Sølvholdet

Rigstræner Arne Sørensen

Dansk landsholdsfodbold i 1960 – den rene kompromisløse amatørlinje

Fodbolden var i 1960 organiseret i Dansk Boldspil Union (DBU), der bestod af seks selvstændige lokalunioner for hver landsdel. Alle fodboldspillere i de tre divisioner samt kvalifikationsturneringen (4. division) var rene amatører, der ikke fik penge for træning og kampe. Træningen bestod typisk af to ugentlige aftensamlinger af et par timers varighed samt en turneringskamp i weekenden.

Ambitionsniveauet i DBU var, at landsholdet hvert fjerde år så vidt muligt skulle prøve at kvalificere sig til De Olympiske Lege, hvor kun amatørlandshold havde adgang.

DBU oplevede dog det stigende problem, at mandskaberne fra Østeuropa, som satsede benhårdt på OL-turneringen, reelt optrådte med professionelle landshold, der var forklædt som amatører.

Spillerne fra Sovjetunionen, Polen, Rumænien og de øvrige østlande var ofte studerende eller ansatte tilknyttet en statslig virksomhed, hvor de som et led i studiet eller jobbet skulle træne professionelt hver dag på et klubhold.

På trods af disse forhold fastholdt DBU stædigt illusionen om, at landsholdet i OL-sammenhæng stod over for jævnbyrdige modstandere på lige vilkår.

Kun pligtskyldig deltagelse i VM-kvalifikationen

På trods af medlemskabet af den verdensomspændende fodboldsammenslutning Fédération Internationale de Football Association (FIFA) havde DBU ikke tilmeldt landsholdet til kvalifikationsturneringerne til VM i fodbold. Den første VM-turnering var i 1930 i Uruguay.

Først i 1956 tilmeldte Danmark sig kvalifikationsturneringen til VM-slutrunden 1958 i nabolandet Sverige. Det var en ren cadeau til de svenske VM-værter, som DBU have samarbejdet med siden århundredets begyndelse.

Landsholdet kom op mod England og Irland og tabte alle 4 kampe. Resultaterne var hæderlige, men Danmark var ikke i nærheden af at true de professionelle hold fra de britiske øer.

Alle med kendskab til international fodbold vidste, at det danske landshold var uden reelle muligheder mod de halv- og helprofessionelle landshold i Vesteuropa. Deltagelse i de professionelles VM-turnering var af indlysende grunde ikke en prioritet i DBU´s bestyrelse.

I realiteten ønskede mange amatørledere slet ikke at have fodbold-samkvem med de professionelle fodboldnationer i Vesteuropa. Mange tilhængere af amatørismen opfattede den fodboldideologi som moralsk bedre og mere hæderlig end professionel fodbold.

Afholdelse af den kommende VM-slutrunde i det fjerntliggende Chile i 1962 gav i begyndelse af 1960 DBU-bestyrelsen en kærkommen mulighed for at undlade at tilmelde landsholdet til VM-kvalifikationen.

Begrundelsen var landsholdets deltagelse i Rom-olympiaden i august-september måned 1960. DBU havde endvidere hverken tid eller penge til at sende landsholdet til Sydamerika, lød den officielle forklaring.

Kritikerne af afmeldelsen havde nu gerne set, at det sammenspillede og veltrænede OL-landshold havde fået mulighed for at udvikle sig mod stærkere modstandere. DBU´s frygt for, at landsholdet ville påføre unionen udgifter ved at kvalificere sig, var temmelig ubegrundet i det stærke europæiske hierarki. I realiteten ønskede DBU ikke at være i selskab med VM-landene.

De øvrige nordiske lande Sverige, Norge og Finland deltog i kvalifikationskampene til VM 1962.

Det fodboldmæssige samkvem med netop de nordiske lande havde høj prioritet. Aftalen mellem de nordiske fodboldunioner indeholdt en fast landskamp hver sæson kulminerende med kåringen af en nordisk fodboldmester.

Norge, Sverige og Finland var på kampprogrammet år efter år, kombineret med samtidige kampe for reservelandsholdet (B-landskampe) og ungdomslandsholdene.

Det årlige nederlag til Sverige og den nationale depression

Publikumsmæssigt var det store trækplaster det årlige opgør mod arvefjenden fra Sverige, der havde overtaget mod de rød-hvide naboer og alt for ofte slog danskerne, også i København. I 1959 vandt Sverige således hele 6-0 i Idrætsparken.

Danskerne havde derfor et mareridtsagtigt svensker-kompleks. En sejr over Sverige var hver sæson det ultimative mål for landsholdet, men brødrefolket vandt alligevel næsten hver gang. Den seneste udebanesejr over Sverige var i 1937. På hjemmebanen i Idrætsparken skulle man tilbage til 1951.

Til hver kamp blev der både i pressen og blandt folk i almindelighed gejlet voldsomt op til den sejr, som omsider måtte komme. Danskerne var i fodboldfolkets hukommelse de bedste spillere, der blot altid var uheldige. Især var det den fremtrædende opfattelse, at Danmark i fantasi og improvisation lå langt over svenskerne, som koldt gik efter sejren uden hensyn til underholdningsværdien.

Den nationale nedtur var derfor så meget større, når ordgejlet kom til kort i forhold til realiteterne, og de forbandede svenskere igen og igen punkterede den danske sejrsillusion.

Udviklingen i dansk fodbold var derfor gået helt i stå. Ingen DBU-ledere turde præsentere nye ideer.

Især tanker om betalt fodbold eller hjemkaldelse af de relativt få professionelle stjerner fra udlandet kunne åbne op for en voldsom kritik, hvor de frygtløse fortalere for penge på bordet og proffer på landsholdet nærmest blev lagt for had og lukket ude af det gode selskab.

Den nye landstræner Arne Sørensen

Den kun 40årige Arne Sørensen var tiltrådt som ny rigstræner i juni 1957. I sin aktive karriere havde den tidligere elegante forsvarsstyrmand opnået 30 A-landskampe for Danmark og havde scoret 4 mål. Det var også blevet til et udenlandsophold i fransk fodbold for den tidligere B1903-spiller.

Arne Sørensen blev DBU’s første rigtige landsholdstræner på fuld tid. Umiddelbart efter Sørensens tiltrædelse etablerede DBU et særligt landstræner-udvalg, der definerede følgende arbejdsopgaver for Arne Sørensen:

• Arbejde med landsholdet – fysisk træning og holdets taktik
• Kursusaktiviteter for alle landets førsteholdstrænere
• Besøg i landets fodboldklubber – fra foredrag om fodbold til træning med lilleputter

I sin populære bog Fodbolden ruller for Danmark fra 1959 fortalte den tålmodige Arne Sørensen om sine mange opgaver og det utroligt brede fokus, som landstrænergerningen havde i DBU.

I samme bog kom Arne Sørensen også til at afsløre en række kontroversielle synspunkter om landsholdets udfordringer. De manglende sejre og den lave placering i det europæiske fodboldhierarki havde bl.a. sin årsag i, at dansk fodbold tog udgangspunkt i det gennemsnitlige dvs. ingen spiller måtte rage op over de andre.

Manden, der var vokset op med fodbold i baggårdene på Østerbro i København, erklærede, at landsholdet havde brug for 2-3 stjernespillere, der samtidig var gode holdspillere. Disse fyrtårne på et gennemsnitligt godt hold ville være afgørende for sejr eller nederlag. Samtidig ville stjernerne skabe den nødvendige begejstring på lægterne, der kunne bære et landshold det sidste stykke vej til succes.

Arne Sørensen fremhævede også, at spillerne i dag havde alt for lidt kendskab til hinanden. Fællestræning med fokus på taktik og spilmønstre var en nødvendig vej frem, hvis landsholdet skulle vinde sine matcher. Men den klarsynede landsholdschef havde ikke mulighed for at arrangere træningssamlinger før landskampene, fordi klubberne ikke ville frigive deres spillere.

Opgaven var altså ikke nem for den pragmatiske og nysgerrige landstræner, der havde ansvaret for Europas sidste amatørfodboldnation. Andre lande som Norge, Finland og Island var også amatørfodboldnationer, men fodbold var i disse brødrelande ikke nationalsport på samme måde som i Danmark.

De elleve mand i landsholdets startopstilling blev bestemt af en udtagelseskomite (UK) på fem personer med landsretssagfører Erik Spang Larsen i spidsen som formand.

Før en landskamp mødte alle spillerne op i Idrætsparken en times tid før kickoff. Efter en gang opvarmning i Københavns Fælledpark var der tid til 10 minutters taktikmøde og peptalk.

Det var derfor en stor udfordring for den ambitiøse mestertræner – sammen med DBU´s udtagelseskomite - at skabe et landshold, der kunne få succes.

DBU undlod ikke blot at gøre brug af udenlandsprofessionelle på landsholdet. Også spillere, der var vendt hjem fra udlandet, var bandlyst på landsholdet.

Succesfuld kvalifikation til OL 1960

På trods af de håbløse forhold lykkedes det for den ambitiøse Arne Sørensen at opbygge et stærkt landshold, der tilmed leverede et par overraskende resultater.

I september 1958 fik Danmark 1-1 mod Vesttyskland i Idrætsparken. De sydlige naboer havde to måneder forinden tabt semifinalen mod Sverige ved fodbold-VM.

Senere på året spillede Sørensens unge tropper 4-4 i Stockholm mod de svenske VM-sølvvindere. Danskerne var tættere på sejren end værterne.

Landstræneren, der tilbragte mange timer på de danske landeveje for at besøge spillere i provinsen, kunne anbefale interessante emner, men havde ikke det sidste ord, når det kom til de elleve, der skulle løbe ind på banen til nationalmelodien.

I løbet af 1959 spillede landsholdet sig til at deltage ved sommer-OL 1960 med sejre over Norge og Island. Det skete efter 4 tætte kvalifikationskampe, hvor danskerne ikke imponerede.

Det glædelig var, at nye profiler som målmanden Henry From, den kraftfulde halfback Flemming Nielsen og den unge angriber Harald Nielsen var ved at lyse op på den danske fodboldhimmel. Stjerner var på vej frem i rampelyset.

Hård selvtræning i vintermånederne

Rigstræneren indførte i vinteren 1959/1960 skarp fysisk selvtræning for spillerne – den såkaldte circuittræning - som forberedelse til OL.

Hver spiller fik et individuelt, fysisk træningsprogram, som spilleren nøje skulle følge. Selvtræningen blev understøttet at fællestræning med Arne Sørensen. Spillerne vest for Storebælt trænede i Vejle, mens spillerne øst for Storebælt mødtes i København.

De danske spillere trænede i foråret 1960 som professionelle 4-5 gange om ugen plus divisionskamp i weekenden. Det var et hårdt og udfordrende program, der skabte betænkelige miner hos både spillere og klubledere.

Den forstærkede træningsindsats var især kontroversiel, fordi divisionsklubberne hver uge skulle afgive spillerne til fællestræningen, og spillerne skulle afsætte deres sparsomme fritid til fodboldtræning på bekostning af familie og arbejde. Det sled ikke alene på fysikken.

Mange amatørledere frygtede, at træningssliddet og de mange timer i træningslejr kunne føre til krav fra spillerne om vederlag for deres indsats, evt. blot et beløb til dækning af arbejdsindtægt, hvilket f.eks. landsholdets stærke centerforward Ole Madsen, der havde egen vognmandsforretning, var interesseret i.

Nogle af OL-kandidaterne blev udtaget til årets første internationale opgave mod det tjekkiske OL-landshold, der også var ved at forberede sig på kvalifikationskampene til OL i Rom, hvor modstanderne bl.a. var Ungarn.

Brønshøjs Mogens Machon var en af de nye spillere, der var med på den vanskelige tur til Ostrava (Foska 1959)

Venskabskamp på Městský Stadion i Ostrava – forventet nederlag til utrænede danskere

Folkene bag udtagelsen af Alliancen, der var en sammenslutning af klubber i hovedstadsområdet med det formål at arrangere internationale venskabskampe, havde i anledning af den forestående olympiade valgt at tage flere af de landsholdsaktuelle spillere med i flyvemaskinen til Praha.

Det tjekkoslovakiske OL-mandskab ventede som en vanskelig modstander. Østeuropæiske mandskaber var ofte værter for danske hold. De kommunistiske regimer så en markant prestige i at besejre et mandskab fra Vesten og i øvrigt have et sportsligt samkvem med nationer på den anden side af jerntæppet.

Alliancen havde hentet jydsk forstærkning i Harald Nielsen og Poul Pedersen.

Det betød, at danskerne stillede med et på papiret stærkt hold, der dog ikke var i kampform, da der kun var blevet afviklet en enkelt spillerunde i de hjemlige divisioner.

Få danske opmuntringer i den tjekkiske nedsabling

I et koldt og usundt klima fyldt med kulstøv fra de mange miner i Ostrava/Vítkovice-området gennembankede det tjekkiske OL-hold eftertrykkeligt Alliancen og vandt 6-1.

Til tider gjorde værterne nar af gæsterne, og sejren kunne nemt være blevet meget større.

Afklapsningen af danskerne med 4-5 landsholdsspillere skabte betænkelige miner i forhold til Danmarks chancer ved OL.

Selv om københavnerne ikke var i kampform, var det pinligt at overvære, hvordan de rapfodede tjekker gang på gang udmanøvrerede nordboerne til glæde for de 10.000 tilskuere, der høfligt klappede ad gæsterne enten af høflighed eller medlidenhed.

Trøst var der kun i, at hjemmeholdet netop havde overstået 3 ugers intensiv træningslejr og var langt foran danskerne i forberedelsen til OL.

En lille opmuntring var det også, at Alliancen formåede at producere en halv snes angreb i løbet af kampen, og højre wing Poul Pedersen i sine bedste momenter lavede fine ting og i teknik og hurtighed kunne matche sine direkte modstandere.

Den unge frederikshavner Harald Nielsen gjorde det også fint og kom faktisk til afslutning et par gange.

Nede med 0-5 reducerede AIA-spilleren Poul Pedersen i 2. halvleg efter et gennemspillet angreb, og kort efter var Brønshøjs Erik Nielsen tæt på at reducere yderligere.

Danskerne kunne dagen efter flyve hjem til København en del erfaringer rigere og kun med ganske få lyspunkter.

I de følgende måneder blev den hårde fysiske træning fulgt op af flere krævende træningskampe mod gode klubhold samt landskampe mod vanskelige modstandere.

Belønningen for det slidsomme arbejde i regn og sne viste sig allerede i den næste træningskamp mod verdensmestrene fra Brasilien.

Det brasilianske hold før opgøret (Erik Gleie/Ritzau Scanpix)

Uofficiel træningskamp i Københavns Idrætspark – dansk drømmekamp før OL og publikumsrekord i Idrætsparken

Landsholdets officielle forberedelse til De Olympiske Lege begyndte den 10. maj 1960 på et stopfyldt nationalstadion.

Forklædt i Stævnets røde trøjer med lange hvide ærmer spillede landsholdet en fremragende træningskamp mod de brasilianske verdensmestre fra 1958. Det skete foran et rekordstort publikum på mere end 52.000 tilskuere, der under stigende bifald så de danske amatører overgå sig selv.

Det var 90 eventyrlige minutter, hvor det danske OL-hold udfordrede de professionelle boldartister fra Sydamerika og til sidst pressede på for en udligning. I den sidste ende trak brasilianerne det længste strå og vandt fortjent med 4-3.

Det danske hold stillede således op:

DBU turde ikke binde an med dyre verdensstjerne

DBU havde ikke selv turdet binde an med opgaven som vært og arrangør af kampen.

Landskampen blev derfor afviklet med de københavnske fodboldsammenslutninger – Stævnet og Alliancen - som arrangør. Det kom de ikke til at fortryde.

Det kostede kr. 170.000,- at få Brasilien til at stille op i Danmark – en meget høj sum i 1960. Det krævede mindst 30.000 tilskuere gennem tælleapparaterne, men med dansk tilskuerrekord på over 50.000 tilskuere var det en god forretning.

Kampen talte ikke som officiel landskamp i DBU’s statistik. Det brasilianske fodboldforbund CBF registrerede derimod kampen som officiel landskamp.

52.000 officielle tilskuere, måske helt op til 55.000 tilskuere overværede denne topkamp, der startede med 10 minutters forsinkelse. Uden for på Nørre Allé stod flere tusinde københavnere, der ikke kunne komme ind. De måtte følge kampen ved at lytte til publikums jubelbrøl.

Det var en kamp med mange glædesudråb fra publikum, når danskerne spillede sig frem til gode chancer. Danmarks Radio viste ikke kampen, fordi det brasilianske fodboldforbund krævede en væsentlig forhøjelse af kontraktbeløbet, såfremt kampen skulle vises i TV.

Den respektindgydende tilstedeværelse af VM-stjernerne Pelé og Garrincha samt brødrene Nilton og Djalma Santos på backpladserne slog slet ikke benene væk under danskerne.

En ung frederikshavners store gennembrud

2 gange bragte den unge frederikshavner Harald Nielsen landsholdet foran i 1. halvleg.

08.min – Harald Nielsen (1-0) bliver hele folkets helt. Fynboen John Danielsen spiller frederikshavneren fri i dybden. Det brasilianske midtforsvar med veteranen Hilderaldo Bellini i spidsen er totalt udmanøvreret. I sit karakteristiske lange løb med hovedet nede mellem skuldrene fører Harald Nielsen bolden frem mod gæsternes mål. Den legendariske VM-målmand Gilmar kommer flot ud af sit mål, men tøver så. I samme øjeblik skyder den 18årige nordjyde bolden halvhøjt i kassen til højre for målmanden, der slet ikke kan nå det hårde skud. Bolden suser i netmaskerne, medens en overstrømmende Harald Nielsen runder målfeltet med armene højt hævet over hovedet. Det store publikum eksploderer af glæde og overraskelse.

Brasilien fik udlignet, da AGF-målmanden Henry From tabte et hårdt skud fra verdensstjernen Pele for fødderne af Quarantinha.

Målet slog dog ikke danskerne ud, heller ikke da KB-wingen Jørn Sørensen tidligt måtte lade sig udskifte med Arno Hansen fra B1909.

De brasilianske stjernespillere prøvede at drible og kombinere sig igennem det danske forsvar, men det stort opsatte spil løb ud i sandet. I stedet var det Danmark, der igen bragte sig i front.

29.min – Harald Nielsen (2-1) udløser vantro i Idrætsparken. John Danielsen finder igen nordjyden med en aflevering i dybden. Harald Nielsen bryder igennem i de gulblusedes venstre side og skyder på mål fra en spids vinkel. Gilmar med fødenavnet Gylmar dos Santos Neves får begge hænder på bolden, men kan ikke forhindre den i at trille langsomt ind over mållinjen. Der er tale om et målmandsdrop af verdens bedste målmand.

I de følgende minutter havde danskerne flere gode forsøg på mål.

Det var derfor en kold skylle på den kølige forårsaften, at den ukendte Jose Pepe Macia, der havde været reserve ved VM i Sverige, udlignede for sydamerikanerne efter hjørnespark.

Stillingen ved pausen var 2-2.

I 2. halvleg øgede verdensmestrene tempoet gevaldigt, satte 2 friske reserver ind og kom på 4-2. Indsættelse af reserver i stedet for spillere, der ikke var skadede, opfattede den danske bænk som meget usportsligt. I Danmark udskiftede man kun skadede spillere, medens taktiske udskiftninger var ukendte.

Målene kom inden for 2 minutter i forbindelse med indskiftningerne, hvor det danske forsvar ikke havde nået at omstille sig til de nye friske spillere.

De brasilianske målscorere var igen Quarantinha og Victor, som alle var forholdsvis ukendte i Danmark, men som havde afløst de mere kendte VM-angribere Didi og Vava.

OL-landsholdet fik i slutningen af kampen igen sat damp på kedlerne i Idrætsparken, hvor et stort antal tilskuere nu sad i græsset med ryggen mod reklamebanderne og afspærringerne.

85.min – Henning Enoksen (3-4) skaber panik hos gæsterne. Harald Nielsen lægger flot op til målet, da han i Brasiliens højre side header en aflevering fra Flemming Nielsen på tværs af straffesparksfeltet. Bolden havner lige for fødderne af VB-angriberen Enoksen, der med sit skarpe venstre ben på karakteristisk vis knalder bolden hårdt forbi en sprællende Gilmar. Bolden går ind til venstre for verdens bedste målmand, der for tredje gang på denne uforglemmelige majaften må kikke langt efter bolden.

Efter reduceringen pressede landsholdet verdensmestrene helt i bund for at få en udligning. Både Harald Nielsen og anfører Poul Pedersen havde nærgående forsøg i de sidste minutter.

