Afsked med Arne Sørensen

Landstræner Arne Sørensen signerer sin bog "Fodbolden ruller for Danmark" (arkiv.dk)

Kompromisløst nej til VM-fodbold – tøvende ja til OL-fodbold

DBU havde ikke tilmeldt landsholdet til kvalifikationskampene til VM i Chile 1962, fordi omkostningerne ved at rejse til Sydamerika ville blive for store og en evt. deltagelse ville virke forstyrrende i forhold til den hjemlige Danmarksturnering.

DBU satsede i begyndelsen af 60´erne primært på deltagelse i den olympiske fodboldturnering. Næste OL var i Tokyo i 1964, hvilket dog også vakte bekymring i DBU, fordi olympiaden skulle afholdes i oktober midt i Danmarksturneringens afslutning.

Rigstræner Arne Sørensen havde ved årets begyndelse et stærkt OL-hold at bygge videre på, selv om de to bærende spillere, topscoreren Harald Nielsen og midtbanedynamoen Flemming Nielsen var draget på eventyr til Italien.

Den ambitiøse succestræner måtte indstille sig på, at han slet ikke kunne råde over spillerne på samme måde som i vinteren og foråret 1960, hvor spillerne både gennemførte selvtræningsprogrammer og spillede mange træningskampe.

Frygt for krav om honorar bragte landsholdstræningen til ophør

DBU vovede ikke at fortsætte de ambitiøse træningsforberedelser, fordi presset på landsholdskandidaterne i den sidste ende kunne føre til, at spillerne ville rejse krav om vederlag for deres enorme flid på træningsbanerne og derved åbne en dør på klem for professionel fodbold i Danmark.

DBU besluttede derfor at droppe både selvtræningen og de fælles træningsaftener for landsholdskandidaterne vest og øst for Storebælt. Antallet af landskampe blev også reduceret markant til kun seks landskampe – tre mod de nordiske brødre i den internordiske turnering og tre mod andre europæiske modstandere.

Den internationale fodboldsæson startede i Danmark med et dobbeltopgør i Europa Cup-turneringen for Mesterhold, hvor AGF efter sejre over Legia Warszawa SA og Frederikstad FK på imponerende vis havde kvalificeret sig til kvartfinalen. Modstanderen var det portugisiske storhold SL Benfica. I begyndelsen af marts var sæsonen slet ikke begyndt i Danmark.

AGF i EC for Mesterhold mod SL Benfica

Århusianerne havde forberedt sig så godt som muligt bl.a. med træningskampe mod Malmø FF, der også var i kvartfinalen (3-3) og reserverne fra CK Real Madrid (0-2), men de danske amatører var chanceløse i de to opgør.

Nederlag på 1-3 på udebane og 1-4 i en eftermiddagskamp i Aarhus var bestemt hæderligt. I forhold til landsholdet var det betryggende, at AGF-spillerne Henry From, Hans Chr. Nielsen og John Amdisen var i kampform tidligt på sæsonen.

I april havde Stævnet arrangeret et par interessante venskabskampe, hvor DBU’s udtagelseskomite med UK-formand Erik Spang Larsen i spidsen kunne iagttage nogle af landsholdskandidaterne.

Stævnet var en sammenslutning af de storkøbenhavnske klubber, der arrangerede venskabskampe mod eftertragtede internationale modstandere, hovedsagelig britiske eller sydamerikanske hold.

Udover at give hovedstadsspillerne spændende udfordringer var formålet også at skaffe indtægter til de lokale klubber. Ofte var der mere end 10.000 tilskuere til disse attraktive opvisningskampe, der derfor skæppede godt i klubbernes kasser.

Den store og stærke Jørgen Ravn lavede i 2 halvleg et flot mål for Stævnet. Omgivet af bolsjedrengene i deres rød-hvide stribede kampdragter tog KB-spilleren et frækt træk i straffesparksfeltet og hamrede bolden mod mål (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – prægtig overskudskamp foran 20.000 tilskuere

På kampdagen var den store danske sportsnyhed, at Frederikshavns forgudede yngling Harald Nielsen efter flere ugers tilløb havde skrevet kontrakt med en italiensk storklub. I hård kamp med Atalanta BC og FC Torino blev det Bologna FC, der med en overgangssum på kr. 200.000, - fik lokket vendelboen sydpå.

Alle forventede, at det italienske fodboldforbund i løbet af foråret 1961 ville åbne op for, at de italienske ligaklubber kunne importere udenlandske spillere. Den 18årige superstjerne var dog sikret sine penge uanset udfaldet i Italien.

Med en underskrift på en kontrakt var Danmarks største fodboldstjerne med et fingerknips tabt for både landsholdet og Frederikshavn forenede Idrætsklubber, der kom til at kæmpe en hård kamp for at blive i 1. division.

Stævnet stillede op med følgende 11 spillere:

Brasiliansk fodbold når det er bedst.

De brasilianske gæster levede til fulde op til forventningerne. Med smidige driblinger, lækre nedtagninger og kattepote-afleveringer henrykkede sydamerikanerne de 20.000 gæster.

Det renommerede ligahold fra omegnen af Rio de Janeiro overraskede flere gange med drønende langskud, men henfaldt indimellem også til unødvendig boldflytning foran københavnernes mål, der var bevogtet af KB´s solide Nils Jensen.

Stævne-holdet formåede på strålende vis at hævde dansk fodbold i det stærke selskab. Hjemmeholdet diskede fra start op med et forfriskende og uimponeret angrebsspil uden kruseduller.

Det var tydeligt, at det forreste geled bestod af en flok sammenspillede KB-fightere, der nemt fandt hinanden. De fire KB-spillere Eyvind Clausen, Leif Mortensen, Jørgen Ravn og Jørn Sørensen samt Jørgen Jacobsen fra B93 vrimlede rundt om det brasilianske straffesparksfelt.

Direkte på hjørnespark bragte den dygtige tekniker Leif Mortensen hjemmeholdet foran i 1. halvleg. En brasiliansk forsvarsspiller tøvede så meget med at heade indlægget væk, at bolden gik ind ved nærmeste stolpe.

Det var en overraskende føring til Stævnet. I 1. halvlegs sidste minut flugtede centerforwarden Ze Maria udligningen i kassen bag en sagesløs Nils Jensen, der flot havde klaret det første skudforsøg.

Den store og stærke Jørgen Ravn lavede i 2 halvleg et flot mål for Stævnet. Omgivet af bolsjedrengene i deres rød-hvide stribede kampdragter tog KB-spilleren et frækt træk i straffesparksfeltet og hamrede bolden mod mål.

Uden chance for den akrobatiske målmand Ubirajara susede bolden i nettet. Føringen holdt dog ikke kampen ud. Igen udnyttede gæsterne alle 45 minutter, da Ze Maria scorede sit andet mål i det sidste kampminut.

Alt i alt var 2-2 retfærdigt i den prægtige og velspillede kamp, der gav arrangøren et pænt overskud på kr. 40.000, -.

Kampprogram udgivet af Ekstrabladet med introduktion af Arsenals nye manager Billy Wright og hans urutinerede, unge hold

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – skuffende englænderkamp med danske lyspunkter

Det noget urutinerede britiske gæstehold uden egentlige stjerner skuffede fælt de 12.500 tilskuere, der havde sat næsen op efter at opleve et verdenshold.

Stævnet stillede til start i en noget svækket udgave:

De tre stærke angribere Jørn Sørensen, Jørgen Ravn og Leif Mortensen havde meldt afbud, og kort før start indløb der også afbud fra nøglespilleren Flemming Nielsen, der i de dage var travlt optaget af at forhandle med diverse spilleragenter fra støvlelandet.

En målmandsfejl af Nils Jensen efter 5 minutters spil gav englænderne en beskeden sejr. Den erfarne Vic Groves blev noteret for sejrsmålet, da han skubbede bolden det sidste stykke over stregen efter at den ellers stabile KB-målmand havde fumlet med et indlæg.

De mange afbud gav chancen til forholdsvis ukendte spillere bl.a. Leif Holten fra Fremad Amager og Arne Dyremose fra AB.

En anden AB-spiller John Njor endte overraskende med at blive bedste dansker. Den fuldskæggede og iltre wing viste godt initiativ og havde flere optimistiske afslutninger, der på en god dag havde givet mål.

Englænderne drog efter København videre til Nya Ullevi i Göteborg, hvor de tog en flot skalp. De svenske viceverdensmestre blevet besejret med 3-2 foran 42.000 tilskuere.

Ole Madsen i Alliancens trøje.

Venskabskamp på Bislett Stadion i Oslo – en ordentlig lussing til norske værter og Ole Madsen i hopla

Københavns Boldspil Union arrangerede hvert år en eller flere opvisningskampe mod andre byhold i Norden.

Modstanderen den 23. maj var Oslos byhold, der fik en ordentlig lussing af KBU i følgende startopstilling:

Danmarks genopståede angrebsstjerne Ole Madsen spillede nordmændene sønder og sammen – som højre wing. HIK-angriberen boltrede sig på den uvante plads og strøg gang på gang forbi sin direkte modstander. Fra baglinjen havnede bolden ofte for fødderne af holdkammerater.

De københavnske gæster diskede op med blændende fodbold over for en forbavsende svag modstander. Den danske del af de 5.000 tilskuere følte sig hensat til de berømte englænderkampe før krigen, men med danskerne i rollen som den ugæstfri skarpretter.

KB´s Leif Mortensen som alternativ til OL-wingen Jørn Sørensen

Lille Leif Mortensen var på venstre fløj næsten lige så iøjnefaldende som Ole Madsen. KB-spilleren satte sin back efter behag. Blandt eksperterne på lægterne blev det ivrigt diskuteret, om konstellationen med Ole Madsen som højre fløj skulle afprøves på landsholdet.

Midt angriberen Jørgen Ravn bragte KBU foran, da han hurtigt opfangede riposten efter et brandskud fra den forrygende Ole Madsen. Lidt senere driblede Jørn Sørensen sig igennem i venstre side og afleverede til holdkammeraten Leif Mortensen, der ubesværet kvitterede med scoringen til 0-2.

Hjemmeholdet fik reduceret i 2. halvleg, men der var tale om en stakket frist, inden københavnerne buldrede videre. Jørgen Ravn stod hvor han skulle, da Leif Mortensen på ny centrede ind mod midten.

Målet til 4-1 hamrede Ole Madsen i målet, da danskerne udnyttede et forsvarskoks. Det blev Jørgen Ravn, der fik lov til at slutte målfesten. Overraskende tog han chancen udefra, og bolden gik i mål som et projektil til alles overraskelse inklusive målscoreren.

Flere af de københavnske spillere var tilsyneladende ved at finde landsholdsformen inden premierekampen mod Østtyskland. 

Ole Madsen laver et klassemål efter et sologennembrud fra midten af banen. Bolden går i nettet til venstre for målmanden (Ritzau Scanpix).

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – solopræstation af fodboldmissilet Ole Madsen skaffede Danmark uafgjort i årets første landskamp

Landsholdet klarede uafgjort 1-1 mod Østtyskland efter en velspillet kamp, hvor danskerne havde det meste af spillet og også de farligste målchancer.

Gæsterne vandt dog skudstatistikken 13-3. Det østtyske føringsmål var en foræring, mens Ole Madsens udligning kort før pausen var af meget høj klasse.

Årets første landshold så sådan ud:

7 gengangere fra det succesfulde OL-landshold

Rigstræner Arne Sørensen havde udtaget 7 gengangere fra til det succesfulde hold, der vendte hjem fra OL med sølvmedaljer.

Den besindige og folkekære Henry From vogtede fortsat målet, mens den høje og ranglede holdkammerat fra AGF Hans Chr. Nielsen besatte pladsen som centerhalf, hvor han på sin sædvanlige effektive måde skulle komme i vejen for så meget som muligt - både langs jorden og i luften.

Den karseklippede anfører Poul Jensen spillede venstre back og lidt længere fremme huserede den altid driftssikre Bent Hansen med det obligatoriske 4-tal på ryggen.

På højre fløj skulle den erfarne Poul Pedersen, der havde spillet 47 landskampe og lavet 17 mål, skabe uro i et internationalt uerfarent østtysk forsvar, mens Vejles mobile og skudstærke Henning Enoksen som forreste innerwing skulle lave mål, gerne med højrebenet, som for en sjælden gangs skyld havde lynet mod Ungarn i Rom.

Den teknisk fremragende Jørn Sørensen var blevet rykket ind på midten som højre innerwing, hvilket var hans favoritplads på klubholdet, men en helt ny rolle på landsholdet. Der var opkøbere for at se på ham fra italienske Bologna FC, forlød det inden kampen.

OL-målscorerne Harald Nielsen (5 OL-mål) og Flemming Nielsen (2 OL-mål) havde skrevet attraktive kontrakter med italienske klubber og kunne derfor ikke udtages, fordi DBU ikke ønskede at gøre brug af de udlandsprofessionelle i modsætning til f.eks. det svenske fodboldforbund.

Guld-Harald sad dog på tilskuerpladserne og skulle skrive en klumme til Ekstrabladet.

Troldmanden Tommy Troelsen med det fine overblik var sat af sit klubhold Vejle Boldklub og var derfor ikke i landskampform, medens højre back Poul ”Løve” Andersen var blevet alvorligt skadet i skulderen i opvisningskampen for Stævnet mod berømte Arsenal FC.

