerede skud, der efterhånden var lige farlige uanset om de kom fra det døde højreben eller det eksplosive venstreben.

Som forberedelse til kampen havde det hollandske fodboldforbund filmet de forudgående landskampe, hvilket bl.a. havde skærpet agtpågivenheden i forhold til AGF-angriberen.

Holland var nu tæt på et totalt sammenbrud.

Carl Bertelsen, der indtil dette tidspunkt havde eksekveret Danmarks hjørnespark særdeles pauvert, ramte pludselig bolden perfekt. Fra hjørneflaget sejlede kuglen lige ind i hovedet på Eyvind Clausen, hvis hovedstød sad lige, hvor det skulle. I sidste øjeblik reddede den hollandske back Roelof Wiersma på stregen.

Kort efter fik de sprudlende værter et nyt hjørnespark. Carl Bertelsen og Eyvind Clausen gentog mønsteret fra det foregående hjørnespark, men denne gang blev bolden reddet på stregen med hånden efter klumpspil.

Soleklart straffespark til Danmark, og snakken blandt spillerne gik mest på, om bolden havde været over stregen, da backen Johannes Renders fik lappen på.

Fødselsdagsbarnet Henning Enoksen hamrede straffespark på overliggeren

Viseren på stadionuret viste 36 minutter, og med fødselsdagsbarnet Henning Enoksen som rutineret eksekutor forventede alle, at bolden ville pifte i mål til 3-0.

Under sit tilløb ændrede Enoksen mening om skuddet. I stedet for at placere bolden bankede østjyden til den, så den røg på overliggeren. Med en refleksredning fik Petrus Lagarde ekspederet bolden til hjørnespark.

Presset på hollændere fortsatte dog ufortrødent. Højre back Roelof Wiersma skulle sparke et frispark nede omkring hollændernes straffesparksfelt.

Den noget fortumlede back lossede bolden direkte hen på Eyvind Clausens ben, hvorefter bolden fortsatte til en udækket Helge Jørgensen, der ubesværet ekspederede den løse bold i nettet til 3-0.

Inden jubelen kunne brage løs, annullerede dommer Joseph Heymann målet, da han vurderede, at KB-wingen ikke havde været tilstrækkeligt langt fra bolden, da frisparket skulle sparkes. Det var en noget kontroversiel afgørelse.

Brændt straffespark og annulleret mål gav gæsterne et overtag

Det brændte straffespark og det annullerede mål var første led i en række uheld, som afgørende ændrede kampens forløb.

I en hovedstødduel midt på banen fik AGF-veteranen Jørgen Olesen en slem flænge i panden. Han måtte føres ud af banen, så Danmark pludselig måtte klare sig med 10 mand. Det førte hurtigt til en scoring til tulipanlandet.

42. min - Jacobus Co Prins (2-1) udnytter kynisk den danske forvirring. I forvirringen over den danske skade bryder gæsterne effektivt igennem på fløjen. Centringen ind i det danske straffesparksfelt bør ikke volde problemer for John Madsen & Co, men bolden havner hos den rutinerede Jacobus Co Prins, der ekvilibristisk tæmmer bolden og placerer den i nettet til reducering 1-2.

Scoringen var en grim streg i regningen for Danmark, og den blev ikke bedre af, at Jørgen Olesen måtte blive i omklædningsrummet for at få syet den dybe flænge. Den 38årige århusianer havde været en af landsholdets bedste og havde bl.a. fuldstændigt pillet det inciterende hollandske spil fra hinanden.

Brønshøj-spilleren Benny Lohse, der bl.a. havde en del international erfaring fra Stævnets venskabskampe, afløste Jørgen Olesen og fandt hurtigt ind i rollen som bølgebryder. Udskiftningen viste sig ikke at blive en svækkelse af Danmark.

Stillingen ved pausen var 2-1 til Danmark.

I de første 30 minutter af 2. halvleg bølgede angrebene frem og tilbage i en utroligt underholdende kamp mellem to mandskaber, der prioriterede angrebsspil.

Danskerne havde flest forsøg på mål, og den veloplagte Ole Madsen brændte kæmpe chancer, som han normalt ville score på.

Hollænderne holdt sig dog ikke tilbage og kunne nemt have udlignet bl.a. på et hovedstød, som den glimrende back Kai Johansen reddede på stregen.

Kampen blev efterhånden også international i nærkampene.

John Madsen segnede omkuld efter noget, der lignede et knytnæveslag i maven. Da venstre back Poul Jensen, der havde haft det svært mod Ajax-wingen Jesaia Sjaak Swart, blev snøret, var VB-manden ikke sen til at lave et professionelt frispark for at stoppe et farligt gennembrud.

I den sidste ende tippede kampen over til danskerne.

75. min - Henning Enoksen (3-1) fordobler sin målscore og gør bod for det brændte straffespark. I venstre side af det hollandske felt skyder fynboen Helge Jørgensen halvkikset til bolden, som dog passerer målmanden diagonalt. Tæt ved højre stolpe dukker Enoksen op og dirigerer med knæet/vristen bolden det sidste stykke over stregen.

Efter kampen udtalte Henning Enoksen, at han havde undt fynboen at score et mål, men bolden ville være gået forbi stolpen, såfremt Enoksen ikke havde sat en fod til.

I de sidste minutter ebbede kampen ud.

Begge mandskaber var brugt op i den forrygende fight. Holland måtte dog til sidst skifte Jan Jongbloed ind som ny målmand, da Ole Madsen uheldigt kom til at skade Lagarde.

De 13.000 tilskuere fik noget overraskende endnu et sandt dansk drømmemål på denne fantastiske september aften. 

88. min – Carl Bertelsen (4-1) cementer sejren efter et fantastisk opspil. En aflevering fra Bent Hansen flugter Helge Jørgensen elegant videre til Carl Bertelsen, som noget uvant befinder sig i højre side af det hollandske forsvar. I stedet for at tæmme bolden beslutter Esbjerg-wingen sig til at fortsætte bold-artisteriet med en sublim afslutning. Han flugter bolden i kassen med et brag. En fantastisk scoring efter et fremragende opspil.

Dansk målscorer fra skyttegrav til landskamp

Carl Bertelsen var naturligvis glad for målet, især i lyset af, at han var rejst direkte fra en skyttegrav i Jylland til Idrætsparken og kun havde sovet få timer i den forgangne uge.

Begejstringen var kolossal over sejren over de hollandske professionelle, der var kommet til København med udsigt til pengepræmie.

Flere skribenter og DBU-ledere kunne ikke dy sig for at fremhæve, at glade amatørspillere kunne besejre pengegriske professionelle, hvis talent og sammenhold som på DBU´s landshold var til stede.

På den måde blev gæsterne delvist latterliggjort af de mange kompromisløse forkæmpere for amatørfodbold i Danmark.

I Ekstrabladet skrev Julius ”Julle” Larsen, at kampen havde været et gennembrud for de fynske spillere og pegede på, at Helge Jørgensen havde dirigeret det danske opspil, medens Kai Johansen fuldstændig havde lukket ned for hollændernes Piet Keizer, der var et stort talent i Ajax Amsterdam.

Taktisk havde det også været en fordel, at energiske Ole Madsen havde aflastet Helge Jørgensen i det defensive arbejde, så Odense-spilleren kunne bruge al sin energi til det opbyggende spil.

Ganske bemærkelsesværdigt havde det også været, at de danske wings Carl Bertelsen og Eyvind Clausen havde stået svagest i billedet. Det fik Magnus Simonsen til at konkludere i Politiken, at Danmark havde vundet uden struktureret wing-spil, men takket været en utrolig stærk og arbejdsom angrebstrio.

Slut med de direkte TV-transmissioner efter endnu en tilskuerbet

Landskampen blev sendt direkte i Danmarks Radio med start kl. 19.00. Det lave tilskuertal på 13.000 fik DBU´s kasserer Leo Dannin til at rive sig i året af fortvivlelse.

Normalt ville en venskabskamp mod Holland trække 30.000 tilskuere, men på grund af TV-transmissionen valgte de fleste sofaen i stedet for lægterne.