Da dommeren Eric Johansson fra Sverige fløjtede kampen af, sværmede rigstræner Arne Sørensens tropper omkring den brasilianske målmand Gilmar.

Pele og Garrincha i jerngreb af det danske forsvar

Den danske stopper Hans Chr. Nielsen, AGF havde fuldstændig krammet på Pele, der kun havde et scoringsforsøg i hele kampen.

Også venstrebacken Poul Jensen fra Vejle gjorde det strålende over for verdens bedste dribler Garrincha. Garrincha blev taget ud ved 2-2 og spillede ikke nogen stor kamp, hvilket var danskerens fortjeneste.

Den brasilianske landstræner Vincente Feola var fuld af lovord om danskerne: ”4-3 til os var vel det rigtige resultat. Det var en sejr, som vi kan tillade os at sætte højt. Danmark var langt det bedste hold, som vi har mødt på vores rundtur i Europa. I starten af 2. halvleg var jeg alvorligt bange for, at vi skulle få det første nederlag.”

Pele var imponeret over det danske forsvar: ”Selv om jeg fik driblet mig fri og havde frit løb mod mål, kom der ustandseligt en ny dansker i vejen. Der var hele tiden 2 mand omkring mig.”

De brasilianske verdensmestre måtte kæmpe hårdt for sejren. I begejstring og eufori overgik kampen langt svenskerlandskampene, som traditionelt var årets fodboldhøjdepunkt i kongeriget.

Kampen havde også gjort så stort indtryk på gæsterne, at de sydamerikanske ledere straks efter kampen tilbød revanche allerede ugen efter.

Der var ingen fjernsyn i Danmarks Radio, men de sidste 10 minutter af kampen blev transmitteret i DR-radioens program 2.

Den stærke KB-målmand Per Funck Jensen vogtede KBU´s mål (Foska 1959)

Venskabskamp på Poststadion i Berlin – slap og uengageret indsats af OL-kandidaterne

Københavns Boldspil Union, der havde kontor i Idrætsparken sammen med DBU, skulle på udenlandsrejse til Berlin, hvor det ukendte Poststadion var arena for den traditionelle venskabskamp mellem hovedstæderne. Holdene havde stået over for hinanden fem gange tidligere, senest i 1923, da København vandt 5-0 i dansk fodbolds første guldalder.

Disse bykampe var en fast del af unionens aktiviteter. De tilskuervenlige opgør mod Berlin, Oslo, Göteborg og andre byer gav en fin indtægt.

Med kun 5-6 landskampe om året var lokalunionernes friendlies samtidig et væsentligt bidrag til opbygning og forberedelse af nationalholdet.

Venskabskampene gav de potentielle landsholdsspillere noget mere international erfaring og mulighed for at lære hinanden bedre at kende på grønsværen.

Formanden for KBU´s udtagelseskomite Erik Spang Larsen, der også var formand for DBU´s udtagelseskomite, valgte noget overraskende at udelade landsholdets solide halfback Flemming Nielsen. En god forklaring var ikke til at identificere for den undrende presse.

Den skudstærke halfback var fast mand på landsholdet og i god form, men fik kun en reservetjans på turen til Vestberlin.

Det var også overraskende, at den driblestærke Ole Madsen, der havde været med til at spille Danmark til OL, ikke var på holdet. Han kom dog med som reserve.

KBU opstillede i Berlin følgende hold med flere solide OL-kandidater:

Mest underholdning for fangerne i det nærliggende fængsel

I en tandløs kamp vandt Berlin-mandskabet for første gang over København. Cifrene blev 2-0 foran tilfredse 7.000 berlinere.

Det københavnske angreb havde kun to skud på mål i hele kampen.

Det stærke forsvar med en dominerende Poul Andersen på sin sædvanlige plads som centerhalf var den største opmuntring i en ligegyldig kamp, hvor især gæsterne opførte sig eksemplarisk og sjældent spillede hårdere end nødvendigt.

Det var formodentlig kun fangerne i det nærliggende fængsel med udsigt over banen, der fik glæde af kampen.

Det var svært at få øje på, om nogle af spillerne forsøgte at gøre indtryk på udtagelseskomiteens udsendte spion Eyolf Kleven, der gjorde notater på lægterne.

Energi og engagement var klart under landsholdsniveau. Chancer blev der skabt nok af, men de normalt farlige angribere sløsede det hele væk.

Den dobbelte målscorer Poul Pedersen (Ritzau Scanpix)

Lokalunionskamp på Fredericia Stadion – sejr til divisionshold over seriehold

Samme dag var der hjemme på Fredericia Stadion mere gang i den, da Jysk Boldspil Union i årets første unionskamp blæste bornholmerne ud af banen med 6-2 efter 3-0 ved pausen.

De seks lokalunioners flagskib var deres ”regionshold”, der mødte hinanden i løbet af året og ofte havde status af udtagelseskampe i forhold til landsholdet. Kampene var nødvendige for at skaffe penge til unionernes sekretariatsdrift, der bl.a. administrerede alle de lokale fodboldrækker neden under de fire divisioner.

I realiteten var kampen i fæstningsbyen en ulige unionskamp mellem et jysk divisionshold og et bornholmsk seriehold.

De 4.000 tilskuere så landsholdsspillerne Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Harald Nielsen, Poul Mejer og Poul Pedersen (2) score som det passede dem.

Bedste mand hos Bornholms Boldspil Union var målmanden Bent Larsen.

Fynboernes Svend Aage Rask redder for næsen af landsholdets Henning Enoksen (arkiv.dk)

Uofficiel træningskamp på Odense Stadion – trætte mænds heldige sejr over gode fynboer

En uge efter den fantastiske publikumstræffer mod Brasilien spillede landsholdet en ny træningskamp mod et udvalgt fynsk hold på Odense Stadion. OL-landsholdet havde kun en ændring i forhold til folkefesten mod Brasilien.

Vejles uberegnelige dribler Poul Mejer havde afløst københavneren Jørn Sørensen, der ikke var kommet sig over en skade, der havde holdt ham ude mod byholdet fra Berlin.

Med andre ord var der på nær en mand genvalg til hele holdet, der havde gjort det så overbevisende mod Brasilien.

Byholdet fra Odense var blevet forstærket med et par af landsholdsreserverne:

Det store antiklimaks efter drømmekampen mod Brasilien

Efter de mange træningstimer og den hårde kamp mod Brasilien var det dog en flok trætte og overbelastede spillere, der løb på banen i Odense.

Hovedstadsfolkene Bent Hansen og Poul Andersen havde tilmed for Københavns Boldspil Union været en besværlig tur i Berlin for at spille mod et lokalt byhold.

Spørgsmålet var, om en træningskamp mod et fysisk stærkt Odense-hold overhovedet kunne motivere Arne Sørensens tropper en uge før årets første officielle landskamp mod Norge.

Spillet på banen var skuffende for de 15.000 tilskuere og et stort antiklimaks efter det flotte spil mod Brasilien. Landsholdets smalle sejr på 2-1 over holdet fra Odense var ikke fortjent. Odense-holdet kunne lige så godt have vundet.

Optakten var ellers ganske lovende med mål inden for de første minutter.

05.min – Poul Pedersen (0-1) scorer flot på langskud. Den flittige højre wing dribler sig igennem midt på banen. Da det fynske forsvar trækker sig tilbage, fyren Poul Pedersen glimrende af med venstre fod. Bolden rammer underkanten af overliggeren og springer derefter i jorden bag en sagesløs B1909-målmand Svend Aage Rask.

Resten af kampen løb angriberne Harald Nielsen, Henning Enoksen og fynboen John Danielsen panden mod en solid, fynsk mur. Den våde bane generede Brasiliens-heltene, der ikke kunne omstille sig fra de gode tørre baner, som spillerne havde haft fornøjelsen af i de forudgående uger.

Richard Møller Nielsen som den kontante fynske mur

I den fynske mur stod især OB’ stærke centerhalf Richard Møller Nielsen, der blev fremhævet som en af fynboernes bedste.

Nogle af landsholdsspillerne fandt, at Møller Nielsen spillede for hårdt. ”Hans spillefacon har ikke noget med fodbold at gøre”, udtalte landsholdets halfback Flemming Nielsen.

Også landsholdets målmand Henry From var efter kampen ude med en sarkastisk bemærkning: ”Spiller man så voldsomt i en friendly match?” 

Richard Møller Nielsen diskede op med dybe, glidende taklinger, der ikke bekom landsholdsspillerne vel. Den unge OB-spiller, der kun havde spillet en landskamp i 1959, dominerede også luftrummet og gjorde landsholdets succesrige innertrio til nul og niks.

Richard Møller Nielsen havde også krammet på den unge Harald Nielsen, der kun kom frem til få afslutninger.

Vejles Henning Enoksen måtte udgå med en skade efter en hård tackling af Møller Nielsen. Han blev afløst af holdkammeraten John Jensen fra AGF. Efter kampen blev det opgjort, at Richard Møller Nielsen kun havde begået ganske få frispark.

Richard Møller Nielsens egen bemærkning til klagerne over det hårde spil var meget klar: ”Må man ikke røre ved dem? Blev der overhovedet dømt et eneste frispark imod mig?”

Odense-holdet udlignede fortjent i begyndelsen af 2. halvleg. Målscorer var den tidligere udlandsprofessionelle Jørgen Leschly Sørensen, der scorede på et flot langskud, som fik de mange tusinde tilskuere til at rejse sig op fra sæderne.

Den gamle udlandsprofessionelle var en nydelse på banen. Tilbagetrukket dirigerede han sine fynske tropper og diskede selv op med snesevis af smukke afleveringer, der fik landsholdet på glatis.

Landsholdets sejrsmål var meget heldigt.

65.min – Poul Mejer (1-2) scorer i det tomme mål. Fynboernes målmand Svend Aage Rask og et par forsvarsspillere kludrer i det, hvilket giver Poul Mejer mulighed for at score sejrsmålet på en billig baggrund. Omgivet af tre fynboer rager vejlenseren bolden til sig og triller kuglen i kassen.

Landsholdets forsvar fungerede nogenlunde. Bedst var målmand Henry From, men også venstre back Poul Jensen stod stærkt i billedet og fortsatte de gode takter fra kampen mod Brasilien.

Halfbackerne Flemming Nielsen og Bent Hansen gik lige an, men heller ikke mere.

Den store skuffelse var angrebet med Poul Pedersen, John Danielsen, Harald Nielsen, Henning Enoksen og Poul Mejer. De fire jyder i angrebet havde ellers ugen forinden boltret sig i et målorgie for Jysk Boldspil Union i en 6-2 sejr over unionsholdet fra Lolland Falster, men i Odense var dampen gået helt af.

Kampen blev ikke vist i TV, men til gengæld var der i Danmarks Radio Europa Cup-finale for mesterhold fra Hampden Park i Glasgow.

Hele kampen mellem spanske Real Madrid og vesttyske Eintracht Frankfurt blev vist i DR fra kl. 22.00. Niels Christiansen var den travle kommentator, der fik 10 mål af glæde sig over i den kongelige klubs 7-3 sejr.

Det danske landshold til årets første officielle landskamp (Ritzau Scanpix)

Nordisk mesterskab 1960-63 i Københavns Idrætspark – sikker sejr over frygtsomme nordmænd

Kampen i Københavns Idrætspark var – efter de to træningskampe - den første officielle opvarmningskamp i DBU-regi inden olympiaden i Rom.

Kritikken i pressen gik op til kampen meget på, at udtagelseskomiteen i DBU (UK) ikke afprøvede nye spillere, når der var en oplagt mulighed for det.

Det var de samme elleve spillere, der havde startet mod Brasilien. Både Henning Enoksen og Jørn Sørensen var kommet sig over deres skader.

På en stille Kristi Himmelfartsdag løb følgende spillere ind på banen foran 44.000 forventningsfulde københavnere:

Klar dansk sejr over 11 norske forsvarsspillere

Landsholdet videreførte desværre ikke de gode takter fra kampen mod Brasilien.

Det gjorde ikke opgaven nemmere for landsholdet, at det norske landshold mødte op til kampen med en vældig respekt for danskerne. Resultatet af kampen mod Brasilien var blevet registreret hos den nye norske rigstræner Wilhelm Kment, der stod overfor sin første opgave.

Gennem det meste af kampen spillede nordmændene med alle 11 mand bag bolden i en tæt forsvarsformation. Alligevel måtte Norge indkassere et klart nederlag på 0-3.

Spændingen i kampen forduftede allerede efter to tidlige danske mål, som den norske målmand Svein Weltz til dels måtte tage på sin kappe.

06.min - Poul Pedersen (1-0) scorer helt uventet på en aflevering, der går i mål. Den hurtige fløjspiller fra Århus sender bolden fra højre side af banen højt ind mod midten. Hensigten er en god aflevering til en angriber, men Poul Pedersen har ramt bolden så urent, at den skruer ind i det fjerneste målhjørne forbi en overrasket keeper Svein Weltz, der strækker sin lange højre arm forgæves.

Bolden fløj ikke hurtigt gennem luften, men vind og skruning snød fuldstændigt målmanden, der var helt væk. Det brækkende skud fik målmanden til at gå mod højre, hvorefter han pludselig skulle prøve at rette sig mod venstre og kom derfor til at stå i en komisk S-stilling.

10 minutter senere var den gal igen hos gæsterne.

16.min - Flemming Nielsen (2-0) modtager bolden fra højre back Poul Andersen. Efter 2-3 træk frem ad banen, trykker han af fra 30 meters afstand. Bolden suser mod det norske mål og ser ud som om den vil gå langt over målet. Pludselig brækker bolden i luften og skruer væk fra målmanden, som forgæves strækker sig mod sin venstre side. Bolden går ind under overliggeren.

Nordmændene formåede slet ikke at sætte danskerne under pres. De fremstod som taktisk naive, fordi Norge bagud med to pinde efter 16 minutter overhovedet ikke forstod at omstille sig fra defensiven.

Der var ikke spænding om udfaldet, fordi danskerne sad på nordmændene fra det første til det sidste minut.

I 2. halvleg cementerede Danmark sejren.

68.min - Flemming Nielsen (3-0) opsnapper bolden fra John Danielsen på banens midte og trækker straks mod det norske mål. Ingen nordmænd går til ham, så Flemming Nielsen trykker bare af igen som ved 2-0 målet. Bolden skruer ind i kassen uden chance for målmanden.

Sejren på 3-0 var således tilfredsstillende ciffermæssigt, men det danske spil var ikke på toppen. De tre danske mål var ikke resultat af gode angreb, men flotte langskud, hvor den norske målmands usikkerhed medvirkede til målene.

Den danske centerhalf Hans Chr. Nielsen udtrykte efter kampen, at hvis han havde fulgt den norske centerforward rundt på banen, var han endt som angriber!

Nordmændene tilkæmpede sig ikke et eneste hjørnespark og havde kun få skudforsøg på målmanden Henry From, der havde god tid til at nyde solen og beundre holdkammeraternes spil på banen.

En vildfaren bold på vej mod det danske mål i slutningen af kampen fik publikum til at brøle: ”Henry!” Man fandt det nødvendigt at vække den danske målmand.

Alt for få mål i de danske angribere

Det danske overtag burde have ført til en større sejr. Især var der for få mål i angriberne Harald Nielsen, John Danielsen og Henning Enoksen. Chancerne var der i stribevis, men de blev ikke udnyttet.

Uheldige Harald Nielsen fik annulleret 2 mål bl.a. et flot på mål på saksespark. Han blev også snydt for et straffespark, da den norske stopper Thorbjørn Svenssen med et hoftesving, lagde det danske talent ned i straffesparksfeltet.

John Danielsen spillede en god kamp og løftede niveauet i forhold til de forudgående træningskampe.

Den defensive norske indstilling gav god plads på midtbanen til de 2 halfbacks Flemming Nielsen og Bent Hansen.

Førstnævnte brillerede med to flotte langskudsmål. Flemming Nielsen havde gennem årene indøvet en sparketeknik. Han ramte som regel bolden med ydersiden af støvlen, så den - efterhånden som farten gik af - begyndte at skrue væk i den modsatte retning.

Den 26årige AB-spiller ærgrede sig over, at han ikke scorede et hattrick, da han til slut fik reddet endnu et langskud. Flemming Nielsen toppede Ekstrabladets rangliste tæt forfulgt af den anden halfback Bent Hansen.

Det bagerste danske forsvar blev sjældent udfordret. De danske forsvarere klagede efter kampen over, at de ikke havde haft egentlige modspillere, som testede dem. De norske forwards spillede meget defensivt.

Højre back Poul Andersen måtte kort før tid udgå med et alvorligt skrub. Han blev erstattet af Arne Karlsen, som i løbet af sine 5 minutter på banen også nåede at få et ordentligt spark over benet.

Ingen svenskekampstemning på trods af tilskuerrekord

De 44.000 tilskuere betød en ny tilskuerrekord for en hjemmekamp mod Norge. Det gav DBU en bruttoindtægt på 320.000, - kr. Stemningen i Idrætsparken nåede dog aldrig højderne fra svenskelandskampene - dertil var spændingen for ringe i kampen.

Om den noget matte stemning i Idrætsparken udtalte B1903-spilleren Bent Hansen: ”Hvordan skal det blive til en god kamp, når man får indtryk af, at det ene holds spillere er kede af at få bolden.”

Rigstræner Arne Sørensen var meget tilfreds med holdets indsats: ”På en normal dag scorer Harald Nielsen 3-4 mål. Det ville give en sejr af den rette størrelse. Men lad os ikke glemme, at kvaliteten før olympiaden er vigtigere end cifrene.”

Hele kampen blev på den overskyede helligdag transmitteret fra kl. 13.30 i radioens P1.

Danmarks Radios fjernsyn var ikke på plads, da DR og DBU ikke havde aftale om TV-transmission. Mellem parterne var der løbende sonderinger på grund af voksende pres fra offentligheden, men parterne stod langt fra hinanden. Der havde kun været TV-transmission fra Idrætsparken i 1956 mod Sovjetunionen (2-5) og i 1959 mod Sverige (0-6).

De ville i øvrigt have været vanskeligt at se forskel på de to hold i sort-hvide TV-billeder, da begge hold stillede op i røde trøjer og hvide bukser. En nuanceforskel i trøjerne gjorde dog, at de mange tilskuere ikke havde svært ved at adskille de hjemlige helte fra de norske gæster.

Erik Pondal Jensen, AB - Danmarks målscorer til 2-1 (Foska 1959).

B-landskamp i Aksla Stadion i Ålesund – Ole Madsen styrkede sit kandidatur til OL-landsholdet

Samme dag spillede B-landsholdet uafgjort 2-2 mod Norge i Ålesund.

De nordiske lande havde en aftale om, at fodboldforbundene lod deres reserver og landsholdskandidater møde hinanden i tilknytning til A-landskampen. Det var et fint arrangement, der tillod spillerne i anden række at fornemme landskampstemningen.

I Danmark var lokalunionerne arrangør af disse reserveholdslandskampe, der ofte blev henlagt til de små provinsbyer. Det gav unionerne en god skilling i entreindtægter, fordi publikum rundt i landet gerne ville til landskamp.

Startopstillingen i Nordnorge så således ud:

Reserveangriber Ole Madsen klar til OL-landsholdet

Kampens store profil var den hurtige vognmand Ole Madsen, der flere gange på sin karakteristiske vis strøg mod mål med en flok halsende nordmænd efter sig.

Kritikkerne vurderede, at det skulle gå meget galt, hvis ikke Ole Madsen var at finde på det endelige OL-hold.

De to Esbjerg-folk Jens Peder Hansen og Egon Jensen gjorde det også glimrende i angrebet, men fyldte for lidt defensivt.

Den spinkle Kurt Krahmer kronede en god indsats med at bringe Danmark foran efter 20 minutter. KB-spilleren headede en løs bold i kassen.

Senere i halvlegen scorede anfører Erik Pondal Jensen til 2-1. AB-halfbacken snød den norske målmand, da han langt ude fra sendte en skruet bold af sted.

Ærgrelsen var stor hos danskerne, da Norge udlignede to minutter før tid.

Den tredobbelte målscorer Kjeld Petersen, B1913

Ungdomslandskamp på Stavanger Stadion i Stavanger – hattrick af ung fynbo

I Stavanger besejrede det danske ungdomslandshold værterne med 4-0 efter 1-0 ved pausen.

Spillerne skulle være under 23 år for at være spilleberettiget. U23-holdet havde følgende startopstilling:

En dårlig halvleg til at finde hinanden

Den kropsstærke Kjeld Petersen fra Odense-klubben B1913 scorede tre mål, medens Randers’ Poul Bilde sørgede for det sidste mål.