Der var debut til 26årige Bent Krog, der – midt i sin HA-eksamen - skulle løfte opgaven på midtbanen efter Flemming Nielsen. KB-spilleren, der som reserve havde været med til OL 1960, var en fin tekniker og god holdspiller.

Også den anden debutant Poul Mejer havde været med på rejsen til Rom uden at spille. Den uberegnelige Vejle-kant havde ikke alene rekorden for flest spillede B-landskampe (11), men var også med 6 mål topscorer for Danmark i disse reserveholdskampe.

Den erfarne og solide AGF-spiller John Amdisen med 8 landskampe var tilbage som ny højre back efter en pause på 4 år. Han havde vist god form i EC-kampene mod SL Benfica, hvor han bl.a. havde scoret i Lissabon.

Ole Madsen tilbage på landsholdet efter 2 års pause

Den mest interessante spiller var Ole Madsen, der – efter 2 års fravær – gjorde comeback på landsholdet som afløser for Italiensfareren Harald Nielsen. Publikumsynglingen med de hurtige træk og smarte finter genoptog denne søndag i maj en fantastisk landsholdskarriere, der skulle resultere i 42 mål i 51 landskampe.

Rigstræner Arne Sørensen havde været på spiontogt i Leipzig for at se VM-kvalifikationskampen mellem Østtyskland og Holland, der endte 1-1.

De danske landsholdsspillere indtog - et par timer før landskampen - traditionelt søndagsfrokosten sammen og fik i den forbindelse alle væsentlige oplysninger fra spiontogtet over Østersøen. Østtyskerne nærede stor respekt for danskerne, fordi Danmark havde slået Ungarn to gange inden for det sidste års tid.

Imponerende 37.000 tilskuere var mødt op søndag eftermiddag kl. 13.30 i smukt vejr. OL-feberen fra de herlige septemberdage var slet ikke svedt ud i Danmark. Folk ville finde ud af, om Danmark fortsat kunne være med i international fodbold, når to af de største profiler var draget udenlands.

DBU ville ikke spille den østtyske nationalmelodi, så gæsterne hævnede sig med et tidligt føringsmål

Østtyskerne chokstartede med at bringe sig foran efter to minutter - måske som en hævn for, at nationalmelodien af politiske grunde ikke var blevet afspillet inden kampen, fordi Danmark ikke anerkendte Østtyskland som selvstændig stat.

Et tysk hjørnespark fra højre side gik hele vejen på tværs af målet til den bagerste stolpe, hvor halfbacken Waldemar Mühlbäcker (og ikke Herbert Maschke, som der dagen efter stod i aviserne) headede bolden ind. Henry From, der spillede sin sidste landskamp, gik galt af det hårde indlæg. 

02.min – Waldemar Mühlbäcker (0-1) scorer på hovedstød tæt på mål. Et hjørnespark fra Wilfried Klingbiel går på tværs af det danske mål. Ved bagerste stolpe står den østtyske reservespiller Mühlbäcker klar og header ubesværet bolden i mål. Bolden tager stolpen i modsatte side og går ind. Halfbacken Bent Krog griber ikke ind i forhold til sin direkte modspiller.

På en god dag ville Henry From have fistet bolden ud af målfeltet eller over mål, men bolden var skudt af sted som et projektil og overrumplede helt det danske forsvar. 

Det danske spil hang ikke ordentligt sammen i 1. halvleg. Danskerne spillede hurtigere end de magtede og sparkede for mange høje og løse bolde fremad på banen. Den nye højre back John Amdisen, der til dagligt spillede halfback, havde svært ved at finde sin plads over for de teknisk dygtige og hurtige spillere fra Østberlin, Leipzig, Magdeburg og hvor de østtyske spillere ellers kom fra.

Debutanten Bent Krog fra KB skulle vænne sig til tempoet, og venstrefløjen Poul Mejer fra Vejle kom kun sjældent med i spillet.

De østtyske angribere fik 3-4 gode muligheder i 1. halvleg. Størst var chancen til højre wing Günther Wirth, der opfangede en svag tilbagelægning fra backen Poul Jensen og blot skulle skyde bolden i mål, men i stedet ramte sidste mand Hans Chr. Nielsen i fødderne.

Danskerne fik også bolden i nettet, men Henning Enoksens flotte flugtskud blev korrekt annulleret for offside af den udmærkede norske dommer Leif Gulliksen.

Flot udligning kort før halvlegspausen

Til sidst i halvlegen lykkedes det for Danmark at udligne.

44.min – Ole Madsen (1-1) laver et klassemål efter et sologennembrud fra midten af banen. Ole Madsen har modtaget bolden fra målmanden Henry From, der på kanten af straffesparksfeltet har kastet bolden ud til den danske superangriber. Efter boldmodtagelsen trækker HIK-angriberen hurtigt frem ad banen omgivet af østtyske spillere og trækker til slut venstre om centerhalfen Werner Heine, der halser et skridt bag efter. Med venstrebenet skyder Ole Madsen derefter diagonalt lige uden for straffefeltet. Bolden går i nettet til venstre for målmanden.

I 2. halvleg spillede danskerne meget bedre og havde flere gode afslutninger bl.a. et hovedstød af Poul Mejer på stolpen. Mejer havde ikke set meget til bolden ude på fløjen, så han var rykket ind på midten, hvor han modtog en fin aflevering fra holdkammeraten Henning Enoksen.

Højre wing Poul Pedersen var også tæt på scoring, da den østtyske målmand Karl-Heinz Spickenagel kastede sig i fødderne på ham. Bolden sneg sig lige forbi målstolpen.

Ole Madsen ramte målmanden med et farligt skud, og det efterfølgende skud på riposten gik tæt forbi mål. I 2. halvlegs første 20 minutter lå et dansk føringsmål i luften, men ind ville bolden ikke.

Kampen fladede ud til sidst på den knoldede, hårde bane, der ikke bekom nogen af holdene vel. Østtyskerne fik overtaget i det sidste kvarter, og i kampens sidste minut var det nær blevet en østtysk sejr.

Den 19årige Peter Ducke kom for blankt mål, men Henry From viste sin klasse og fik pareret skuddet med sin ene støvle, mens han lå udstrakt med hænderne strakt ud til siden.

Ole Madsen var den bedste dansker på dagen og lavede et fremragende solomål, der bekræftede, at Madsen have nogle unikke kompetencer på en fodboldbane.

Jørn Sørensen var udset til at være landsholdets strateg, men faldt aldrig ind i rollen. Henning Enoksen arbejdede hårdt og havde flere gode afslutninger.

Den danske midtbane kom aldrig til at fungere

På midtbanen gjorde debutanten Bent Krog og den erfarne Bent Hansen det udmærket, men det kneb med at ramme en medspiller med de korte afleveringer. I det hele taget var spillet på midten af banen Danmarks største problem. Den indbyrdes forståelse mellem halfbackerne, wings og innerwings manglede, selv om spillerne enkeltvis gjorde det udmærket.

Forsvaret slap nogenlunde fra kampen. Målmanden Henry From viste høj klasse og lagde op til det danske mål ved at kaste bolden ud til Ole Madsen, der herefter begyndte på sit soloridt. ”Man har vel boldøje” triumferede AGF-målmanden efter kampen om den gennemtænkte iscenesættelse af Ole Madsens stormløb.

Landstræner Karl Soos for det østtyske landshold var meget tilfreds. Han fandt indsatsen og resultatet langt over forventning for sit unge mandskab og var tilfreds med, at holdet i København foran et meget fair publikum kunne spille uafgjort mod de olympiske sølvvindere.

Den norske dommer Leif Gulliksen ledede kampen udmærket og måtte assistere sin ene linjevogter, der var ramt af et maveonde. Flere tilskuere havde set, hvordan den uheldige linjevogter kastede op på banen i løbet af 2. halvleg.

Danmarks Radio viste ikke kampen i TV. Der havde dog været drøftelser mellem DBU og DR om en transmission. De danske TV-kikkere kunne i stedet fornøje sig med en forskudt transmission af VM-kvalifikationskampen mellem Sverige og Schweiz kl. 18.15 med Niels Christiansen ved mikrofonen. Kampen endte 4-0 til Sverige.

Transmission fra landskampen stod Radioens P1 for fra kl. 13.20, hvor hele kampen blev transmitteret.

Søndag den 28. maj 1961: Østtyskland U-Danmark U 2-1 (2-0)

Ungdomslandskamp på Ostsee Stadion i Rostock – ringe dansk kampindsats fik DBU-ledere til at klage deres nød

Ungdomslandsholdet havde høj prioritet i DBU. Som regel arrangerede unionen træningskampe for spillerne under 23 år, når A-landsholdet skulle i ilden – både i forhold til de faste nordiske opgør og i forhold til øvrige landskampsmodstandere.

En trio bestående af Søren Agerschou, Erik Hansen og Johannes Bodilsen stod for udtagelsen af ungdomsholdet, medens den respekterede træner Ivan Jessen havde ansvaret for opladningen til kampene.

Holdleder Ivan Jessen & Co var draget over Østersøen med følgende besætning:

Toptrænede østtyskere havde nemt ved at få overtaget

En flok toptrænede østtyskere havde let ved at slå Danmark i eftermiddagskampen i Rostock. Det var især i 1. halvleg tydeligt, at værterne kom lige fra en uges intensiv træningslejr.

Danmark var én lang skuffelse hele kampen igennem, selv om gæsterne faktisk vandt 2. halvleg med 1-0. Medlem af Udtagelseskomiteen Erik Hansen sagde efter kampen bramfrit, at ingen af U-spillerne havde en chance for at komme på landsholdet mod Sverige, der var landsholdets næste opgave.

I de første fem minutter så det ellers fornuftigt ud for de danske ungdomsspillere.

Den sprudlende KB-wing Leif Mortensen brød et par gange let igennem det usikre tyske forsvar og skabte uro i de bagerste geledder.

Momentet gik dog tabt, da den danske målmand Bent Jørgensen tabte en bold for føddernes af østtyskerne. Lokalyndlingen J. Ernst udnyttede skånselsløst det gode tilbud.

Østtyskerne fik nu gennem deres større hårdhed og bedre kampvilje fuldstændig overtaget og pressede de tamme danskere i bund. Inden den halve time stod der 2-0 på tavlen på en hovedstødsmål af Henning Frenzel, der umarkeret kunne score bag et slapt forsvar.

2. halvleg udviklede sig en skuffende forestilling for begge parter. Danskerne spillede fortsat det ringeste gennem lang tid, og østtyskerne faldt mere eller mindre sammen i rent søvngængertempo. Den danske bænk prøvede med tilråb og opmuntringer at få gang i danskerne, men spillet kom ikke til at flyde.

KB´s Jørgen Ravn stod for reduceringsmålet

Eneste opmuntring var det danske reduceringsmål et kvarter før tid, som den effektive Jørgen Ravn iskoldt satte ind, da han efter en dribletur placerede bolden tæt op ad stolpen.

Hverken de danske halfbacks eller innerwings kunne binde spillet sammen til en helhed. Angrebsspillet eksisterede slet ikke, fordi de danske wings blev holdt fuldstændig i skak af deres hurtigere modstandere.

Det værste var dog danskernes ringe kampindsats. DBU-lederne klagede efter kampen deres nød over, at spillerne hverken havde fulgt den lagte taktik eller kæmpede for sagen.

Bedste rød-hvide spiller endte med at blive fynboen Per Jacobsen, der som sædvanlig kæmpede det bedste han kunne. Esbjerg-backen Jens Jørgen Hansen slap også helskindet fra den skuffende affære.

Brønshøjs Erik Nielsen afværger en farligt angreb, men 3 gange gjaldede Gooool fra de 30 radiojournalister (Ritzau Scanpix).

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – tre gange fik de brasilianske radiojournaliser mulighed for at råbe deres glæde til hjemlandets lyttere.

Alliancen var en sammenslutning af de mindre storkøbenhavnske klubber samt en række sjællandske klubber. Mange københavnske spillere fik gennem Alliancen mulighed for at komme med på spændende udlandsrejser til Østeuropa og Asien.

Det brasilianske klubhold Grêmio Foot-Ball Porto Alegrense var et tophold i den bedste nationale række med flere tusinde begejstrede fans i hjemlandet.

Alligevel var det noget overraskende for arrangørerne, at 35 brasilianske radiostationer havde meldt deres ankomst til pressetribunerne i Idrætsparken for at dække kampen. De entusiastiske radioreportere havde formodentlig været med hele vejen rundt på Gremios Europa-turne.

Alliancen havde forstærket sig med OL-målmanden Henry From, der tilmed fyldte 35 år på kampdagen.

Følgende 11 spillere løb ind på banen til bifald fra de 14.700 tilskuere:

Tabet af den sygdomsramte Ole Madsen var for stort for værterne

Bifaldet fortonede sig dog en del, da publikum opdagede, at den forgudede Ole Madsen ikke var med på banen. Publikumsynglingen lå nemlig hjemme i sin seng med høj feber og havde meldt afbud samme dag.

Selve kampen var heller ikke noget særligt. Gæsterne, der spillede et teknisk fremragende og sobert spil, vandt nemt 3-0 uden at spille sig ud.

De brasilianske radiojournalister fik heldigvis mulighed for 3 gange at skrige Gooooooooaaaaal ned i mikrofonen til stor glæde for lytterne derhjemme. To af målene var et resultat af forsvarsfadæser.

Alliancen spillede med to spydspidser, men da brasilianerne dækkede af med to forsvarere i midten i deres karakteristiske 4-2-4-system, kom Egon Hansen og Bent Løfqvist aldrig igennem.