DBU måtte notere sig et tab i indtægter på 500.000, - kr. i 1962.

Da indtægten fra statsradiofonien Danmarks Radio kun var på 250.000,- kr. for de fire direkte transmitterede landskampe, udgjorde det samlede tab omkring en kvart million kr., hvilket var helt uacceptabelt for DBU.

Aftalen om direkte TV-fodbold havde udviklet sig til en kæmpeskuffelse og en økonomisk bet, der fordrede en ny TV-aftale for 1963.

Direkte TV-transmissioner var det under alle omstændigheder helt slut med.

Tirsdag den 25. september 1962 kl. 20.00: Holland U-Danmark U 2-2 (1-2)

Ungdomslandskamp på De Langeleegte Stadion i Veendam – uafgjort mod Holland var en stor opmuntring, og Danmark skulle have vundet

Dagen før A-landsholdets venskabskamp mod Nederlandene i København trådte ungdomslandsholdet an i den lille by Veendam.

Imponerende 12.000 tilskuere var mødt frem for at se de hollandske talenter, der alle var deltidsprofessionelle i den hollandske liga og derfor var rimeligt kendte i offentligheden.

Udtagelseskomiteen med Søren Agerschou i spidsen havde foretaget to markante ændringer efter det skuffende spil mod Finland i Sakskøbing, hvor danskerne var heldige med at hale en smal 1-0 sejr hjem.

Den formstærke Esbjerg-wing Knud Petersen havde til opgave at skabe mere fremdrift på den danske højre fløj, medens det var op til den rutinerede Tommy Troelsen af få sat bedre skik på angrebsspillet.

Med de to nye folk stillede Danmark med følgende solide mandskab:

Erik Lykke Sørensen stod sit livs kamp med en enkelt fatal fejltagelse

Da kampen var overstået, havde de unge danskere størst grund til at ærgre sig over det uafgjorte resultat 2-2. Chancer for at afgøre kampen til egen fordel manglede de danske angribere bestemt ikke.

”Det varer længe, inden jeg holder op med at græmme mig over hollændernes udlignende mål”, jamrede målmand Erik Lykke Sørensen efter kampen.

Han tog ansvaret for målet til 2-2, men kunne trøste sig med, at han havde stået en fremragende kamp. I Ekstrabladet anvendte rapporter Svend Nielsen termen ”sit livs kamp med en enkelt fatal fejltagelse”, så fynboens målmandsindsats havde altså alle kontraster.

Tilsvarende nedslået var Aalborg-strikeren Kjeld Thorst. Han var alene igennem med hjemmeholdets målmand Pim Doesburg tre gange, men hver gang kastede målmanden sig til den rigtige side.

Danmark fik en chokstart, da Holland efter kun 5 minutter nemt spillede sig igennem det usikre danske forsvar, der endnu ikke var kommet i omdrejninger.

Den spændende Henk Bosveld fra SC Enschede udnyttede koldblodigt muligheden og banede med sit mål vej for sin efterfølgende debut på A-landsholdet senere på året.

Hurtigt slog de nordiske gæster dog retur i den livlige åbning på kampen. Vejle-troldmanden Tommy Troelsen fik styr på sine tropper, hvad der også var hans opgave.

Efter et par fikse driblinger udlignede Kjeld Thorst efter 10 minutter til 1-1.

De unge danskere bevarede overblikket og fik tilkæmpet sig overtaget mod halvlegens slutning. Føringsmålet til 2-1 kom dog ud af den blå luft og fra en kant, som ingen havde regnet med på forhånd.

Fra 35 meters afstand trykkede AGF-halfbacken Evald Sørensen af. Til stor overraskelse for målmand, dommer og tilskuere strøg bolden direkte i mål. Den hollandske målmand stod måbende på sin mållinje og kunne ikke fatte, hvad der lige var hændt.

I 2. halvleg fik danskerne for alvor problemer med den overbevisende målmand Pim Doesburg. Den skarpe Sparta Rotterdam-keeper tog adskillige gange pynten af de danske angribere. Til sidst måtte målmandshelten dog lade sig udskifte med en hjernerystelse.

Mod slutningen dominerede hjemmeholdet. Udligningen til 2-2 kom derfor ikke som en overraskelse, selv om Erik Lykke Sørensen ærgrede sig voldsomt bagefter.

Samlet set var kampen en opmuntring for det danske ungdomslandshold. Spillet var klasser over indsatsen mod Finland.

I B1913-målmanden Erik Lykke Sørensen havde Danmark et talent udover det sædvanlige.

Valget af Tommy Troelsen som ny styrmand var også klogt, fordi han med ro og omtanke fik gelejdet ungdomslandsholdet igennem de vanskelige perioder.                       

Onsdag den 10. oktober 1962 kl. 19.30: Fyns Boldspil Union-Lolland Falsters Boldspil Union 1-4 (1-1)

Lokalunionskamp på Odense Stadion – fynske storfavoritter floppede fælt mod upåagtede sydhavsboere

Formanden for Fyns Boldspil Union Egon Larsen var før kampen på Odense Stadion temmelig sikker på, at fynboerne ville besejre lollikkerne, selv om det altid er risikabelt at undervurdere en modstander.

FBU-mandskabet bestod af garvede, erfarne spillere fra 1. division samt den formstærke Helge Jørgensen fra Odense KFUM, der aktuelt var en af landsholdets bedste spillere.

”Det har man af at blive udråbt som storfavorit” sagde de fynske spillere i munden på hinanden efter kampen.

Fra starten tog hjemmeholdet for løst på opgaven. Gæsterne kom foran efter ét minut, og derefter var LBU ikke til at stoppe mere i den kamp.

En anden vigtig faktor i den overraskende 4-1 sejr var B1901-målmanden Bent Ørnfeldt, der tog alt, hvad der kom i nærheden af falstringernes mål. Han var tilmed ved at tage et straffespark fra Palle Bruun, der først i anden omgang kunne få bolden forbi kampens bedste spiller.

Få havde hørt om centerforwarden Henning Jørgensen fra 4. divisionsklubben Rødby. Med tre flotte mål skrev han sig ind i LBU´s historiebøger. Det fjerde mål stod altid pålidelige John Kramer, B1901 for.

De mange nuværende og tidligere landsholdsspillere hos FBU skuffede gevaldigt både i indstilling og i spil på banen.

Onsdag den 10. oktober 1962: FC Torino-AGF 2-2

Samme aften spillede AGF en venskabskamp i Torino mod det lokale 1. divisionshold.

Landsholdsangriberen Henning Enoksen nettede to gange i 2-2-kampen og kom direkte på forsiden af Ekstrabladet.

FC Torino ville betale sensationelle 700.000, - kr. for at tegne en kontrakt med den afdæmpede østjyde, der gentagne gange havde udtalt, at han prioriterede andre ting i tilværelsen end en fodboldkarriere i udlandet.

Tirsdag den 16. oktober 1962 kl. 19.00: Jysk Boldspil Union-Københavns Boldspil Union 0-6 (0-4)

Lokalunionskamp på Aalborg Stadion – de københavnske reserver slog svage jyder på motivation og gejst

I sin optakt til denne prestigefyldte unionskamp reflekterede sportsredaktør Julius ”Julle” Larsen i Ekstrabladet over, om ikke de danske spillere havde for mange opgaver i et alt for tæt spilleprogram.

Resten af avisen var fyldt med reportager om den planlagte amerikanske blokade af Cuba efter opstillingen af russiske missiler på øen.

Topspillerne stod i de kommende uger over for ordinære divisions- og pokalkampe, unionskampe, landskampe og europæiske cupkampe, hvilket krævede mange ressourcer.

Det havde tilmed skabt negativ debat, at enkelte spillere havde meldt afbud til unionskampen i Aalborg bl.a. Bent Hansen og Ole Madsen, der begge var sikre valg på KBU´s hold.

Til forskel fra tidligere unionskampe var denne tirsdags-match mere en prestigekamp mellem rivaler end en udtagelseskamp.

