Kampprogrammer - danske hold i Europa Cup

Topscorer Henning Bjerregaard, født 06. marts 1927 i Aarhus, død 09. oktober 2014 i Helsingør var angriber på AGF’s guldalderhold i 1950'erne. Han var med til at vinde det danske mesterskab to gange i 1955 og 1956 og DBU’s landspokalturnering i 1955.

1955 - Europa Cup for Mesterhold blev stiftet af UEFA i Paris

Udviklingen af Europa Cuppen for Mesterhold begyndte med, at redaktøren af det anerkendte franske sportsblad L'Équipe Gabriel Hanot foreslog, at det nye fælleseuropæiske fodboldforbund Union of European Football Associations (UEFA) skulle søsætte en kontinental turnering for de bedste klubhold.

I årene forinden havde der været forskellige turneringer bl.a. i Midt- og Sydeuropa. I juli 1927 løb den første store europæiske turnering af stablen. Mitropa Cup-turneringen omfattede klubber fra Østrig, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Italien og Jugoslavien og opnåede en pæn portion opmærksom i sine første år.

Den største udfordring var fodboldens moderland Storbritannien, der overlegent holdt sig helt væk fra fodboldmæssigt samkvem med landene uden for de britiske øer. England var ikke engang medlem af UEFA.

Tingene blev sat på spidsen, da de britiske hold begyndte at udnævne sig selv som Europas bedste, når de havde vundet en turnering i Storbritannien.

Efter drøftelser på kryds og tværs i hele Europa blev EC-turneringen for Mesterhold skabt i april 1955 på det agtværdige Hotel Ambassador i Paris, hvor en lang række klubber afholdt stiftelsesmøde.

16 store klubber deltog i den første turnering: AC Milan (Italien), AGF Aarhus (Danmark), RSC Anderlecht (Belgien), Djurgården (Sverige), Gwardia Warszawa (Polen), Hibernian FC (Skotland), Partizan Beograd (Jugoslavien), PSV Eindhoven (Nederlandene), SK Rapid Wien (Østrig), CK Real Madrid (Spanien), Rot-Weiss Essen (Vesttyskland), FC Saarbrücken (Saar), FC Servette (Schweiz), Sporting CP (Portugal), Stade de Reims (Frankrig) og Vörös Lobogó (Ungarn).

I første omgang havde både FIFA og UEFA forholdt sig mere end lunket til projektet og ville ikke stå som medarrangør.

Efterhånden som interessen voksede, og flere anerkendte europæiske klubber meldte sig under fanerne, ændrede UEFA holdning. 4 uger før start på den første Europa Cup overtog UEFA ansvaret for turneringen, og danskeren Ebbe Schwartz blev formand for turneringskomiteen.

1955/1956: AGF deltog som det første danske hold i EC for Mesterhold

Aarhus Gymnastik Forening (AGF) havde i foråret 1955 vundet det danske mesterskab for første gang og blev dermed Danmarks første deltager i Europa Cup-turneringen for Mesterhold.

Spillerne er bagerst fra venstre: Svenning Pilgaard, Gunnar Kjeldbjerg, Henning Bjerregaard, Aage Rou Jensen og Frede Kjeldsen. I midten fra venstre Erik Jensen, Hans Christian Nielsen og Jørgen Olesen. Forrest fra venstre: John Amdisen, Henry From og Per Knudsen.

Onsdag den 21. september 1955: AGF-Stade de Reims 0-2 (0-1)

Den første danske Europa Cup-match blev spillet i Københavns Idrætspark foran 18.000 tilskuere, hvilket var et ganske imponerende fremmøde i lyset af, at hjemmeholdet ikke var et hovedstadshold.

Kun i nationalarenaen i hovedstaden var der et lysanlæg med tilstrækkelig styrke til aftenkampe i EC-regi.