Bedste underholdning stod den brasilianske venstre back for. I løb og bevægelser mindede han om den folkekære skuespiller Dirch Passer og kunne samtidig diske op med finurlige finter og flotte bravurnumre. Til tider følte det talstærke publikum sig mere hensat til cirkus end fodbold.

Efter kampen gik spekulationerne mest på, hvordan Alliancen – med det skuffende spil – ville klare sig på den store fodboldturne til Sovjetunionen senere på sommeren. Håbet var, at et par spillere udefra samt Ole Madsen ville kunne forstærke holdet væsentligt.

Onsdag den 07. juni 1961: Esbjerg fB-Gremio FB 2-0 (1-0)

En lille uge senere den 7. juni sørgede Esbjerg fB for en sensation, da de slog Gremio FB med 2-0.

De sejt kæmpende vestjyder med centerhalf John Madsen i spidsen og med enkelte forstærkninger udefra formåede at holde sydamerikanerne fra fadet. Målscorere for hjemmeholdet var Carl Emil Christiansen og Carl Bertelsen.

Kampprogram udgivet af Fyns Stiftstidende med holdopstillinger og tipskupon

Lokalunionskamp på Odense Stadion – det forstærkede AGF-hold vandt sikkert over skuffende fynboer

I Odense tørnede landets to bedste unionshold sammen i et klassisk prestigeopgør. Det var unionskamp nr. 48 mellem Jylland og Fyn.

Gæsterne fra JBU, der havde indskrevet 7 spillere fra mesterholdet AGF, mønstrede følgende hold:

Det fynske publikum begyndte i ren skuffelse at heppe på førerholdet B1913

Det stærkt AGF-prægede jyske hold tog revanche for sidste års nederlag og vandt uden diskussion en klar sejr.

Fynboerne var en stor skuffelse for de mange tilskuere, der på et tidspunkt gav højlydt udtryk for deres frustration over hjemmeholdet. Publikum begyndte taktfast at heppe på bysbørnene fra B1913, der havde vundet forårssæsonen i 1. division og derved retten til at repræsentere Danmark i den store Europa Cup for Mesterhold.

Ingen af de fynske spillere kom nærmere landsholdet efter den bedrøvelige indsats. Forventningerne var store til den nye angriber Bent Løfqvist, der havde været en af forårets mest omtalte spillere, men man så ikke meget til den målfarlige B1913-spiller.

Jylland kom foran efter 25 minutter. OB-målmanden Finn Sterobo kom for langsomt ned til et langskud fra den vævre AGF-innerwingen Ove Sørensen, der var på ungdomslandsholdet.

I 2. halvleg øgede Henning Enoksen til 2-0 på et af sine karakteristiske langskud fra 35 meters afstand. OL-reservemålmanden Finn Sterobo lod sig igen overraske af et skud, som han burde have været over.

I de sidste 10 minutter kom der lidt mere gang i det fynske angreb. Det skyldtes bl.a. at jydernes målmand Henry From mistede overblikket og var ude på nogle gevaldige skovture. En af dem førte til et straffespark, som ungdomslandsholdsspilleren Helge Jørgensen udnyttede.

Efter kampen drog alle spillere og ledere til Blommenslyst Kro uden for Odense. Medens de spændte spillere fik en bid brød, kundgjorde provinsunionernes udtagelseskomite, hvilke spillere den kommende weekend igen skulle tilbage til Odense til kampen mellem Provinsen og København.

En afslappet Henry From i Idrætsparken, men udtagelseskampen var en af hans mindre succesfulde i en flot karriere (Walther Månsson/Scanpix)

Udtagelseskamp på Odense Stadion – landsholdsmålmand Henry From indkasserede tre mål på under en halv time og røg af landsholdet

Kampen på Fyn var en regulær udtagelseskamp i forhold til årets svenskerkamp, der søndagen efter skulle spilles i København.

Det var 17. gang, at de to hold stod overfor hinanden siden det første møde i 1941. København havde fortsat et lille overtag med otte sejre mod 6 nederlag.

På jydernes hold optrådte noget overraskende den 34årige veteran Jens Peder Hansen, der havde spillet sin første landskamp helt tilbage i 1949. Esbjerg-spilleren var kommet med på JBU-holdet efter afbud, men stod nu sensationelt på spring til at vende tilbage til landsholdet.

Provinsen stillede med følgende rutinerede hold med fire AGF-spillere:

Gæsternes frygtindgydende angrebskæde

Københavnerne stillede med en frygtindgydende angrebskæde, der i realiteten kunne træde direkte ind på landsholdet til kampen mod Sverige. De fire KB-spillere havde et indgående kendskab til hinanden fra 1. division og Stævnet foruden et teknisk format, der talte sit eget sprog.

Det skrappe KB-angreb havde scoret ikke mindre end 38 mål i 1. division.

Ole Madsen var selvskrevet til landsholdet, fordi HIK-angriberen med sine fantastiske ryk kunne lave ravage i det svenske forsvar.

København var tæt på at være en ren KB-opstilling med ikke mindre end 7 spillere fra Frederiksberg-klubben på grønsværen:

Hattrick gav succes for ung KB-angriber

Udtagelseskampen blev en utrolig triumf for den 21årige frontangriber Jørgen Ravn, der sænkede Provinsen med et flot hattrick. Provinsens erfarne målmand Henry From blev skudt helt i sænk og blev efter kampen droppet som landsholdets målmand.

Sejren til københavnerne var lidt i overkanten i forhold til spillets fordeling.

København kom foran allerede efter 4 minutter. Uden tøven sendte den store Jørgen Ravn en jordstryger af sted. Skuddet overrumplede fuldstændigt Henry From, der ikke nåede ned til skuddet.

6 minutter senere driblede Jørgen Ravn sig fri midt for mål. Med en mikroskopisk ankelbevægelse piskede den bjørnestærke forward bolden af sted mod det samme hjørne som sidst. Denne gang nåede OL-målmanden ned til bolden, der dog uheldigvis gik mellem hænderne på keeperen.

I det 25.minut lynede Jørgen Ravn for tredje gang. Han modtog en aflevering fra den veloplagte Bent Hansen. KB-forwarden trak igen kort bolden over til venstre fod og med en lynsnar bevægelse sendte Ravn et missil af sted.

Denne gang sad bolden oppe i krogen uden chance for Henry From, der på denne sorte dag havde indkasseret 3 mål på under en halv time.

Uheldige Henry From var impliceret i alle fire mål til københavnerne

I 2. halvleg kom Provinsen bedre med og havde flere nærgående forsøg. Et målmandsdrop af Henry From gav dog Provinsen knockout-slaget.

OL-helten tabte et indlæg for fødderne af farlige Jørgen Ravn, der koldblodigt løftede den løse bold tilbage til en fri Ole Sørensen, der kvitterede ved at flugte bolden i kassen.

Københavnerne var gennem hele kampen bedst i marken takket været KB´ernes bedre indbyrdes forståelse. Hovedstadsholdet placerede sig bedre og var hurtigere på bolden.

Værterne savnede overrumplingsmomenter og sammenhæng i opspillet. Provinsholdets angrebsleder Jens Peder Hansen prøvede at binde spillet sammen på midten, men angrebsspillet kom aldrig til at hænge sammen. Angrebet led tydeligt under manglende indbyrdes kendskab og forståelse.

Den grå eminence fra AGF Jørgen Olesen afslørede en god placeringsevne og arbejdede hårdt for sagen, men kunne ikke bringe det afgørende moment.

De fem medlemmer af udtagelseskomiteen havde efter kampen fået noget at tænke over. Efter et møde på Odense Stadion udtog UK tre debutanter – målmanden Erik Gaardhøje i stedet for den svage Henry From, backen Henning Helbrandt og angrebsstrategen Ole Sørensen.

Kritikken i pressen gik først og fremmest på, at den superfarlige Jørgen Ravn burde have været udtaget som frontangriber i et forstærket KB-angreb.

Søndag den 11. juni 1961: BK Frem-CR Vasco da Gama 1-4

I Københavns Idrætspark overværede 13.200 det kendte brasilianske klubhold CR Vasco da Gama i fuld udfoldelse mod et forstærket Frem-mandskab, der i anledning af klubbens 75års jubilæum havde inviteret den attraktive modstander.

Brasilianerne med den berømte Hilderaldo Bellini som forsvarsdirigent vandt sikkert 4-1 over et københavner-mandskab, der aldrig fik bugt med nerverne.

Uofficiel træningskamp på Aalborg Stadion – 3 måls-skytten Ole Sørensen forhindrede ydmygelse af landsholdet

Det var den nye spiller Ole Sørensens tre flotte mål, der reddede landsholdet fra en katastrofe mod det undertippede 2. divisionshold fra Aalborg Boldklub.

Den 23årige københavner ville ikke stå tilbage i antal mål i forhold til sin klubkammerat Jørgen Ravn, der havde lavet hattrick den foregående søndag mellem København og Provinsen.

Landsholdet mødte op i følgende startopstilling:

Et landshold på fallittens rand

15.000 tilskuere på Aalborg Stadion så, hvordan det unge AaB-mandskab med fem spillere under 20 år fuldstændig svingede taktstokken over landsholdet fra kampens begyndelse.

Landsholdet agerede nærmest på fallittens rand med primitivt, usammenhængende spil. Alene den debuterende målmand Erik Gaardhøje fra Esbjerg forhindrede landsholdet i at komme alvorligt på hælene.

Den høje, atletiske målmand, der havde afløst legenden Henry From, kunne dog ikke forhindre ålborgensernes dygtige halfback Egon Berthelsen i at bringe sit hold foran på et smukt langskud.

Det skete efter 10 minutters stormløb mod Hans Chr. Nielsen & Co i forsvaret, der især havde besvær med den unge Kjeld Thorst, der overbevisende organiserede AaB’s angrebsspil.

Det var slet ikke efter fordeling af spil og chancer, at KB-innerwingen Ole Sørensen udlignede efter et kvarter. Han trykkede resolut af, da han modtog bolden midt for mål.

Bolden strøg ind ved stolpen uden chance for OL-veteranen Henry From, der i dagens anledning passede målet for AaB. Den ordinære målmand Kaj Poulsen var optaget på ungdomslandsholdet.

De unge ålborgensere havde mest ære af opgøret

5 minutter sendte den genkomne elegantier Jens Peter Hansen en bold ind foran AaB-målet, hvor Ole Sørensen befandt sig i fri position. Henry From kom farende ud, men KB-spilleren skød elegant bolden op i det nærmeste målhjørne.

På det tidspunkt i 1. halvleg burde der have stået 3-1 til AaB, men i stedet førte landsholdet ganske ufortjent 2-1. Tilskuerne havde ikke set meget til den populære Ole Madsen, der var sendt ud på højre fløj, hvor han ikke kunne finde sig til rette. Det havde også været et problem i kampen mod Provinsen.

Den danske midtbane med Bent Krog, KB og Bent Hansen, B1903, kørte også på pumperne og fik slet ikke sat sig på de påtrængende ålborgensere.

Ole Sørensen fuldende sit hattrick efter 25 minutter i 2. halvleg. Han skød på mål fra 25 meters afstand – en Ole Sørensen specialitet. Bolden gik ind tæt på stolpen. Vejle-angriberen Henning Enoksen havde ikke succes som centerforward.

I enhver spilsituation skulle bolden føres over til venstrebenet. Det hæmmede opspillet og mange bolde gik tabt på den konto. Tid sidst sad publikum og sukkede efter den målfarlige københavner Jørgen Ravn.

Landsholdet bevarede skindet på næsen og undgik en ydmygelse. Det var dog AaB, der havde mest ære af kampen. Det unge AaB-hold spilede mere end op med landsholdet i en time, og kun landsholdets bedre form og fysik tippede kampen over i 2. halvleg.

Der kunne ikke spores optimisme hos ledere, trænere og spillere inden landskampen mod Sverige, der skulle spilles fem dage senere i Københavns Idrætspark.

Tirsdag den 13. juni 1961: Roskilde-Danmark U 2-4 (1-1)

Ungdomslandsholdet spillede samme aften en træningskamp mod 3. divisionsklubben Roskilde Boldklub, der var forstærket med bl.a. Køges Egon Rasmussen fra B-landsholdet.

Sjællænderne formåede at holde den stærke KB-topscorer Jørgen Ravn nede, så han ikke kom på måltavlen. Hvad jyderne ikke havde formået i unionskampen, lykkedes til overmål for Roskilde-mandskabet. Værterne kunne dog ikke forhindre U23-spillerne i at vinde en sikker sejr på 4-2.

Værterne kom foran, men i 1. halvlegs sidste minut skabte Køges talentfulde Hans Andersen balance i regnskabet. I 2. halvleg scorede den hurtige wing Leif Mortensen, Hans Andersen igen og AB´s Erik Nielsen, inden Roskilde til sidst fik lov til at pynte på resultatet.

Ungdomslandsholdet spillede bedst i 2. halvleg og rykkede for alvor forbi Roskilde i de sidste 45 minutter.

Det danske landshold klar til kamp og med tårnhøje forventninger (Mogens Berger/Scanpix)

Nordisk mesterskab 1960-63 i Københavns Idrætspark – svenskerne vandt igen trods dansk overvægt og flest målchancer

52.486 forventningsfulde tilskuere med Kong Frederik IX i spidsen så Danmark tabe kampen til Sverige på 2 ærgerlige mål, der burde have været forhindret.