Landsholdet til kampen mod Sverige gav sig selv. DBU ville formodentlig give genvalg til alle elleve spillere fra Hollands-kampen, medmindre skader gjorde udskiftning nødvendig. 

Jyderne havde fået målmand Erik Gaardhøje og de to garvede forsvarere Jens Jørgen Hansen og John Madsen tilbage på holdet.

Holdets kerne var igen spillere fra storfavoritten til DM 1962 Esbjerg:

På det nye, fine stadion i Aalborg havde udtagelseskomiteen for KBU måttet ændre en del på holdet i sidste øjeblik på grund af afbud.

Holdet bestod bl.a. af fire reserver, der var blevet indkaldt i sidste øjeblik:

De hårde kampprogram fik de fleste jyske spillere til at drømme om en friaften i stedet for en ligegyldig unionskamp

Forskellen mellem de to hold på denne aften var motivation og kampvilje.

Flere af JBU´s spillere havde ønsket af melde afbud til kampen på grund af småskader og overanstrengelse bl.a. Henning Enoksen og Carl Bertelsen, medens KBU havde samlet en bred trup af spillere fra alle tre divisioner, hvor især de lavere rangerede spillere var stærkt motiveret til at dukke stjernerne på jydernes hold.

Det virkede som, at kun det ene hold glædede sig til matchen i Nordjylland, medens det andet hold hellere vil være blevet hjemme.

Udfaldet af opgøret var på den baggrund ikke specielt overraskende.

Fra første minut havde københavnerne overtaget og blev godt hjulpet på vej af to hurtige scoringer af Fremad Amagers hurtige Leif Holten, der til sin egen overraskelse ikke havde besvær med at udmanøvrere landsholdets anfører Poul Jensen på højre fløj.

Med de to kvikke scoringer mistede de jyske berømtheder den sidste motivation.

Ukendte spillere fra mindre københavnske klubber som Leif Rønnow og Jørgen Jespersen fra henholdsvis B93 og Hvidovre IF svingede taktstokken over de modløse værter og de ikke mindre end 6 landsholdsspillere, der løb demotiverede rundt med JBU´s logo på trøjen.

Inden halvleg scorede KBU yderligere to mål ved landsholdets venstre wing Eyvind Clausen på hovedstød og Ivan Hattens fra B93 efter oplæg fra superfarlige Jørgen Ravn, der gennem kampen forsynede sine holdkammerater med gode skudmuligheder.

Trætte jyder lod sig udskifte ved halvleg og bange anelser inden svenskekampen i Stockholm

I 2. halvleg lod både Henning Enoksen og Carl Bertelsen sig udskifte fra en kamp, som de ikke burde have været involveret i. Reserverne kunne dog ikke gøre en forskel.

Endnu en B93-spiller Arvid Christensen lavede det femte mål for københavnerne. Kampens sidste fuldtræffer stod KB´s Jørgen Ravn for.

6-0 til KBU var et chokerende resultat for de 20.000 tilskuere på Aalborg Stadion.

Erik Hansen, der både var formand for KBU´s udtagelseskomite og samtidig medlem af DBU´s udtagelseskomite, vidste efter slutfløjtet ikke helt, hvilket ben han skulle stå på.

På den ene side var han glad for sit eget holds imponerende præstation og de 6 flotte mål.

På den anden side var han skuffet over de 6 landsholdsspillere i JBU og gav udtryk for, at den ringe indsats havde skabt betænkeligheder inden svensker-landskampen senere på måneden.

Efter pausen benyttede stjerneangriberen Henning Enoksen lejligheden til at forkynde, at han havde takket nej til et tilbud fra den italienske storklub Genoa CFC og aktuelt ikke havde planer om at drage udenlands på fodboldeventyr.

Reserven Carl Emil Christiansen fra Esbjerg, der afløste en skadet Helge Jørgensen, udlignede for landsholdet til 1-1 (Foska/fodboldhistorik.dk)

Træningskamp i Aarhus Idrætspark - hyggelig træningskamp medens alles øjne var rettet mod Cuba og frygten for en ødelæggende verdenskonflikt

26 mål i 6 landskampe havde vist, at DBU efter den voldsomme åreladning efter OL 1960 var ved at få et nyt stærkt mandskab på plads igen.

DBU satte alle sejl til for at forberede landsholdet bedst muligt til opgøret mod Sverige i Stockholm. Efter mange års frustrationer var der udsigt til en sejr over arvefjenden, så en testmatch mod B-landsholdet, der også skulle møde Sverige, måtte være den optimale forberedelse. 

DBU havde valgt følgende A-hold til generalprøven, der skulle afprøve to slags taktikker i hver halvleg.

Kun den småskadede Helge Jørgensen manglede fra landsholdets idealopstilling:

Holdleder for B-landsholdet Karlo Niilonen måtte derimod undvære 3 spillere, der var optaget af Stævnets aftenkamp i Messeby-turneringen mod skotske Hibernian FC.

Tilbage i hovedstaden blev anfører Erik Sparring, driblestærke Leif Holten og målfarlige Hans Andersen.

Som erstatning rykkede A-landsholdets reserver ind på banen, så B-landsholdet var på papiret forstærket med A-landsholdsspillere.

B-landsholdet forklædt som svenskere

Som et opsigtsvækkende tiltag var B-landsholdet blevet iklædt de klassiske svenske farver – gule trøjer og blå bukser.

Den afdæmpede landstræner Poul Petersen og Udtagelseskomiteen endte med at være godt tilfreds med udbyttet af opvarmningskampen, selv om A-holdet tabte til B-holdet. ”Vi havde faktisk regnet med et nederlag”, sagde Poul Petersen bramfrit efter kampen.

I 1. halvleg spillede landsholdet i det nye 4-2-4-system, som Brasilien havde introduceret i 1958, medens Poul Petersens tropper i 2. halvleg skiftede over til den klassiske W-formation, som danskerne var vant til fra tidligere kampe.

Baggrunden for dette var, at landstræneren ønskede at have flere valgmuligheder i tilfælde af, at svenskerne havde udtænkt nogle effektive modtræk mod den danske angrebsmaskine.

Ingen spillere ville risikere en skade inden svenskeopgøret i Stockholm

A-landsholdet fungerede bedst i 1. halvleg i en kamp, hvor alle spillerne passede godt på sig selv i nærkampene.

Den fremadstormende fynbo Kjeld Petersen fra B1913 bragte B-landsholdet foran og fik flere gange bragt John Madsen & Co på glat is i de bagerste geledder. B-landsholdet gik betydeligt mere frisk til sagen end udtagelseskomiteens foretrukne.

Reserven Carl Emil Christiansen fra Esbjerg, der afløste en skadet Helge Jørgensen, udlignede for landsholdet til 1-1.

Inden pausen bragte Ole Madsen tilmed landsholdet foran 2-1, da han udnyttede en fin aflevering fra Esbjerg-forwarden Carl Bertelsen.

Hvidovre-manden Jørgen Jespersen, der var placeret på en uvant post på venstre fløj, kørte i starten af 2. halvleg helt rundt med landsholdets Kai Johansen. Det resulterede i en fortjent udligning til 2-2 for B-holdet, da Jespersen scorede tæt op ad den ene stolpe.

Brønshøjs Benny Lohse sikrede 10 minutter før tid sejren på 3-2 til landsholdsreserverne. Det gode skud fra distancen havde Esbjergs Erik Gaardhøje ingen chance for at tage. 

De mange tilskuere fulgte kun med i træningskampen med det ene øre.

Med det andet øre var det formodentlig den voksende trussel om stormagternes konfrontation på Cuba, der gav anledning til snakken på lægterne. Amerikanerne havde netop iværksat en blokade af Cuba, medens sovjetrussiske skibe dampede afsted på vej over Atlanten.