Det franske mesterhold var favorit og mønstrede i den farlige Raymond Kopa måske Europas bedste centerforward. Den polsk fødte angriber havde været på Frankrigs VM-landshold i 1954 i slutrunden i Schweiz.

Den formstærke Hans Chr. Nielsen fik den vanskelige fornøjelse at passe på den hovedstødsstærke galler.

De opfindsomme franske mestre slog de danske mestre med 2-0, men jyderne havde så mange gode målchancer, at de burde være løbet med sejren.

Det var i højere grad AGF, der tabte Europa-opgøret end det var gæsterne fra Reims, der vandt.

Det var tydeligt fra kampens begyndelse, at de adrætte franskmænd teknisk var et par klasser bedre end AGF. Det fortjente føringsmål kom også, inden der var spillet 10 minutter.

Århusianerne fik herefter hurtigt styr på kampen. Forsvaret stod solidt, og efterhånden spillede AGF sig til et utal af gode muligheder, der blev brændt. På blokken noterede journalisterne mindst fire kæmpechancer, som ikke blev udnyttet af de uskarpe Aarhus-angribere.

I den periode havde det været velfortjent, hvis danskerne var kommet foran med et par mål. Især var AGF gode til at kombinere sig igennem på midten, hvor Reims stod svagt og taktisk slet ikke havde fået øje på, at de boldsikre Aage Rou Jensen og Jørgen Olesen konstant truede  gæsternes mål.

Med så mange åbne muligheder var det en kold skylle for AGF, at den tilbagehængende Raymond Kopa igen orkestrerede et mål, der gav Reims en ufortjent sejr.

Onsdag den 26. oktober 1955: Stade de Reims-AGF 2-2 (0-0)

Til returopgøret indsatte AGF-træneren Géza Toldi Bjarke Gundlev og John Jensen i håbet om at skabe en sensation i den nordfranske champagne-by.

Interessen for returkampen var meget begrænset, hvilket også kom til udtryk i tilskuerantallet og foromtalen i dagbladene.

Kun 6.000 tilskuere dukkede op Stade Auguste-Delaune i domkirkebyen Reims

De undertippede østjyder overraskede med et glimrende resultat mod et fransk hold, der slet ikke fik lov til at sprudle med champagnefodbold.

Uafgjort 2-2 var mere end godkendt. AGF var i slutningen af kampen tættere på sejren, men måtte i den sidste ende anerkende, at holdet var slået ud af Europa Cup-turneringen af et bedre mandskab.

Gæsterne fra Aarhus holdt stand i 1. halvleg, selv om værterne pressede hårdt på og fik fem hjørnespark.

Den solide defensiv fra den første kamp i København var endnu engang særdeles effektiv i Reims, og franskmændene kom sjældent på skudhold.

Reims-holdet med fem aktuelle landsholdsspillere, der weekenden før havde fået uafgjort 2-2 mod Sovjetunionen i Moskva, fik en god start på 2. halvleg.

To hurtige scoringer inden for det første kvarter ville normalt afgøre et sådant Europa-opgør, men AGF kom uimodståeligt tilbage.

Landsholdsspilleren Erik Jensen reducerede til 2-1 på et flot langskud, og 7 minutter før tid kom den fortjente udligning ved centerforwarden Henning Bjerregaard, der havde brændt mange chancer i det første opgør.

Topscorer Henning Bjerregaard fik endnu en chance for en scoring i de sidste minutter, men kampen endte 2-2 og gav derved Danmark det første Europa Cup-point.

Stade de Reims nåede helt frem til finalen på Parc de Prince i Paris, hvor champagneholdet tabte med 4-3 til storholdet Real Madrid CF.

Aage Rou Jensen (24. september 1924 i Aarhus – 8. juni 2009 i Risskov) spillede hele sin karriere i AGF. I en alder af 17 år debuterede han på AGF's divisionshold og spillede for holdet til han holdt op som 38-årig. Han var bl.a. med til at vinde fire danske mesterskaber; 1955, 1956, 1957 og 1960 og tre pokaltitler; 1955, 1957 og 1960.