De danske spillere kom fra ni forskellige klubber, hvilket spillet i høj grad bar præg af i 1. halvleg.

I 2. halvleg fandt talenterne hinanden bedre og efterlod ingen tvivl om resultatet. 

Næstveds Jørgen Hansen fik reduceret til 2-3.

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – dribleglade brassere levede ikke op til forventningerne

3 uger efter det fornemme besøg af de regerende sydamerikanske verdensmestre fik København igen besøg af et brasiliansk hold. Denne gang var det et regionalt mesterhold fra delstaten Minas Gerais, der på sine Europa-turne allerede havde spillet 20 venskabskampe.

To hold damer stod for forkampen, hvilket var første gang, at der var damefodbold i nationalarenaen.

Alliancen havde stablet et interessant hold på benene, hvor interessen især rettede sig mod vognmanden fra HIK Ole Madsen, der på grund af arbejde i sin virksomhed havde meldt afbud til landsholdets fælles træning, men forsat var i spil til OL-holdet.

Næstved-spiller som ny OL-kandidat i skuffende opvisningskamp

I en temmelig ensformig kamp slog gæsterne fra Sydamerika Alliancens sammenbragte flok med 3-2.

Holdet fra byen Belo Horizonte viste ikke særlig høj klasse sammenlignet med landsholdet. Den elendige bane - ødelagt af et kraftigt regnskyl - gjorde det heller ikke nemt for de 22 aktører.

I den største del af matchen kombinerede brasilianerne rundt på banen uden at blive rigtig farlige. Ingen af gæsterne havde format til at drible eller aflevere sig forbi de velorganiserede københavnere.

Først i slutningen af kampen fik Cruzeiro overtaget og afgjorde kampen med tre hurtige mål.

Den nye mand Steen Andersen gjorde det godt og bragte Alliancen foran 1-0 i 1. halvleg. Oplægger til målet var Næstveds Jørgen Hansen, der arbejdede målrettet på at komme på OL-landsholdet.

Den anden profil Ole Madsen viste kun lejlighedsvis klasse, men blev heller ikke spillet rigtigt af sine kollegaer.

Midt i 2. halvleg fik københavnerne en dårlig periode, der kostede tre mål. Den bløde bane havde taget sin pris, og værterne måtte overgive sig over for de hurtige brasilianere.

Få minutter før tid fik højre wing Jørgen Hansen udbytte af sin store indsats. Efter at have rundet sin direkte modstander, reducerede sjællænderen til 3-2.

De 7.000 tilskuere havde sat næsen op efter mere sprudlende fodbold, men fik trods alt 5 gode mål at gå hjem på.

Fodboldkåde OL-kandidater gør klar til de sidste udtagelseskampe.

Kampene mellem de lokale unioner i juni 1960 havde status som egentlige udtagelseskampe til OL.

Spillere, der nogle uger før havde spillet sammen i den røde landskampstrøje med DBU-emblemet, stod i disse unionskampe direkte over for hinanden i tætte opgør, der var forbundet en del prestige med.

Femcifrede tilskuerantal var ikke usædvanligt i disse unionskampe. Det var en kærkommen indtægt for de seks unioner KBU, SBU, LFBU, FBU, JBU og BBU.

Kampens bedste spiller Richard Møller Nielsen, OB (Foska 1959)

Lokalunionskamp på Odense Stadion – sjællandske angribere svigtede, medens fynboerne havde al heldet.

Unionskampen i Odense var debutanternes kamp. Ikke mindre end 9 spillere skulle for første gang optræde for deres region i denne med spænding imødesete udtagelseskamp, der kunne blive afgørende for, hvor mange henholdsvis fynboer og sjællændere vil komme på OL-landsholdet.

FBU med seks debutanter på holdet mønstrede følgende mandskab:

SBU havde flere 1. divisionsspillere i holdopstillingen og stillede op som favoritter i følgende formation:

Hjemmepublikum applauderede de sprudlende gæster

I en kamp, som sjællænderne klart dominerede, vandt FBU med 3-1. Resultatet var misvisende, fordi fynboernes angreb - bortset fra den flittige og arbejdsomme John Danielsen - ikke bestod testen.

Med en ustyrlig Hans Andersen i front og de to uberegnelige wings Jørgen Hansen og Egon Rasmussen til at støbe kuglerne løb SBU rundt med værterne, så de 2.600 tilskuere helt overgav sig og begyndte at applaudere udeholdet. Det var ellers sjældent sket på Fyn.

Hvis ikke sjællændernes målmand Mogens Johansen havde haft en dårlig aften, var udfaldet formodentlig blevet omvendt. I løbet af 4 minutter forærede Køge-målmanden to mål væk.

Først lod han en blød bold fra landsholdsspilleren Jonn Danielsen glide i nettet, derefter placerede han sig forkert, så den unge Palle Bruun kunne score fra kort afstand.

Ved pausen stod der 2-1 til FBU.

Stærkt fynsk forsvar med Richard Møller Nielsen i spidsen

I 2. halvleg ventede alle på udligningen, fordi SBU var i stand til at holde presset oppe på fynboerne. Stik mod spil og chancer sikrede ungdomslandsholdsspilleren Kjeld Petersen et kvarter før tid den ufortjente sejr til FBU.

Det fynske forsvar med en umådeligt stærk Richard Møller Nielsen som styrmand red stormen af og måtte altså kun indkassere et SBU-mål.

Samlet set var det angriberne, der slap bedst fra opgøret og bragte sig i en god position i forhold til OL-udtagelsen et par uger senere.

Jydernes tremålsskytte Harald Nielsen, (Foska 1959)

Lokalunionskamp i Aarhus Idrætspark – jysk stjerneangreb brillierede med 6 mål

Jyderne fra Jysk Boldspil Union var storfavoritter mod københavnerne fra KBU.

På det velplejede græstæppe på Aarhus Stadion stillede JBU med et frygtindgydende angreb, der bestod af Danmarksturneringens topscorer Harald Nielsen, kanonskytten Henning Enoksen, spilregissøren Tommy Troelsen, 50-kampjubilaren Poul Pedersen samt uberegnelige Poul Mejer.

JBU havde følgende stjerne-besætning med et næsten rent OL-angreb:

De bagerste rækker var ikke mindre imponerende med målmand Henry From i formidabel form, der foran sig havde solide Poul Jensen og besindige Hans Christian Nielsen, der sjældent lod sig lokke på glatis.

9 af de 11 spillere kom fra Vejle Boldklub og AGF.

Overfor denne fantomopstilling med lutter landsholdsspillere diskede København op med en række stærke individualister i følgende startopstilling:

Selv om der var afbud fra stortalentet Kurt Krahmer, der var en af de dominerende på KB’s førerhold i 1. division, havde københavnerne Jørn Sørensen, Ole Madsen og Kaj Lerby til at udfordre det måske noget tunge jyske forsvar.

Midtbanen var overdådigt besat med AB’s Flemming Nielsen og B1903´s Bent Hansen, der også var fast tandempar på landsholdet.

Flot jysk sejr i sand stjerneparade

Kampen blev en stor triumf for Jylland, der foran 14.200 begejstrede århusianere skabte en sand målfest.

Cifrene lød på 6-3 til JBU, da dommer Einar Poulsen fløjtede kampen af. Det var især Vejles blændende angrebstrio Henning Enoksen, Tommy Troelsen og Poul Mejer, der havde en inspirerende eftermiddag. Københavnernes mange dygtige boldspillere kom til kort over de bedre organiserede jyder.

KBU kom i 1. halvleg foran ved Brønshøjs Erik Nielsen, men inden pausen havde jyderne vendt rundt på måltavlen på mål af Poul Mejer og Henning Enoksen.

I 2. halvleg rullede Harald Nielsen sig ud. På fire forsøg scorede han tre gange. Det sidste jyske mål blev sat ind af højre wing Poul Petersen efter flot bandespil med Tommy Troelsen.

Københavnernes sidste to mål blev scoret af Frems talentfulde Søren Andersen og Flemming Nielsen på dagens smukkeste langskud.

Den tilbagevendte Ole Madsen fik ikke scoret for københavnerne, men gjorde det godt med sine eksplosive antrit og snævre driblinger. HIK-forwarden havde været ude i flere måneder efter et brud på armen.

Fynboernes effektive forsvarsspiller Erling Linde Larsen, B1909 (Foska 1959)

Lokalunionskamp på Nakskov Stadion – landsholdsreserve sikrede fynboerne sejren

Mere upåagtet af pressen og DBU´s udtagelseskomite afviklede LFBU og FBU deres mellemværende på det lille stadion i Nakskov.

Gennem de første 70 minutter var værterne det bedste mandskab. Kun storspil af landsholdsreserven Finn Sterobo i FBU-målet forhindrede en større føring end 1-0 til hjemmeholdet efter 5 minutters spil i 2. halvleg.

Målscoreren var John Kramer, der sammen med sine B1901-kollegaer Ove Bech og Jørn Nielsen gang på gang bragte fynboerne i vanskeligheder.

Fødslen af en kommende midtbaneregissør

Det var forventet, at gæsternes bedste mand ville være landsholdsspilleren John Danielsen. Da han ikke var i stødet, trådte en anden odenseaner i karakter.

Den konstruktive og målfarlige Helge Jørgensen fra det lille Odense KFUM scorede fire gange i de sidste 20 minutter og sikrede den på papiret komfortable sejr.

Kampen havde størst betydning for spillerne på FBU, da de med en god præstation kunne komme i betragtning til Provins-holdet, der skulle møde København.

Sjællændernes Børge Bastholm Larsen sad over i unionskampen (Foska 1959)

Lokalunionskamp på Lyngby Stadion – sjællandske reserver bedre end bornholmske seriespillere

Nogle dage senere den 22. juni vandt SBU over Bornholms Boldspil Union med 6-1 på Lyngby Stadion. I den kamp stillede sjællænderne op med et reservemandskab.

Sjællændernes mål blev scoret af John Jensen, Slagelse (2), Sigurd Hansen, Herlev (2), John Hansen, Slagelse og Gunner Petersen, Kalundborg.

De to landsholdskandidater Børge Bastholm Larsen fra Køge BK og Jørgen Hansen fra Næstved IF blev sparet, så de var klar til OL-landsholdet, hvis de som forventet blev udtaget.

KB´s Kurt Krahmer spillede sig tættere på OL-landsholdet i den sidste udtagelseskamp (Foska 1959)

Udtagelseskamp i Københavns Idrætspark - Bryllupsrejse kostede Ole Madsen en plads på OL-landsholdet

Alle forventede en spændende revanchekamp ugen efter det første opgør mellem JBU fra og KBU, da Københavns Idrætspark lagde græs til det klassiske opgør mellem København (KBU) og Provinsen, hvilket i praksis ville sige JBU-holdet forstærket med et par fynboer.

Styrkeprøven mellem hovedstadens og provinsens bedste spillere daterede sig tilbage til 1923. DBU’s udtagelseskomite (UK) fik en sidste chance for at vurdere både de etablerede landsholdsspillere og nye spændende emner.

Kontroversielt afbud fra Ole Madsen

Ole Madsen havde meldt afbud, da han var på bryllupsrejse. Ved planlægningen af rejsen havde han helt overset denne afgørende udtagelseskamp. Danmarks måske farligste og mest pålidelige angriber var i fare for at ryge helt af OL-landsholdet på grund af en fejltagelse.

Stortalentet Arne Karlsen kom ind som på sin foretrukne plads som forstopper og var en alvorlig bejler til den plads på OL-landsholdet.

KBU stillede således op:

Formstærke John Danielsen fortrængte unge Tommy Troelsen på provinsholdet og startede dermed det barske opgør om, hvem der skulle spille højre innerwing på OL-landsholdet.

Provinsens mønstrede dette stærke hold med tre fynboer blandt de mange jyder:

Københavns fodboldære reddet i flot udtagelseskamp

Hele Københavns fodboldære blev reddet, da KBU sejrede 3-2 foran 14.000 feststemte tilskuere, der var klar over, at der stod OL-billetter på spil for aktørerne.

Københavnerne dominerede i det strålende solskin hele den første halvdel af kampen med godt kombinationsspil og pågående angreb.

Den unge Frem-spiller Erik (Dyreborg) Poulsen, der erstattede en bryllupsoptaget Ole Madsen, bragte hjemmeholdet foran 1-0 fra spids vinkel, da han udplacerede den tøvende Henry From.

AIA’s erfarne Poul Pedersen udlignede på en løs chance, da bolden var gået mellem benene på Flemming Nielsen. Ydmyget tog AB-kæmpen Flemming Nielsen en grusom hævn kort efter. Fra 25 meters afstand kanonerede han bolden i mål til 2-1. Bolden peb ind ved højre stolpe.

Inden pausen øgede Frems store talent Søren Andersen til 3-1 efter nydeligt opspil med det andet kæmpetalent Kurt Krahmer, der viste landsholdsklasse.

I 2. halvleg pressede jyderne hårdt på. KB’s Per Funch Jensen havde flere gode redninger, men efter 10 minutter måtte han kapitulere overfor energiske Harald Nielsen, der flot flugtede bolden i mål.

Tættere kom JBU ikke i en kamp, der flere gange tippede. Provinsen kunne godt have udlignet i den sidste del af kampen. Modsat havde København så mange chancer i begyndelsen, at sejren allerede på det tidspunkt kunne være blevet sikret.

Reservemålmand Erik Gaardhøje fra Esbjerg fB (Foska 1959).

Efter kampen udløste UK omsider den store spænding om sammensætningen af OL-truppen på 18 spillere, der skulle til Rom samt de 11 spillere, der skulle starte inde mod Grækenland ugen efter.

Den nittende plads i OL-truppen holdt UK åben til efter kampen mod Grækenland, da UK-medlemmerne gerne ville tage Næstveds lille Jørgen Hansen i nærmere øjesyn.

UK skulle bruge fem timer til at udtage OL-landsholdet

Mødet i UK havde stået på i mere end fem timer, fordi sommerens unionskampe havde åbenbaret nye og hidtil upåagtede spillere, der havde taget chancen og havde præsteret langt over forventning.

Rækken af aspiranter til rejsen til Rom var pludselig blevet meget længere.

I den sidste ende holdt UK sig dog til de sikre og prøvede kræfter:

Målmænd:

• Henry From, AGF
• Per Funch Jensen, KB
• Erik Gaardhøje, Esbjerg fB

Forsvar/midtbane:

• Poul Andersen, Skovshoved IF
• Bent Hansen, B1903
• Børge Bastholm Larsen, Køge Boldklub
• Poul Jensen, Vejle Boldklub
• Arne Karlsen, KB
• Hans Christian Nielsen, AGF
• Flemming Nielsen, AB
• Bent Krog, KB

Angreb:

• John Danielsen, B1909
• Henning Enoksen, Vejle Boldklub
• Poul Mejer, Vejle Boldklub
• Harald Nielsen, Frederikshavn FI
• Poul Pedersen, AIA Århus
• Jørn Sørensen, KB
• Tommy Troelsen, Vejle Boldklub

Reserver til OL-truppen var

• Finn Sterobo, OB
• Erling Linde Larsen, B1909
• Henning Helbrandt, KB
• Erik Pondal Jensen, AB
• Arno Hansen, B1909
• Ole Madsen, HIK

samt Jørgen Hansen, Næstved IF, der altså var i startopstillingen mod Grækenland.

På trods af gode unionskampe måtte Brønshøjs Erik Nielsen og Frems Søren Andersen nøjes med at være lige ved og næsten.

KB´s brillante Kurt Krahmer blev også forbigået og kunne alene glæde sig over, at hans tid iflg. eksperterne formodentlig ville komme på et senere tidspunkt.

Rasende fynboer over forbigåelse

På Fyn rasede lederne over, at FBU alene havde fået udtaget en mand til OL-truppen.

Raseri skabte det også, at Ole Madsen – landets måske farligste angriber - var blevet forbigået. Problemet var, at den antritsstærke angriber fra HIK havde måttet melde afbud til den sidste udtagelseskamp.

Han havde for lang tiden booket sin bryllupsrejse i den weekend, hvor udtagelseskampen skulle spilles, og havde i den forbindelse overset udtagelseskampen.

På trods heraf fandt mange eksperter, at Ole Madsen var selvskrevet til landsholdet og sammen med Harald Nielsen havde mulighed for at blive en af Europas farligste angrebsduo. Den mulighed forpassede DBU ved at droppe Ole Madsen. 

Lokalunionskamp på Esbjerg Stadion – ligegyldig unionskamp uden betydning for OL-nomineringen

Sommerens sidste store unionskamp mellem Jylland og Fyn havde ingen betydning for sammensætningen af OL-truppen. Det bar kampen i Esbjerg også stærkt præg af bl.a. fordi nogle af OL-spillerne havde meldt afbud.

Jyderne stillede efter afbud fra VB-strategen Tommy Troelsen op med følgende mandskab:

Fynboerne mønstrede også et stærkt angrebsorienteret hold med to OL-spillere:

Skrappe fynboer med løftet pegefinger og huskekage til DBU

Fynboerne med en effektiv Richard Møller Nielsen som bagerste styrmand var mest motiverede, hvilket bl.a. havde sin årsag i, at de fynske ledere følte, at DBU´s udtagelseskomite helt havde forbigået de fynske spillere ved OL-udtagelsen.

Udtagelseskomiteen havde således ikke fundet plads til bl.a. den kampivrige Richard Møller Nielsen, den målfarlige Kjeld Petersen fra B1913, topscoreren Helge Jørgensen samt den ferme dribler Arno Hansen.

Fyns Boldspil Union vandt 4-2 i regnvejr over JBU. Det endte med, at vrede fynboer gjorde jyderne til grin.

6500 tilskuere overværede den i OL-henseende ligegyldige kamp.

”Det er den værste dag i mit liv”, udbrød den græske målmand fortvivlet efter kampen (Ritzau Scanpix).

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – græsk målmands værste mareridt

4 uger efter 3-0 sejren over Norge og efter en række spændende unionskampe stod det danske OL-landshold over for den næste vanskelige opgave.

Modstanderen var Grækenland, der ikke stillede med deres VM-landshold, men derimod med et såkaldt militærlandshold. 3-4 af de forholdsvis uerfarne spillere ville formodentlig gå igen på VM-holdet.

De Olympiske Lege i slutningen af august i Rom nærmede sig med hastige skridt. DBU’s udtagelseskomite (UK) skulle vælge den startformation, der skulle spille den første OL-kamp. I december 1959 havde Danmark besejret grækerne med 3-1 i Athen.

Følgende 11 spillere stod klar, da nationalmelodierne lød fra Stævnets orkester:

Næstved-wing med igen efter 3 års fravær

Jørgen Hansen fra Næstved IF var efter 3 års fravær atter på landsholdet og var af UK sat ind som ny højre wing. Den normale wing Poul Pedersen rykkede ind som højre innerwing og overlod - i sin 39. landskamp – sin plads til Jørgen Hansen.

Fynboen John Danielsen fra B1909, der ellers havde spillet godt mod Norge, var denne gang ikke med fra starten.

Danskerne spillede en strålende 1. halvleg mod et græsk forsvar, der var åbent som en ladeport i høsttiden. Gode kombinationer på tværs af banen og godt spil af de to fløje Jørgen Hansen og den elegante dribler Jørn Sørensen førte til mange gennembrud, der burde have resulteret i mere end 2 mål.

De 32.000 tilskuere oplevede kampens første 2 mål således:

16.min - Harald Nielsen (1-0) flugter fladt til venstre for målmanden, mens han presses hårdt af den græske centerhalf Antoni Dermantis. Han har forinden ladet bolden hoppe en gang og taget bestik af målmandens position. Målmanden Savas Theodoridis forsøger at nå ned til skuddet og får også en hånd på bolden, men når ikke at reagere hurtigt nok. Afleveringen kom fra Enoksen, der lidt heldigt havde fået bolden med sig på en kontra.

Da den halve time var rundet, scorede Danmark igen.

34. min. - Henning Enoksen (2-0) scorer på et langskud, hvor den græske målmand Savas Theodoridis først forventer, at bolden går helt uden for målrammen og derfor ikke reagerer. Bolden ændrer retning og suser i netmaskerne. Det er B1903´s Bent Hansen, der står for det glimrende opspil. Målmanden ser ikke særligt godt ud i situationen og må tage målet på sin kappe.

Forsvaret og målmand Henry From havde dog i enkelte situationer bragt landsholdet i vanskeligheder bl.a. ved et dårligt boldudkast, der skabte en græsk mulighed.