Ole Madsen, der løber rundt med en lille hjernerystelse, scorer til 2-1 efter hjørnespark (Scanpix Ritzau)

Nordisk mesterskab 1960-63 på Råsunda Stadion i Stockholm – ubarmhjertige svenskere skabte et dansk antiklimaks og afslørede igen, igen, at dansk fodbold haltede langt efter internationalt

På trods af de flotte sejre i årets løb og det sprudlende angrebsspil var det ikke alle, der troede på dansk sejr på den uovervindelige svenske hjemmebane.

Politikens fodboldekspert Magnus Simonsen skrev uden dikkedarer, at danskerne skulle være heldige for at vinde, fordi svenskerne var bedre teknikere end danskerne og var bedre sat op til kampen, fordi de blå-gule i den foregående kamp have tabt til Norge.

Den anerkendte skribent vovede også at stille til diskussion, om danskerne på enkelte poster var for dårligt besat af spillere, der enten var ude af form eller for gamle. Hentydningen vedrørte anfører Poul Jensen, midtbaneslider Jørgen Olsen og fløjspiller Carl Bertelsen.

Modsat var Julius ”Julle” Larsen i Ekstrabladet helt sikker på, at Danmark ville sejre og derved for første gang i 25 år ville vinde på svensk jord.

Optimismen byggede på, at Danmark stillede med en sikker besætning på elleve spillere, der var meget sammenspillet og struttede af selvtillid, medens Sverige havde udtaget flere nye folk, der havde været genstand for negativ omtale i pressen.

Den svenske landstræner satte selv sit hold og kunne disponere over alle spillere

Det svenske landshold blev suverænt udtaget af én eneste mand Lennart Nyman. Svenska Fotbollförbundet (SvFF) opererede ikke med en udtagelseskomite som i DBU.

Den imødekommende og afbalancerede Lennart Nyman, der i dansk presse uvenligt blev omtalt som fodbolddiktator, kunne disponere over alle svenske spillere, herunder særligt tidligere udenlandsprofessionelle, der var vendt hjem til klubberne i Fotbolls-allsvenskan.

Til kampen mod Danmark var den tidligere Frankrigs-farer Yngve Brodd fra Göteborg fundet frem med den eneste opgave at holde Danmarks Henning Enoksen i et jerngreb.

Til Politikens udsendte forklarede Lennart Nyman, at han havde valgt et hold med gode teknikere samt spillere, der kunne udfylde forskellige roller på banen.

Således kunne de svenske innerwings og halfbacks bytte plads, hvis det blev nødvendigt. Tilmed kendte de hinanden godt, da de spillede for samme klub.

Danmark stillede med samme landshold for femte gang i streg

For femte gang i træk stillede rigstræner Poul Petersen med de samme elleve spillere.

Det kyndige fodboldpublikum i Stockholm havde mere fokus på vigtige kvalifikationskampe end ligegyldige venskabskampe mod Danmark

En ubehagelig overraskelse var, at kun 18.000 tilskuere mødte op på Råsunda Stadion. Med en kapacitet på 35.000 tilskuere havde det i 1937 opførte nationalstadion blandt andet lagt græs til VM-finalen i 1958 mellem Sverige og Brasilien. 

Dårligt vejr med regn samt direkte TV-transmission i Sveriges Radio var de væsentligste årsager til det lave fremmøde.

Dertil kom, at danskerlandskampe i den svenske hovedstad langt fra havde samme tiltrækningskraft som svenskerlandskampe i Danmark. Svenskerne havde ganske enkelt mere fokus på de vanskelige kvalifikationskampe til de store fodboldturneringer end de nordiske brødreopgør.

Ingen af de danske journalister eller flere hundrede fans, der med fly eller bus var taget på pakkerejse til Stockholm, var forberedt på chokket over, at kampen ubarmhjertigt afslørede, at svensk landsholdsfodbold var en hel klasse over dansk.

Kampen blev årtiets antiklimaks.

Forskellen på de to hold denne grå oktober-søndag i Stockholm var teknikken.

Svenskerne var danskerne overlegne i denne vigtige del af fodboldspillet og kombinerede og afleverede til hinanden i et tempo og med en præcision, som danskerne slet ikke kunne matche.

Førstegangsafleveringer, trekantskombinationer og stor bredde i spillet førte til, at svenskerne vadede i chancer i de første 20 minutter. Kun den sidste kynisme foran målmand Erik Gaardhøje manglede.

Overraskede dansk føring efter total svensk dominans var en stakket frist

Uventet var det derfor i lyset af svenskernes dominans, at det var Danmark, der efter 20 minutters spil fik den første konkrete opmuntring i form af et mål.

21. min - Carl Bertelsen (0-1) skaber håb om danske udesejr efter 25 års venten. Henning Enoksen centrer en lang bold fra venstre over det svenske forsvar. Ole Madsen venter på midten, men rykkende ind fra højre fløj møder Carl Berthelsen bolden på kanten af straffesparksfeltet. Den svenske venstre back Lennart Wing går til ham, men kan ikke nå op til bolden. Bertelsen header hårdt og bolden går i en smuk bue ind i det modsatte hjørne af nettet.

Føringsmålet blev desværre for gæsterne afløst af en uheld, der fik stor betydning for resten af kampen.

Både Ole Madsen og Carl Bertelsen sprang op efter et højt indlæg og esbjergenseren ramte uheldigt HIK-angriberen hårdt i nakken, så Ole Madsen måtte ligge til tælling i flere minutter.

Der var reelt tale om en hjernerystelse, der gjorde den danske stjerneangriber svimmel og utilpas resten af kampen.

En udskiftning allerede efter en halv time burde have været foretaget, men holdene havde alene mulighed for én udskiftning, hvilket fik den danske bænk til at tøve.

Danske højre side med nedsat arbejdsstyrke handikappede danskerne alvorligt

Landstræner Poul Petersen havde nemlig også med bekymring set, at højre back Kai Johansen humpede rundt med et trælår efter nærkontakt med en svensker og var stærkt hæmmet i sit løb.

I den sidste ende førte dette til, at Kai Johansen i 2. halvleg måtte forlade banen til fordel for debutanten Jens Jørgen Hansen.

Den danske føring holdt kun i 7 minutter, inden værterne koldblodigt udnyttede, at hele den danske højre side var bemandet af spillere med nedsat arbejdsevne.

28. min – Owe Ohlsson (1-1) bringer hjemmeholdet tilbage i kampen. Den hurtige venstre wing 20årige Örjan Persson rykker uimodståeligt fra den humpende fynbo Kai Johansen og centrer til sin wing kollega i højre side Leif Eriksson, der i samme moment lægger bolden tilbage til den fremstormende Ohlsson fra IFK Göteborg. Målmand Erik Gaardhøje har set faren og kaster sig frem mod svenskeren med begge ben ud til siderne for at formindske skudvinklen. Lidt heldigt skyder Ove Ohlsson bolden mellem benene på den sprællende målmand.

Dannebrogsflagene hos de mange tilrejsende danskere kom hurtigt i brug igen.

Stik mod spil og chancer formåede de rød-hvide at komme foran igen.

31. min - Ole Madsen (1-2), der løber rundt med en lille hjernerystelse, scorer efter hjørnespark. Carl Bertelsen header et hjørnespark fra højre side af det svenske forsvar mod mål. To meter fra målstregen opsnapper Madsen bolden. I en lynhurtig bevægelse tæmmer han bolden med venstre knæ og knalder til med højre fod. Bolden ryger ind ved højre målstolpe med et brag. Hverken målmand eller backen Kenneth Karlsson ved målstolpen når at reagere.

En lille føring til danskerne ved halvleg ville have gjort underværker, men en svensk VM-reserve fra 1958 kom i vejen for dette.

34. min – Owe Ohlsson (2-2) bliver dobbelt målscorer, da danskerne ikke får clearet et frispark. Indlægget kommer fra venstre side. Backen Poul Jensen taber en hovedstødsduel til sin modspiller Leif Eriksson, der får lov til at heade bolden ned for fødderne af allestedsnærværende Owe Ohlsson, der uden vanskeligheder sender bolden i nettet.

Det var et træls mål for danskerne at indkassere på dette tidspunkt i kampen.