1956/1957: AGF´s guldhold deltog for anden gang i EC for Mesterhold

Det stærke Aarhus-hold havde i forsommeren 1956 igen vundet det danske mesterskab og havde derved kvalificeret til Europa-Cuppen.

Antallet af deltagende klubhold var vokset fra året før, og UEFA bestemte derfor, at en række klubhold skulle spille en forrunde inden 1. runde, der bestod af 32 klubhold.

AGF kom i forrunde-kvalifikationen, hvor landets bedste hold igen trak en vanskelig fransk modstander OGC Nice.

Onsdag den 19. september 1956: AGF-OGC Nice 1-1 (1-0)

Københavns Idrætspark lagde igen græs til Europa Cup-opgøret. Opmanden var verdens bedste dommer Arthur Ellis fra England.

Det formstærke AGF-hold havde fået en fin start på den forlængede Danmarksturnering på 18 måneder. Forlængelsen var nødvendig som led i omlægningen af fodboldsæsonen til at følge kalenderåret.

Topscorer Henning Bjerregaard var rejst til B93 i København og blev afløst af Gunnar Kjeldberg som forreste angriber.

Journalisterne på dagbladene vurderede, at AGF havde en god mulighed for at slå sig igennem til 1. runde mod en modstander, der på grund af skader og udskiftninger var lidt af et eksperimentalhold.

Verdens bedste dommer Arthur Ellis kostede AGF en smal sejr over de franske mestre.

Manden i sort godkendte gæsternes udligning, selv om linjevogteren tydeligt vinkede med flaget for offside. Senere undlod briten at fløjte for straffespark til hjemmeholdet.

For andet år i træk nedspillede AGF et fransk mesterhold, der skuffede fælt og var heldige med at rejse tilbage til Middelhavet med uafgjort 1-1.

Hjemmeholdet fik en blændende start på kampen. Kulminationen kom allerede efter 16. minutter, da den 24årige Erik Jensen driblede sig igennem det tunge franske forsvar, inden han smældende kuglen i nettet til de 13.000 tilskueres store jubel.

I de første 20 minutter blev de selvbevidste gallere fuldstændig blotlagt. Danskerne vandt alle nærkampe, flyttede sig godt for hinanden og fabrikerede den ene mulighed efter den anden.

I visse perioder var det tydeligt, at det oppiskede tempo og det store løbearbejde kostede kræfter. Bagude i forsvaret opstod der nu aldrig rigtig fare, fordi Hans Chr Nielsen og de to backs havde fuldstændig kontrol over de ineffektive Nice-angribere. Målmand Henry From var på det nærmeste arbejdsløs i buret.

Det var en kold skylle for både tilskuere og århusianere, at Nice ud af den blå luft fik en heldig udligning, som den svage dommer burde have annulleret.

I det sidste kvarter pressede AGF voldsomt på og tvang de feterede stjerner fra glamourbyen til at kæmpe med ryggen mod muren. Chancer til Aage Rou Jensen og Erik Jensen blev dog ikke udnyttet efter fortjeneste.

Da AGF også blev snydt for et straffespark begået mod Gunnar Kjeldberg, måtte det entusiastiske københavnerpublikum konkludere, at AGF kunne forlade banen med stor ære, men med et dårligt udgangspunkt til returkampen ugen efter.  

Torsdag den 27. september 1956: OCG Nice-AGF 5-1 (3-0)

AGF-truppen til returkampen var fuld af optimisme, da spillerne entrerede flyveren i Tirstrup Lufthavn. I sidste øjeblik kom målscoreren fra den første match Erik Jensen ilende, da han havde været på en omvej til politistationen for at hente et nyt pas.

Optimismen grundede i, at OGC Nice var et mandskab i krise. Sæsonen havde været forfærdelig indtil videre, og kritikken havde haglet ned over millionærmandskabets pindsvinefodbold i København, hvor de fightende danskere helt havde taget glansen af det professionelle mandskab.