Ved det første mål blev et skud fra Rune Börjesson afrettet, så bolden snød Erik Gaardhøje, der vogtede det danske mål. Ved det andet mål kastede Esbjerg-keeperen sig for sent til et fladt skud.

Tilskuerne huskede også kampen for 4 straffespark til Danmark, der ikke blev dømt.

Der blev sat officiel tilskuerrekord i Danmark denne søndag eftermiddag, hvor de rød-hvide var i følgende startopstilling:

Ung Esbjerg målmand afløste OL-legenden Henry From, der gik glip af stor afskedskamp for landsholdet

37årige Henry From havde op til kampen proklameret, at det var hans sidste landskamp, hvis han blev udtaget. Det kom bag på alle, at udtagelseskomiteen med E. Spang Hansen i spidsen valgte helt at vrage den brillante målmand, der havde stået sikkert i sine 31 landskampe.

Det havde haft afgørende betydning, at Henry From havde leveret en rædsom præstation i den traditionelle udtagelseskamp mellem København og Provinsen.

Henry From fik derfor ikke en rigtig afskedskamp foran det danske hjemmepublikum, men var med som reserve.

I målet debuterede 22årige Erik Gaardhøje fra det kommende mesterhold Esbjerg fB. Gaardhøje havde været med til OL i Rom som førstereserve. Han var en meget bevægelig målmand – høj, atletisk og med lynsnare bevægelser både på stregen og ude i feltet.

En anden OL-deltager Henning Helbrandt, der heller ikke var kommet i kamp i Rom, indtog pladsen som højre back.

Den 26årige spiller optrådte til daglig i KB og var kendt for sine dristige tilbagelægninger til sin målmand, men var også anerkendt som en hurtig og konditionsstærk spiller, der ikke lod sig kyse af at stå over for udenlandske stjernespillere, når han f.eks. optrådte på Stævnets hold.

Endelig var der debut til en ung, spændende midtbanespiller fra KB. Ole Sørensen havde de lange præcise afleveringer som spidskompetence og havde i den forudgående træningskamp mod AaB i Aalborg scoret alle tre mål for landsholdet i 3-1 sejren over 2. divisionsholdet.

Landskampen mod Sverige var også jubilæumskamp nr. 25 for OL-holdets centerhalf Hans Chr. Nielsen. Som 33årige sang den høje AGF-spiller på sidste vers i landsholdsregi.

Udtagelseskomiteen havde også overrasket ved at sætte højrefløjen Poul Pedersen af landsholdet. Århusianeren stod ellers over for at sætte landskamprekord i Danmark med 48 landskampe. Hans plads på fløjen blev overtaget af den genkomne Ole Madsen.

Veteranen Jens Peter Hansen fra Esbjerg fik comeback som højre innerwing efter et godt forår i Danmarksturneringen. Den populære og driblestærke kantspiller havde debuteret for landsholdet i 1949 og havde bl.a. været med til OL 1952 i Finland.

Fremme som centerforward lå den hårdt skydende Henning Enoksen, der skulle sørge for mål, medens Jørn Sørensen atter var rykket ud på venstre fløj efter det mindre heldige eksperiment som højre innerwing i den forudgående kamp mod Østtyskland.

Tidligt svensk føringsmål på forkølet skud gav varsel om kampens udfald

Ærgerligt for Danmark kom Sverige tidligt foran.

07.min – Rune Börjesson (0-1) scorer fladt ved højre stolpe på et forkølet skud, der afrettes af halfbacken Bent Krog. Den svenske venstre innerwing skyder på kanten af straffesparksfeltet. Mellem målet og svenskeren står adskillige danske forsvarsspillere godt posteret, så situationen er ikke farlig. Skuddet ville ikke have voldt Erik Gaardhøje problemer, men da det afrettes af en dansk fod, bliver Esbjerg-målmanden helt overrasket. Liggende mod venstre, hvor bolden skulle være på vej, kan den unge esbjergenser se, at bolden går ind ved højre stolpe. 

Danskerne lod sig ikke slå ud af målet, men spillede en glimrende 1. halvleg med flere gode forsøg. Den svenske målmand Bengt ”Zamora” Nyholm havde betydeligt mere at bestille end den danske debutantmålmand.

Danskerne var jævnt overlegne og dominerede overraskende spillet på midten af banen, hvor de svenske halfbacks traditionelt altid havde haft overtaget. Den svenske midtbane blev helt sat ud da afspillet af de 2 x Bent – Krog og Hansen, der også deltog i kombinationerne på svenskernes banehalvdel.

Der var optræk til straffespark til landsholdet allerede efter 9. minutters spil, da målmanden Bengt Nyholm skubbede Henning Enoksen i ryggen med tydeligt, fremstrakte hænder, da den danske angriber var ved at gå i luften på et hjørnespark.

Ole Madsen blev igen fældet efter en halv times spil af wingen Lennart Backman, da han var ved at slippe fri i feltet og skulle til at aflevere ind mod midten til en fri medspiller.

Forseelsen var indiskutabel, men fordi det lykkedes Madsen at holde sig på benene, fløjtede den norske dommer ikke. Straffesparket var måske blevet dømt, hvis den 171 cm høje angriber, var trimlet omkring.

Endelig blev der begået straffespark mod Jørn Sørensen. I venstre side skubbede KB-angriberen bolden fikst forbi hurtige Orvar Bergmark og var på vej mod mål, da den erfarne svensker stak en fod ud. Sørensen mistede balancen, så bolden røg ud over baglinjen.

Efter pingpong-spil med Ole Sørensen fik elegante Jørn Sørensen en stor mulighed, men den svenske målmand Bengt Zamora stormede ud af målet, så KB-spilleren skød i nettet.

Der var andre gode danske forsøg, medens målmand Erik Gaardhøje - udover målet – kun måtte i aktion en enkelt gang, da han fistede et skud fra højre wing Bengt Berndtsson over målet.

Dansk føring eller uafgjort havde været mere rimeligt ved halvleg

Det var overhovedet ikke rimeligt, at Danmark var nede 0-1 ved halvleg.

I 2. halvleg foretog rigstræner Arne Sørensen en taktisk ændring. Ole Madsen blev rykket ind på midten, medens Enoksen rykkede ud på venstre fløj. Madsens plads som højre wing blev overtaget af Jørn Sørensen.

Det resulterede i et dansk mål, fordi Ole Madsen klart var farligere på midten, men det svækkede også angrebet generelt, fordi både Enoksen og Sørensen kom til at spille på pladser, som de var uvante med. Danskerne var også farligere og skabte flere målchancer i 1. halvleg end i 2. halvleg.

I starten af 2. halvleg fik svenskerne overtaget – for første gang i kampen. Gaardhøje kom på arbejde. Overtaget udmøntede sig i det andet svenske mål, inden det første kvarter var gået.

58.min – Rune Börjesson (0-2) scorer på et fladt skud, der er placeret tæt på højre stolpe - igen. Han finter mod højre, men trækker venstre om backen Henning Helbrandt, der kommer for sentmed sin tackling, så svenskernes bedste angriber kan afslutte og derved blive dobbeltmålscorer. Målmand Erik Gaardhøje reagerer lidt langsomt på både spilsituationen og det efterfølgende skud, som ikke er overraskende.

Reduceringsmålet af Ole Madsen 3 minutter senere fik dog danskerne tilbage i kampen.

61.min – Ole Madsen (1-2) laver et smukt gennembrud fra midten af banen efter aflevering af Jens Peter Hansen. HIK-angriberen modtager bolden midt på banen, og på sin karakteristiske måde med hovedet dukket ned mellem skuldrene og øjnene på bolden trækker Madsen bolden frem mod det svenske mål, mens han bliver angrebet fra forskellig side. Til sidst trækker Ole Madsen højre om centerhalfen, og inde i straffesparkfeltet skyder han hårdt med højrebenet mod det lange hjørne. Bolden går i nettet til højre for målmanden.

”Da jeg nåede den hvide plet i straffesparksfeltet, vidste jeg, at der skulle fyres”, sagde spirrevippen, der på ny viste sig som en angriber på et meget højt internationalt niveau.

Senere i halvlegen headede Jørn Sørensen forbi målet på en aflevering fra Henning Enoksen. Samme Enoksen var tæt på, da han afsluttede med hovedet. Det var alle gode forsøg, men danskerne spillede sig ikke til de helt åbne målchancer.

Publikum skreg på dansk straffespark fire gange i løbet af matchen

20 minutter før tid skreg 50.000 tilskuere på straffespark, da lynhurtige Ole Madsen blev slået ned af Lennart Wing, der spillede venstre back. Det skete på et tidspunkt, da den svenske målmand havde slået bolden ud i spil igen efter at have reddet et forsøg fra Ole Madsen, der var tumlet hen over den liggende målmand.

Lennart Wing svingede sin albue ind i nakken på den danske målscorer, da han var på vej op igen – måske i irritation over, at den pågående angriber hårdt havde udfordret målmanden. Ole Madsen faldt til jorden halvt bevidstløs under publikums højlydte protester.

Det så alvorligt ud. Madsen lå helt udstrakt på maven med ansigtet i jorden, mens publikum brølede af raseri over den svenske udåd.

Enkelte tilskuere begyndte at entre banen for at tage sagen i egen hånd, men den norske dommer Arnold Nilsens fløjte var tavs. Efter kampen redegjorde den kontroversielle dommer om forløbet: ”Jeg så intet af situationen.

Den var udspillet, da Ole Madsen var ved at rejse sig op efter konfrontationen med den svenske målmand, så jeg havde fokus mod bolden, som fortsat var i spil.”

Til sidst var det svenskerne, der appellerede for straffespark, da Henning Helbrandt nedlagde den indskiftede Rolf Wetterlind. Det var kampens femte straffespark, der ikke blev dømt af Arnold Nilsen.

Debutantmålmanden Erik Gaardhøje klarede sig godt. Han havde forbavsende lidt at lave, men måtte indkassere to mål, som næppe kunne bebrejdes ham, men som han på en god dag havde reddet. Foran stod et stærkt forsvar med jubilaren Hans Chr. Nielsen i centrum og to påpasselige backs, der sad på de svenske wings.

Den dansk midtbaneduo var kampens bedste

Midtbaneduoen Bent Krog og Bent Hansen gjorde det fremragende og blev placeret som nr. 1 og 2 på Ekstrabladets rangliste. I sin kun 3 landskamp spillede Bent Krog utrætteligt og klogt.

De to spillere supplerede hinanden glimrende og forstod i hele kampen at afdække hinanden defensivt, hvis den ene stødte frem. De formåede samtidig at bremse de svenske angribere, så svenskerne aldrig rigtig kom i gang i den kamp.

Nøglen til den danske spiloverlegenhed var den gode midtbane. Problemet var i den sammenhæng også, at de to innerwings Ole Sørensen og Jens Peter Hansen lå for langt tilbage. Det gav en stærk, dansk domineret midtbane, men de to innerwings manglede ofte i angrebet.

Dominansen på midtbanen blev derfor på bekostning af angrebet, hvor Henning Enoksens skudstyrke i 1. halvleg og Ole Madsens dynamiske enmandshær i 2. halvleg ikke kunne sikre Danmark en sejr.

Ole Sørensen startede godt og spillede en fin 1. halvleg, men gik helt i stå i 2. halvleg. Kræfterne slog tilsyneladende ikke til en hel landskamp.

Veteranen Jens Peter Hansens comeback var ikke nogen succes. Han prøvede at sætte spillet op med fikse driblinger og smarte afleveringer, men det førte ofte til, at opspillet blev omstændeligt og ikke var direkte nok.

Værst var det, at de to innerwings ikke var målfarlige nok. Danskerne undlod at skyde direkte på mål i de situationer, hvor muligheden var til stede. Det var skuffende i lyset af, at netop Ole Sørensen, J.P. Hansen og Jørn Sørensen var kendte for at have skud i støvlen.

10 danske skud på mål var for lidt i forhold til den svensk effektivitet

Danmark præsterede samlet set langt over forventningerne. Danskerne havde 10 skud på mål mod svenskernes 4 skud, hvor altså de to gik i mål. De fleste journalister var ængstelige for resultatet før kampen bl.a. på baggrund af en sløj indsats i træningskampen mod AaB.

Danskerne var uheldige, mens Sverige fik to heldige mål. Danmark blev også snydt for 4 straffespark. I den sidste ende gik det som det plejede mod Sverige i 60´erne. Danmark tabte med ære!

Danmarks Radio transmitterede de sidste 20 minutter direkte i TV med Gunner Nu Hansen som kommentator fra kl. 14.50. Danmarks Radio tilbød DBU at købe hele kampen for 50.000, - kr., men på det tidspunkt var landskampen ikke udsolgt, så DBU sagde nej tak.

Senere på aftenen kl. 20.15 var der et kvarters højdepunkter. P1 var som sædvanlig på pletten direkte fra kl. 13.20.

Da landskampen efterfølgende blev helt udsolgt i forkøb, fandt DBU det ikke rimeligt over for de betalende tilskuere, at kampen blev transmitteret.

Den uforløste landskamp, hvor danskerne havde fortjent sejren, dominerede avisernes overskrifter mandag den 19. juni 1961.

En anden nyhed var at Harald Nielsens veninde Rudy Hansen, der var kendt som Mie i Far til Fire-filmene, var blevet kvæstet i et trafikuheld. Hun var sammen med Volmer Sørensen på vej fra Nordsjælland til kampen i Københavns Idrætspark.