I starten af 2. halvleg satte det svenske landshold tingene endegyldigt på plads med 2 hurtige mål, hvor det danske forsvar ikke så godt ud.

På det tidspunkt var danskerne ramt på deres moral, fordi de til tider var blevet udspillet af værterne samtidig med, at holdet var svækket af skader hos to spillere.

48. min – Örjan Martinsson (3-2) udnytter en dansk fejl. Den svenske målmaskine fra IFK Norrköbing løber frem på et svensk indkast, medes det danske forsvar snorksover. Selv om bolden hopper og springer på den ujævne bane, formår den 25årige angriber at ramme bolden, så den daler i en bue over målmand Erik Gaardhøje, der bliver overrumplet af det uventede skud.

Målet var en kold douche til de usikre danskere.

Nu havde Danmark virkelig brug for en periode til at få styr på troppene og genvinde troen på mindst uafgjort.

I stedet sænkede Sverige det danske håb endegyldigt et par minutter senere.

51. min – Leif Eriksson (4-2) knækker Danmark. I en hård fight får det danske forsvar stoppet et gennembrud af Owe Ohlsson, der med to mål på kontoen er helt ustyrlig. Den løse bold fra nærkampen fortsætter dog til en fri Leif Eriksson, der hugger til bolden.

Den travle mand, der styrede måltavlen, må hurtigt op at stå igen.

Tættere end et skud på overliggeren af Henning Enoksen og et farligt hovedstød af Eyvind Clausen kom Danmark ikke i resten af kampen.

Danskerne blev ved med at kæmpe og fik også lidt medvind, fordi svenskerne noget uventet trak sig tilbage for at forsvare føringen. Tilmed kunne de måbende tilskuere opleve, at flere svenske spillere kæmpede med kræfterne og havde optræk til kramper i slutfasen.

En trøst for Danmark var det, at Sverige måtte have kæmpet hårdt for sejren.

Den svenske midtbane kværnede danskerne ned med støtte fra aktive angribere

Det svenske forsvar holdt hele kampen igennem Henning Enoksen og Ole Madsen i et jerngreb, medens Sverige havde et klart overtal på midtbanen, fordi de svenske forwards gik tilbage i banen, medes de danske innerwings ikke i samme grad søgte tilbage for at dække af.

Det danske landshold knækkede herefter over på midten. 

Med få undtagelser gik spillerkritikken efter kampen på, at ingen af danskerne havde levet op til forventningerne. Med den væsentlige tilføjelse, at ingen spiller kunne gøre sig bedre end modstanderen tillod.

Således var der en klar erkendelse af, at Sverige var bedst på alle parametre, og at Danmark fodboldmæssigt hang bagefter Sverige.

Det gav stof til eftertanke, at kampforløbet egentlig fra starten havde været efter danskernes drejebog. Sverige måtte ikke score i de første 20 minutter og derefter en dansk chokmål.

Spillerne satte ord på danskernes svenskerkompleks og svenskernes aldrig tvivlende tillid til egne evner

Alligevel kom svenskerne tilbage, og det fik anfører Poul Jensen til at konkludere, at svenskerne psykisk havde overtaget og aldrig tvivlede på, at de i den sidste ende ville vinde kampen, selv efter en dårlig start.

De største skuffelser var den feterede Henning Enoksen og OL-helten Bent Hansen, der slet ikke ramte dagen.

Spekulationerne gik på, at den meget pressedækning af Enoksens mulige kontrakt med en italiensk storklub, evt. i en dobbelt overgang med Bent Hansen, fuldstændig havde flyttet fokus fra kampen.

Hovedpersonen anførte selv efter kampen, at de mange rygter om en kæmpekontrakt i Italien på en halv million kr. havde holdt ham søvnløs og havde fået ham til at spekulere over det hensigtsmæssige i at afvise et udenlandsophold.

Anfører Poul Jensen fra Vejle fik også en del kritik, så spekulationerne om en pensionering af OL-veteranen fra landsholdet fik ny næring.

Den svenske landsholdsansvarlige Lennart Nyman var begejstret.

”Jeg mindes ikke at have set landsholdet spille bedre end mod Danmark”, udbrød han efter kampen. Han syntes i øvrigt, at danskerne havde spillet godt, men denne gang var oppe imod en modstander, der viste sig fra sin bedste side.

Landskampen blev spillet, medens Cuba-krisen var på sit højeste.

Samtidig med, at avislæserne kunne læse om det forsmædelige nederlag, kunne de ånde lettet op til nyheden om, at den sovjetrussiske ministerpræsident Khrusjtjov ville nedlægge Cuba-baserne.

Lørdag den 27. oktober 1962 kl. 17.00: Danmark B-Sverige B 3-1 (1-0)

B-landskamp på Aalborg Stadion – taktisk snilde og en effektiv skarpretter gav opmuntrende danske sejr over arvefjenden

Det danske B-landshold forlod det nye, imponerende Aalborg Stadion til lyden af taktfaste klapsalver fra de 14.000 tilskuere.

Reservelandsholdets større kampvilje gav en uventet, klar sejr over arvefjenden. Klapsalverne fulgte særligt den tunge, men vågne centerforward Kjeld Petersen, der med tre dejlige mål grundlagde den fortjente gevinst.

På højre fløj fik den snurrige Leif Holten sit gennembrud i den røde trøje.

Efter opvisningen i Nordjylland viste den unge amarkaner, at han stod på spring til landsholdet. Fremad Amager-spilleren lagde således op til det første mål, som Kjeld Petersen scorede efter 10 minutter. Stillingen 1-0 holdt til pausen.

I begyndelsen af 2. halvleg fik gæsterne overtaget. Udligningen til 1-1 kom derfor ikke som en overraskelse.

Bedst som det veloplagte publikum frygtede en nedtur, slog danskerne kontra.

Kjeld Petersen fra B1913 scorede tre gange mod Sverige

Leif Holten sprintede endnu engang fra sin svenske back og centrede præcist til Kjeld Petersen. Den årvågne fynbo skød resolut bolden forbi den svenske målmand. Stadionuret viste, at et kvarter af 2. halvleg var spillet.

Føringsmålet var en saltvandsindsprøjtning for værterne. Svenskerne kunne slet ikke komme til fadet igen. Især de danske forsvarsspillere sad tæt på de bål-gule, og en spiller som Esbjergs venstre back Preben Jensen havde fuldstændig krammet på sin direkte modspiller. 

10 minutter før tid slog Kjeld Petersen den herlige sejr fast. B1913-forwarden headede bolden i kassen efter oplæg fra klubkammeraten Kurt Hansen. På det tidspunkt begik gæsterne mange, hårde frispark i frustration over kampens udfald.

Holdleder Kaarlo Niilonen, der var på hjemmebane, modtog efter kampen ros for sit taktiske oplæg, der utvivlsomt kom bag på modstanderen.

Sverige var dårlig forberedt på de danske hurtigløb frem over banen. Danskerne udnyttede koldblodigt det svenske spilovertag til hurtige modangreb, der altså gav udbytte tre gange.

Det danske sejrshold med fire spillere fra B1913 i Odense så således ud:

Lørdag den 27. oktober 1962 kl. 14.30: Danmark U-Sverige U 2-2 (2-0)

Ungdomslandskamp i Horsens Idrætspark – traumatisk uafgjort, da Danmark mistede to måls-føring i de sidste 8 minutter

Det uafgjorte resultat i Horsens Idrætspark betød, at Danmark måtte afgive det nordiske mesterskab til Sverige.

Tabet var særligt traumatisk i lyset, at danskerne havde ført 2-0 til 8 minutter før tid.

Holdleder Ivan Jessen havde efter afbud fra et par faste spillere følgende hold at dirigere rundt på banen:

Publikum glædede sig til at hylde Horsens-debutanten Jørn Rasmussen

De 6.300 tilskuere fulgte særlig nysgerrigt den lokale Jørn Rasmussen, der gjorde det glimrende i det danske forsvar.

Gæsterne åbnede kampen bedst og var meget dominerende. Den effektive målmand Erik Lykke Sørensen havde rigeligt at se til, men holdt stand.