Tilmed lød bulletinerne fra den franske Riviera på, at hele sydkysten i flere dage havde været udsat for et veritabelt regnvejr, der havde gjort kamparenaen tung og mudret, hvilket AGF opfattede som en fordel.

De store mængder nedbør gav dog arrangørerne store problemer, og i løbet af onsdag den 26. september, hvor kampen var planlagt, måtte den engelske opmand John Husband lakonisk konstatere, at Stade du Rey var aldeles uegnet til fodbold.

Dommeren, der var vant til oversvømmede baner året rundt i hjemlandet, udsatte kampen til næste dag og gav de franske værter en række anvisninger på, hvordan stadionfunktionærerne kunne tørre en fodboldbane op med hjælp fra brandvæsenet

De danske mestre oplevede et regulært sammenbrud efter en fransk lynstart og i den forfærdelige varme, der havde afløst det voldsomme regnvejr.

Århusianernes optimisme og gå på-mod blev punkteret allerede efter 90 sekunder, og som kampen skred frem blev det tydeligt, at danskerne i den sydfranske trykkoger ikke havde en chance for at komme videre i Europa.

Banen var våd på overfladen efter regnen, hvilket gav hjemmeholdet gode muligheder for at udplacere de stive og ubevægelige AGF-spillere med hurtigt positionsspil.

Det var svært for de danske journalister at forstå, at den svage indsats blev leveret af de selvsamme elleve AGF-spillere, der havde brillieret i København.

Kun den teknisk stærke Aage Rou Jensen kunne til tider være med i franskmændenes dræbende tempo.

Den stærke landsholdsspillers forsøg på konstruktivt opspil fra midten af banen strandede dog på, at de forreste angribere havde en forfærdelig offday.

Noget overraskende fungerede AGF´s forsvar skidt helt fra kampens start og blev gang på gang gennemspillet midt for mål i små franske trekanter.

Den overrumplende føring til Nice havde åbenbart fuldstændigt drænet Hans Chr. Nielsen & Co for overskud.

Trøstmålet til de slagne AGF’ere et kvarter før tid var en lille opmuntring. Aage Rou Jensen headede elegant en frisparksbold tilbage til Erik Jensen, der fra kanten af straffesparksfeltet hamrede bolden i netmaskerne.

Det var en smuk afslutning på en rædselsfuld oplevelse.

Kamptidspunktet kl. 15.00 betød, at kun 8.000 tilskuere overværede den danske ydmygelse.

OGC Nice nåede - efter en samlet sejr over Glasgow Rangers FC i 1. runde - til kvartfinalen, hvor endestationen blev de senere cup-vindere fra Real Madrid CF.

Jørgen Christian Thorndahl Olesen (21. januar 1924 i Aarhus C – 13. juni 1999 i Viby) var i hele sin klubkarriere midtbanespiller i AGF, hvor han spillede 341 kampe fra 1945 til 1962 og tre gange vandt The Double. Jørgen Olesen debuterede på landsholdet som 26-årig. Debuten kom i en kamp i det nordiske mesterskab mod Norge i 1951 på Ullevaal i Oslo som Danmark tabte 2-0. Det blev til i alt 42 landskampe.

1957/1958: AGF skaffede både sejr og avancement i EC for Mesterhold

Den forlængede fodboldsæson på 18 måneder på grund af omlægningen til kalenderåret betød, at DBU ikke havde en dansk mester, som kunne træde ind i EC for Mesterhold i efteråret 1957.

Det førende klubhold AGF, der efter afslutning af forårssæsonen var nr. 1 i 1. division, blev derfor udpeget til Danmarks repræsentant.

I 1. runde trak de foregående to års danske mestre det semiprofessionelle hold Glenovan Football Club fra Nordirland, der havde hjemsted i den lille by Lurgan sydøst for Belfast.