Det græske reduceringsmål til 1-2 af den offensive halfback Takis Loukanidis var resultatet af dårlig opdækning ved et frispark, der blev sparket ind i det danske straffesparksfelt. Reduceringen kom blot 2 minutter efter den danske 2-0 scoring.

35.min – Takis Loukanidis (2-1) på hovedstød efter frispark, der bliver sparket ind i det danske straffesparksfelt. Det er grækerens anden landskamp efter debuten mod Danmark i december 1959.

2-1 til Danmark ved halvleg var for lidt. Grækerne tumlede forvirrede rundt i de danske kombinationer, der gjorde de danske skarpskytter farlige hver gang, de nærmede sig det græske mål.

2. halvleg begyndte også godt med 2 hurtige danske mål inden for de første 6 minutter.

47.min - Harald Nielsen (3-1) laver et mål, der er gået over i historien. På en fin aflevering fra Flemming Nielsen skyder Harald Nielsen roligt og koldblodigt fra en spids vinkel i grækernes højre side. Bolden går tydeligvis i mål i modsatte hjørne, men lægger sig til ro uden for netmaskerne. I første omgang vil dommer Leo van Horn fra Holland dømme målspark, men danskerne gør ham opmærksom på, at bolden har lavet et hul i sidenettet og er fortsat sin bane ud af målet. På et tidspunkt står fire danskere og peger på hullet i netmaskerne, medens opmanden funderer over den usædvanlige situation.

Mareridtet fortsatte for den græske målmand.

51.min - Henning Enoksen (4-1) sender et projektil mod det græske mål. Oplæggeren til målet er Jørn Sørensen, der har modtaget bolden fra Flemming Nielsen. Selv om den gode Savas Theodoridis burde være advaret om Enoksens brækkende skud, passerer bolden målmanden, der heller ikke i den situation ser for godt ud. Bolden rammer indersiden af stangen og går i mål.

Grækerne erobrede midtbanen – Danmark på glatis

Efter de hurtige mål overtog grækerne spillet. Den græske midtbane med de 2 aktive halfbacks udspillede flere gange den danske midtbane, hvor kun Poul Pedersen trak med tilbage for at støtte det trængte forsvar.

Den fremrykkede halfback Takis Loukanidis reducerede for grækerne. Igen så det danske forsvar ikke for godt ud, da den græske halfback scorede på en returbold, der skulle have været sparket væk.

53.min – Takis Loukanidis (4-2) skyder returbold i mål efter målmandsfejl. Efter et hjørnespark slår Henry From bolden i hovedet på den græske centerforward Giorgos Sideri. Bolden fortsætter til den 23årige Loukanidis, som snitter den løse bold i nettet. Den danske målmand må tage dette mål på sin kappe.

Grækerne formåede dog ikke at omsætte spilovervægten til flere mål. Endnu et græsk reduceringsmål kunne have ændret kampen, fordi Danmark var spillet helt ned.

I de sidste 5 minutter eksploderede kampen til danskernes fordel med 3 heldige scoringer, der reddede en del af æren, fordi grækerne havde domineret i 2. halvleg.

85.min - Harald Nielsen (5-2) trækker hurtigt og langt forbi centerhalfen Antoni Dermantis og er alene med målmanden. Enmandsangrebet er indledt fra midten af banen. Savas Theodoridis går frem, men Harald Nielsen prikker koldblodigt bolden forbi målmanden til sit 3. mål i kampen, medens han energisk bliver angrebet af en græsk forsvarer.

Den græske målmand så ikke for heldig ud i situationen. Bolden gik under ham og mellem armene, fordi den arme Theodoridis kastede sig for sent.

89.min - Poul Pedersen (6-2) sender et overrumplende flugtskud mod mål fra en spids vinkel. Den flade skud rammer en græsk forsvarer på vejen, så målmanden bliver helt snydt. Bolden går mellem benene på målmanden.

Poul Pedersen havde årvågent fulgt op på en drønende skud fra lille Jørgen Hansen, der ønskede at vise sin berettigelse over for det samlede UK, der overvågede kampen.

90.min - Henning Enoksen (7-2) scorer i to omgange efter en målmandsparering. I første omgang halvklarer målmanden skuddet fra Vejle-angriberen, men Enoksen følger op med det kolde højreben til det tredje mål i de sidste 5 minutter af kampen.

Den græske målmand brølede sin frustration ud over Idrætsparken, mens bolden for syvende gang passerede hans udstrakte ben. Målet endte med at blive kampens sidste spark, da bolden ikke blev givet op igen.

Landskampen sluttede med en historisk kæmpesejr på linje med 1948-holdets 8-0 sejr over Polen. Desværre afslørede kampen også et usikkert forsvar og taktiske problemer på den danske midtbane. Rollefordelingen mellem de 2 halfbacks og den nye højre innerwing Poul Pedersen var uklar.

Den græske målmand Savas Theodoridis, der var anfører for sit unge hold, kom sent til at glemme kampen. ”Det er den værste dag i mit liv”, udbrød han fortvivlet efter kampen. Han var blevet passeret syv gange, og fire af målene måtte den ulykkelige målmand tage på sin kappe. ”Forhåbentlig har jeg mødt Danmark for sidste gang”, sluttede han opgivende interviewet med pressen i omklædningsrummet under hovedtribunen i Københavns Idrætspark. Den græske målmand var god i luften, men svag ved skud langs jorden.

Markant kritik af Danmark trods storsejr

På trods af den store sejr var kritikken af landsholdet efterfølgende markant. Det var foruroligende, at landsholdet på dette fremskredne tidspunkt i forhold til OL ikke fungerede optimalt. Målmanden Henry Froms form var ikke overbevisende, og også indsatsen fra den anden AGF-spiller Hans Chr. Nielsen, der spillede centerhalf, blev betvivlet.

Det blev efter kampen fremført, at Danmark alene havde to halfback og to angribere på plads – de øvrige pladser på landsholdet var ikke ordentlig besat endnu!

Kritikkerne pegede på, at Esbjerg-keeperen Erik Gaardhøje skulle have chancen, medens Arne Karlsen fra KB skulle afprøves som centerhalf. Endelig var der bud efter den elegante Vejle-spiller Tommy Troelsen.

Den erfarne danske anfører Poul Pedersen slap ikke så godt fra sin nye rolle som innerwing. På en uvant plads kom han til at ligge for langt tilbage i banen, fordi han skulle følge de offensive græske halfbacks.

Samtidig spillede både Flemming Nielsen og Bent Hansen så offensivt, at AIA-spilleren med de 39 landskampe ikke kom til at spille en større rolle i det danske angrebsspil.

På Ekstrabladets rangliste figurerede Bent Hansen på grund af sin fine teknik og Flemming Nielsen på grund af sin ihærdige arbejdsindsats som nr. 1 og 2.

Rigstræner Arne Sørensen havde mange tornede tidsler i sin bedømmelse af kampen: ”Vi lavede mange taktiske fejl, og det var for dårligt, at vi blev presset hårdt i 2. halvleg. Der var noget, der haltede, men det skal vi nok få ordnet.”

Jørgen Hansen blev belønnet for den gode indsats med at blive udtaget til den olympiske fodboldtrup, der herefter var komplet. De 19 OL-spillere og lederne kunne så småt begynde at pakke kufferten.

DBU-delegationen kom til at bestå af ikke mindre end 12 ledere. Da Den Olympiske Komite alene finansierede 22 personer, måtte DBU selv finde penge til ophold, forplejning og uniformer til 9 personer.

Radioens P1 var som sædvanlig på pletten fra kampens start kl. 13.30, medens der ikke var fodbold i fjernsynet. Søndagens DR/TV begyndte først kl. 20.00 med rejsefilm fra Afrika efterfulgt af en sovjetisk spillefilm.

DBU udlånte forsvars-styrmanden til BK Fremad Amager. Indsatsen var så god, at Arne Karlsen blev udtaget til den næste opvarmningskamp (Foska 1959).

Uofficiel træningskamp på Østerbro Stadion – ferierende amagerkaner med fire OL-reserver nedkæmpede rigstræner Arne Sørensens førstevalg til OL-premieren

10 dage efter den flotte 7-2 sejr over Grækenland i København spillede OL-landsholdet endnu en træningskamp – denne gang mod et upåagtet klubhold fra 2. division Boldklubben Fremad Amager.

Kampen var den tredje uofficielle træningskamp og inden OL skulle der komme yderligere to træningskampe mod Vejle Boldklub og B-landsholdet i Århus.

Landstræner Arne Sørensen og udtagelseskomiteen sendte følgende 11 spillere på banen:

Kampen trak ikke mindre end 9.500 tilskuere til Østerbro Stadion – et forbavsende højt antal i lyset af, at det var en træningskamp.

Kampen blev spillet i anledning af Boldklubben Fremad Amagers 50års jubilæum.

Jubilaren stillede med følgende OL-forstærkede hold:

Tæt på fiasko mod forstærket Amagerhold

Landsholdet slæbte sig til uafgjort 1-1 mod Fremad Amager, som i dagens anledning var forstærket med fire spillere – Per Funch Jensen, Arne Karlsen, John Danielsen og Poul Mejer - fra OL-truppen.

Det var en del af aftalen med arrangørerne, at Amager-klubben mod at få landsholdet som jubilæumsgæst skulle give spilletid til nogle af OL-reserverne, der ikke havde været i kamp mod Grækenland.

KB ‘eren Per Funch Jensen vogtede målet, medens unge Arne Karlsen styrede forsvaret og efter kampen blev udråbt som banens bedste. På midten af banen dominerede John Danielsen, der kæmpede for at få sin plads tilbage fra førstevalget som højre innerwing Poul Pedersen. Sidst men ikke mindst spillede Vejles Poul Mejer en god kamp på venstre kant.

De fire OL-spillere var med til at løfte alle Fremad-spillerne, som spillede deres livs kamp, selv om træningen var indstillet et par uger forinden på grund af sommerpausen i Danmarksturneringen.

Efter kampen hed det sig, at OL-holdet havde haft de bedste spillere, men de spillede for Fremad Amager og ikke for landsholdet!

I pressen blev der også spekuleret i, at den obligatoriske tyfus-vaccination inden afrejsen til Sydeuropa to dage før kampen havde tappet landsholdsspillerne for alle kræfter.

Alle på OL-landsholdet skuffede fælt

Alle 11 spillere i de rød/hvide trøjer skuffede fælt. Landsholdet manglede gejst og opfindsomhed. Der blev spillet for løst i forsvaret, og angriberne havde ingen gennembrudskraft. De mange mål af Harald Nielsen og Henning Enoksen fra den forudgående landskamp mod Grækenland hjalp ikke denne aften på Østerbro.

Landsholdet dominerede dog til slut, hvilket skyldtes den bedre træningstilstand, men de trætte Fremad-spillere kæmpede til det sidste for at redde uafgjort.

Amagerkanerne bragte sig foran efter godt en halv times spil ved Ole Jensen, da han spillede pingpong med Poul Mejer på venstre fløj. Det så forbavsende ubesværet ud, da den lille amagerkaner hamrede bolden forbi Henry From midt for mål.

Jørn Sørensen (KB) udlignede for landsholdet et kvarter inde i 2. halvleg. KB-wingen scorede med et fladt dykkende skud efter at have trukket bolden frem en halv banelængde. Landsholdsreserven Per Funch Jensen kom for sent ned til skuddet.

Den skuffende træningskamp fik konsekvenser for nogle spillere. Efter kampen valgte UK at afsætte anføreren Poul Pedersen (AIA) for at afprøve en alternativ konstellation i højre side af angrebet.

AIA-spilleren blev erstattet af John Danielsen, B1909, som ny innerwing, medens den klejne Jørgen Hansen beholdt sin plads som højre wing.

Endvidere blev KB’s Arne Karlsen udtaget som centerhalf i stedet for Hans Chr. Nielsen.

Den høje AGF-spiller havde ikke været overbevisende i hverken denne træningskamp eller den forudgående landskamp mod Grækenland, hvor forsvaret havde optrådt usikkert og givet et par mål væk.

Arne Karlsen blev vurderet som en opstigende stjerne på fodboldhimmelen med stærke individuelle kvaliteter og en god taktisk forståelse.

Det forulykkede fly for enden af startbanen i Kastrup (Per Pejstrup/Ritzau Scanpix)

3 dage efter kampen mod Fremad Amager blev dansk fodbold ramt af en ufattelig tragedie.

8 fodboldspillere, heraf 3 spillere fra OL-truppen omkom ved en forfærdelig flyulykke på vej til en træningskamp i Jylland, hvor B-landsholdet skulle spille mod ungdomslandsholdet.

Flyet, der skulle bringe spillerne til Jylland, styrtede ned kort efter start fra Kastrup Lufthavn.

Det var kraftigt regnvejr med dårlig sigtbarhed. Piloten var den eneste overlevende.

De 8 omkomne spillere var:

•                Søren Andersen (23 år, BK Frem)

•                Ib Eskildsen (19 år, BK Frem)

•                Per Funch Jensen (21 år, KB)

•                Erik Pondal Jensen (29 år, AB)

•                Arne Karlsen (20 år, KB)

•                Kurt Krahmer (21 år, KB)

•                Børge Bastholm Larsen (29 år, Køge BK)

•                Erling Spalk (19 år, Ikast FS)

3 af spillerne, målmanden Per Funch Jensen, der debuterede i 1959 og fik 4 landskampe, centerhalfen Arne Karlsen, der også debuterede i 1959 og spillede 3 landskampe samt højre back Børge Bastholm Larsen, der havde spillet sin første af 11 landskampe helt tilbage i 1954 mod Schweiz, var udtaget til at deltage i OL-turneringen.

Arne Karlsen skulle have spillet den næste landskamp

20årige Arne Karlsen skulle formodentlig have spillet centerhalf i kampen mod Ungarn i stedet for århusianeren Hans Chr. Nielsen. Både målmanden Per Funch og veteranen Børge Bastholm, der var på vej tilbage efter skade, bankede alvorligt på til landsholdets startopstilling.

Den erfarne venstre halfback Erik Pondal Jensen, der i 1954-1959 havde spillet 20 landskampe, var blandt reserverne til OL-truppen og anfører for B-landsholdet.

Mange eksperter vurderede, at unge Kurt Krahmer, der senest havde scoret for B-landsholdet mod Norge, havde været meget tæt på OL-landsholdet. Den unge angriber Søren Andersen havde i juni nettet for København i udtagelseskampen mod Provinsen.

Som følge af det forfærdelige flystyrt aflyste DBU både træningskampen i Herning mellem B-landsholdet og U-landsholdet og den efterfølgende træningskamp i Aalborg den 20. juli mellem OL-holdet og AaB.

I dagene efter ulykken drøftede DBU, om Danmark overhovedet skulle stille op til OL.

Den første vurdering fra både sportsredaktører og i DBU var, at man nok blev nødt til at trække sig. Det handlede om at vise respekt for de døde spillere og deres familier. Til slut endte det med, at Danmark valgte at stille op i Rom for at ære de otte kammerater.

Inden opvarmningskampen mod Ungarn afholdt de to holds spillere og publikum et minuts stilhed for de otte omkomne landsholdsspillere. (Per Pejstrup Ritzau Scanpix)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark– overraskende sejr på national mindedag for foldboldtragedien i Kastrup

45.000 sørgende tilskuere indledte aftenen med at minde de omkomne fodboldspillere. Det skete ved en smuk højtidelighed inden kampen, hvor hele OL-truppen var linet op midt på banen.

John Danielsen fra B 1909 startede inde på banen som højre innerwing i stedet for Poul Pedersen, der stod over denne gang. Udskiftningen var sket i forlængelse af træningskampen mod Fremad Amager på Østerbro Stadion, hvor landsholdet skuffende kun havde fået uafgjort 1-1.

Rigstræner Arne Sørensen havde tydeligvis ikke fundet den rette opstilling i danskerne højre angrebsside. Jørgen Hansen, Næstved var genudtaget som højre wing.

Et tidligt hovedstødsmål af Jørgen Hansen førte til en sensationel sejr over en af OL-favoritterne. Samlet set var den danske sejr heldig, fordi ungarerne i kraft af deres bedre teknik og hurtighed var overlegne i store dele af kampen.

Kampens eneste mål faldt således:

12.min - Jørgen Hansen (1-0) scorer på hovedstød efter hjørnespark i ungarernes venstre side. Jørn Sørensen sparker med venstre fod en skruet bold ind midt for målet, hvor en ungarsk back går galt af bolden. Jørgen Hansen, der ellers ikke er en af de højeste, står hvor han skal og sender bolden i mål. Han skal hverken hoppe eller bukke sig for at ramme bolden.

I 2. halvleg var Harald Nielsen meget tæt på at score det afgørende mål til 2-0. Bolden havde allerede passeret den ungarske målmand Gabor Török fra Ujpest Dozsa og var på vej i mål, men venstre back Jenö Dalnoki fra Ferencvaros TC nåede tilbage i sidste øjeblik.

Den udmærkede dommer Gösta Ackeborn fra Göteborg fik ikke brug for at lave spilstop for at gennemføre udskiftninger. Danskerne spillede med samme 11 spillere i alle 90 minutter.

Et dansk landshold fysisk på vej mod toppen

Kampen viste, at det danske OL-hold fysisk var ved at være tæt på toppen. Spillerne var over 90 minutter i stand til at jage og nedkæmpe en på papiret bedre modstander. De mange timers fællestræning under rigstræner Arne Sørensens påpasselige opsyn og de mange træningskampe gav nu et synligt resultat.

Samtidig viste spillerne på den tragiske baggrund et brændende kammeratskab, der tydeligt understøttede holdet, når det var mest trængt.

Ungarerne havde bolden en del og var gode til at smånipse foran det danske mål. Det blev til flere gode afslutninger. Da den unge forward Florian Albert i begyndelsen af 2. halvleg havde headet forbi det danske må, gik luften af magyarerne. Resten af kampen havde danskerne god kontrol over kampen.

Forsvaret fik succes efter et par kampe, hvor det havde stået svagt. Poul ”Løve” Andersen havde styr på den lynhurtige Gyula Rakosi, der huserede på venstre løj. I stedet for at løbe om kap med den hurtige ungarer, afskærmede Skovshoved-backen Ujpest-spilleren, så han blev fanget i den danske midtbane.

Forstopper Hans Christian Nielsen fra AGF spillede med nærmest olympisk ro og rutine og klubkammeraten fra Århus Henry From stod en pragtkamp efter en tøvende start.

Sidst men ikke mindst spillede den nye anfører Poul Jensen en god kamp som venstre back og virkede ikke hæmmet af at bære anførerbindet. Tegningen til det forsvar, der fik succes ved OL, var skabt.

Det var også to forsvarsspillere – Hans Chr. Nielsen og Poul Andersen, der toppede Ekstrabladets rangliste. Hans Chr. Nielsen var meget begejstret for publikum: ”Giv os vort publikum med til Rom. Så vinder vi olympisk guld.”

Efter kampen var der enighed om, at landsholdet var kommet op på et højt niveau, der lovede godt for de kommende OL-kampe. De flotte resultater mod Brasilien, Norge og Grækenland kunne ikke blot skyldes held.

Landsholdet var i tip-top fysisk træning, havde et forbilledligt kammeratskab, en aldrig svigtende kampvilje samt en række spillere, hvis talent og evner var over gennemsnittet.

Den danske OL-trup var dagen før blevet suppleret med målmand Finn Sterobo, OB og højre back Erling Linde Larsen, B1909, der havde debuteret i den første TV-landskamp i 1956 mod Sovjetunionen samt forsvarsspilleren Henning Helbrandt, KB.

Den ungarske træner var skuffet: ”Det danske hold vil ikke være i stand til at vinde en ny kamp mod Ungarn. Så meget held kan danskerne ikke have igen. Og så dumt som vi spillede i dag vil vi aldrig spille mere.”

De nysgerrige fodboldelskere ude i landet må skifte over på Danmarks Radios P2 for at følge kampen. Kampen blev sendt direkte fra kl. 18.20. Levende billeder blev der ikke produceret fra kampen.

Den store oplevelse var den rapfodede Erik Gaardhøje, der spillede glansen af de udenlandske gæster (Foska 1959)

Uofficiel venskabskamp i Københavns Idrætspark– OL-reservers finpudsning mod rappe tjekkoslovakker

Flere af de udtagne spillere til OL-truppen stillede torsdag den 4. august op i Københavns Idrætspark for Stævnet i en opvisningskamp.

Kampberedte reserver ville give sig

Danskerne spillede i Københavns Idrætspark 1-1 mod det stærke slovakiske hold FK Inter Bratislava, i Politiken omtalt som Røde Stjerne med mange landsholdsspillere.