Den populære skuespillerinde, der senere giftede sig med Guld-Harald, fik bækkenbrud, da hun blev slynget ud af bilen.

Søndag den 18. juni 1961: Sverige B-Danmark B 3-3 (3-3)

B-landskamp på Karlshamn Stadion – god moral og hårdt spil sikrede Danmark uafgjort i Blekinge

Den nye landstræner Kaarlo Niilonen med finske rødder og med en trænerfortid i flere jyske klubber drog til Sverige med følgende spændende hold, der havde flere stærke profiler fra de førende klubber i Danmarksturneringen.

Alle seks mål blev scoret i 1. halvleg

I den kendte svenske havneby Karlshamn i Blekinge fik de godt 7.000 tilskuere en 1. halvleg med masser af god fodbold og seks mål og en 2. halvleg med slagsmål og hårdt spil.

Det danske B-landshold oplevede en forfærdelig start på kampen. Efter 13. minutter var Danmark bagud med to mål. Da det så mest sort ud, headede den formstærke Bent Løfqvist en hjørnespark fra Køges Egon Rasmussen i målet. Det fik dog ikke hjemmeholdet til at gå i stå. Vigar Bartholdsson snuppede bolden fra den ellers pålidelige Esbjerg-halfback Egon Jensen og scorede sikkert til 3-1.

I de følgende minutter kulminerede dramaet. Først snød den finske dommer Orjo Pättiniemi danskerne for et straffespark, men lidt senere kom han alligevel til at pege på pletten – den midt på banen.

Egon Rasmussen, der ellers fik flere spark over benene, reducerede på en medløbsbold fra Villy Schøne og lidt senere udlignede den uberegnelige John Njor. AB-spilleren demonstrerede på ny som i Stævnets kamp mod Arsenal FC, at han havde skud i støvlen. Langt ude fra piskede han læderet op i trekanten.

I 2. halvleg fik højre back John Madsen en advarsel for at obstruere spillet, og Egon Rasmussen humpede rundt på banen. Værre gik det for den svenske målmand, der efter et spark over benet måtte lade sig udskifte. Synderen var fynboen Bent Løfqvist. 

Danmark viste høj moral. Bagud med to mål formåede de kampberedte gæster at komme igen. Uafgjort på udebane mod de svenske favoritter var udmærket og under alle omstændigheder bedre end A-landsholdets resultat.

Søndag den 18. juni 1961: Sverige U-Danmark U 2-2 (1-2)

Ungdomslandskamp på Visby Stadion – norsk skandaledommer sikrede Sverige uafgjort

På den smukke ferieø Gotland stillede de danske ungdomsspillere op uden den tyngende favoritværdighed. Svenskerne havde vundet alle ungdomskampene siden 1957 og de danske U23-spillere havde ikke imponeret hverken mod Østtyskland eller mod Roskilde.

Træner Ivan Jessen rådede over følgende 11 spillere:

Et dansk ungdomslandshold i ren opvisningsstil

Kampen i den historiske by Visby endte i en stor skandale. Den svage norske dommer Erling Rolf Olsen reddede hjemmeholdet fra et nederlag, da han fem minutter før tid overså, at den ny professionelle Kurt Andersson scorede med hånden i offsideposition.

Den kommende Udinese-spiller lagde efter kampen ikke skjul på, at han med hånden havde stødt bolden det sidste stykke over mållinjen, da han ikke kunne nå bolden med hovedet.

De 4.000 tilskuere havde dog ikke meget at glæde sig over fra svensk side. Danmark var en klasse bedre gennem hele kampen og burde efter spil og chancer have vundet en overlegen sejr på adskillige mål.

I de første 30 minutter spillede Danmark i ren opvisningsstil. Topscoreren i 1. division Jørgen Ravn scorede i kampens første minut på en aflevering fra fløjen Erik Nielsen, der trampede sig forbi sin direkte modstander.

Ved den halve time fandt den strålende debutant Henning Stilling Køge-innerwingen Ole Jørgensen, der resolut skød på mål. Den svenske målmand kunne kun halvklare det præcise skud. Klubkammeraten Hans Andersen var hurtigt over riposten og udbyggede den danske føring.

Et dansk forsvar i topklasse

Det danske forsvar med den unge Birger Larsen som et lysende midtpunkt afviste de svenske angreb. Kun den fodrappe Kurt Andersson var en udfordring for de årvågne danskere. Udinese-angriberen var arkitekten bag det svenske reduceringsmål inden pausen.  

I 2. halvleg fortsatte den danske overlegenhed. De danske angribere trænede nærmest skud på mål, men den sidste præcision manglede. I lyset af kampens afslutning måtte det ærgre de danske angribere, at de soldede de mange målchancer op uden at skaffe det afgørende forspring.

Det var en flok frustrerede danske ungdomsspillere, der sejlede med færgen tilbage til fastlandet. Sjældent havde Danmark stået i en mere gunstig vinderposition mod en nedspillet modstander. Alligevel slap danskerne Sverige af krogen takket være hjælp fra en norsk skandaledommer.

Poul Pedersen scorede to gange for JBU i kampen mod Lolland Falster (Ritzau Scanpix)

Lokalunionskamp på Silkeborg Stadion – et stærkt forsvar sikrede jyderne sejren

På trods af sommerferie og afgivelse af et par stamspillere til Alliancens fodboldtur til Sovjetunionen var det lykkedes for JBU´s udtagelseskomite at skrabe et stærkt feriehold sammen:

Lollikkerne blev hurtigt svækket af en skade hos målmanden

Jyderne vandt efter svagt spil i overværelse af 3.000 silkeborgensere unionskampen med 4-1. Hjemmeholdet blev godt hjulpet på vej af, at LFBU´s dygtige målmand Leif Olsen måtte forlade banen efter 10 minutter med en brækket finger.

Ved halvlegspause stod der 1-1 på mål af Ove Sørensen og Niels Erik Rasmussen. I 1. halvleg var lollikkerne bedst med en strålende John Kramer som dirigent.

Den store forskel på holdene var forsvarets styrke. I 2. halvleg kunne det B1901-baserede LFBU-forsvar ikke stå distancen, men måtte indkassere to scoringer fra Poul Pedersen, der for alvor havde genvundet OL-formen, og indskiftningsspilleren Finn Døssing fra Viborg FF.

Søndag den 25. juni 1961: Fyns Boldspil Union-Bornholms Boldspil Union 6-2 (4-1)

Lokalunionskamp på Odense Stadion – bornholmske seriespillere gjorde det godt mod overmagten

Dagen efter søndag den 25. juni besejrede Fyns Boldspil Union de bornholmske gæster fra BBU med 6-2.

De 1.000 tilskuere blev overrasket over, at den lille Bornholms Boldspil Union, der måtte trække sine spillere fra serieklubber, gjorde det meget bedre end forventet og havde fortjent et par mål mere end de to, som det blev til.

Manden bag Fyns sejr var B1909-angriberen John Danielsen, der myndigt dirigerede de mange reserver, som FBU i sommerperioden havde måtte kalde under fanerne.

Kampens sidste mål blev sat ind af den 21årige Svend Gehrs fra BBU, der til daglig var journalistelev på Bornholms Tidende.

Alliancens store fodboldtur til USSR 21. juni-30. juni 1961

Venskabskampe i Kiev, Rostov og Leningrad

Politikens sportsredaktør Magnus Simonsen var rapporterende gæst på Alliancens store Ruslandstur, hvor det forstærkede Alliance-hold skulle spille tre opvisningskampe mod stærke modstandere.

Udover fine kampreferater gav Simon også en strålende og til tider morsom skildring af de mange udfordringer, som spillerne kom ud for ved deres lange rejser rundt i landet, oplevelserne på hotellerne og ikke mindst de officielle banketter og arrangementer.

Lørdag den 24. juni 1961: Dynamo Kiev-Alliancen 5-2 (4-0)

Til den første kamp mod Dynamo Kiev, der lå i top-3 i den sovjetrussiske liga, stillede Alliancen i stærkeste opstilling:

Efter 20 timers togrejse sad stivheden tydeligt i danskernes ben. I løbet af de første 9 minutter løb de russiske gazeller fra de sløve fodboldturister og scorede 3 mål. Det tog lang tid for Alliance-mandskabet at ryste chokket af sig. Ved pausen stod der 4-0.

Det var et forvandlet mandskab, der kom på banen til 2. halvleg. Forsvaret med en sikker Richard Møller Nielsen fik brudt det russiske spil op, og duoen Løfqvist/Madsen begyndte at drible og kombinere sig forbi russerne, der flere gange måtte lave grove frispark for at bremse gæsterne.

De 80.000 tilskuere var ikke tilfredse med udviklingen, og frustrationerne voksede, da Bent Løfqvist og Leif Mortensen reducerede til 4-2. Slutresultatet blev 5-2 til hjemmeholdet, men Alliancen forlod arenaen med fanen højt efter en inspireret indsats.

Mandag den 26. juni 1961: Traktor Rostov-Alliancen 1-1 (1-1)

I sin anden kamp præsterede Alliancen i smeltende varme den uventede og store bedrift at spille uafgjort mod Rostov, der til daglig spillede i den bedste russiske række.

De 32.000 tilskuere hånede deres egne for ikke at kunne besejre vikingerne. Det var tydeligt, at tilskuerne havde forventet en stor sejr efter cifrene i Kiev-kampen.

Det begyndte ikke for godt for gæsterne. Målmand Henry From lod sig igen overrumple af et langskud, som han burde have set i god tid og klaret. I stedet stod OL-målmanden som lammet, medens bolden susede i nettet til 1-0 til værterne.

Resten af kampen lavede Alliancens stærke forsvar ikke en eneste fejl. Richard Møller Nielsen var for anden kamp i streg banens bedste. Det danske udligningsmål stod Brønshøjs Erik Nielsen for på oplæg fra Ole Madsen.

Torsdag den 29. juni 1961: ZSS Leningrad-Alliancen 2-0 (0-0)

I den sidste kamp skuffede Alliancen fælt og tabte 0-2 til et middelmådigt Østersø-mandskab, som danskerne burde havde besejret.

Det var overraskende, at det sammenbragte mini-landshold faldt helt sammen, fordi holdet havde fået opbygget en god portion selvtillid efter de to første prøvelser. I stedet spillede Alliancen en elendig kamp, der i øvrigt ikke bød på anden underholdning end et stort antal frispark og hævnakter.

Det var især den danske midtbane, som optrådte træt og forvirret og aldrig som i de foregående kampe fik sat skik på danskernes opspil. Halfbackerne kunne hverken tackle ordentlig eller spille bolden fremad.

Det blev en forstemmende afslutning på en ellers god og lærerig fodboldrejse.

Københavns John Njor prøver i regnvejret at komme forbi Berlins stærke forsvar, medens Ole Madsen kikker på (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – publikum morede sig kosteligt over københavnsk målshow

Indledningen til landsholdets efterårssæson bestod af en række opvisningskampe i regi af Stævnet og Alliancen mod gode internationale modstandere, hvor DBU’s udtagelseskomite kunne vurdere landsholdsemnerne.

Dertil kom selvfølgelig kampene i 1. division, hvor KB, Esbjerg fB og B1913 kæmpede om mesterskabet.

Endelig deltog B1913, AGF og Stævnet i de europæiske cupturneringer, der løb af stablen i midten af september. Odenselubben B1913 lå nr. 1 efter forårssæsonen og havde derfor kvalificeret sig til mesterholdsturneringen.

Stævnet tog imod det israelske mesterhold fra Petah Tikva i følgende stærke opstilling, hvor 7 af spillerne kom fra Københavns Boldklub:

Hapoels målmand reddede gæsterne for et tocifret nederlag

Den bedste mand hos gæsterne var målmanden, der reddede sit mandskab for en endnu større ydmygelse, end de otte mål indikerede. De 6.200 tilskuere morede sig kosteligt over hjemmeholdets fodboldshow på den mudrede bane.

På et tidspunkt spillede Hapoel Petah Tikva FC med 12 spillere på banen uden at hverken værter eller dommer reagerede

De stærke KB-angreb kørte fuldstændigt rundt med den prisgivne målmands forsvar. De veloplagte Stævne-angribere skiftedes kammeratligt til at tyre bolden i kassen. Jørgen Ravn, Jørn Sørensen, Ole Sørensen og Eyvind Clausen lavede hver to mål.

Den eneste angriber, der ikke kom på scoringslisten, var højre wing Finn Møller, selv om han i 2. halvleg blev flyttet ind på midten for at være med i løjerne.

Modstanderen fra Israel var for svag til at give klare indikationer af de danske spilleres niveau i forhold til de kommende landsholdsopgaver. 

Tirsdag den 05. september 1961 kl. 19.00: Alliancen-Spartak Moskva 1-4 (0-3)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – kun 6.000 overværede den russisk udklasning af svagt Alliance-hold

I sommeren 1961 var et forstærket Alliancen-hold på tur til Sovjetunionen, hvor nordboerne i et hektisk rejseprogram spillede tre opvisningskampe. Et par måneder efter fik Alliancen besøg af et stærkt russisk hold fra Moskva.

De russiske gæster var kommet til København med et frygtindgydende hold, der talte flere landsholdsspillere. Allerede en time efter ankomst var gæsterne fra Moskva i gang med træningen i Vanløse Idrætspark. De tre planlagte venskabskampe i Danmark tog russerne meget alvorligt.