10 minutter før pause kombinerede danskerne sig igennem i højre side. Bolden gik pingpong mellem flere spillere inden lærerstuderende Kjeld Thorst fra Aalborg lagde bolden tilbage til lærerstuderende Tommy Troelsen fra Vejle, der scorede med et brandskud.

Kort inde i 2. halvleg måtte Ivan Jessen sende reservemålmand Max Møller på banen i stedet for Erik Lykke Sørensen, der fik en skade i skulderen. Indsættelse af Horsens-målmanden fik vakt publikum til live og betød ingen svækkelse af Danmark.

Tommy Troelsen blev dobbeltmålscorer, da svenskerne ikke gad dække ham op

Tværtimod udnyttede chefdirigenten Tommy Troelsen igen, at svenskerne tilsyneladende havde valgt at lade Vejle-manden græsse mutters alene på grønsværen.

Han sparkede efter et kvarter af 2. halvleg Danmark foran 2-0, og sejren syntes inden for rækkevidde, da Sverige på det tidspunkt ikke havde vist noget.

Det truende nederlag fik dog vakt svenskerne til live.

Angreb efter angreb bølgede frem mod Max Møller & Co. Flere gange blev bolden pareret på stregen, og gæsterne fik fejlagtigt et mål annulleret. Danskere kunne dog ikke holde modstanderen fra døren.

Reduceringen til 2-1 kom 8 minutter før tid ved Ingvar Persson. Rolf Eriksson udlignede i sidste minut på et langskud til 2-2, hvor målmand Max Møllers udsyn var spærret.

Begge mål var et resultat af gennembrud i danskernes højre side, hvor afstemningen mellem Knud Petersen, Jørn Rasmussen og Benny Larsen ikke var god nok. Når den ene spiller blev snydt af en modstander, bakkede de andre spillere ikke godt nok op. En svensker kunne herefter centre fra baglinjen til en fri medspiller.

Det tabte point var en kæmpe skuffelse, men ikke helt ufortjent. Sverige var danskerne ligebyrdige og især det sidste stormløb gjorde resultatet retfærdigt efter spil og chancer.

Blandt mange gode præstationer blev især den unge Jens Petersen fremhævet. Mange så i den unge esbjergenser den kommende afløser for landsholdets aldrende Jørgen Olesen.

Mest iøjnefaldende på landsholdet var esbjergenseren John Madsen, der spillede en af sine bedste landskampe (Foska/fodboldhistorik.dk)

Nations Cup-kvalifikation (2) på Empire Stadium i Gżira – landsholdet spillede sig videre til næste runde i Nations Cup, og så var det bedste sagt om det opgør!

Efter nedturen mod Sverige svingede DBU pisken over det slagne landshold.

OL-veteranerne Poul Jensen, der tilmed var anfører, Bent Hansen og Henning Enoksen blev alle vraget til turen sydpå til Malta og Tyrkiet og som den fjerde fyring fulgte Helge Jørgensen fra Odense KFUM.

Udtagelseskomiteen begrundede den voldsomme udrensning med, at spillerne ikke havde holdt formen i de efterfølgende klubkampe. Så det var ikke alene den skrækkelige Sverigeskamp, der var udslagsgivende.

I stedet gav returkampen mod Malta i Nations Cup debut til 3 spillere fra det danske mesterhold Esbjerg fB og comeback til Tommy Troelsen, der havde fundet formen igen i Vejle Boldklub.

Forstærket Esbjerg-hold efter fiaskoen mod Sverige

Ny anfører var Ole Madsen, der var ved at varme op til at blive årets spiller 1962.

Mesterholdet Esbjerg fB var repræsenteret med ikke mindre end 7 spillere, heraf 4 af de fem bagerste spillere, så der var reelt tale om et Esbjerg-forsvar, selv om DBU bedyrede, at anvendelse af et egentligt klubforsvar på landsholdet ikke var målet.

De udtagne spillere var blot de bedste for tiden.

Kampen blev ikke vist på TV, men på P2 fik de fodboldinteresserede oplyst følgende danske hold:

Danskerne havde klædt om på hotellet inden opgøret på den berømte grusbane

Danskerne mødte omklædte frem på det lille stadion i Gżira. Omklædningsforholdene bestod af 11 søm på en betonvæg og én bruser til deling, så spillerne foretrak at køre den korte tur mellem hotellet og stadion før og efter kampen.

Danmark var favorit, selv om holdet var et helt andet end det, som overlegent havde vundet 6-1 i den første kvalifikationskamp.

Ingen forestillede sig, at danskerne skulle komme i vanskeligheder, men hvis kampen endte med en femmåls sejr til værterne, skulle kampen forlænges med det samme.

Det uerfarne Malta-mandskab under ledelse af Carm Borg havde ikke spillet en landskamp siden matchen mod Danmark. Forberedelsen havde bestået af aftentræning et par gange om ugen.

Kampen blev spillet på en sandet bane uden græs, som dog ikke fremstod så forfærdelig som frygtet. Det havde regnet i Malta, så banen var forholdsvis blød og nok så vigtigt plan, da danskerne i deres forskellige klubtrøjer testede forholdene dagen før.

Det bedste ved kampen viste sig at blive resultatet 3-1 set fra dansk synsvinkel.

Resten var totalt ligegyldigt, især da det viste sig, at jordbanen blev et større handikap end forventet. Spillerne skulle bruge alt for meget tid til at tæmme og kontrollere bolden og havde ingen tid til at orientere sig i forhold til medspillere.

På et bøvlet bane fik danskerne hurtigt sat skik på opgøret

Malteserne, der skulle vinde for at komme videre i turneringen, startede friskt med at udfordre de danske backs, men efter et kvarter satte Ole Madsen skik på kampen med et dansk mål.

13. min - Ole Madsen (0-1) skaber ro i spillet med sit 25. landskampsmål. Carl Bertelsen afleverer fra højre side af banen bolden til Ole Madsen, der står midt for mål. Han tæmmer først bolden og skubber den derefter på tværs forbi den maltesiske centerhalf, der er gået frem i en tackling. Bolden drøner kort efter ind i det fjerneste målhjørne.

Spillemæssigt var der i de følgende minutter ikke nået at råbe hurra over.

Den utæmmelige bold løb hele tiden fra gæsterne, og hjemmeholdet spillede for primitivt til at blive en trussel. Et par skud fra nært hold testede dog målmand Erik Gaardhøje.

Monotonien blev dog til sidst brudt af hjemmeholdet.

38. min – Joseph ”Josie” Urpani (1-1) udligner fortjent. Malteserne bryder igennem i danskernes venstre side, hvor debutanten Preben Jensen har det svært. Det ellers solide danske midterforsvar lader Josie Urpani stå udækket. Han tæmmer indlægget og scorer med et fladt skud til venstre for den sagesløse Erik Gaardhøje.

Jubelen brød ud blandt det entusiastiske hjemmepublikum, hvoraf mange befandt sig i de høje beboelsesejendomme, der omkransede stadion.

En af tilskuerne jublede dog så voldsomt, at han uheldigt drattede ned fra 5. sal og måtte bjerges af det ridende politi, der galopperede rundt om banen.

Udligningen fik ikke den store betydning, da Danmark kort efter bragte sig i spidsen igen. Igen var målet ikke egentlig gennemspillet, men resultatet af en energisk indsats af en dansk debutant-angriber.

42. min - Carl Emil Christiansen (1-2) laver flot debutantmål. Esbjerg-angriberen modtager inde på midten bolden fra klubkammeraten Carl Bertelsen. Den maltesiske centerhalf er kommet for langt væk fra Esbjerg-forwarden. Med et hurtigt træk går Christiansen forbi centerhalfen og scorer sikkert med et strålende venstrebens-skud. 

Straks i begyndelsen af 2. halvleg afgjorde det danske hold kampen med en heldig scoring.

Det var en god udvikling, fordi de få danske tilskuere og pressefolk var nervøse for, hvordan den umulige bane ville påvirke kampens udfald. Danskerne var bedst, men alt kunne ske på den primitive bane af jord.