Spillerne fra OL-truppen var Esbjerg-målmanden Erik Gaardhøje, fynboen Erling Linde Larsen samt de to KB-spillere Bent Krog og Henning Helbrandt. Den store oplevelse var den rapfodede Erik Gaardhøje, der spillede glansen af de udenlandske gæster. Den funklende landsholdsreserve blev strålende understøttet af et godt forsvar.

Selv om de to landsholdsbacks Henning Helbrandt og Erling Linde Larsen flere gange blev snydt af de tekniske tjekker, kom danskerne ustandseligt igen med knyttede næver og opsmøgede ærmer og tog derved humøret fra deres opreklamerede modstandere.

Den konstruktive kraft på midtbane Bent Krog brillerede mere i det defensive arbejde. Danskerne fik sjældent styr på midtbanen, så KB-spilleren kom ikke til at spille nogen stor rolle frem ad banen.

Stævnets mål blev scoret af Frems dynamiske Erik Dyreborg Poulsen, der i øvrigt også brændte et straffespark. 

Kampen mellem landsholdet og Vejle blev en stor succes for den elegante Tommy Troelsen, selv om hans hold Vejle tabte 4-6 til landsholdet (Foska 1959)

Uofficiel træningskamp på Vejle Stadion  – Tommy Troelsen spillede sig på OL-landsholdet

2 dage senere fortsatte forberedelserne til OL på det smukke Vejle Stadion. Opgøret denne lørdag aften blev en målrig affære. Der var hård kamp om de sidste pladser i startopstillingen til den første OL-kamp mod Argentina.

Op til træningskampen i Nørreskoven stod kampen om pladsen som højre innerwing uafgjort mellem Tommy Troelsen, Vejle Boldklub og John Danielsen, B1909. Et eksperiment med den erfarne Poul Pedersen som innerwing havde ikke fungeret tilfredsstillende i kampen mod Ungarn.

Den 21årige fynbo John Danielsen havde spillet kampen mod Ungarn. Det så derfor ud som om, at han var et hårs bredde foran Tommy Troelsen i kampen om pladsen.

Vejlenseren, der i 1959 havde spillet for landsholdet i de fire afgørende OL-kvalifikationskampe mod Norge og Island, havde været ude af landsholdet et stykke tid. Efter flere gode kampe for Vejle bankede han på til OL-landsholdet og fik i træningskampen som innerwing på sit eget klubhold mulighed for at vise, at han burde spille på landsholdet.

Følgende 22 spillere løb på den dejlige sommeraften ind på grønsværen:

Vejle var forstærket med AIA-fløjen Poul Pedersen og odenseaneren Erling Linde Larsen, medens jyderne samtidig må afgive Henning Enoksen og Poul Jensen til landsholdet.

Bedre træningstilstand gav OL-landsholdet et overtag i målorgiet

Vejle startede bedst med kvikt og pågående spil. Efter 20 minutter bragte Poul Pedersen Vejle-holdet foran og dukkede således det landshold, som havde vraget ham til startopstillingen. Højrefløjen modtog en aflevering fra Vejles unge centerforward Preben Thomsen. Han driblede udenom landsholdets Henry From og scorede sikkert.

Harald Nielsen udlignede for landsholdet på hovedstød midt i halvlegen. Forinden havde Vejles målmand Erling Sørensen haft flere gode redninger. Holdene gik til pausen med et mål hver. Vejles højre side med Poul Pedersen og Tommy Troelsen havde været bedre end landsholdet højre side med Jørgen Hansen og John Danielsen.

Det var tydeligt fra starten af 2. halvleg, at landsholdets bedre træningstilstand og kondition gjorde sig gældende. Landsholdsspillerne var i stand til at drible og aflevere i et langt højere tempo end Vejle og overtog helt kampen. 

Efter 5 minutter af anden halvleg scorede Flemming Nielsen direkte på frispark. Bolden gik ind tæt ved stolpen. Vejles målmand var sagesløs. 3 minutter senere blev det 3-1 til landsholdet. Vejlenseren Henning Enoksen var brutal nok til at score mod sit eget klubhold.

Vejle havde dog ikke overgivet sig endnu. Preben Thomsen, der spillede en god kamp som angriber for hjemmeholdet, overrumplede Henry From med et nærgående skud, som AGF-målmanden burde have taget.

2-3 holdt dog ikke længe. Landsholdets venstre wing Jørn Sørensen var kommet i omdrejninger og scorede på hovedstød efter en centring fra sin fløjkollega Jørgen Hansen. Målet opmuntrede KB-spilleren til lidt senere at trække på tværs af banen og hamre endnu en bold ind hos Erling Sørensen i Vejle-målet.

Landsholdets sjette og sidste mål blev scoret af John Danielsen efter en smart frisparkskombination. I de sidste minutter fik Tommy Troelsen mulighed for at score 2 mål. Det sidste var på en smuk helflugter efter at klubkammeraten Poul Jensen havde headet bolden ud af straffesparksfeltet.

Succes for Tommy Troelsen

Kampen mellem landsholdet og Vejle blev en stor succes for den elegante Tommy Troelsen, selv om hans hold Vejle tabte 4-6 til landsholdet. Udtagelseskomiteen belønnede den gode indsats med, at han efter kampen blev udtaget til den efterfølgende landskamp mod Finland.

Fynboen John Danielsen havde ikke skuffet i Vejle. UK fandt blot, at Tommy Troelsen skulle have en chance på landsholdet efter den gode præstation, som han kronede med to mål for Vejle i kampens sidste fem minutter.

Der var også kamp om pladsen på højre fløj. AIA’s Poul Pedersen var indtil videre skubbet ud på reservebænken af Næstveds Jørgen Hansen, der havde scoret det enlige danske mål mod Ungarn.

Poul Pedersen fik igen chancen – nu på Vejles hold. Det gav nogle drabelige dueller med Poul Jensen, der ikke gav den tidligere anfører mange muligheder for at brillere.

Det blev sluttelig Jørgen Hansen, der blev udtaget til kampen mod Finland. Han havde også nydt godt af, at landsholdets John Danielsen havde fodret ham med bolde

Kampen startede skidt for Danmark med et selvmål af anfører Poul Jensen. Det startede med, at backen Poul ”Løven” Andersen ikke så godt ud over for den hurtige wing Juhani Peltonen, som efter 3 minutters tørrede Skovshoved-spilleren grundigt på fløjen. I sine bestræbelser på at afdække sin udspillede holdkammerat, lavede anfører Poul Jensen selvmål (Ritzau Scanpix)

Nordisk mesterskab 1960-63 i Københavns Idrætspark – antiklimaks i OL-landsholdet afskedskamp inden rejsen til Rom

Finland var den sidste modstander inden afrejsen til Rom. Boblende af optimisme løb følgende 11 spillere ind på banen i den rød-hvide spilledragt:

Afskedskampen blev et antiklimaks for de 38.000 forventningsfulde tilskuere.

De finske gæster bragte OL-landsholdet helt ned på jorden igen efter den flotte sejr over Ungarn. Kun med det største besvær vandt danskerne - efter at være kommet bagud efter 3 minutter på et selvmål.

Finnerne både spillede og kæmpede fortrinligt i hele kampen og kun Harald Nielsens 2 mål – det første meget heldigt, det andet brillant udført - sikrede den forventede sejr.

I stedet for John Danielsen var ny mand i startformationen den 20årige Tommy Troelsen fra Vejle, der spillede sin 5. landskamp. Jyden var kommet med efter landsholdets træningskamp mod Vejle Boldklub.

Næstved-fløjen Jørgen Hansen havde også erobret pladsen som højre wing fra landsholdets tidligere anfører Poul Pedersen, der havde været afprøvet som innerwing mod Norge uden succes og nu var havnet helt uden for holdet.

Kampen startede skidt for Danmark med et selvmål af anfører Poul Jensen. Det startede med, at backen Poul ”Løven” Andersen ikke så godt ud over for den hurtige wing Juhani Peltonen, som efter 3 minutters tørrede Skovshoved-spilleren grundigt på fløjen. I sine bestræbelser på at afdække sin udspillede holdkammerat, lavede anfører Poul Jensen selvmål.

03.min – Selvmål af Poul Jensen (0-1) efter at den finske venstre wing uimodståeligt er rykket fra Poul Andersen i højre forsvarsside. Juhani Peltonen centrer fra baglinjen hårdt mod midten i knæhøjde. Den danske anfører er årvågent rykket ind mod midten for at dække de finske angribere, men i sin bestræbelse for at redde situationen, sender Poul Jensen bolden i nettet. Han rammer bolden med ydersiden af foden. Bolden drøner hårdt op i netmaskerne uden chance for den forbavsede Henry From.

Harald Nielsen testede i de følgende minutter flere gange den unge finske målmand Urho Örn, der dog afslørede, at finnerne ikke var så svagt kørende på målmandsposten som forventet.

Danskerne dominerede i 1. halvleg, og den svenske dommer Bengt Lundell snød måske danskerne for et straffespark, som linjevogteren vinkede for. Danmark kom efterhånden ind i kampen igen og fik udlignet inden pausen ved Harald Nielsen.

34.min - Harald Nielsen (1-1) modtager bolden midt for målet og halvflugter den med venstrebenet. Bolden går i nettet til venstre for den finske målmand Urho Örn. Harald Nielsen modtog bolden efter et kikset langskud eller måske en maskeret aflevering fra Flemming Nielsen.

Den utilsigtede manøvre forvirrede det finske forsvar så meget, at den 18årige frederikshavner let kunne score.

Bagefter hævdede Flemming Nielsen, at afleveringen til den anden Nielsen var helt tilsigtet, da han i skudøjeblikket opdagede den frie holdkammerat.

De fleste forventede, at landsholdet efter pausen ville afgøre kampen.

2. halvleg udviklede sig dog helt anderledes end forventet. Finnerne spillede sig til flere muligheder bl.a. stod den finske centerforward Tor Österlund fri et par gange. Kampen blev også hårdere, og finnerne gik til makronerne.

Højrefløjen Jørgen Hansen måtte i 2. halvleg udskiftes med en skade og blev afløst af Poul Pedersen. Henning Enoksen tumlede omkring med en mindre hjernerystelse efter en hård hovedstødsduel med den finske centerhalf Lauri Lehtinen. Danskerne fik dog sejrsmålet til sidst takket være endnu et mål af Harald Nielsen.

Harald Nielsens andet pletskud mod Finland faldt således:

58.min - Harald Nielsen (2-1) scorer med et hårdt fladt skud, der stryger ind i venstre side af finnernes mål. Han modtager bolden fra Henning Enoksen, der stikker bolden dybt til de frie Harald Nielsen. Frederikshavneren trækker sig først forbi den finske centerhalf Lauri Lehtinen og derefter ryster finnen yderligere af i løb mod det finske mål. Fra højre side af den finske felt, skyder han hårdt i den modsatte side af målet. Bolden stryger hen over jorden, mens målmanden forgæves kaster sig ned mod jorden.

Det lange træk og den store energi var nok til at bringe Nielsen i scoringsposition.

Trætte danske spillere så frem til en kamppause efter hårdt program

Målmanden Henry From kom øverst på Ekstrabladets rangliste med slideren Flemming Nielsen og den dobbelte målscorer Harald Nielsen på de følgende pladser. Kritikkerne var enige om, at landsholdet måtte gøre det bedre på alle pladser, hvis Danmark skulle klare sig igennem de tre indledende kampe ved OL. Flere af spillerne gav udtryk for, at de så frem til en kamppause på små 2 uger inden de skulle rejse til OL.

Rigstræner Arne Sørensen så fortrøstningsfuldt på de kommende OL-kampe og virkede ikke særlig skuffet: ”Når forventningerne til vores hold er store, handikappes spillerne. Se blot på vores resultater i denne sæson. Vi laver de store præstationer i kampe, som man på forhånd tror, at vi ikke magter. Måske er det meget godt, at forventningerne til vores kampe i Italien er dalet.”

Det danske forsvar var efterhånden kommet helt på plads. De tre bagerste hed Poul Andersen, Hans Chr. Nielsen og Poul Jensen, der også bar anførerbindet.

AGF-keeperen Henry From havde også erobret målmandsposten, selv om han blev pustet i nakken af den unge esbjergenser Erik Gaardhøje.

På midtbanen huserede Flemming Nielsen med sin store aktionsradius og hårde skud sammen med makkeren Bent Hansen med den kælne boldbehandling og tekniske lækkerier. Udskiftning af de to halfbacks havde ikke på noget tidspunkt været et tema.

Der var kamp om højrefløjen mellem Poul Pedersen og Jørgen Hansen, som begge havde været afprøvet i venskabskampene. På venstrekanten var der derimod ikke udsigt til ændringer. Den elegante KB-spiller Jørn Sørensen sad sikkert på pladsen med Vejles Poul Mejer som reserve.

Ingen afgørelse mellem Danielsen og Troelsen om den sidste angrebsplads

To unge kamphaner Tommy Troelsen og John Danielsen rivaliserede om pladsen som højre innerwing. De havde hver især gode egenskaber og talenter, der berettigede til pladsen, men spørgsmålet om det rigtige valg kom til at stå åbent helt op til den første kamp i OL-turneringen. Danielsen havde formodentlig et lille forspring, fordi Troelsens 2. halvleg mod Finland ikke var god.

Fremme i angrebet huserede unge Harald Nielsen med 8 landskampe og 9 mål samt Henning Enoksen, der havde scoret 15 mål i 21 landskampe.

I Danmarks Radio TV var der ikke fodbold, men derimod en svensk spillefilm af Ingrid Bergman. De fodboldinteresserede danskere måtte nøjes med radioens P2, der sendte direkte fra kl. 18.00.

Brønshøjs kraftigt byggede Erik Nielsen diskede op med chanceskabende afleveringer og scorede selv to mål (Foska1959)

B-landskamp på Viborg Stadion – nye danske angribere klar i kulissen

Viborg Stadion udgjorde dagen efter den 11. august 1960 rammen om B-landsholdets opgør mod de næstbedste finner.

8.000 begejstrede midtjyder tog imod følgende 11 spillere:

Finland var ingen modstand for Danmark, der vandt overbevisende 6-0. Kampen afslørede, at nye dygtige angribere stod klar i kullisen, hvis Harald Nielsen og Henning Enoksen ikke slog til.

Brønshøjs kraftigt byggede Erik Nielsen diskede op med chanceskabende afleveringer og scorede selv to mål. Den alsidige John Kramer fra B1901 kom også på tavlen to gange.

De fem OL-spillere Finn Sterobo, Erling Linde Larsen, Henning Helbrandt, Bent Krog og Poul Mejer gjorde det alle glimrende i den danske opvisning.

Den 20årige B1909-spiller John Danielsen spillede en stor kamp. Stortalentet optrådte som holdets styrmand og smed om sig med præcise afleveringer (Foska 1959)

Ungdomslandskamp på Næstved Stadion – fynboen John Danielsen styrkede sit kandidatur med pragtkamp

Ungdomslandsholdet holdt sig heller ikke tilbage i deres kamp mod Finland på Næstved Stadion.

Holdleder Ivan Jessen sendte følgende spillere på banen i Sydsjælland:

Selv om talenterne spillemæssigt skuffede de 6.000 forvænte tilskuere, vandt Danmark sikkert 3-0.

OL-spillerne John Danielsen og Erik Gaardhøje var i startopstillingen. Den 20årige B1909-spiller John Danielsen spillede en stor kamp. Stortalentet optrådte som holdets styrmand og smed om sig med præcise afleveringer og henrykkede med skarpe gennembrud. Eksperterne antog, at fynboen spillede sig i startopstillingen til den første OL-kamp.

Efter 0-0 ved halvleg scorede Frems Erik (Dyreborg) Poulsen to gange og B1909´s Palle Bruun en gang inden for det første kvarter i 2. halvleg.

Landsholdsreserven Erik Gaardhøje rørte måske bolden fem gange i hele kampen og fik ikke meget kamptræning

Det lokale publikum heppede og klappede den lokale helt Poul Pedersen frem på banen. Den tidligere landsholdsanfører spillede også en strålende kamp (Foska 1959).

Uofficiel træningskamp på Århus Idrætspark – publikumsfavoritten Poul Pedersen bliver båret ind på OL-landsholdet af begejstrede århusianere

I den absolut sidste afpudsning inden OL spillede landets bedste spillere mod hinanden.

A-landsholdet var efterhånden det tætteste, som man kunne komme på startopstillingen til åbningskampen i Rom:

B-landsholdet var også i en frygtindgydende besætning med gode OL-navne og unge ambitiøse spillere:

Sidste træningskamp inden OL på højt niveau

OL-landsholdet vandt med 4-2 over B-landsholdet. Det skete foran 20.000 entusiastiske tilskuere på Århus Stadion, der var mødt op for at heppe hjemmebanefavoritten Poul Pedersen på landsholdet.

Kampen mod B-landsholdet var OL-holdets sidste afpudsning inden rejsen til OL i Rom. B-landsholdet var en broget flok og bestod af OL-reserverne Erik Gaardhøje, Erling Linde Larsen, Henning Helbrandt, Bent Krog og Poul Mejer, enkelte spillere fra det B-landshold, der havde slået Finland 6-0 samt et par ungdomslandsholdsspillere.

Den lokale AIA-spiller Poul Pedersen var igen udtaget til A-holdet som højre wing. Det var i stedet for Jørgen Hansen, Næstved, der havde forstuvet foden mod Finland.

Vejles Henning Enoksen var også ude af opgøret med en hjernerystelse fra kampen mod finnerne. Han var blevet afløst af John Danielsen, B1909. I Aarhus spillede både Tommy Troelsen og Danielsen dermed for første gang sammen efter at have kæmpet om en plads på landsholdet i årets løb.

Det lokale publikum heppede og klappede den lokale helt Poul Pedersen frem på banen. Den tidligere landsholdsanfører spillede også en strålende kamp. Når han fik bolden, lød det taktfast fra det feststemte publikum: ”Bliv ved, bliv ved!”

Århusianerne ville gøre alt for at løfte den populære spiller tilbage i startopstillingen til den første OL-kamp mod Argentina senere på måneden.

Den unge John Danielsen bragte landsholdet foran på en glimrende aflevering af publikumsfavoritten Poul Pedersen. Senere øgede den solide Flemming Nielsen til 2-0 på et straffespark, der forinden var begået mod Harald Nielsen.

I 2. halvleg kom B-landsholdet stærkt tilbage. Det blev 2-1 på mål af den målfarlige ungdomslandsholdsspiller Kjeld Petersen, B 1913.

På et pragtmål øgede Poul Pedersen til 3-1 og jubelen fra de 20.000 tilskuere nåede ud over hele Marselisborg.

4-1 var et selvmål af centerhalfen Richard Møller Nielsen, der kom til at styre en centring fra Jørn Sørensen i mål.

Kampens sidste mål blev sat ind af Frems Erik (Dyreborg) Poulsen, der var inde i en målstime på både klubhold og ungdomslandsholdet.

Det danske OL-landshold klar til kamp i Rom

Kampen skabte vild begejstring i Århus – ikke alene på grund af den lokale helts flotte præstation. Selve spillet på banen var af høj underholdningsværdi med lynhurtige og fornøjelige angrebskombinationer.

De hvide fra B-landsholdet var på intet tidspunkt underlegne i forhold til de rød-hvide fra A-landsholdet.

Udtagelseskomiteen nominerede efter kampen holdet til den første OL-kamp mod Argentina den 26. august 1960.

27årige Poul Pedersen genvandt sin plads som højre wing fra Næstveds Jørgen Hansen, medens Tommy Troelsen måtte vige pladsen i angrebet til klubkammeraten Henning Enoksen. Den unge fynbo John Danielsen med 11 landskampe havde indtil videre sat sig på pladsen som højre innerwing på OL-holdet.

Publikum troede ikke deres egne øjne og piskede det rødklædte Stævne-hold frem på banen. Det spanske mandskab tillod dog ikke den forløsende udligning (Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix)

Uofficiel venskabskamp i Københavns Idrætspark - en gentagelse af Brasiliens-kampen – et dansk hold bringer verdensstjerner på afgrundens rand

DBU afstod muligheden for at spille en sidste udfordrende træningskamp den 18. august mod det spanske storhold Real Madrid, der gæstede København.

Mange af OL-spillerne var skuffede over det, fordi de ville få en lang kamppause på 12 dage inden OL-premieren mod Argentina. Tingene blev sat på spidsen, da DBU også nægtede at tillade, at de københavnske OL-spillere måtte stille op for Stævnet.

DBU-ledernes tilbageholdenhed skabte i dagene op til kampen en særdeles dårlig stemning hos Stævnets bagmænd, hvor beskyldningerne mod DBU trak overskrifter i dagspressen.