Alliancens hold var et forstærket Brønshøj-hold med 7 BB-spillere i startformationen:

Russerne kværnede løs i 60 minutter og åbnede først op til sidst

De russiske gæster gav hjemmeholdet en fodboldlektion på den dyngvåde bane. Alliancen blev simpelthen kvalt i gæsternes opskruede tempo.

Først da russerne i midten af 2. halvleg løftede foden fra speederen, kom københavnerne med i kampen. På det tidspunkt førte Spartak Moskva med 4-0 og kunne nemt have ført større.

7 minutter før tid scorede Ole Madsen Alliancens trøstmål. Han var rykket ind på midten for at skabe mere uro hos moskovitterne. Publikum så dog ikke det forventede sammenspil mellem de to profiler Ole Madsen og Ove Andersen.

Russerkampen blev en dukkert for arrangørerne, ikke alene resultatmæssigt, men også økonomisk. Der kom kun 6.000 tilskuere i regnvejret, hvilket var under halvdelen af det forventede.

Torsdag den 07. september 1961: OB-Spartak Moskva 4-3

Nogle dage senere den 7. september forbløffede et forstærket OB-hold alle eksperterne ved at besejre Spartak Moskva med 4-3. Landsholdsaktuelle Helge Jørgensen fra Odense KFUM scorede tre gange.

Russerne hævnede det forsmædelige nederlag til fynboerne ved den 12. september at ydmyge Vejle Boldklub med 8-0 i den sidste kamp på Danmarksturneen.

Onsdag den 07. september 1961 kl. 19.00: Stævnet-GNK Dinamo Zagreb (JUG) 2-7 (1-2)

1. runde i Europa Cup for Messebyer i Københavns Idrætspark – markant niveauforskel gav bange anelser hos DBU´s udtagelseskomite

Stævnet blev på grund af sit stærke og sammenspillede KB-angreb samt en sikker rutine hos flere aktuelle landsholdsspillere regnet som favorit mod gæsterne fra Zagreb.

Det jugoslaviske hold havde tre gengangere fra den olympiske finale i 1960 samt en række talentfulde spillere og blev regnet som Balkan-nationens bedste mandskab.

De rød-hvide fra Stævnet havde mange landsholdsspillere og var i stærkeste opstilling:

Zagreb med tre OL-spilere på holdkortet kørte Stævnet over i de sidste 30 minutter

Københavnerne startede egentlig kampen udmærket og kom foran på et mål af arbejdsomme Ole Sørensen. I 2. halvleg fik målfarlige Jørgen Ravn også udlignet til 2-2, men så sluttede festen.

Resten af kampen kunne de 11.800 tilskuere beskæmmet overvære, hvordan Dinamo-spillerne kørte rundt med værterne. Jugoslaverne kværnede som en enhed uden svagheder, medens det højt besungne KB-angreb fuldstændig blev elimineret.

De gav bange anelser hos UK-folkene, at de danske spillere kom til kort i en international kamp, hvor der stod avancement til næste runde i Messeby-turneringen på spil. Der var i sandhed forskel på hyggelige venskabskampe og pointgivende Europa Cup-kampe.

Mandag den 12. september 1961 kl. 19.00: København-Vestberlin XI (BRD) 1-2 (1-1)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – dårlig generalprøve inden venskabskampen mod Vesttyskland 8 dage senere

De vesttyske gæster kom fra en træningskamp mod det vesttyske landshold og havde skabt respekt ved kun at tabe 1-2. Det unge Berlin-hold bestod af professionelle spillere, hvilket meget hurtigt blev afgørende for kampen.

KBU-holdet stillede op med ikke mindre end 5 aktuelle landsholdsspillere, der lige var udtaget til Norges-kampen weekenden efter:

De professionelle berlinere var bedre på alle parametre

De trætte danske amatører spillede alt for langsomt og usammenhængende i forhold til de vesttyske proffer, der uden dikkedarer og falbelader knoklede og fightede sig til et overtag.

Berlinerne virkede mere sammenspillede og homogene i kraft af deres kollektive styrke og bedre fysik.

Jørn Sørensen udlignede en tidlig tysk føring i 1. halvleg på straffespark. Forseelsen var blevet begået mod Ole Madsen, der senere udløste aftenens største bifald, da han med ryggen mod målet flugtede et skud på stolpen.

De 10.000 tilskuere i det utaknemlige regnvejr forlod Idrætsparken med bange anelser.

Hvordan ville det ikke gå landsholdet, når det trådte op til dans mod Vesttyskland 8 dage senere i Düsseldorf?

John Danielsen laver sit andet mål efter et gennembrud midt i straffesparkfeltet (Ritzau Scanpix).

Nordisk mesterskab 1960-63 på Ullevaal Stadion i Oslo – klog taktik og den norske 100 kamps jubilars langsommelighed gav stor dansk sejr

Landskampen mod Norge fik en dramatisk optakt, da fem spillere fravalgte at flyve med resten af landsholdstruppen til Oslo efter et hårrejsende motorstop, der havde skabt ængstelse i kabinen.

Landsholdstruppen med rigstræner Arne Sørensen og formanden for Udtagelseskomiteen (UK) Erik Spang Jensen i spidsen var kl. 09.30 med store smil om læberne og vinkende til fotograferne gået om bord på SAS’ ordinære tomotorers rutefly til Oslo.

På grund af en motorskade måtte flyet vende om over Sverige og lande i Kastrup Lufthavn på kun en motor. De 48 passagerer blev straks ledt over til reservemaskinen, der stod klar til afgang, men Ole Madsen, John Danielsen, Richard Møller Nielsen, reservemålmanden Nils Jensen samt B1913-forwarden Bent Løfqvist var blevet så rystede over oplevelsen, at de ikke var parat til at genoptage flyveturen.

Der var ingen tvivl om, at motorstoppet i det svenske luftrum havde sendt spillernes tanker tilbage til den 16. juli 1960, hvor 8 landsholdskammerater tragisk mistede livet efter en nedstyrtning i Kastrup.

Omstændighederne omkring afgangen til Oslo og det efterfølgende motorstop mindede så meget om den fatale sommerdag, at de fem spillere foretrak anden transport frem for at skulle stige ombord på flyet igen.

I stedet blev en langvarig togtur organiseret til Oslo, og under ledsagelse af UK-formanden nåede spillerne frem til midnat. Det var kun Ole Madsen, der efterfølgende foretrak at tage den lange tur med toget tilbage til Danmark efter 4-0 sejren.

Den danske startopstilling så således ud:

Længe ventet comeback til den kompromisløse forsvarsklippe Richard Møller Nielsen

Danmark vandt overbevisende 4-0 på en klog taktik, der udnyttede den aldrende norske centerhalfs Thorbjørn Svenssons langsommelighed.

I starten var danskerne heldige med ikke at komme bagud, men 2 skarpe mål, hvor danskerne effektivt udnyttede nordmændenes svaghed i det defensive arbejde, åbnede op for en sejr, der nok var for stor efter spil og chancer, men fortjent.

Danskerne spillede over de 90 minutter bedst, men også uforklarligt svingende mellem direkte angrebsspil, der spillede det norske forsvar tyndt og omstændeligt spil, hvor holdet ikke kom ud af stedet.

Richard Møller Nielsen fra OB kom ind fra start som ny centerhalf i stedet for Hans. Chr. Nielsen, der efter 25 kampe takkede af på landsholdet.

Det var Richard Møller Nielsens kun 2. landskamp, hvilket var overraskende i lyset af, at odenseaneren havde været en kompetent forsvarsspiller gennem flere sæsoner. Han havde debuteret i 1959 i 1-5 nederlaget til Tjekkoslovakiet i Brno.

I den mellemliggende periode havde den 24årige OB-spiller været tæt på landsholdet – både som reserve og på udvalgte unions- og byhold.

De fleste havde forventet, at den hovedstødstærke centerhalf med de hårde taklinger ville være blevet indlemmet i OL-truppen, men i den sidste ende blev Møller Nielsen sorteret fra.

Han havde også haft sin drøje opgør med flere spillere fra landsholdet - især et opgør mellem OL-holdet og Odenses byhold i maj 1960 slog gnister, da flere landsholdsspillere bl.a. Flemming Nielsen og målmanden Henry From fandt, at den unge fynbo gik for hårdt til landsholdsspillerne i en træningskamp.

Der var også stor opmærksomhed om Poul Pedersens comeback som højre wing efter at han havde stået over i den tabte kamp mod Sverige – ikke alene fordi han var savnet, men også fordi han satte ny landskamprekord med 48 landskampe. Den dygtige dribler, der samtidig ofte deltog i det defensive arbejde, havde debuteret i 1952 mod Sverige.

Ole Madsen omsider på sin rette plads som centerforward

Efter eksperimentet som højre wing i de forudgående kampe mod Østtyskland og Sverige blev Ole Madsen rykket ind på sin naturlige plads som centerforward. Jørn Sørensen kom igen ud på venstre fløj, hvor han havde haft så stor succes i OL-turneringen. Den formstærke John Danielsen afløste Henning Enoksen som højre innerwing.

Den norske centerhalf Thorbjørn Svenssen, der var kendt som hvalfangeren fra Sandefjord, spillede sin landskamp nr. 100. Den populære spiller, der var anerkendt som en yderst solid og hårdfør centerhalf hugget i norsk granit, havde debuteret tilbage i 1947 og var nu blevet 37 år.

Hvalfangeren var et enestående ikon i Norge, der blev fejret både før og efter kampen. Svenssen var dog blevet langsom efterhånden, så de fleste regnede med, at jubilæumskampen også skulle være hans sidste landskamp.

Danmark fik en forskrækkelse fra starten og blev trykket helt bagud. Ullevaal Stadion skulle hurtigt omdannes til en sand idrætsfest for de 30.000 tilskuere. De to hurtige wings Bjørn Borgen og Bjørn Odmar Andersen, der var hjemmeholdets stærkeste kort, spillede sig igennem flere gange.

Presset på de danske backs Henning Helbrandt og Poul Jensen blev forstærket ved, at den norske centerforward Rolf Backe rykkede ud på fløjen og derved skabte mulighed for, at Norge kunne kombinere sig igennem i 2 mod 1 situationer.

Det var et klogt taktisk træk af den norske landstræner, som benyttede sig af, at de danske halfbacks Bent Krog og Bent Hansen ikke fik bakket ordentligt af i starten af kampen. Erik Gaardhøje, der kun stod sin 2. landskamp, reddede flere gange landsholdet – ikke mindst, da han fik en hånd på en knaldhårdt skud, så bolden prellede af på stolpen.

Den danske målmand, der havde haft det svært i efterårets kampe i Esbjerg, red næsten ene mand stormen af for landsholdet. Det havde nemlig ikke været ufortjent, hvis Norge havde været i spidsen efter 10 minutters strålende angrebsspil.

Danmark slår effektivt til efter at have været presset i bund

På et tidspunkt, hvor tilskuere og kommentatorer mest af alt ventede en tidlig norsk føring, slog danskerne i stedet til. Den nye centerhalf Richard Møller Nielsen brød et af de mange norske angreb og efter få effektive pasninger op ad banen lå bolden kort efter i det norske målnet bag en sprællende Kjell Kaspersen.

11.min - John Danielsen (0-1) bringer Danmark i front med et flot skud fra distancen. Angrebet starter med, at Richard Møller Nielsen på sin karakteristiske, kontante facon takler bolden væk fra den norske centerforward. Bolden ender hos Ole Sørensen, der med en klassisk præcis aflevering sender bolden frem til Ole Madsen. Ole Madsen attakeres straks af 100 kamps jubilaren Thorbjørn Svenssen, som den vævre dansker holder på afstand med snævre driblinger. Madsen dribler på tværs af straffesparkfeltet. Danielsen overtager herefter bolden udenfor feltet og trækker den modsatte vej af Ole Madsen og skyder hårdt med venstre ben. Bolden går højt i mål til højre for målmanden, der kaster sig forgæves.

1-0 til Danmark var ganske uventet og også ufortjent. B 1909-innerwingen John Danielsen kronede sit comeback til landsholdet med yderligere et mål senere i 1. halvleg. Det var den uheldige fynbo, der på grund af halsbetændelse var gået glip af OL-semifinalen mod Ungarn.

32.min - John Danielsen (0-2) laver sit andet mål efter et gennembrud midt i straffesparkfeltet. Bolden blev modtaget fra halfbacken Bent Hansen efter en smuk, lang aflevering over 40 meter. Klemt mellem hvalfangeren Svenssen og den norske back Arne Bakker dribler Danielsen fremad med bolden omkring 20 meter, inden han sparker den ind. Bolden går ind til højre for målmanden, der liggende på ryggen forgæves strækker sin højre fod frem.

De danske mål byggede på, at den danske rigstræner Arne Sørensen havde foretaget et klogt taktisk træk. Det var tydeligt, at den norske 100 kamps jubilar Thorbjørn Svenssen havde mistet meget af sin hurtighed og var blevet nemmere at udmanøvrere i en direkte mand-til-mand duel.

Arne Sørensen rykkede derfor den hurtige og boldstærke John Danielsen helt i front, så Svenssen skulle dække både Ole Madsen og den 22årige fynbo, der på trods af sin unge alder havde spillet 15 landskampe. Samtidig havde de to danske wings fået ordre om at holde deres pladser på fløjene og derved binde de norske backs.

Sat over for to hurtige og pågående angribere og uden opbakning fra de to backs til at komme på tværs blev Svenssens langsomhed udstillet. Danskerne brød gang på gang igennem på midten, hvor den norske klippe blev overspillet.