The Lurgan Blues var det første nordirske team til at deltage i Europa-Cuppen.

Den danske 1. division havde et højere niveau end den nordirske ditto, så AGF måtte påtage sig rollen som favorit, selv om nordirerne mødte op i Aarhus med stor tro på egne evner.

Aarhus Idrætspark havde omsider fået et banelysanlæg, der åbnede op for en aftenkamp i Marselisborgskoven og dermed østjydernes første rigtige hjemmekamp i Europa Cuppen. 

Onsdag den 11. september 1957: AGF-Glenovan FC 0-0 (0-0)

I en af de bedste opvisninger, som det rutinerede AGF-hold havde disket op med i lang tid, udspillede aarhusianerne det nordirske gæstehold på alle ledder og kanter i øsende regnvejr.

Hjemmeholdet burde have vundet med 4-5 mål, men problemet var, at brødrene Erik og John Jensen og en storspillende Aage Rou Jensen i front ikke kunne lave mål på selv de mest oplagte og gennemspillede angreb. De mange åbne tilbud blev brændt på skammeligste vis.

Efterhånden sad de 14.000 tilskuere med en følelse af, at der hvilede en ond skæbne over Aarhus GF.

I de to foregående Europa-hjemmekampe havde danskerne udspillet både Stade de Reims og OGC Nice uden at få udbytte af indsatsen.

På Aarhus Idrætspark gentog skæbnen sig i en utilfredsstillende nullert mod et britisk mandskab, der var svagere end forventet.

De to angrebsesser Erik Jensen og John Jensen fik i løbet af 1. halvleg et utal af chancer. Flere gange kom de helt alene med den nordirske målmand, men hver gang gik bolden enten forbi målet eller den travle Glenovan-målmand fik mirakuløst afværget.

De to wings Kaj Christensen og Peder Kjær havde ingen problemer med at komme forbi deres direkte modstandere, og på midten af banen dominerede landsholdsaktuelle Jørgen Olesen med bidende tacklinger og flotte afleveringer i dybden, der fuldstændig splittede de defensive gæster.

Spillet flød som en stormbølge frem mod nordirernes mål. Målmand Henry From havde ikke meget at se til udover et par langskud, der gik langt over hans bur.

I 2. halvleg ophørte regnen, og gæsterne fik den orkanagtige vind i ryggen. Den vejrmæssige fordel gav dog ikke de blå fra Glenovan mere spil. Tværtimod tilspillede AGF sig endnu en håndfuld kæmpechancer, som blev misbrugt.

AGF havde fysisk overtaget helt til slutfløjtet, men måtte desperat konstatere, at kampen ikke tippede over til deres fordel.

De hvidblusede aarhusianere gik slukørede til omklædningsrummet og med bange anelser for returkampen 14 dage senere.

Onsdag den 25. september 1957: Glenovan FC-AGF 0-3 (0-3)

De rejsevante Aarhus-folk ankom med flyvemaskine til Belfast og fik lov til at opleve to landingsforsøg inden de kunne forlade lufthavnen.

De mange voldsomme bump under landingen stod for jyderne som et varsel om de udfordringer, som de forventede på grønsværen.

Frygten var dog større for det talstærke og begejstrede irske publikum end for hjemmeholdet, der 14 dage før i smilets by ikke havde vist klasse og som på sin hjemmebane var tvunget til at opgive det kompakte og henslæbende forsvarspil.

AGF´s fordel var, at de sårbare nordirere under det intense brøl fra de mere end 30.000 tilskuere på Windsor Park utvivlsomt ville blotte sig i forsvaret.

Kampen på nationalstadionet i Belfast blev en stor triumf for dansk klubfodbold. Jyderne overmandede værterne allerede i 1. halvleg med tre flotte mål, heraf de to af den nye landsholdswing Peder Kjær.