Stævne-arrangørerne fremførte, at hovedstadsklubberne gennem hele forberedelsesperioden loyalt havde afgivet deres spillere til fællestræning og kampe i DBU-regi, men ikke fik tilstrækkelig opbakning fra DBU til at bruge OL-stjernerne i de store opvisningskampe, der skulle tiltrække mange tilskuere og derved finansiere klubberne i hovedstaden.

Konflikten bundede bl.a. i, at de jyske klubber ikke ønskede at bruge landsholdet til at skabe indtægter i hovedstadsklubberne, når jyderne ikke kunne få tilsvarende glæde.

Den københavnske fodboldsammenslutning Stævnet stillede op i stedet med et hold, der kun var forstærket med OL-reserverne Henning Helbrandt og Bent Krog:

De undertippede danskere blæste til angreb over hele linjen

De dygtige spaniere levede op til deres ry som et af verdens bedste fodboldhold. Det var som forventet. Derimod overgik danskerne sig selv og leverede en strålende kamp på et højt internationalt niveau.

Det underholdende opgør blev overværet af 47.800 tilskuere dvs. næsten udsolgt. Stævnet tabte 3-4 efter en flot indsats. Flere af spillerne have ikke spillet i lang tid, da der var turneringspause i Danmarksturneringen.

Det var øsende regnvejr det meste af tiden, men det afholdt ikke det store publikum i at bryde ud i brøl, der overgik alt, hvad det tidligere var hørt i den gamle Idrætspark. I det meste af kampen var der ren svensker-stemning på lægterne.

Den store ungarske stjernespiller Ferenc Puskas bragte som forventet gæsterne foran. Da Alfredo di Stefano øgede til 2-0, troede de fleste tilskuere, at danskerne ville ende som statister i de spanske kombinationer.

Men det sammenbragte københavnske hold fik styr på defensiven, så det ene angreb efter det andet bølgede frem mod målmanden Dominguez og forsvarskrumtappen Santamaria. Overraskende valgte Stævnet ikke at spille defensivt for at begrænse et nederlag, men bød op til flamingo i Idrætsparken

Den unge Køge-angriber Egon Rasmussen reducerede til 1-2. Selv om di Stefano endnu engang øgede forspringet med to mål til 4-1, kæmpede danskerne sig tilbage.

Falstringen John Kramer reducerede til 2-4 på straffespark begået mod den unge Frem-angriber Erik Poulsen.

Da Egon Rasmussen med et kanonskud reducerede yderligere til 3-4, var taget ved at ryge af de overdækkede tribuner. Publikum troede ikke deres egne øjne og piskede det rødklædte Stævne-hold frem på banen. Det spanske mandskab tillod dog ikke den forløsende udligning.

OL-reserverne pudsede formen af i stærk præstation

OL-spillerne klarede sig godt i kampen. Som højre back udkæmpede Henning Helbrandt en drabelig duel med den elegante Francisco Gento. Spanieren lagde ud i et voldsomt tempo, der slog benene væk under modstanderne, men hurtigt fik KB-backen styr på sin opgave og foretog sine indgreb med omtanke. Det blev en lige duel, hvor danskerne fuldt ud matchede sin berømte modstander.

Den anden KB-spiller Bent Krog deltog fortrinligt både i det opbyggende spil og de defensive opgaver.

Mange sad efter kampen med en opfattelse af, at Real Madrid spillemæssigt mindst havde været på højde med verdensmestrene fra Brasilien. For anden gang i 1960 havde en flok danske spillere løftet sig selv til højde, hvor ingen troede, at de hørte hjemme.

De spanske gæster roste også Stævnet efter kampen i høje toner. Ferenc Puskas proklamerede, at det var det bedste danske hold, som han nogensinde havde spillet imod.

Den sidste del af opvisningskampen blev bragt i radioens P2 fra kl.20.30. En halv times radio-fodbold var, hvad de fodboldhungrende danskere fik af den kamp.

Det danske OL-hold på indmarch (Egon Engmann/Ritzau Scanpix)

I den indledende runde var Danmark kommet i en vanskelig gruppe med Argentina, Polen og Tunesien. Kun gruppevinderen ville gå videre til semifinalen. Opgaven var stor for det danske hold, der efter måneders træning var i en overdådig fysisk form.

Den danske OL-trup bestod af følgende 19 spillere:

Målmænd:

• Henry From, AGF
• Erik Gaardhøje, Esbjerg fB
• Finn Sterobo, OB

Forsvar/midtbane:

• Poul Andersen, Skovshoved IF
• Bent Hansen, B1903
• Henning Helbrandt, KB
• Poul Jensen, Vejle Boldklub
• Bent Krog, KB
• Erling Linde Larsen, B1909
• Hans Christian Nielsen, AGF
• Flemming Nielsen, AB

Angreb:

• John Danielsen, B1909
• Henning Enoksen, Vejle Boldklub
• Jørgen Hansen, Næstved IF
• Poul Mejer, Vejle Boldklub
• Harald Nielsen, Frederikshavn FI
• Poul Pedersen, AIA Århus
• Jørn Sørensen, KB
• Tommy Troelsen, Vejle Boldklub

Harald Nielsen scorer meget akavet efter et indlæg fra Poul Pedersen. Henning Enoksen hopper først over bolden, som herefter går videre til frederikshavneren, der med sin venstre fod drejer bolden i nettet (Ritzau Scanpix).

OL-slutrunde på Stadio Flaminio i Rom (1) – en god portion held og stærke individualister reddede den danske sejr i OL-åbningen

Det var tæt på at gå helt galt for landsholdet i den første kamp, fordi danskerne ikke kunne følge med i det tempo, som argentinerne spillede i. Samlet var Argentina det bedste hold over de 90 minutter, men en god portion held samt stærke individuelle præstationer af unge Harald Nielsen og venstre wing Jørn Sørensen reddede landsholdet.

Udtagelseskomiteen havde efter de mange forberedelseskampe besluttet sig for følgende startformation:

Danskerne havde mistet deres hurtighed efter en for lang pause

Fysikken var i orden på det danske hold efter den grundige forberedelse med kampe og træning i Danmark, men OL-holdet blev overrumplet af hurtigheden i de argentinske favoritters pasninger og omgang med bolden. Der var gået 14 dage, siden danskerne sidst havde spillet kamp, så rigstræner Arne Sørensen tropper manglede tempo.

I den første halve time af kampen var det danske hold blæst helt omkuld, og de 8.000 tilskuere, hvor de fleste viftede med det argentinske flag, ventede på, at en sydamerikansk målfest skulle begynde.

Argentina spillede på et højt teknisk niveau med mange afleveringer og fikse driblinger. Heldigvis for danskerne kom der forholdsvis få egentlige målchancer ud af det.

Innerwingen Juan Carlos Oleniak fra Racing Club de Avellaneda i Buenos Aires bragte Argentina foran på hjørnespark efter fejl i den danske opdækning, hvor Flemming Nielsen stod alene med en argentiner.

22.min – Juan Carlos Oleniak (0-1) bringer sydamerikanerne foran efter hjørnespark. I en hovedstødsduel med Flemming Nielsen når den argentinske innerwing højst og header bolden over i det modsatte hjørne. Poul Andersen prøver forgæves på stregen at blokere, men kan blot kikke på, at bolden sniger sig ind ved målstolpen. 

Målet var kulminationen på den chokerende argentinske dominans, hvor danskerne halsede efter de argentinske spillere, og Harald Nielsen og Henning Enoksen ikke fik fat på noget som helst i front.

Den eneste danske spiller, der var inde i kampen, var den driblestærke venstrefløj Jørn Sørensen, som allerede i det 1. minut havde rundet sin back i en direkte duel. Hans skarpe driblinger og hårde skud skaffede landsholdet 1-1 ved halvleg.

30.min - Jørn Sørensen (1-1) får bolden på venstre fløj, går forbi to argentinere i et par snævre træk og trækker fra venstre ind mod midten. Han skyder herefter hårdt og fladt et par meter udenfor feltet. Bolden pifter ind ved den forreste målstolpe, hvor den argentinske målmand Maxwell Periotti slet ikke er nået ned.

Den danske målscorer ville efter kampen ikke anerkende, at målet var heldigt: ”Er det ikke en god fidus at skyde, når en målmand ikke venter et skud? Jeg kunne ikke finde nogen at spille bolden til, da jeg var kommet fri.”

I det sidste kvarter af 1. halvleg kom Danmark bedre med i spillet. Poul Pedersen fik tilmed en god mulighed for helt ufortjent at bringe vikingerne foran.

Chancen opstod efter, at den argentinske målmand havde pareret et skud fra John Danielsen, der havde erobret pladsen som højre innerwing i duel med Tommy Troelsen. Bolden sejlede på vej mod netmaskerne, men en argentinsk forsvarer nåede tilbage i sidste øjeblik og headede bolden væk fra farezonen. Argentinerne dominerede fortsat, men danskerne var blevet farligst foran målene.

Kort inde i 2. halvleg lavede Harald Nielsen et fabelagtigt solomål, hvor han fra midterlinjen med sine karakteristiske lange træk gik forbi 2 modspillere og koldblodigt passerede målmand Maxwell Periotti.

47.min - Harald Nielsen (2-1) laver flot solomål og scorer med en behændig inderside midt for mål. Han har selv driblet og arbejdet sig frem fra midterlinjen til midt for mål efter af have modtaget bolden fra John Danielsen. 2 argentinere bliver snydt på vejen. Til sidst springer Nielsen over den taklende centerhalf og er fri. Målmanden kommer frem mod den unge angriber, men Harald Nielsen skyder bolden forbi ham.

Det virkede som om, at det opskruede tempo i 1. halvleg havde tappet de unge argentinere for kræfter, men i løbet af 2. halvleg formåede Argentina at øge tempoet igen.

Dansk forsvarskamp i hele 2. halvleg, men så var der Harald Nielsen!

Resten af kampen var en forsvarskamp, hvor heldet var med danskerne. Argentina fik annulleret et mål, hvilket fik tilskuerne til at buhe af dommeren. Samtidig lavede From små mirakler på målstregen og måtte behandles en gang af massøren efter et voldsomt skrub. Det blev til både en gang næseblod og en skramme under øjet, inden den erfarne AGF-keeper kunne gå i et velfortjent bad.

Henry From spilede sin landskamp nr. 25 og blev efter kampen i omklædningsrummet hyldet af DBU’s formand Ebbe Schwartz.

Heldet tilsmilede igen danskerne, da Harald Nielsen lukkede kampen til Danmarks fordel. Det var et gennemspillet angreb, hvor danskerne fik vendt spillet lynsnart.

83.min - Harald Nielsen (3-1) scorer meget akavet midt for mål efter et indlæg fra Poul Pedersen fra baglinjen på højre fløj. Henning Enoksen hopper først over bolden, som herefter går videre til frederikshavneren, der med sin venstre fod drejer bolden i nettet.

Det var med vilje, at Enoksen lod bolden gå videre, fordi den lå til hans kolde højre ben.

Det sydamerikanske trøstmål 2 minutter før tid kom for sent til at ændre kampens udfald.

88.min – Carlos Salvador Bilardo (3-2) scorer efter et indlæg, hvor bolden havner for fødderne af den argentinske højre fløj. Fra 2 meters afstand hamrer han bolden forbi Henry From, der forsøger at blokere.

”Argentineren stod jo bogstaveligt talt lige foran mig, da han med fuldt drøn knalder bolden mod mig. Det var faktisk sådan, at bolden væltede mig ind i nettet”, fortalte Henry From efter kampen.

Det danske forsvarsspil havde været af høj klasse med jubilaren Henry From i topform, men spillet frem ad banen havde ikke fungeret, fordi danskerne slet ikke var gearet til det høje tempo i OL-turneringen.

Øverst på Ekstrabladets rangliste stod midtbanens uundværlige krumtap Bent Hansen tæt forfulgt af den dobbelte målscorer Harald Nielsen. Flemming Nielsen startede mindre godt og var impliceret i den argentinske føring, men spillede sig op.

Når Danmark havde frispark, oplevede Nielsen & Co hver gang, at de iltre argentinske spillere nægtede at flytte sig væk fra bolden, men den italienske dommer Francesco Liverani skred ikke ind over for denne obstruktion.

Den erfarne Jørn Sørensen var i stand til at matche sydamerikanerne på teknik og hurtighed, mens wing kollegaen Poul Pedersen ydede et stort forsvarsarbejde. Svagest i angrebet stod de 2 innerwings.

John Danielsen lavede flere gode ting, men savnede overblik i forhold til at spille sine kammerater fri. Henning Enoksen fandt aldrig sin plads på holdet. Et par gode afslutninger kunne ikke skjule, at den venstrebenede angriber ikke rigtig faldt ind i spillet ude i marken.

Danmarks Radio viste ikke kampen i TV og der findes så vidt vides ikke levende billeder fra denne kamp. 3-2-sejren fik naturligvis en del omtale i aviserne dagen.

Forsiden af Politiken var prydet af et stort billede og overskriften – Danmark slog Argentina. Men den triste sportsnyhed var, at cykelrytteren Knud Enemark var omkommet af hedeslag under det olympiske holdløb, hvilket de danske spillere havde fået besked om før kampen.

Bent Hansen spillede igen en stor kamp, mens den anden halfback Flemming Nielsen havde det svært over for de letbenede polakker (Foska 1959)

OL-slutrunde på Stadio Ardenza i Livorno (2) – ufortjent dansk sejr – stor problemer både i angreb og forsvar

Til den næste gruppekamp stillede Danmark med samme 11 spillere, som havde slået Argentina:

Genvalg til Danielsen og Enoksen, selv om de havde skuffet mod Argentina

Udtagelseskomiteen (UK) havde haft sin tvivl om genvalg af de to danske innerwings John Danielsen og Henning Enoksen, som ikke havde været overbevisende i den første kamp.

Kampen startede ganske jævnbyrdigt med gode scoringsmuligheder for begge hold. Det virkede som om, at danskerne havde medbragt masser af selvtillid fra kampen mod Argentina. Samtidig havde den polske træner valgt at skubbe begge sine halfbacks op ad banen, hvilket efterlod huller i defensiven.

En tirret Harald Nielsen bragte Danmark foran efter et kvarters dominans. Kort forinden var han blevet skubbet hårdt i ryggen uden af dommer Concetto Lo Bello fra Italien fløjtede.

14.min - Harald Nielsen (1-0) scorer efter en solopræstation, hvor frederikshavneren opsøger heldet og får udbytte. Den unge forward løber først efter målmandens udkast til centerhalfen Jerzy Wozniak. Han tager bolden behændigt fra ham, trækker lynhurtigt og skyder fladt på mål. Bolden rammer højre målstolpe og springer ud igen i retning mod Harald Nielsen. Han opfanger herefter returen og placerer behersket bolden i mål.

I løbet af 1. halvleg overtog polakkerne teten og spillede sig frem til mange store chancer. Det danske spil faldt sammen. De rød/hvide spillere diskede op med et hav af dårlige og upræcise afleveringer, hvor bolden sjældent nåede frem til en medspiller.

Danske betænkeligheder i pausen mod dominerende polakker

På trods af føringen 1-0 ved pause var det et betænkelig og i øvrigt sygdomsramt rigstræner, der tog imod det danske hold. 3.700 tilskuere købte en forfriskning i aftenvarmen.

Presset på det danske forsvar fortsatte i 2. halvleg og efter et kvarter udlignede polakkerne fortjent. Bolden smuttede forbi Henry From, som måtte tage målet på sin kappe.

64.min – Zygmont Gadecki (1-1) udligner fortjent for Polen. Den polske højre wing fra Gdansk skyder på mål fra en spids vinkel. For en gangs skyld er From kommet bagefter i sin afdækning af målet og går for sent efter bolden. Bolden rammer målmanden i brystet og fortsætter i mål, selv om keeperen har hånd på bolden.

Efter kampen tog Henry From målet på sin kappe.

Kort før tid sikrede Poul Pedersen Danmark en ufortjent sejr. Den tidligere anfører havde været blottet for selvtillid og uheldig med alt, hvad han foretog sig, men da chancen opstod efter Jørn Sørensens fremragende gennembrud, var den rutinerede århusianer sikker i sin afslutning.

86.min - Poul Pedersen (2-1) helflugter midt for mål mellem to polakker. Poul Pedersen når bolden mellem to polske forsvarere og sætter vristen til bolden, der er sendt ind i en halv meters højde.  Indlægget er sendt ind fra venstre baglinje af Jørn Sørensen, som er sprintet forbi sin back.

Polakkerne havde været bedst gennem hele kampen. Men heldet og dygtigheden havde svigtet dem i de afgørende situationer.

Ingen på det danske landshold levede op til forvetningerne

Det danske forsvar med Hans Chr. Nielsen i centrum klarede sig betydeligt dårligere end mod Argentina. Det var især de to backs Poul Andersen og Poul Jensen, der havde store vanskeligheder over for deres direkte modspillere. De polske wings Zygmont Gadecki og Roman Lentner kom til mange afslutninger, men skød ofte forbi mål bortset fra den ene gang, hvor From kom for sent til et skud fra Gadecki.

I forhold til kampen mod Argentina havde landsholdet ganske få afslutninger mod den rutinerede polske målmand Edward Szymkowiak fra Polonia Bytom.

Modsat havde de polske angribere med en farlig Ernest Pohl som indpisker mange afslutninger på det danske mål. Heldigt for danskerne skød polakkerne ofte forbi mål. Den 27årige Ernest Pohl fra Górnik Zabrze havde scoret 5 mål i Polens ubarmhjertige 6-1 sejr over Tunesien.

Bent Hansen spillede igen en stor kamp, mens den anden halfback Flemming Nielsen havde det svært over for de letbenede polakker. For anden kamp i træk fik AB-spilleren ikke den dominerende rolle, som han var tiltænkt, men arbejdsindsatsen fejlede ikke noget.

Det danske angreb med Poul Pedersen, John Danielsen, Nielsen, Enoksen og Jørn Sørensen var nærmest en ynk. Der blev produceret meget få chancer og ikke en af spillerne slap fra kampen med plusser i karakterbogen.

De to wings kom sjældent igennem på fløjene, Danielsen og Enoksen kunne stort ikke ramme hinanden med en aflevering og Harald Nielsen prøvede optimistisk at buse på ene mand, men stod over et polsk forsvar, der uden problemer kunne neutralisere den unge angribers fremstød.

Målmand Henry From toppede Ekstrabladets rangliste, medens de fem angribere placerede sig på pladserne 7-11.

Rigstræner Arne Sørensen kommenterede efter kampen det held, som havde fulgt det danske hold.

Han var meget præcis i sin analyse af holdets indsats i de to første kampe: ”Man kan vel nok sige, at der er presset alt det ud af holdet, som på nogen måde er muligt. Jeg kan da også om de to kampe sige, at vi har været heldige. Men kommer heldet ikke, når man kalder på det? Jeg vil have lov til at hævde, at der ligger en mening bag det hele.”

DR viste ikke kampen i TV. Kampen var dækket udførligt i dagspressen dagen efter, men stod i skyggen af, at kajakroeren Erik Hansen havde vundet guld og storfavoritten Poul Elvstrøm havde lagt sig i spidsen i finnjolle. 

Udtagelseskomiteen ville forstærke angrebet og satte den teknisk begavede Tommy Troelsen ind som innerwing i stedet for klubkammeraten Henning Enoksen (Erik Petersen/Ritzau Scanpix)

OL-slutrunde på Stadio Municipal i Aquila (3) – sejr til dødtrætte og nedslidte danskere i tropisk varme

I de 2 første kampe havde kun forsvaret været overbevisende, og begge sejre var ikke helt fortjente.

Udtagelseskomiteen (UK) ville forstærke angrebet og satte den teknisk begavede Tommy Troelsen fra Vejle ind som innerwing i stedet for klubkammeraten Henning Enoksen, der endnu ikke havde scoret et mål og ikke havde fungeret som angriber i de to første kampe.

Det gav følgende 11 spillere i landsholdsdragten:

Frygt for varmen om eftermiddagen mod den tunesiske overraskelse

Tuneserne havde spillet overraskende godt mod både Polen og Argentina og kun tabt knebent 1-2 til Argentina.

Danskerne frygtede dog mere varmen i bjergbyen Aquila, hvor kampen skulle spilles om eftermiddagen kl. 16.00. De to første OL-kampe var blevet spillet om aftenen.

Eftermiddagsmatchen endte for Danmark med at blive i lige så høj grad en kamp mod varmen og solen som mod Tunesien. Spillerne havde, da de løb på banen, en smuk udsigt til de blånende bjerge, der omkransede det lille stadion.