48. min - Carl Bertelsen (1-3) afgør kampen. Helt fri foran det maltesiske mål scorer Bertelsen efter en ripost på et skud, der er sendt ind fra højre side af Ole Madsen. Bolden er forinden prellet af på den maltesiske centerhalf Joseph Cini. Angrebet er startet af Tommy Troelsen.

Resten af kampen blev præget af tilfældigheder. Danskerne tilspillede sig ikke flere muligheder, og hjemmeholdet brændte de få chancer, som opstod på grund af skæve opspring og springende bolde.

Stærke esbjergensere med selvtillid efter vundet DM-titel viste vejen frem til sejr

Mest iøjnefaldende på landsholdet var de tre esbjergensere John Madsen, der spillede en af sine bedste landskampe, Egon Jensen, der viste stor klasse i afleveringer samt Jens Petersen, der med sin gode fysik var over hele banen.

Størst problem gav de to backs Kai Johansen og Preben Jensen, der placerede sig forkert flere gange og havde vanskeligt ved at tæmme deres modstandere.

De danske angribere scorede de mål, som de skulle, men havde ret beset ikke imponeret på grund af den ringe bane.

Kommentarerne fra træner Poul Petersen og spillerne efter kampen bar præg af, at alle blot var glade for, at landsholdet havde klaret sig igennem uden nederlag.

Danmark var klar til næste runde i Nations Cup og skulle videre til Istanbul, hvor Tyrkiet ventede for første gang i DBU´s historie.

Kun den udmærkede halfback Egon Jensen fik kæmpet sig fri af tyrkernes omklamring og nåede frem til værternes mål (Foska/fodboldhistorik.dk)

Venskabskamp på Mithatpa Stadion i Istanbul -

Danskerne indlogerede sig på det fornemme Hilton Hotel i Istanbul med ægte tæpper på alle gulvene. Køreturen fra lufthavnen til centrum var hårrejsende, fordi tyrkernes kendskab til almindelige færdselsregler var lig nul.

Mere chokerende var det dog for hele landsholdstruppen, at årets sidste landskamp skulle afvikles på en bane af jord og sand. Det var Malta-kampen om igen!

Mithatpa Stadion, hvor kampen skulle afvikles, var omkranset af et højt pigtrådshegn, så de iltre tilskuere ikke kunne entre banen. Arenaen lagde græs til tre kampe midt på ugen og tre kampe i weekenden. Så det var vanskeligt at finde et eneste græsstrå.

Endnu en grusbane slog humøret ihjel i den danske lejr

Spillerne var slet ikke indstillet på at genopleve den dårlige baneoplevelse fra Malta.

”Vi kan lige så godt spille landskamp i en baggård i Vejle” udtalte VB´s Tommy Troelsen bramfrit og gav udtryk for, at dårlige baner ikke just var befordrende for hans muligheder for at beholde pladsen på landsholdet.

”Så må jeg jo kæmpe hårdere for sagen”, sagde Vejle-troldmanden ironisk på baggrund af, at hans kritikere ofte hævdede, at han var mere tekniker end fighter.

Tyrkiet mødte op til matchen uden meget selvtillid. Den jugoslaviske landstræner Ljubomir Spajics mandskab havde netop tabt 6-0 til Italien i Bologna og i en lukket træningskamp tabte A-holdet 1-3 til ungdomslandsholdet.

De samme elleve danske spillere som mod Malta stillede op foran 18.000 tilskuere i Istanbul:

Fokus på det danske forsvar som forberedelse til OL-kvalifikationen nøste år

Kampen skulle for DBU afgøre, om et landshold med en fast stamme af Esbjerg-spillere kunne være rygraden på det mandskab, der skulle kvalificere Danmark til OL 1964.

Forventningen var, at forsvaret skulle ride stormen af, fordi angrebet ikke ville kunne komme til chancer på den håbløse bane. På forhånd var uafgjort et godt resultat.

Det blev også spillet i forsvaret, der i regn og i 5 grader celsius reddede kampen for Danmark. Anført af en fantastisk John Madsen fik Danmark 1-1 i en brutal kamp, hvor den ringe jugoslaviske opmand Konstantin Zecevic tillod værterne alt for hårdt spil.

Den danske taktik gik ud på at se tyrkerne an i de første 20 minutter, da hverken UK eller landstræner Poul Petersen kendte noget til modstanderen.

Taktikken gik fuldstændig galt allerede efter 5. minutter.

De 18.000 tilskuere fik noget at klappe over, hvilket var med til at afdæmpe frustrationerne over, at flere kendte stjerner havde meldt afbud.  

05. min – Birol Pekel (1-0) scorer på helflugter. Tyrkerne havde fået et billigt frispark i danskernes venstre side. Ûgur Köken centrede bolden præcist til forwarden fra Beşiktaş JK, der uden tøven tordnede bolden forbi Erik Gaardhøje, der blot kunne kikke på.

Bane, tilskuere og modstandere var nu pludselig efter danskerne, så det var lidt af et mirakel, at landsholdet fik udlignet kort tid efter.

09. min - Ole Madsen (1-1) opfanger en dårlig tyrkisk aflevering midt på banen og tordner mod målet. På vejen løfter han først bolden over centerhalfen. Da målmanden Arkoc Özcan kommer ud imod ham for at dække målet, triller Madsen bolden roligt forbi ham, så den går ind ved den fjerneste målstang.

Målet endte med at blive Danmarks bedste angribers eneste skud på mål i den kamp.

Ole Madsen scorede igen som han havde gjort i alle årets landskampe

Men målet betød også, at københavneren havde sørget for mindst ét mål i alle årets landskampe.

Tyrkerne tilspillede sig i resten af halvlegen mange chancer. Hvis osmannerne havde haft en type som Ole Madsen i rækkerne, havde der nemt stået 5-1 til Tyrkiet ved pausen.

I 1. halvleg havde de nordiske gæster vel 4-5 skud på mål. I 2. halvleg blev det værre, da Danmark ikke havde et eneste skud på målmand Arkoc Özcan.

Som kampen skred frem, udslettede de hvidblusede tyrkere fuldstændigt de 5 forreste danskere i brutale nedslagtninger og hårdhændet behandling.

”Jeg blev revet, sparket og flået væk fra bolden fra det øjeblik, hvor jeg havde scoret”, fortalte anfører Ole Madsen. Fodboldkampen ophørte simpelthen fra det tidspunkt.

Kun den udmærkede halfback Egon Jensen fik kæmpet sig fri af tyrkernes omklamring og nåede frem et par gange. De to innerwings Tommy Troelsen og Carl Emil Christiansen forsvandt helt i det tyrkiske mudder.

Forslåede danskere åndede lettet op efter det tyrkiske stormløb

De forslåede danskere åndede lettet op, da kampen var færdig. Selv om værterne brugte alle midler, veg danskerne ikke for presset. I slutningen af kampen holdt nordboerne sig heller ikke tilbage med at give igen af samme mønt, som de havde fået.

Hjemme i Danmark havde danskerne ikke kunnet følge kampen på TV. På radioen gav Gunnar Nu Hansen dog et glimrende indtryk af kampen, især hans forargelse over de mange frispark, der ikke blev fløjtet for.

De danske journalister var efter kampen enige om at hylde hele halfbackkæden som den afgørende faktor.

John Madsen, Egon Jensen og Jens Petersen repræsenterede de danske mestre fra Esbjerg fB på fortræffelig vis, og særligt centerhalf John Madsen blev rost til skyerne, også af landstræneren, som ellers sjældent fremhævede enkelte spillere.

I Politiken fik den 25årige esbjergenser ene mand kredit for det uafgjorte resultat. Også i Ekstrabladet tegnede John Madsen sig for overskriften: I klasse med verdens allerbedste!

Tegning til et stærkt dansk forsvar

Efter kampen konstaterede UK-medlemmerne Eyolf Kleven og Ib Skotnborg, at kampen havde fastslået, at Danmark havde et stærkt forsvar og et hold med høj moral.