De irske værter havde gjort alt for, at danskerne skulle føle sig hjemme på det store stadion med det sensationelt høje fremmøde på 33.000 tilskuere. Dog var flagstængerne prydet med det islandske nationale flag i stedet for Dannebrog, hvilket jo blot motiverede AGF-spillerne yderligere.

AGF sørgede ikke blot for den første danske sejr i Europa-Cuppen, men også for det første avancement til næste runde.

I begyndelsen blev den blå Glenovan-hær båret frem af brølet fra det optimistiske publikum. Presset udefra fra lægterne og på banen fik dog AGF-holdet til at samle sig endnu mere om opgaven.

Hurtigt og effektivt slog danskerne til og sparkede efter 13. minutter fuldstændigt benene væk under værterne. I resten af halvlegen kørte AGF-maskinen ubarmhjertigt derudaf uden stop  og mejede al modstand ned.

Danskerne var eminente til at bruge hele banens bredde. Som i Aarhus blev det nordirske forsvar gang på gang splittet ad af de dybe afleveringer fra de to defensive midtbanespillere Jørgen Olesen og John Amdisen.

Kun i det første kvarter havde irerne nået at byde på. Det var i en periode, hvor AGF skulle gøre sig fri af nervepresset og vænne sig til den elektriske spænding på banen.

De fremadstormende Glenovan-spillere forfaldt dog til at losse bolden ind i aarhusianernes straffesparksfelt, hvor enten en suveræn Hans Chr. Nielsen eller Henry From klarede paragrafferne. Det var primitivt irsk spil, der var nemt for AGF at dæmme op for.

En Glenovan-official konstaterede tørt efter en halv time, at Glenovan FC ikke havde en chance  mod AGF og stod til at få en alvorlig lektion.

Kampens store spiller var den dobbelte målscorer Peder Kjær, der spillede sit unge livs største kamp.

Konstant på tåspidserne skabte han med sine lynhurtige træk og vinkelrette driblinger panisk skræk i hjemmeholdets forsvar.

Begge hans mål var perler, hvor Peder Kjær afdriblede et par modstandere og smukt placerede bolden uden for rækkevidde af den nordirske fantommålmand, der havde taget alle bolde i Aarhus. En tæt markering i 2. halvleg var ikke nok til at holde den unge østjyde nede.

På vej hjem udtalte de noget kålhørige AGF-spillere, at de nu var klar til at tage imod de forsvarende mestre fra Real Madrid CF.

Onsdag den 27. november 1957: Sevilla FC-AGF 4-0 (3-0)

Som vinder af det foregående års Europa Cup-turnering havde kongeholdet fra Real Madrid CF fået direkte adgang til den nye mesterholdsturnering. Det gav de iberiske sølvvindere fra den historiske by Sevilla mulighed for at præsentere de smukke andalusiske farver i Europa.

For første gang skulle AGF begynde på udebane, hvilket burde være en fordel, fordi danskerne fik mulighed for på hjemmebane at hente det tabte ind.

I Sevilla glødede citronerne i solen, og roserne kappedes med de røde bougainvilleaer i farvepragt. Der var dejligt på den spanske sydkyst tæt på Afrikas varme.

Hjemmeholdet var i en alvorlig spillemæssig krise.

Sevilla FC lå uventet helt nede på 12 pladsen i den spanske liga og måtte undvære to af sine bærende landsholdsprofiler. Men ibererne havde dog klart besejret det portugisiske storhold SL Benfica i 1. runde.

Århusianerne var et sammenspillet hold med en høj moral og en prægtig kampånd, der var blevet yderigere forstærket af det gode resultat mod Glenovan FC.

Selv om spanierne var favoritter, var det slet ikke umuligt, at de rutinerede og kampvante østjyder kunne byde trods og præstere et gode resultat.

De 40.000 tilskuere i sejrsstemning på Estadio Nervion fik den store oplevelse, som de hungrede efter – desværre set fra en dansk synsvinkel.