På trods af en fremragende 1. halvleg af landsholdet, endte kampen med at blive lige så nervepirrende som de to foregående kampe, fordi danskerne i 2. halvleg var helt slidt op af varmen og det hårde turneringsprogram.

Danskerne løb dødtrætte rundt på banen og var til sidst helt ødelagte af nerver over, at Tunesien kunne udligne, selv om uafgjort var nok for Danmark til at kvalificere sig til semifinalen.

Danskerne satte sig tungt på kampen fra starten og diskede op med det bedste angrebsspil i turneringen indtil videre. Især Tommy Troelsen iscenesatte mange gode angreb. På et oplæg fra John Danielsen skød troldmanden fra Vejle på stolpen. Overlegenheden gav en 1-0 føring efter 25. minutter.

25.min - Flemming Nielsen (1-0) erobrer bolden midt på egen banehalvdel og fører bolden frem. Han narrer derefter to modstandere ved at finte en aflevering til Harald Nielsen og skyder 5 meter uden for det tunesiske straffesparksfelt. Bolden skruer lavt ind til venstre for målmanden Loulid Khaled.

7 minutter senere øgede Danmark til 2-0, som var stillingen ved halvleg.

32.min - Harald Nielsen (2-0) scorer midt for mål efter aflevering fra Poul Pedersen. Angrebet bliver startet af centerhalf Hans Chr. Nielsen, som – efter at have brudt en tunesisk angreb - afleverer over 20 meter ud til Poul Pedersen på højre fløj. Pedersen afleverer straks til Guld-Harald, der resolut sender bolden retur i en pingpong og løber frem i det hul, hvor Pedersens næste aflevering falder.

Danmark havde vadet i chancer, og især Harald Nielsen havde misbrugt mange tilbud eller havde løbet i den forkerte position i de tilfælde, hvor holdet havde broderet sig igennem det tunesiske forsvar.

Trænerforbud mod en hurtig tunesisk reducering efter pausen

I pausen var alle spillere enige om, at det eneste, der ikke måtte ske, var en hurtig tunesisk reducering. Ikke desto mindre satte OL-holdet en sikker føring over styr efter 4 minutters spil i 2. halvleg.

Den tunesiske innerwing Moncef Cherif reducerede efter snævert spil i det danske straffesparksfelt.

49.min – Moncef Cherif (2-1) reducerer for Tunesien.Tuneserne broderer sig igennem et afventende og tøvende dansk forsvar, som virker helt overvældet af heden og solen.

Kampen bølgede frem og tilbage. I det ene øjeblik kunne danskerne afgøre kampen, i det næste øjeblik var tuneserne tæt på udligning.

2 minutter før tid sikrede Harald Nielsen den fortjente sejr.

87.min - Harald Nielsen (3-1) scorer efter lang centring fra John Danielsen. I tæt nærkamp med centerhalfbacken Rached Meddeb modtager Harald Nielsen bolden, hopper en halv meter op i luften og skyder til bolden, som sejler ind i trekanten.

Bolden lå ellers på den forkerte side af Harald Nielsen, men helt overraskende for både den tunesiske forsvarer og målmand får han ramt bolden, der går over målmanden.

Det danske OL-hold var klar til semifinalen mod Ungarn, der i sin sidste puljekamp pulveriserede Frankrig med 7-0.

Markant forbedring af det danske angrebsspil gav tre mål

Det nye danske angreb fungerede godt så længe kræfterne rakte til det. De to innerwings havde stået svagt i billedet i de foregående kampe, men denne gang producerede John Danielsen og Tommy Troelsen mange muligheder. Der var dog en tendens til, at spillet klumpede sig sammen på midten. De to fløje kom ikke nok med i spillet.

Flemming Nielsen spillede sin bedste kamp kronet med et flot mål på langskud. Bent Hansen gjorde det på ny fortræffeligt, men gik meget ned i tempo i 2. halvleg på grund af varmen.

Forsvaret var båret af de to backs med Henry From som en sikker ankermand. Centerhalfen Hans Chr. Nielsen stod lidt svagere i billedet denne gang og havde problemer med at time sine indgreb. AGF-spilleren var ikke så dominerende som i de foregående kampe.

På trods af, at angrebet havde fungeret godt, kom forsvarsspillerne igen øverst på Ekstrabladets rangliste. Vejle-backen Poul Jensen toppede tæt forfulgt af målscoreren til 1-0 Flemming Nielsen.

Det var naturligvis en glad rigstræner Arne Sørensen, det efter kampen besvarede spørgsmål: ”Det var da rent og skært uheld, at vi ikke vandt den kamp med 8-0. Det glædeligste var, at vi igen viste rigtigt angrebsspil.”

Danmark Radio viste ikke kampen i TV. Der var formodentlig heller ingen TV-transmission af de italienske værter.

Efter sejren over Ungarn var der glæde og bajere i badet (Ritzau Scanpix)

OL-semifinale på Stadio Flaminio i Rom (4) – landsholdets måske bedste kamp nogensinde og sensationel finaleplads

Den afsluttende træning dagen før havde afsløret, at der var stort overskud på landsholdet. Spillerne havde nydt en tiltrængt pause på fem dage efter de tre hårde gruppekampe. Alle 19 spillere var klar til kamp, selv om Flemming Nielsen døjede med feber.

Selv om Ungarn blev opfattet som favoritter til at gå videre til OL-finalen, så mange fodboldeksperter mulighederne i, at danskerne havde en bedre fysik end ungarerne og formodentlig færre nerver, fordi Danmark var kommet længere i turneringen end forventet.

De ungarske spillere var derimod tynget af kravet om at vinde OL-turneringen. Endelig lå det i danskernes baghoved, at Danmark i København havde vundet 1-0 i en kamp, som Ungarn i kraft af bedre teknik og hurtighed havde domineret, men uden at få det afgørende overtag.

I den meget optimistiske optakt til kampen skabte det mest omtale, at Harald Nielsen og Tommy Troelsen, der delte værelse på hotellet, sov over sig. De kom en halv time for sent til den afsluttende træning.

DBU’ generalsekretær Erik Hyldstrup havde været tilbage på hotellet for at purre de to spillere ud ad sengen. Da de øvrige danske spillere gik i bad, blev de to sovetryner haglet igennem træningsbanen på en ekstra stroppetur.

Udtagelseskomiteen (UK) bestående af Erik Spang Larsen og Søren Agerschou, da de øvrige 3 medlemmer på grund af arbejde var taget hjem, havde udtaget samme hold som mod Tunesien.

I løbet af kampdagen blev der foretaget en væsentlig ændring.

Henning Enoksen vendte tilbage til holdet som erstatning for John Danielsen, der på grund af hævede mandler af den danske læge i OL-lejren blev frarådet at spille kampen. Danielsen var blevet svækket og havde besvær med vejrtrækningen.

Semifinale-holdet så sådan ud:

Alle de danske OL-deltagere heppede på landsholdet

Efter kampe med meget få tilskuere var der denne gang mødt 10.000 op på det lille hyggelige stadion. Alle danske OL-deltagere, der ikke var i konkurrence, var mødt op på stadion. Kun en enkelt leder passede telefonen i den danske lejr i den olympiske landsby.

Hjemme i Danmark var der også fodboldfeber. Kampen blev bragt både i radio og TV. Danmarks Radio transmitterede hele kampen direkte fra kl. 21.00 med Gunner Nu Hansen ved mikrofonen.

Formodentlig 2 mio. danskere fulgte kampen på TV-skærmen - i sort/hvid som det var dengang.

I halvlegspausen var der fra Christiansborg transmission af festtalerne i anledning af den thailandske konges statsbesøg i Danmark. Det havde medført betænkelige miner i DR´s ledelse, at statsradiofonien havde måttet ændre transmissionen fra den royale middag til fordel for en landskamp. Efter det oplyste havde Kong Frederik IX dog uden tøven accepteret, at fodboldkampen blev prioriteret.

Danmark spillede fremragende i hele kampen og vandt overbevisende. Mest forbavsende var det at overvære, at Danmark helt holdt Ungarn fra målchancer – et frispark på overliggeren, da kampen var afgjort i 2. halvleg, var Ungarns bedste forsøg udover det brændte straffespark.

Angrebet skabte mange chancer mod guldfavoritterne. Både Harald Nielsen og Poul Pedersen havde hårde skud på mål, som den ungarske målmand måtte parere. Den ungarske målmand Gabor Török lagde efter kampen heller ikke skjul på, at han havde haft en travl aften.

Forsvaret stod tæt sammen, hvor især de to backs Poul ”Løve” Andersen og Poul Jensen - ved at gå på tværs af banen - afværgede farlige ungarske gennembrud i midt zonen.

Hans Chr. Nielsen havde fuldstændig styr på den ungarske stjerneangriber Florian Albert – på tilsvarende måde som i det forudgående opgør i København. Det var Nielsens opfattelse, at han ved at vinde de første nærkampe både fysisk og psykologisk fik et overtag, som ungareren aldrig fik vredet sig ud af.

Danmark kom fuldt fortjent foran tidligt i 1. halvleg

16.min - Harald Nielsen (1-0) klipper kort til bolden med højre ben lige uden for målfeltet efter at have taget bolden ned med venstre fod.

Indlægget var kommet fra Henning Enoksen på højre fløj. Han var forinden rykket fra venstre side af ungarernes banehalvdel til højre for der at modtage en lang, præcis aflevering fra Poul Pedersen.

Skandinaverne gik til pausen med en betryggende føring, fordi holdet havde krammet på Ungarn, der slet ikke havde fået deres hurtige spil med mange driblinger til at fungere.

De historiske 7 minutter med to brændte straffespark og det afgørende danske mål

Midt i 2. halvleg fik Danmark straffespark, da Enoksen blev stoppet i en nærkamp. Afleveringen var kommet fra Flemming Nielsen, der på trods af en influenza dagen før, spillede en stor kamp. Ungarerne protesterede heftigt, og efter kampen indrømmede Enoksen, at straffesparket var af den slags, som ikke blev dømt i alle kampe.

Flemming Nielsen sendte bolden fladt 2-3 meter forbi mål. ”Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, men det må vel have været nerverne, der har fået mig til at være for omhyggelig og derfor gik bolden ved siden af”, forklarede Flemming Nielsen efter kampen.

5 minutter senere fik Ungarn et straffespark begået af Poul Andersen i højre side. Højrebacken fældede den hurtige ungarske wing Gyula Rakosi i et gennembrud.

Henry Froms redning er i dag historisk ikke alene fordi han greb Pal Varhidis skud, men også på grund af det psykologiske spil forinden, hvor landsholdsmålmanden satte et stykke tyggegummi på den ene stolpe.

Den vakse AGF-målmand havde i forbindelse med indmarchen lagt mærke til, at de ungarske spillere krydsede fingre og gjorde forskellige fagter, som om de bad om held til sejren.

Det fik From til også at forsøge sig med nogle utraditionelle manøvrer for at få straffesparksskytten Varhidi ud af balance. Efter kampen var Henry From meget bevidst om, at han havde spillet et psykologisk spil med den ungarske spiller. Det var ikke tilfældigt, at målmanden trak tiden og øgede belastningen med den berømte manøvre, hvor han nærmest kærtegnede stolpen.

Minuttet efter det brændte straffespark afgjorde Enoksen den måske bedst spillede fodboldkamp ved OL.

76.min - Henning Enoksen (2-0) skraber bolden i mål med det ”kolde” højreben.  Bolden er forinden sendt ind mod midten af Harald Nielsen fra højre baglinje, som han har nået i hård kamp med den ungarske centerhalf Varhidi.

I det sidste kvarter var der tale om dansk opvisning over for de modløse ungarere, der helt havde undervurderet danskernes styrke.

De danske amatører var klar til finalen mod Jugoslavien, der var kommet i finale efter uafgjort og lodtrækningsheld mod Italien. De jugoslaviske spillere overværede i øvrigt den sene aftenkamp.

Kampens kulmination skete fra det 69. spilminut til det 76. spilminut – altså 7 minutter med 2 brændte straffespark og det afgørende sejrsmål. Det var en fortættet stemning, hvor kampen kunne have været tippet afgørende til begge sider.

Ungareren var ikke sene til at anerkende den danske sejr. ”Vi behøver slet ikke at tale om resultatet”, sagde den ungarske holdleder Lajos Barotii. ”Danskerne var en klasse bedre end vi. De spillede langt hurtigere, hårdere og taktisk klogere end vi.”

Finalenederlaget står mejslet i målmand Froms ansigt, da han henter bolden i netmaskerne. (Gregers Nielsen Ritzau Scanpix)

OL-finale på Stadio Olympico i Rom (5) – jugoslavisk chokføring overrumplede helt Danmark, der aldrig kom ind i OL-finalen

Det danske hold mødte op til finalen i Rom som favoritter. Holdet havde slået Ungarn, mens Jugoslavien var kommet i finalen ved lodtrækningsheld.

Danskerne havde i semifinalen vist noget af den mest flydende og sammenhængende spil i turneringen.

Det danske forsvar stod endvidere meget stærkt. Stemningen var derfor god i truppen og alle mand var klar til kamp.

Følgende løb på banen til den historiske finale i Rom:

Danmarks Radio transmitterede kampen direkte kl. 21.00, så en stor del af landet sad klistret foran skærmen denne lørdag aften. Det var den til dato største TV-begivenhed.

Danskerne fik brutalt punkteret deres optimisme efter 2 minutters spil. Milan Galic knaldede langt ude fra bolden i mål.

02.min – Milan Galic (0-1) scorer på langskud højt til venstre for den danske målmand, der kaster sig forgæves. Den jugoslaviske centerforward er trukket ind midt for det danske mål og rammer bolden perfekt med sin venstre fod.

De danske spillere havde trukket sig tilbage for at forsvare sig på samme vellykkede måde som i de tidligere kampe. Men denne gang havde et langskud helt overrasket forsvaret og målmand Henry From, der måtte se bolden gå ind i venstre målhjørne. Danskerne var bagud for første gang i OL-turneringen.

Danmark prøvede i de efterfølgende minutter at forcere spillet. Halfbackerne Bent Hansen og Flemming Nielsen gik dristigt med frem.

Harald Nielsen fik en god mulighed, men kunne ikke overliste den jugoslaviske målmand Blagoje Vidinic. Henning Enoksen skød langt udefra med sit gode venstreben, men den jugoslaviske målmand havde nemt ved at opfange skuddet og sætte bolden i spil igen.

På et nyt skud fra distancen øgede Zeljko Matus til 2-0.

12.min – Zeljko Matus (0-2) udbygger føringen på et nyt langskud, der sidder højt til højre for Henry From. Dette skud er også sendt af sted som et projektil uden for det danske straffesparksfelt.

Forinden havde Matus modtaget bolden fra en angrebskollega, der smart havde afleveret bolden bagud med hælen efter at have driblet på tværs i straffesparksfeltet. Opspillet var ganske fremragende og skuddet brillant.  

Der var kun gået 12 minutter og de danske spillere var helt nede i kulkælderen og stærkt demoraliserede. Åbningen af finalekampen havde udviklet sig katastrofalt.

Poul Pedersen, der var rykket ind på midten, fik en hovedstødschance på en aflevering fra Jørn Sørensen, men den jugoslaviske målmand klarede skuddet igen. Danskerne havde trods høj energi svært ved at spille sig til store chancer.

Fejlagtig annullering af jugoslavisk mål til 3-0 og udvisning

Lidt senere fik Jugoslavien noget uforståeligt annulleret et mål for offside. Den hurtige wing Andrija Ankovic brød igennem i danskernes venstre side og centrede bolden bagud til en jugoslavisk fod, der fladt satte bolden i mål.

Dommeren dømte offside mod en anden jugoslavisk angriber, der stod i skudretningen. TV-billederne afslørede, at en dansk forsvarer lå længere tilbage. Der var ikke offside.

Udvisningen af målscoreren Milan Galic i forlængelse af det annullerede jugoslaviske mål medførte, at jugoslaverne trak sig tilbage på banen. Den iltre jugoslav blev udvist efter at han overfusede den italienske dommer Concetto Lo Bello.

Udvisningen tvang danskerne ind i en ny rolle som boldstyrende i resten af kampen, fordi jugoslaverne ikke skulle noget frem ad banen.

I 2. halvleg løb og løb danskerne rundt uden at få et afgørende overtag. Selv om Jugoslavien var nede på 10 mand, havde østeuropæerne overskuddet. De jagtede den guldmedalje, som skulle afløse sølvet fra OL 1956. I Melbourne havde Jugoslavien tabt til Sovjetunionen i OL-finalen.

Danskerne fik afleveret nogle hovedstødsforsøg, der dog ikke voldte det jugoslaviske forsvar besvær. På et hurtigt kontraangreb øgede venstrefløjen Borivoje Kostic til 3-0 midt i halvlegen.

70.min – Borivoje Kostic (0-3) lukker OL-finalen. Midt for mål når den jugoslaviske venstre wing bolden hurtigere end to danskere og sparker bolden fladt i mål.

25-kampsjubilaren Flemming Nielsen fik i næstsidste minut lov til at reducere. 

89.min - Flemming Nielsen (1-3) scorer på et flot langskud fra 20 meters afstand. Bolden går ind til højre for målmanden.

På TV-billederne derhjemme kunne man se, hvordan Tommy Troelsen – inden Nielsens skud – smart var trådt over bolden.

Manglende dansk omstillingsparathed førte til nederlag

De to hurtige jugoslaviske mål og udvisningen gav et helt andet spilforløb end hvad det danske hold taktisk var sat op til. Holdet formåede ikke at omstille sig, og finalen var således en kolossal nedtur.

Det danske forsvar spillede usikkert kampen igennem. Harald Nielsen og Enoksen fik aldrig sat sig igennem over for de fysisk stærke jugoslavere, der ofte spillede med musklerne uden at det var ureglementeret.

Sølv ved OL 1960 var dog langt over forventning, så det var 11 stolte spillere, der modtog medaljerne tæt ved midnat.

Danmarks Radio viste kampen direkte kl. 21.00 – lige efter Pladeparade med Otto Leisner. Det originale lydspor med Gunner Nu Hansen er ikke bevaret i DR’s arkiver. Det danske trøstmål af Flemming Nielsen blev vist i DR’s 40års jubilæums-kavalkade fra 1989.

Hele kampen på nær de første fem minutter og det første jugoslaviske mål kan i dag ses på YouTube med originalt italiensk lydspor. Også de 3 jugoslaviske mål kan ses på YouTube samt de øvrige højdepunkter bl.a. et par danske forsøg på mål.

2 dage senere mandag den 12. september lod landsholdet sig hylde på Rådhuspladsen. Spillerne stod ikke på rådhusets altan, men derimod på balkonen på Politikens Hus, der også havde udsigt over Rådhuspladsen.

Efterårets eneste kamp var mod Sverige i Göteborg i oktober 1960.

Der var hverken træningssamlinger eller anden forberedelse, så DBU’s udtagelseskomite havde alene en række unionskampe som grundlag for udtagelsen.

Modsat var der næppe tvivl om, at hvis de elleve OL-sølvvindere kunne holde sig fri af skader, var de selvskrevne til startformationen.

John Danielsen, Harald Nielsen og Bent Hansen på indkøb i Livorno under OL (Mogens Berger Ritzau)

Lokalunionskamp på Odense Stadion – ærgerrige fynboer ville vise, at de burde have været på OL-landsholdet

Fyns Boldspil Union (FBU) havde et stærkt hold, der var på jagt efter at vinde unionsmesterskabet og derved bekræfte, at de fynske spillere havde været underrepræsenteret i OL-truppen.

De ærgerrige FBU-ledere stillede med følgende frygtindgydende mandskab:

Jysk Boldspil Union (JBU) var svækket af en række afbud og var kommet til Fyn med følgende spillere:

Friske fynboer og sløve jyder samt flot ur til John Danielsen

Strålende spil af den unge OL-kæmper John Danielsen førte til, at de hævngerrige fynboer klart slog jyderne med 4-1.

Den dygtige B1909-spillers talent foldede sig ud på Odense Stadion, hvor kan stod for den ene gode frispilning efter den anden. Den strålende indsats blev kronet med føringsmålet. Inden pausen fik OL-reserven Poul Mejer udlignet.

Den ombejlede Harald Nielsen stod lidt blegt i billedet og virkede som om, at han var bange for at komme til skade. I stærke Richard Møller Nielsen havde den unge frederikshavner også en ligemand, der igen tog brodden af den unge angriber.

Straks fra begyndelsen af 2. halvleg svingede fynboerne taktstokken over gæsterne. Den 22årige Helge Jørgensen fra Odense KFUM brillerede med to hurtige mål foran sine begejstrede bysbørn.