Omkring angrebsspillet havde UK hverken i denne kampe eller i Malta-kampen set noget nyt, hvilket først og fremmest skyldtes baneforholdene.

Den nye rigstræner Poul Petersen fik en god start på sin karriere som landsholdstræner. Hans hold lavede i løbet af årets 9 landskampe ikke mindre end 32 mål imod 15. Storsejrene over Norge, Malta, Finland og Holland kunne dog ikke kompensere for det klare nederlag til arvefjenden Sverige, der udfoldede sig på et niveau, der var indiskutabelt over Danmark.

God start for den nye landstræner Poul Petersen

Den nye rigstræner Poul Petersen fik en god start på sin karriere som landsholdstræner. Hans hold lavede i løbet af årets 9 landskampe ikke mindre end 32 mål imod 15.

Storsejrene over Norge, Malta, Finland og Holland kunne dog ikke kompensere for det klare nederlag til arvefjenden Sverige, der udfoldede sig på et niveau, der var indiskutabelt over Danmark.

Nederlaget på Råsunda Stadion betød også afsked med spillere, der havde triumferet ved OL i Rom i 1960.

Det var positivt, at landsholdet gennem en samlet sejr over Malta sikkert bragte sig videre i kvalifikationen til Nations Cup, den tids EM-turnering.

Landsholdet havde et fint udgangspunkt til 1963.

Nye stærke spillere som Esbjerg-trioen Egon Jensen, John Madsen og Jens Petersen var blevet indlemmet i truppen og rutinerede angribere som Henning Enoksen og Ole Madsen var fortsat en del af landsholdet, selv om udenlandske klubber forsøgte at sikre sig deres underskrifter på attraktive kontrakter.

Selv om landskampåret sluttede med en fiasko i Stockholm, forlængede Dansk Boldspil Union aftalen med Poul Pedersen for yderligere 2 år til udgangen af 1964.

Spørgsmålet var, om den tidligere AB-back overhovedet kunne ændre noget på landsholdets mangler. Den taktiske forberedelse mod Sverige havde grundlæggende været i orden, men kom til kort over for en modstander, der fysisk og mentalt var overlegen.

Den fodboldkyndige landstræner havde ambitioner om i 1963 at lave et fysisk træningsprogram for landsholdsspillerne og også afholde flere samlinger.

Realiseringen var dog helt afhængig af de mange ledere og trænere i klubberne, der ikke var meget for at afgive deres spillere til fællestræning, slet ikke i lyset af, at de bedste spillere med landskampe, unionskampe og venskabskampe i gennemsnit allerede var på opgave to gange om ugen.

Rammerne for dansk fodbold tillod ganske enkelt kun den venlige Poul Pedersen at tænke store drømme, men i realiteten ikke at komme et skridt videre. Det danske landshold havde ingen fremtid i international fodbold.

Direkte fjernsyn i Danmark Radio blev en økonomisk katastrofe for DBU

For mange danskere ville 1962 blive husket for året, hvor Danmarks Radio regelmæssigt begyndte direkte at transmittere landskampene fra Københavns Idrætspark.

I begyndelsen af maj 1962 indgik DBU og DR en aftale om, at monopolvirksomheden fik ret til at transmittere de fire hjemmekampe mod Norge, Malta, Curacao og Holland.

Prisen for rettighederne var beskedne 260.000 kr. eller 65.000 kr. pr kamp.

Det blev i visse dagblade karakteriseret som et røverkøb.

Endvidere fik DR adgang til at transmittere udekampene mod Østtyskland og Sverige, såfremt opgørene blev produceret af de nationale Tv-selskaber. Begge kampene blev transmitteret i dansk fjernsyn.

Erfaringerne med direkte landskampsfjernsyn i Sverige var bestemt ikke gode. Kampen i april mellem Sverige og Sovjetunionen var blevet afviklet for gabende tomme tribuner, fordi kampen blev vist i SVR.

De svenske fodboldforbund oplyste over for DBU ved et fællesnordisk topmøde, at TV-transmissionen var hovedårsagen til tilskuerfiaskoen.

Selv om DBU var advaret om aftalen var unionen dog interesseret i at understøtte, at de fodboldbegejstrede danskere uden for hovedstadsområdet fik lejlighed til at opleve landskampsstemningen.

På den måde var det målsætningen, at de glade Tv-seere kunne lokkes til de hyggelige stadions i provinsen for at se divisionsfodbold i weekenderne.

De direkte TV-transmissioner blev en katastrofe for DBU. Tabet løb op i en kvart million kr., fordi tilskuerne svigtede landskampene i Idrætsparken.

Fra 1963 blev landskampene kun sendt forskudt senere på dagen og kun én halvleg fra kampen. DBU ville have sit trofaste publikum tilbage på lægterne.

Årets svenske-landskamp – endnu et beskæmmende nederlag

Forventningerne inden årets landskamp mod Sverige i oktober blev på grund af de mange sejre og mål mod middelmådige modstandere skruet op til det hysteriske. I år skulle det være, tænkte de fleste.

Og hvad skete der så på Råsunda Stadion?

Danmark blev udspillet og ydmyget på alle ledder og kanter. Det danske landsholds alvorlige mangler og til tider primitive fodbold blev udstillet af et svensk hold, der præcis vidste, hvordan de skulle få overtaget over en modstander, der også skulle håndtere det voldsomme forventningspres.

Forklaringer for det sviende nederlag var der – som sædvanlig - mange af.

En ting var forskellen i mentaliteten, hvor svenskerne i kraft af deres historiske bevidsthed som Nordens dominerende folkeslag og selvforståelse var hævet over danskerne og simpelthen som idrætsudøvere bedre forstod at motivere og sætte sig op til store sportslige udfordringer.

Noget andet det åbenlyse forhold, at det fremsynedes og pragmatiske Svenska Fotbollförbundet (SvFF) havde organiseret fodbolden meget bedre i Sverige.

De svenske fodboldledere havde en mere professionel og i international sammenhæng realistisk opfattelse af moderne fodbold.

I Sverige var professionalisme på klubplan tilladt. De svenske spillere fik et beskedent beløb for at optræde i en klubs trøje og havde bedre træningsbetingelse. De unge talenter blev opdaget tidligere i deres karriere og knyttet til en klub med tilsagn om job eller lidt lommepenge.

Sverige var udviklingsmæssigt langt foran Danmark og ville forblive der, fordi de svenske ledere havde erkendt, at internationale resultater i fodbold fordrede en professionel tilgang.

I Danmark derimod hang DBU-lederne fortsat fast i den romantiske opfattelse af amatørfodbolden som den eneste ærlige udgave af fodbold. Amatørismen sikrede også magten hos de hundredvis af lokale fodboldledere, der frygtede en centralisering af penge, spillere og tilskuere.

Regelmæssigt forsøgte journalister på dagblade at råbe DBU-lederne op, bl.a. Politikens sportsredaktør Magnus Simonsen i Fodbold Jul 1962, men den danske amatørisme var så befæstet i de mange små klubber rundt i landet, at blot tanken om en ny organisering af dansk fodbold strandede inden det nåede til det årlige møde i DBU-repræsentantskabet.

Ole Madsen blev som forventet årets fodboldspiller

Ole Madsen blev som ventet af Fodbold Jul kåret til årets spiller i 1962 takket bl.a. hans mange mål på landsholdet.

Kilder

1. Landsholdet – i medgang og modgang af Palle Banks Jørgensen (2000)
2. Landsholdets 681 profiler fra 1908 til i dag af Palle Banks Jørgensen (2002)
3. Landsholdenes 2198 spillerprofiler: fra Krølben til Krøldrup af Palle Banks Jørgensen (2004)
4. Landsholdets Historie - Danmark 1908-2018 af Davide Eskelund Rota (2018)
5. www.haslund.info
6. www.dbu.dk – landsholdsdatabasen
7. www.danskfodbold.com
8. www.danskfodboldhistorik.dk
9. www.danskkulturarv.dk
10. www.politiken.dk
11. www.ekstrabladet.dk