De toptrimmede spanioler var overlegne i alle fodboldspillets aspekter og mosede allerede i 1. halvleg de underlegne danskere helt ud af banen. Efter 30. minutter stod der 3-0 på måltavlen.

Sevilla FC fik efter 06. minutter den drømmestart, der gav hele holdet og dets medlevende fans det nødvendige momentum, som kunne løfte selvtilliden. Væk med en fingersnips var enhver betænkelighed om egen formåen mod de stærke vikinger, der slet ikke kunne følge med i hjemmeholdets tempo og energi.

Forskellen mellem et optimistisk dansk amatørhold og et professionelt spansk klassehold kom utvetydigt til udtryk og gav dansk fodbold en lektion.

Hverken danske klubhold eller landsholdet for den sags skyld havde nævneværdig erfaring med sydeuropæiske klassespillere.

Danmark havde ikke spillet mod Spanien siden 1920, og Europa-Cup-turneringen var kun tre år gammel. Kendskabet til spansk fodbold var for det meste indhentet fra avisreferater og spillerberetninger.

Det var aldeles overvældende og også stærkt foruroligende, at latinerne teknisk og i hurtighed var klasser over danskerne.

De spanske spillere kunne det hele med en bold i et tempo, som lamslåede de chokerede jyder. Tætte driblinger, lynhurtige starter og skarpe vendinger gjorde, at Sevilla-spillerne efter behag enten kom fri at deres modspiller eller kunne erobre bolden. De hvidblusede iberer var også et særdeles sammenspillet hold og havde nemt ved at kombinere med hinanden.

Det flotte opspil var dog ikke altid helt effektivt. Faktisk havde det andalusiske mandskab få afslutninger på mål. Overraskende var det også, at tre af målene blev scoret enten på hovedstød eller efter hovedstødsafleveringer.

Hvis AGF havde haft hovedspillet på plads som et gennemsnitligt britisk mandskab, er det ikke sikkert, at Sevilla FC havde scoret fire mål.

Århusianerne havde flere fine kombinationer og fik også produceret et par gode muligheder. Ofte løb kombinationerne dog ud i sandet, fordi AGF-spillerne var for langsomme og heller ikke resolutte nok, når muligheden bød sig. Århus-spillerne i de uvante røde trøjer skulle have varmet bolden noget mindre og trykket noget mere af.

I 2. halvleg mistede spanierne helt effektiviteten. De mange smarte kombinationer og kropsfinter, der henrykkede den store tilskuerskare, førte ikke til mange målchancer. Til sidst begyndte det forvænte publikum at pifte ad deres egne spillere, der kun scorede en enkelt gang i de sidste 45. minutter.

Resultatet 4-0 var et chok for Danmark. Landets bedste klubhold stod milevidt fra et tilsvarende spansk tophold både i fysik og teknik og var chanceløst i samtlige 90 minutter.

Nederlaget gav dog gode lærepenge, fordi matchen også afslørede den sydeuropæiske ineffektivitet foran mål.

Efter kampen sagde anfører Aage Rou Jensen til Ekstrabladet, at AGF havde undervurderet Sevilla FC og havde spillet alt for offensivt. Holdet klarede sig bedre i 2. halvleg, fordi århusianerne taktisk fik tilpasset sig på en måde, så de tog brodden af boldekvilibristerne og spillede mere sikkert fremefter.

Læren fra Sevilla-turen var, at taktisk skulle danske hold ikke forsøge at matche et spansk hold ved at gå for langt frem på banen, men derimod defensivt lukke af i luftrummet foran mål og stå mere kompakt.

Nederlaget betød formodentlig et farvel til AGF´s Europa Cup-drømme, da ingen forestillede sig, at ibererne ville lukke fire mål ind i Århus, selv om de skulle optræde under vinterforhold i regn og blæst.

Onsdag den 04. december 1957: AGF-Sevilla FC 2-0 (1-0)

AGF havde det svært i den danske 1. division, hvor holdet måtte kæmpe for pointene.