Senere øgede den arbejdsomme fløj Palle Bruun fra B1913 til 4-1 på straffespark. Der manglede blot et mål fra en OB-spiller for at alle Odense-klubben var på måltavlen. En sagesløs Erik Gaardhøje kunne ikke dæmme op for den fynske syndflod. 

Efter kampen modtog kampens spiller John Danielsen et flot ur af DBU, der ville belønne den uheldige spiller.

Fynboen var gået glip af de afgørende OL-kampe i Italien på grund af sygdom og havde derved ikke fået en af de 11 eftertragtede sølvmedaljer.

Særligt strålede Flemming Nielsen både i det defensive og i det opbyggende arbejde. AB-spilleren kronede sin indsats med et fremragende frisparksmål (Foska 1959)

Venskabskamp på Nya Ullevi i Göteborg – sejr skabte falsk optimisme inden svenske-opgøret

Stævnet red videre på OL-succesen og kunne sende et overdådigt mandskab afsted over Øresund til det tiende opgør mod Göteborg-Alliancen.

Fem af de 11 aktører havde været med i Rom og dertil kom en flok motiverede divisionsspillere, der havde været med i mange venskabskampe for Stævnet.

Optankning af selvtillid

De danske spillere tankede masser af selvtillid op til Sveriges-braget i oktober. Den fortjente sejr lød på 2-1 foran 4.500 tilskuere.

Særligt strålede den olympiske halfbackkæde Bent Hansen og Flemming Nielsen både i det defensive og i det opbyggende arbejde. AB-spilleren kronede sin indsats med et fremragende frisparksmål, hvor bolden klinede sig op ad stolpen i det øverste målhjørne uden chance for den skånske målmand Leif Andersson.

Efter pausen dominerede danskerne entydigt. Sejrsmålet stod Erik Poulsen for et kvarter før tid. På det tidspunkt burde Stævnet have ført med flere mål.

Hvad landsholdet ikke havde kunnet gøre siden 1937, formåede Stævnet altså at gøre uden problemer: At vinde på udebane over arvefjenden.

Det var tilmed den syvende sejr ud af 10 mulige.

Den pågående Ole Madsen viste i glimt sin høje klasse, men der var fortsat et stykke vej til landsholdet (Foska 1959)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – den lille OL-revanche mod jugoslavisk klubhold

Jugoslavisk fodbold stod i høj kurs i Danmark efter OL-finalen, som Danmark tabte 3-1.

For Vejle Boldklub og Alliancen var det derfor lidt af scoop, at de havde lokket det serbisk klingende klubhold Radnicki Nis til Danmark for at spille to opvisningskampe, hvor publikum ville få mulighed for - indirekte - at få hævnet OL-nederlaget.

Ingen havde kendskab til klubben fra det sydlige Jugoslavien på forhånd og sandheden var, at den ikke rangerede særligt højt i sit hjemland. Men Radnicki fra Nis var ikke desto mindre stedfortræder for de olympiske mestre i Rom.

Dagen før den 05. oktober havde Vejle besejret serberne med 3-2 i forbindelse med indvielse af det nye lysanlæg.

Formodentlig var det en flok trætte jugoslavere, der mødte op i Idrætsparken, hvor modstanderen Alliancen havde fået samlet følgende 11 spillere sammen:

I en velspillet og underholdende aftenkamp besejrede Alliancen de jugoslaviske gæster med 3-2.

Resultatet stred dog en del imod spille- og chancefordelingen, fordi Radnicki Nis i begge halvlege utvetydigt indtog den dominerende rolle. Problemet var bare, at jugoslaverne kombinerede alt for snævert, så det var let for Alliancens rutinerede forsvar at blokere indspillet til angriberne.

Imponerende 7.100 tilskuere var dukket op til kampen og de fik i starten panikken af føle, da jugoslaverne inden for fem minutter havde tre store chancer. Alliance-spillerne optrådte lidt for benovede, men et hjørnespark kom til at ændre indstillingen.

Den forbigåede Ole Madsen fik chance for at vise sig frem.

KFUM-innerwingen Egon Hansen flugtede bolden i mål ud af det blå, og så var værterne oven på. Lidt senere headede Ole Madsen hjemmeholdet foran 2-0 og viste derved, at han fortsat kunne score – ovenikøbet med hovedet, som ellers ikke var HIK-mandens stærke side.

I begyndelsen af 2. halvleg kom københavnerne foran 3-0 på et selvmål. To hurtige mål af serberne fik dog bragt spændingen tilbage i kampen. Det blev ikke bedre af, at Egon Hansen brændte en straffespark, men da fløjten lød for sidste gang, stod der 3-2 på den store måltavle.

Den pågående Ole Madsen viste i glimt sin høje klasse, men der var fortsat et stykke vej til landsholdet.

Ingen af disse fire OL-helte var med til målfesten i Idrætsparken (Ritzau Scanpix).

Udtagelseskamp i Københavns Idrætspark – det undertippede Alliancehold satte OL-heltene på plads

I starten af oktober tørnede de to sjællandske fodboldsammenslutninger Stævnet og Alliancen sammen. Træningskampen var først og fremmest optakt til den efterfølgende unionskamp mellem KBU og FBU, men gav også DBU’s udtagelseskomite lejlighed til at bedømme nye emner til landsholdet.

På Stævnets hold figurerede Henning Helbrandt, Bent Hansen, Poul Andersen, Flemming Nielsen, Bent Krog og Jørn Sørensen, der alle fortsat havde kulør i ansigtet efter de 14 fantastiske dage i Rom. Umiddelbart var det OL-forstærkede stævnehold storfavoritter.

Stævnet kunne mønstre følgende stærke mandskab:

Alliancens hold fremstod mere som et vare fra en lavere hylde, men ved nærmere eftersyn var der flere gode navne, der var stærkt motiveret til at sætte OL-spillerne på plads:

Spiller for spiller burde Alliancen ikke have haft en chance, men kampen endte med en sensationel sejr til de undertippede blåhvide.

Der var viljen til forskel på de to hold, og OL-heltene Flemming Nielsen og Bent Hansen gjorde ikke meget væsen af sig. Ingen af OL-spillerne kom på måltavlen.

Målscorerne for Alliancen var Erik Nielsen (3), John Bengtson, Benny Lohse, Egon Hansen og Ejner Jensen.

For Stævnet scorede Leif Mortensen, Eyvind Clausen og Erik Poulsen.

Halfbacken Per Jacobsen var en af de succesfulde fynboer, der sikkert vandt unionsmesterskabet i 1960 (Foska 1959)

Lokalunionskamp i Københavns Idrætspark - Fyn vandt unionsmesterskabet efter målfest

De fynske fodboldspillere viste i året sidste unionskamp, at FBU suverænt var landets bedste unionshold, og at det formodentlig ikke var helt rimeligt, at kun én fynbo John Danielsen havde været i startopstillingen på OL-landsholdet.  

Unions-mesterholdet havde følgende besætning:

KBU mødte op til kampen i svækket stand, da både Bent Hansen og Flemming Nielsen havde meldt afbud på grund af skader og sygdom.

Gæsterne diskede i 1 halvleg op med et opfindsomt positionsspil, der til tider var ren opvisning. De to innerwings John Danielsen og Helge Jørgensen skabte masser af huller i det københavnske forsvar med deres sublime pasninger.

Det begyndte godt for KBU, der kom foran ved HIK’s Ole Madsen. To mål af den dejlige boldspiller Helge Jørgensen fra Odense KFUM, der efterhånden bankede på landsholdet samt Kurt Christensen gav fynsk pauseføring. Hjemmeholdet var heldigt med kun at være bagud med 1-3 ved pausen.

Straks i 2. halvleg lavede Helge Jørgensen sit tredje mål, og så regnede de fleste af tilskuerne med, at den kamp var afgjort.

Men det stærke københavnske angreb med den genkomne Ole Madsen, unge Erik Poulsen fra Frem og OL-profilen Jørn Sørensen begyndte at kopiere det overdådige fynske angrebsspil fra første halvleg. Rollerne var pludseligt byttet rundt.

Jørn Sørensen reducerede til 2-4. Da Erik Poulsen reducerede yderligere for hjemmeholdet, var kampen på spidsen i de efterfølgende minutter.

Det blev John Danielsen, der fortjent afgjorde kampen, da han udnyttede endnu en flot aflevering af kampens spiller Helge Jørgensen.

Jørn Sørensens mål på straffespark fik kun kosmetisk betydning i målorgiet, hvor hvert hold havde hver sin halvleg.

Optimismen var stor inden kampen. Siden bristede ballonen med et brag (Aage Sørensen/Ritzau Scanpix)

Nordisk mesterskab 1960-63 på Nya Ullevi i Göteborg – kæmpe fiasko for OL-landsholdet, der var langt fra euforien i Rom

En stor del af de 50.000 tilskuere var danske. De var draget til Göteborg for at se de olympiske sølvmedaljevindere slå et svensk landshold, der måske nok var viceverdensmestre fra 1958, men ikke havde deltaget i OL.

Danskerne tørstede efter den første sejr i Sverige siden 1937. Efter den store præstation i Rom var der udsigt til, at svenskerne omsider ville komme ned med nakken.

Det svenske landshold var heller ikke imponerende. Det bestod af dygtige håndværkere med teknik og udholdenhed, men uden de store stjerner, der kunne matche en Tommy Troelsen eller Harald Nielsen, når de var i deres es.

Danmark stillede i stærkeste opstilling.

Det var de samme 11 spillere, der havde slået Ungarn i OL-semifinalen, men landsholdet havde ikke trænet sammen siden OL. Hverken fællestræning eller træningskamp havde været på programmet – spillerne genså hinanden for første gang siden OL i forbindelse med afrejsen til Göteborg.

Spillerne fra AGF og KB havde dog noget international fodbold i støvlerne. AGF havde efter en samlet sejr over de polske mestre fra Legia Warszawa kvalificeret sig til 2 runde i Europa Cuppen for Mesterhold. KB marcherede også frem i Messeby-turneringen efter at have lammetævet et udvalgt hold fra Basel med 8-1 den foregående onsdag.

De danske OL-helte kom aldrig for alvor ind i denne landskamp. Svenskerne fik overtaget fra starten med solidt spil, hvor deres naturlige selvtillid i forhold til danskerne slog igennem.

Danmark startede nervøst og usammenhængende og fandt aldrig ind i den rytme, der kunne skabe minder om sommerens kampe i Italien.

Den svenske føring kom ikke som en overraskelse.

29.min – Rune Börjesson (1-0) scorer i fri position i venstre side af det danske forsvar. Den svensker innertrio har forinden kombineret sig igennem det vakkelvorne danske forsvar, så Börjesson fra en fri position fladt kan skyde bolden uden om Henry From

Danskerne præsterede gennem hele kampen et utal af fejlafleveringer og var ikke i stand til at bygge fornuftige angreb op. Tydeligst var det, at den danske midtbane med Flemming Nielsen og Bent Hansen tabte slaget om banens midte til svenskerne.

De lange bolde frem var en forkert taktik

Journalister, der havde fulgt holdet i Rom, var forbløffede over, at de danske midtbanespillere hele tiden forsøgte sig med høje, lange afleveringer til Henning Enoksen og Harald Nielsen.

Omringet af 3-4 svenskere var de ellers succesfulde forwarder ikke i stand til at lave mål. Harald Nielsen havde flere gode forsøg, men virkede alligevel som om, at han havde mistet noget af den gode form fra de glade OL-dage.

Bedste mand i angrebet fra Poul Pedersen, der blev snydt for et straffespark i 2. halvleg. Det var kun den ellers udmærkede norske dommer Birger Nielsen, der ikke kunne se, at venstre back Hans Mild begik straffespark mod Pedersen. Jørn Sørensen spillede på den anden fløj sin landskamp nr. 25.

Lille dansk overtag var ikke nok over for svensk effektivitet

I det første kvarter af 2. halvleg diskede OL-holdet op med et mere besnærende spil. Angriberne fik overtaget i forhold til et svensk forsvar, der ikke bestod af de hurtigste spillere.

Flemming Nielsen og Bent Hansen fik tid til at frigøre sig fra de svenske halfbacks og kunne støtte angrebet i det fremadrettede spil. Overtaget fusede dog ud igen, og svenskerne kørte sikkert sejren hjem med deres anden scoring.

84.min – Harry Bild (2-0) slukker og lukker for festen, der fuser ud for de mange danskere. Den svenske innerwing fører i fuldt løb bolden frem mod det danske mål med Flemming Nielsen tæt på sin side. Nielsen får ikke rigtigt taklet den hurtige svensker, der uventet sender et urent og dykkende skud mod det danske mål. Bolden går over Henry From, der er gået frem for at formindske skudvinklen, og dykker ind under overliggeren.

Sølvholdet mistede glansen denne søndag.

Vægten af forventninger og håb tyngede OL-landsholdet fra første minut

Det var en landskamp med mange spildte muligheder, fordi danskernes internationale erfaring efter et halvt års OL-forberedelse samt kollektive succesoplevelse burde have båret holdet frem. I stedet tabte landsholdet på de sædvanlige svagheder i forhold til Sverige, hvor landsholdet tynget af forventninger spillede forkrampet og usikkert.

Efter kampen haglede puder ned over banen fra de danske tilskuere. Svenskerne havde igen slået Danmark på de kendte dyder. Drømmen om sejr over Sverige lå knust.

Det var den sidste landskamp for Harald Nielsen og Flemming Nielsen, der begge blev professionelle i Italien. Det blev til i alt 14 og 26 landskampe.

Kampen var også afsked for højre back Poul ”Løve” Andersen, der efter en skulderskade ikke vendte tilbage til landsholdet. Han fik i alt 11 landskampe.

Den med spænding imødesete prestigekamp blev bragt direkte i radioens P1 fra kl. 13.50.

Der var ingen direkte TV-transmission, men om aftenen kl. 20.00 blændede Danmarks Radio op for et kvarters ”filmglimt” fra kampen. Det er uklart, om DR selv havde produceret indslaget og bragt det på bånd fra Göteborg til København. Kampen blev ikke transmitteret i svensk TV (SVR).

Kun en hårdt kæmpende Erling Linde Larsen formåede at dæmpe det svenske stormløb mod danskernes mål (Foska 1959).

B-landskamp på Vejle Stadion – også reservelandsholdet tabte til dygtige svenskere

Dagen før havde der ikke været megen trøst at hente i B-landsholdets kamp mod Sverige på Vejle Stadion.

Efter en jævnbyrdig første halvleg viste svenskerne klasseforskel i 2. halvleg og vandt fortjent 2-1. De 12.200 tilskuere havde god grund til at applaudere de gul-blå spillere, som underholdt med blændende angrebsspil.

Danmark mødte til start med følgende 11 spillere:

På den dyngvåde og sæbeglatte bane bragte den formstærke Helge Jørgensen Danmark foran. Han satte selv det afgørende angreb i gang, da han fandt en fri Jørgen Hansen på højre fløj. Næstved-spillerens aflevering sad lige i panden på Odense-spilleren, der headede bolden i mål.

I det følgende kvarter var den elegante KFUM-spiller flere gange ved at score, men den svenske målmand afværgede. Centerforward Ole Madsen fik også skubbet bolden i kassen, men havde været for ivrig. Målet blev annulleret for offside.

Inden pausen måtte den danske målmand Finn Sterobo kapitulere over for et gennemspillet svensk angreb. 1-1 ved halvleg var dog et godt resultat. Danskerne havde haft overtaget.

Efter pausen kom hverken Ole Madsen, Helge Jørgensen eller John Kramer til at spille nogen rolle. Gæsterne sad på kampen og rullede det ene farlige angreb frem efter det andet.

Heldet var til sidst med det danske forsvar, hvor kun en hårdt kæmpende Erling Linde Larsen formåede at dæmpe stormløbet. 

Skønne minder om hjemkomsten fra OL kunne ikke fortrænge den svage U23-kamp (Walther Månsson/Ritzau Scanpix)

Ungdomslandskamp på Frederikshavn Stadion – også svensk sejr i U23-landskampen

På Frederikshavn Stadion gik det ikke meget bedre for ungdomslandsholdet. I en skrækkelig kulde og blæst opretholdt gæsterne fra Sverige bedre spillehumøret end danskerne, der forærede to dumme mål væk i Sveriges 2-1 sejr.

De elleve tabende U23-spillere var følgende:

Det var trist at se, at den eftertragtede fynbo John Danielsen slet ikke kunne leve op til de store forventninger. De fleste afleveringer var for bløde på den fedtede bane og driblingerne mislykkedes ofte.

Heller ikke Frems Erik Poulsen havde held med sine enkeltmandsfremstød, der blev hårdhændet bremset af de vakse svenskere.

Både fysisk og spillemæssigt overmatchede svenskerne en flok modløse danskere, der mere fremstod som gammelmandsspillere end som ungdomsspillere.

Det danske OL-landshold med sølvmedaljerne (Ritzau Scanpix)

Sølvmedaljerne ved De Olympiske Lege i Rom står for de fleste som en af de største danske fodboldpræstationer nogensinde, kun overgået af EM-triumfen i 1992 i Sverige.

OL-semifinalen mod Ungarn har været historisk for landsholdet og rangerer blandt de 5 bedste landskampe, som Danmark har spillet.

Da DBU i 2009 udgav en DVD med de 10 største landskampe, ville kampen mod Ungarn formodentlig have været indlemmet, hvis hele kampen havde været tilgængelig i den originale danske udgave med Gunnar Nu Hansen som kommentator. Det er den desværre ikke – kun få højdepunkter er bevaret fra denne fantastiske aften i Rom.   

Arne Sørensen opbyggede i vinterhalvåret 1959/1960 og gennem mange fodboldkampe en stærk spillertrup, der senere i varmen i Italien stod hele distancen til OL-finalen.

Det var bemærkelsesværdigt, at danske amatørspillere kunne matche de andre OL-hold, der som statsamatører og halvprofessionelle havde bedre træningsbetingelser. I den hjemlige 1. division trænede spillerne kun 2 gange om ugen samt spillede kamp i weekenden.

I løbet af OL-turneringen voksede tempo og boldbehandling markant på landsholdet, så danskerne i semifinalen både fysisk og i spillet med bolden var de ungarske storfavoritter mere end jævnbyrdige. Det skal også ses i lyset af, at landsholdet i Italien spillede 5 kampe i løbet af 14 dage.

Sandheden er, at de danske OL-spillere i de seks måneder op til OL levede og trænede som fuldtids professionelle fodboldspillere.

Med selvtræning og fællestræning var spillerne på bolden hver dag i hele ugen. Antallet af officielle landskampe, træningskampe og unionskampe gjorde, at spillerne havde lige så mange kampe i benene som et helprofessionelt hold.

Alt i alt skabte de flotte resultater begejstring hos de danske amatørledere, men også frygt, fordi den forstærkede træningsindsats på sigt vil medføre et krav om økonomisk kompensation.

Ikke alene havde spillerne tabt arbejdsfortjeneste og reduktion af karrieremuligheder. Familien blev der heller ikke tid til, når spillerne var på farten eller på træningsbanen hver dag ved siden af det almindelige job som lønmodtager.

To nye stjerner til væggene på drengeværelserne

OL-triumfen skabte også grundlaget for et par lysende fodboldstjerner som Harald Nielsen og Flemming Nielsen, som begge senere som professionelle i italiensk fodbold fik stor succes.

De to OL-triumfatorer udgav flere spændende fodboldbøger, der gik som varmt brød ved juletid i begyndelsen af 60´erne. De to spillere opnåede dog ikke flere landskampe, fordi DBU i 60´erne ikke ville anvende udlandsprofessionelle på landsholdet – som et af få fodboldforbund i Europa.

Harald Nielsen, der havde gjort komet-karriere fra klubfodbold i Frederikshavn til professionel i Bologna, blev af Fodbold Juls læsere kåret som årets spiller i 1960.

Den danske anfører Poul Jensen får overrakt blomster efter OL-finalen (Ritzau Scanpix)

Landsholdet – i medgang og modgang af Palle Banks Jørgensen (2000)

Landsholdets 681 profiler fra 1908 til i dag af Palle Banks Jørgensen (2002)

Landsholdenes 2198 spillerprofiler: fra Krølben til Krøldrup af Palle Banks Jørgensen (2004)

Landsholdets Historie - Danmark 1908-2018 af Davide Eskelund Rota (2018)

www.haslund.info

www.dbu.dk – landsholdsdatabasen

www.danskfodbold.com

www.danskfodboldhistorik.dk

www.danskkulturarv.dk

www.politiken.dk

www.ekstrabladet.dk

Sommeren 1960 af Hans Mortensen (2016)