Kritiske norske journalister hævdede efter nederlaget, at Norge gav sejren til Danmark for at kunne sikre den norske sportshelt sin jubilæumskamp, selv om det var tydeligt, at han ikke længere havde niveau til en landskamp.  

Endelig valgte Norge at spille meget offensivt. De norske halfbacks Roar Johansen og Torkild Andersen lå langt fremme på banen og gav derved plads til den danske innerwing-duo til at sætte modangreb ind, når bolden blev erobret. I 1. halvleg gav den norske satsning bagslag, fordi danskerne hurtigt var i stand til at vende spillet og komme i angreb over for et norsk hold, der defensivt var meget sårbart.

Det stod 2-0 til Danmark, da den finske dommer Johan Alho fløjtede til pause, men 3-3 havde efter chancer været mere passende.

Richard Møller Nielsen udskiftet i pausen med en alvorlig skade

Richard Møller Nielsen blev udskiftet i pausen, da han fik en alvorlig knæskade efter et vrid. Skaden var så alvorlig, at den betød enden på odenseanerens fodboldkarriere. Møller Nielsen blev erstattet af det spændende Esbjerg talent John Madsen. Den 24årige indhopper gjorde det godt i 2. halvleg.

Norge startede 2. halvleg på samme måde som 1. halvleg. Målmanden Erik Gaardhøje måtte afværge mange nærgående forsøg.  

Presset på danskerne tog dog efterhånden af. Da Ole Madsen midt i 2. halvleg scorede til 3-0, gik gassen af ballonen for Norge og de 30.000 tilskuere, der udover spillet havde nydt det smukke september vejr med høj sol.

70.min - Ole Madsen (0-3) skyder til bolden midt for mål - efter en god aflevering fra venstre side af Jørn Sørensen. Bolden går i nettet fladt til venstre for målmanden. Skuddet er ikke særligt hårdt, fordi Madsen rammer bolden højt på foden, men bolden snyder den norske målmand Kjell Kaspersen.

Danskerne dominerede i resten af 2. halvleg og cementerede sejren med yderligere et mål. KB-regissøren Ole Sørensen scorede i sin blot anden landskamp.

76.min - Ole Sørensen (0-4) trykker af lige uden for feltet til venstre for målet. Han har forinden modtaget bolden fra Jørn Sørensen. Bolden går fladt i nettet til højre for målmanden, der strækker sig forgæves efter det flotte langskud.

De forventningsfulde tilskuere på Ullevaal måtte bedrøvet konstatere, at Norge spillede godt, men at danskerne kynisk havde udnyttet mulighederne over for et offensivt hjemmehold, der lidt ubetænksomt havde satset for meget for at give en 100 kamps jubilar en sejr.

Erik Gaardhøje blev dagens helt. Det var lidt overraskende, fordi han i de seneste kampe for Esbjerg havde vist svaghed. Esbjerg-keeperen var selv meget tilfreds: ”Det er dejligt, når det lykkes, fordi i de kampe, som jeg har spillet i efteråret, har det ikke været for godt”.

Dansk forsvar i knibe blev reddet af målsøgende angreb

Det øvrige forsvar startede svagt. Både Henning Helbrandt og Poul Jensen blev overmatchet i kampens start, da de stod over for flere norske angribere, fordi fløjene blev suppleret med den norske midtbanetrio. I 2. halvleg fik de dog tag på Norges hurtige fløje.

Forsvaret blev svigtet at Bent Krog og Bent Hansen, det tog for lang tid om at komme i gang. Begge havde tidligere været langsomme startere, og det var nær blevet skæbnesvangert i denne kamp, hvor Norge var uheldig med ikke at bringe sig i spidsen.

Både Ole Sørensen og John Danielsen gjorde det fremragende i angrebet. Det blev simpelthen de danske innerwings eftermiddag, fordi Danielsen fik masser af plads fremme i angrebet, medes den skudstærke Ole Sørensen kunne boltre sig i et godt sammenspil med klubkammeraten Jørn Sørensen.

Den anden wing Poul Pedersen havde mindre at se til, fordi hans naturlige medspiller Danielsen spillede som ekstra centerforward.

Ole Madsen leverede varen og scorede, men virkede for langsom og ikke helt i kampform. Der blev efter kampen talt om, at han også så mere rund og trivelig ud end normalt efter en god, lang sommerferie. Men han scorede som sædvanlig og for tredje kamp i træk og var hele tiden farlig på grund af sit usædvanlige målinstinkt.

Efter kampen analyserede Arne Sørensen opgøret meget præcist: ”Vi spillede udelukkende på Svenssens langsomhed. Derfor fik John Danielsen besked på at ligge fremme sammen med Madsen, så de hele tiden var to angribere om ham”.

Danmarks Radio viste hele kampen forskudt fra kl. 18.00. Gunner Nu Hansen sad ved mikrofonen i Oslo. DR har ikke bevaret Tv-billeder af kampen i Norge. De danske fodboldfans kunne følge den direkte radiotransmission fra kl. 13.15.

Som optakt til landskampen mod Norge den 15. november 2013 præsenterede DR på www.dr.dk en norsk ugerevy med kampen, der indeholdt højdepunkter fra kampen, herunder det første mål af John Danielsen samt festivitassen i forbindelse med markeringen af Thorbjørn Svendsens kampjubilæum.

Søndag den 17. september 1961 kl. 13.30: Danmark B-Norge B 4-0 (2-0)

B-landskamp i Århus Idrætspark – Danmark i førersædet fra start til slut – norsk målmand reddede gæsterne fra nedsabling

Aarhus Idrætspark lagde græs til reserveholdskampen mellem Danmark og Norge. De veloplagte danskere beherskede banen fra start til slut. I 2. halvleg var det spil til ét mål. Kun en fantastisk indsats af den norske målmand Sverre Andersen reddede gæsterne fra et større nederlag.

Med hurtige reaktioner og gode fremstød fik den erfarne målmand fra Viking i Stavanger afværget mange danske skud på mål og gennembrud. Det var overraskende, at de norske reserver ikke kunne byde på bedre modstand denne søndag eftermiddag. De forudgående B-landskampe var endt uafgjort efter jævnbyrdige opgør.

Danmark tørnede ud foran de 11.400 i følgende formation:

Den degraderede OL-helt Henning Enoksen viste hurtigt sin målfarlighed

OL-helten Henning Enoksen var blevet degraderet til B-landsholdet, men viste allerede efter 12. minutter, at han ikke havde glemt at lave mål. På sin karakteristiske måde driblede VB-angriberen sig forbi et par modstandere, hvorefter han tordnede bolden i mål på et herligt langskud. Der var tale om en ægte Enoksen specialitet i den kendte stil.

Efter 30 minutters total dansk dominans måtte den udmærkede svenske dommer Curt Liederberg igen pege på midten. Målet til 2-0 flugtede nr. 8 Carl Emil Christiansen i kassen efter et herligt opspil af den lille Jørgen Hansen. Næstved-fløjen drev gæk med det febrilske norske forsvar og afleverede skråt tilbage til Esbjerg-spilleren, der havde nemt ved at score.

På det tidspunkt var det norske forsvar åbent som en ladeport i høsttiden og fuldstændig uden koordination. Danskerne stod nærmest i kø på nordmændenes banehalvdel for at prøve lykken.

14 minutter inde i 2. halvleg blev det 3-0 ved Helge Jørgensen. Odense-innerwingen, der havde brilleret med gode afleveringer til sine medspillere, modtog denne gang selv en god stikning fra allestedsværende Henning Enoksen. Da den årvågne målmand Sverre Andersen kom ud mod Helge Jørgensen, sparkede fynboen behersket bolden over i det lange hjørne. Det var en smukt udført detalje af en dygtig tekniker.

Kampens sidste mål blev sat ind af Jørgen Hansen, der havde leveret en gallaforestilling i 1. halvleg, men var faldet af på den i 2. halvleg. Med et helt tomt mål foran sig kunne sjællænderen dog ikke undgå at score på Helge Jørgensens fine aflevering.

Den danske målmand blev kun udfordret én gang i løbet af 90 minutter

Det danske angrebsspil havde sprudlet med en overdådig Henning Enoksen som den dominerende spiller, medens forsvaret havde stået solidt og afvist alle norske tilløb. De to forholdsvis uerfarne backs Gert Hansen og Øivind Fangel tillod ikke deres direkte modstandere at slippe igennem en eneste gang.

Målmanden Finn Sterobo blev kun testet én gang efter hjørnespark. Resten af kampen bestod af at tage sig af tilbagelægninger.

Takket været en strålende målmand slap Norge fra Aarhus uden alvorligere skrammer end 0-4.

Søndag den 17. september 1961: Danmark U-Norge U 2-0 (1-0)

Ungdomslandskamp på Skive Stadion – den danske fodboldfest mod Norge fortsatte - 3 kampe – 3 sejre – 10 mål mod 0

Ungdomslandsholdet cementerede den imponerende samlede 10-0 sejr over de norske landshold, da Ivan Jessens udvalgte vandt 2-0 foran 7.500 entusiastiske tilskuere på det lille stadion i Skive.

Den vestjyske by havde udført et stort forarbejde for at gøre rammerne så festlige som muligt. Det var sjældent, at de rød-hvide farver kom på de kanter af landet.

Under højlydt jubel løb de 11 danskere ind på den smukke bane ved siden af Krabbesholm Skov i følgende formation:

Skuffede tilskuere ville hellere have været til stranden – blev spist af med to sølle mål

De mange nordjyder virkede dog skuffede, da de forlod stadion. De ville hellere have været til stranden i det fine vejr, fordi ungdomslandsholdet skuffede fælt de mange tilhængere.

To flotte danske mål af publikumsfavoritterne Jørgen Ravn og Tommy Troelsen kunne ikke skjule, at de unge danskere nok også ville have haft mere glæde af en tur til stranden.

Langt det meste af spillet foregik midt på banen. Men danskerne havde uendeligt svært ved at spille sig igennem gæsternes forsvar. Problemet var manglende temposkift og spil over fløjene.

De umotiverede danskere spillede gang på gang bolden i fødderne på nordmændene midt for mål. Den løse bold sprang tilbage i fødderne på de ubesindige danskere som om bolden blev spillet op ad et plankeværk.

De store syndere var fynboen Per Jacobsen og vejlenseren Tommy Troelsen.

B1909-figteren erobrede som vanligt en masse bolde, men afleverede alt for sent til sine kammerater, der var dækket op, når afleveringen omsider faldt.

OL-talentet Tommy Troelsen formåede ikke at løfte danskerne

Værre stod det til med OL-talentet Tommy Troelsen, der slet ikke som forventet kunne udnytte de stillestående nordmænd. Boldekvilibristen sinkede opspillet ved at holde på bolden for længe og forstod slet ikke at åbne op med sine præcise afleveringer. Kritikken efter kampen var meget hård, fordi de fleste forventede, at Troelsen med sin OL-rutine ville have løftet holdet.

Det danske føringsmål efter 27. minutter var resultat af et mønsterangreb. Den solide stopper Birger Larsen, der ikke havde meget at lave, standsede et norsk angreb og afleverede fremad over 30 meter til venstre wing Eyvind Clausen. På klassisk vis stormede den hurtige KB-fløj op langs sidelinjen med et kobbel halsende nordmænd efter sig.

Ved baglinjen centrede Eyvind Clausen perfekt ind på midten til klubkammeraten Jørgen Ravn, der på kanten af straffesparksfeltet tæmmede bolden. Med et følt vristspark lobbede topscoreren elegant bolden over den norske målmand. De mange tilskuere brød ud i jubel og begyndte at se frem til en målfest.

I 2. halvleg var det tydeligt for enhver, at Norge overhovedet ikke kunne true danskerne. Kampen udviklede sig til en deprimerende sommerkamp for en flok ferierende fodboldspillere. De tamme danskere var ikke i stand til at løfte sig til dåd.

Publikum fik dog et mål mere at gå hjem på. Den skydeglade nordjyde Kjeld Thorst trak af sig fri af sin centerhalf ude i siden og centrede fra baglinjen til en fritstående Tommy Troelsen, der næsten ikke kunne undgå at score.

Det var dog lige ved at gå galt, da en tililende norsk back i sidste øjeblik fik en fod på bolden, men forhindre bolden i at trille det sidste stykke over stregen kunne det ikke.  

Opmanden Elis Spring fra Finland havde en nem opgave med fløjten og kunne i hvert fald ikke tage ansvaret for, at festen fusede ud i Skive.

Selvmål af Willi Giesemann efter et skud fra Bent Hansen. Den danske halfback sparker bolden ind mod midten. Den tyske venstre halfback vil afværge indlægget, men header i stedet bolden i eget mål. Bent Løfqvist glæder sig over trøstmålet (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp på Rhein Stadion i Düsseldorf – landsholdet udspillet på alle ledder og kanter i deprimerende forestilling

De 11 spillere, der havde vundet komfortabelt 4-0 over Norge, kom 3 dage senere helt ned på jorden igen. Landsholdet blev udspillet på alle ledder og kanter af et overlegent vesttysk hold.

Danmark lagde fra land med følgende besætning:

Bange anelser om et nyt Breslau-kollaps

På Rhein Stadion i Düsseldorf blæste stjernespillerne Uwe Seeler og Helmuth Haller samt de øvrige tyskere landsholdet af banen på en orkanagtig måde, så tankerne blev ledt hen på det katastrofale 8-0 nederlag til naboerne mod syd i Breslau i 1938.