Alligevel var danmarksmestrene stærkt motiverede til at pynte lidt på det flossede renomme ved at give de lynhurtige andalusiere en hård kamp.

Tanken om, at Sevilla FC kun ville spille for nedsat kraft på baggrund af det store forspring fra den første kamp og i øvrigt erfaringsmæssigt var 50 pct. dårligere på udebane end hjemmebane gav det sidste løft i forberedelsen.

Glædeligt var det også, at 18.000 århusianere dukkede i Aarhus Idrætspark for at heppe på GF.

Aftenen i Aarhus Idrætspark blev ganske forunderlig, hvor hjemmeholdet fik de spanske favoritter til at ligne et jysk mellemklassehold.

AGF var i 1. halvleg lige så overlegne på banen, som ibererne havde været i Sevilla og var tættere på en firemålssejr end nogen i deres vildeste fantasi havde drømt. Havde jyderne scoret de 2-3 mål i 1. halvleg, som de spillede sig frem til, var gæsterne brudt helt sammen i afmagt over for den uimodståelige danske angrebsbølge.

Nu blev det kun til en smuk og beundringsværdig 2-0 sejr, der fik de sydeuropæiske gæster til at bøje sig i støvet og til at anerkende, at AGF havde været en værdig modstander.

Hjemmeholdet kom fra start farende ud med hårde tacklinger og pres på modstanderne. Sevilla-mandskabet blev tvunget til at spille bagud. I hele 1. halvleg havde gæsterne ikke et eneste ærligt skud på Henry Froms mål.

Det massive overtag, der udmøntede sig i 3-4 åbne målchancer til danskerne, gav udbytte 4. min. før pausen. Den uhyre pågående Erik Jensen kom stædigt igennem på midten og bragede bolden i nettet forbi en sagesløs Francisco Javier.

I 2. halvleg fortsatte AGF med at dominere. Det forløsende mål til 2-0 kom desværre for værterne alt for sent. 4. min. før tid var Erik Jensen på færde igen. Den utrættelige anfører Aage Rou Jensen fandt igen med en brillant tværpasning Erik Jensen midt for mål. Med en perle af et venstrebensskud hamrede AGF-angriberen bolden i kassen til stor jubel for de overvældede tilskuere.

Hvis AGF skulle have nået op på de nødvendige fire mål, der ville betyde omkamp på neutral grund, skulle begge danskernes mål være kommet tidligere i kampen. De fleste på stadion var ikke i tvivl om, at de humørsvingende iberere helt kunne have mistet modet i den situation.

Både resultat og spil havde skabt respekt om dansk klubfodbold.

Den spanske cheftræner Satur Grech var kisteglad for at være sluppet helskindet fra Århus. Han havde aldrig drømt om, at hans hold ville blive udspillet og næsten kom til at stå på randen af et sammenbrud. Med et taknemmeligt smil på læberne så den spanske holdchef frem til mødet mod Real Madrid CF i næste runde.

I kvartfinalen besejrede Real Madrid CF opkomlingene fra Sevilla FC med 8-0 på Santiago Bernabéu og endte med at vinde pokalen med de store ører for tredje gang i træk efter en finalesejr over AC Milan.

Kilder

• Haslund Info - website
• Dansk Fodbold - website
• Landsholdet i medgang og modgang af Palle Banks Jørgensen - Tipsbladet 2000
• Landsholdets 681 profiler af Palle Banks Jørgensen - Tipsbladet 2002
• Landsholdenes 2198 Spillerprofiler - Tipsbladet 2004
• Dansk Fodbold af Johs Gandil – DBU 1939
• DR Mediearkiv - www.dr.dk
• Politiken – netarkiv
• Ekstrabladet – netarkiv
• Information - netarkiv
• Fodbold Jul 1955-1981
• DBU’ fodbolddatabase  www.dbu.dk
• Dansk Kulturarv - website