Landsholdet var nede med 5 mål kort efter halvlegspausen. Der var udsigt til en ny fodboldkatastrofe, men et trøstmål afværgede en total blamage.

46.000 tilskuere på den grydeformede arena uden overdækkede tribuner piskede hjemmeholdet frem på banen og fik en strålende sensommeroplevelse.

Efter OL-triumfen var det blevet sandhedens time for Danmark. Det var første gang, at landsholdet skulle måle sin reelle styrke i forhold til en af de store fodboldnationer, hvis landshold var domineret af fuldtidsprofessionelle spillere i stærke klubber.

Hvis der forinden var optimistiske ledere i de danske amatørklubber samt i DBU, der troede, at dansk amatørfodbold efter OL-sølvet var nået op på et højere internationalt niveau, blev disse forhåbninger fuldstændigt kastet til jorden på en fugtigvarm onsdag aften i Düsseldorf.

Den ubehagelige sandhedens time for dansk fodbold – lang vej til toppen

Der var klasseforskel mellem de to landshold, og det måtte klart konstateres, at Danmark ikke hørte hjemme i selskab med de stærke, professionelle landshold. Drømmen om at motiverede amatører med stærke idealer skulle kunne overvinde de professionelles bedre fysik og teknik led skibbrud. De danske amatører endte som slagtelam hos en flok tyske ulve, der var ved at bringe sig i topform til verdensmesterskaberne i 1962.

Kommentarerne fra nogle af de tyske spillere efter kampen dokumenterede også, at der ikke blot var fysik og teknik til forskel, men også mentalitet hos spillerne. Tyskerne undrede sig over, at danskerne undveg nærkampene og sjældent fældede en modspiller, der var ved at slippe forbi eller få kontrol over bolden.

Den danske taktik var lagt an på et stærkt forsvar, hvor backerne skulle bakke op om den unge centerhalf John Madsen, der havde den tyske målmaskine Uwe Seeler som direkte modspiller. Esbjerg-spilleren havde erstattet den skadede Richard Møller Nielsen.

Men tyskernes bedre fysik og langt større hurtighed på de første meter bragte Danmark 2 mål bagud inden for de første 12 minutter.

07.min - Uwe Seeler (1-0) scorer sikkert på hovedstød efter en behændig aflevering fra den kommende storstjerne Helmuth Haller.Danskerne bliver helt overrumplet af et hurtigt udført tysk frispark i danskernes venstre side, hvor backen Poul Jensen ikke er kommet på plads. Indlægget fra halfbacken Willi Schulz går på tværs af det danske straffesparksfelt, hvor Haller elegant løfter bolden tilbage i feltet til Seelers pandebrask.

Det bliver 2-0 til vesttyskerne på under et kvarter.

12.min - Albert Brülls (2-0) bryder i ekspres tempo igennem på midten af banen. Den hurtige tyske venstre wing passerer legende let Ole Sørensen og når ikke at blive antastet af flere danskere, inden han med et lavt, præcist skud sætter bolden ind til højre for Erik Gaardhøje.

Målmanden var prisgivet af sit forsvar, der ikke kunne afværge det tyske stormløb på midten.

Taktisk gentog bundestræner Sepp Herberger nordmændenes åbning fra den foregående kamp. De tyske innerwings Günther Herrmann og Helmuth Haller skabte overtalssituationer på fløjene, hvor Henning Helbrandt og anfører Poul Jensen kom på hælene.

De tyske kombinationer splittede det danske forsvar ad og kulminerede med et indlæg til midten, hvor Uwe Seeler hele tiden stod på spring.

Inden pausen var den lille tysker på spil igen.

35.min - Uwe Seeler (3-0) overspringer helt den danske centerhalf John Madsen og header bolden i mål. Albert Brülls er igen kommet fri på venstre fløj og centrer præcist ind mod midten, hvor Seeler står klar. Selv om John Madsen springer så højt som han kan, er det ikke højt nok. Den lille Seeler springer højere. 

Eneste danske forsøg på mål havnede ude ved hjørneflaget

I 1. halvleg havde danskerne ét skudforsøg på det tyske mål – et langskud fra John Danielsen, der havnede ude ved hjørneflaget. Det kneb især med afleveringerne.

De danske spillere oplevede, at tyskerne gang på gang opsnappede bolden, når den var blevet sendt af sted til en medspiller. Bedre spilopfattelse og større hurtighed førte til, at de tyske spillere nemt optrevlede det danske opspil.

2. halvleg bød på yderligere to tyske mål inden for 4 minutter.

49.min - Uwe Seeler (4-0) laver hattrick efter en sikker målopskrift: Indover til hovedet. Denne gang er det tyskernes højre wing Richard Kress, der går forbi en overmatchet Poul Jensen. Centringen, der er sendt af sted næsten helt nede fra hjørneflaget, sidder igen lige i panden på Uwe Seeler, der med styrke som en helflugter knalder bolden i nettet med hovedet. Det sker ved forreste stolpe.

2 minutter senere går det galt igen. Det er dansk afklædning for åbent tæppe.

51.min - Richard Kress (5-0) scorer kampens flotteste mål. For en gangs skyld har den hurtige højre fløj Richard Kress bevæget ind på midten, hvor han modtager en dyb aflevering fra Uwe Seeler. Kress opsnapper lynhurtigt bolden og suser direkte mod det danske mål. Først trækker han forbi en sagesløs John Madsen, dernæst dribler han uden om Gaardhøje og sluttelig triller han stilfærdigt bolden i det tomme mål.

Afklædning af udbrændte danskere for åbent tæppe

6 minutter inde i 2. halvleg var Danmark nede med 5 mål, men herefter gik tyskerne i stå. De danske angribere kom i 2. halvleg frem til ganske få chancer i den tætte tyske mandsopdækning, hvor forsvarerne fulgte Ole Madsen og John Danielsen hele tiden.

Det blev til afslutninger af både Ole Madsen og Ole Sørensen, som den tyske målmand Hans Tilkowski klarede uden problemer. Det så pænt ud i skudstatistikken, men danskerne spillede sig ikke til en eneste oplagt scoringsmulighed i hele kampen.

Et kvarter før tid fik Danmark et heldigt trøstmål.

72.min - Selvmål af Willi Giesemann (5-1) efter et skud fra Bent Hansen, der kommer fri i højre side af feltet efter en kombination med fløjen Poul Pedersen. Den danske halfback sparker bolden ind mod midten. Den tyske venstre halfback vil afværge indlægget, fordi han tror, at der er en dansk angriber i ryggen af ham, men header i stedet bolden i eget mål. Det gode indlæg har retning mod den fjerneste stolpe, men bolden var næppe gået ind.

Enkelte kommentatorer mente dengang, at målet rettelig burde krediteres B1903-spilleren - i så fald hans 3 mål for landsholdet.

Særligt arbejdsmændene Bent Krog og Bent Hansen kom på banens midte til kort overfor de tyske fremstød. Enkelte gange forsøgte Bent Krog tappert at iscenesætte et dansk angreb, men når bolden blev tabt, gik det så hurtigt den anden vej mod det danske mål, at de danske halfbacks kom halsende efter den tyske angrebsbølge.

Ole Sørensen og John Danielsen fandt sig aldrig til rette i det tyske jerngreb. Bolden blev taget fra dem hurtigt, og efterhånden mistede de begge modet.

Bedst på det slagne danske landshold var målmanden Erik Gaardhøje samt noget overraskende den uerfarne John Madsen, der som en af de få danske spillere fysisk matchede tyskerne og fik afværget mange faretruende situationer.

Bent Løfqvist fra B 1913 fik sin debut i 2. halvleg i stedet for Jørn Sørensen. Han var tæt på at blive bedste danske angriber i konkurrence med den anden fløj Poul Pedersen. Den vakse fynbo havde scoret 7 mål i 1. runde af Europa Cuppen for Mesterhold, hvor CA Spora fra Luxembourg var blevet ekspederet ud af turneringen med 15-2 samlet.

Efter kampen hyldede tilskuerne den tredobbelte målscorer Uwe Seeler, der på trods af sin lidenhed havde headet tre bolde i mål. Han hoppede højere end alle de øvrige spillere på banen, og hans pandebrask viste sig som et farligt våben, der i de kommende år skulle gøre Hamburg-spilleren til en af Vesttysklands største spillere.

”Uwe, Uwe, Uwe” gjaldede det flere gange over det store stadion ved Rhinen – en salut, der i de kommende år også blev et symbol for Uwe Seeler.

Urimelig DBU-kritik af de danske spillere

DBU anført af kassereren Leo Dannin var meget kritiske over for de danske spillere: ”Man kan ikke stå stille og spille fodbold. Vore spillere var selv skyld i, at det gik så galt”. Det var iflg. DBU-lederne indstillingen, som det var galt med. Der var ikke nogen erkendelse af, at landsholdet helt var overmatchet mod et professionelt landshold.

Bent Hansen, der havde stor international erfaring fra landsholdet, Stævnet og B1903 formulerede spillernes synspunkt om DBU’s forventninger til et dansk amatørlandshold meget nøgternt: ”Det er det sædvanlige. Når vi vinder, klapper man os på ryggen, og når vi taber til et langt stærkere og professionelt hold, sender man os helt ned i kulkælderen”.

De tyske spillere var overraskede over, at Danmark spillede så fair som holdet gjorde. ”Større foræring kunne det danske forsvar ikke give os”, sagde kampens store spiller Uwe Seeler. ”Danskerne spillede meget fair, men det var fair indtil dumhed. Jeg er forbløffet over, at danskerne ikke prøvede at gå mere til os og ødelægge vores spil, før vi fik kontrol over bolden”. Der var forskel ikke bare i forhold til fysik og teknik, men også i mentaliteten.

Danmarks Radio (DR) viste hele kampen forskudt fra kl. 22.05. Gunner Hansen havde selv taget den lange vej til Düsseldorf for at dække kampen. DR har ikke bevaret Tv-billeder. Denne gang var det radioens P2, der var på direkte fra landskampen.

Onsdag den 20. september 1961 kl. 19.00: Danmark U-Vesttyskland U 0-1 (0-1)

Ungdomslandskamp på Odense Stadion – smalt dansk nederlag efter god fight

Det var lidt skuffende, at kun 5600 tilskuere mødte op på Odense Stadion. Vesttyskland var en meget attraktiv modstander for de danske talenter.

I forhold til kampen mod Norge var tre mand Leif Skov, Niels Møller og Hans Andersen nye på holdet. Det gav følgende overraskende startopstilling med OL-sølvvinderen Tommy Troelsen og lokalhelten Per Jacobsen placeret på bænken:

Gæsterne sydfra startede som lyn og torden og scorede allerede efter 3 minutters spil. Inden publikum havde fået sat sig til rette, lå bolden i nettet bag lokalhelten Erik Lykke Sørensen. Målet blev scoret af højre wing Gustav Flachenecker.

De fynske tilskuere begyndte at frygte, at det ville gå ungdomsspillerne lige så ilde som A-landsholdet, der var ved at blive rundbarberet i Düsseldorf. Over stadionhøjtalerne kunne tilskuerne følge med i den foruroligende udvikling på Rhein Stadion.

I Odense gik det stik modsat. Tyskerne var slet ikke så skrappe foran mål som det så ud til i begyndelsen. Det danske forsvar med en overdådig anfører Birger Larsen i spidsen red stille og roligt stormen af. 1. halvleg ebbede ud uden at tyskerne fik flere store chancer.

I 2. halvleg fortsatte den vesttyske spilovervægt. Selv om presset på Danmark var markant, lod de danske spillere sig ikke forskrække. Gæsterne trillede og trillede uden at blive farlige. Ofte kunne de afbalancerede værter blot samle bolden efter endnu et tysk angreb, der løb ud i sandet.

KB-målscoreren Jørgen Ravn brændte den gyldne mulighed for udligning

Den normalt sikre målskytte Jørgen Ravn fik et kvarter inde i 2. halvleg den gyldne mulighed for at udligne. Køges Hans Andersen, der havde kæmpet som en besat mod de effektive tyskere, fik omsider kantet sig forbi og afleverede til kanonkongen Jørgen Ravn. Midt for mål fik KB-spilleren også skudt, men desværre slog den tyske målmand bolden til hjørne.

Kampen endte med et smalt dansk nederlag. Ungdomslandsholdet viste sine kritikere, at de kunne fighte for konge og fædreland i 90 minutter og spille lige op med en overlegen modstander.

Ingen af de danske spillere faldt igennem, men det var samtidig tydeligt, at både fysisk og teknisk var Vesttyskland i en anden division end Danmark. På den måde var der ingen forskel mellem A-landsholdets og U23-holdes situation i en international sammenligning.

Den tredobbelte målscorer Egon Rasmussen fra Køge BK (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark – benovede japanere fik lært noget inden OL i Tokyo

Det japanske OL-landshold var på turne i Europa og lagde vejen forbi København. Tokyo skulle være skueplads for de olympiske lege i 1964, og asiaterne var taget på studierejse for at sætte sig ind i andre nationers spillefacon.

Værterne kunne ikke præsentere sig i stærkeste opstilling, da flere af de bedste spillere var optaget af landskampene mod Vesttyskland.

Det kombinerede hold fra Stævnet og Alliancen så således ud:

Japan vandt 2. halvleg 1-0 og gav gode løfter frem mod OL i hjemlandet

Japanerne overraskede de 4.000 tilskuere positivt og optrådte betydeligt mere modent og afklaret end forventet.

I 1. halvleg var gæsterne tydeligvis noget benovede over at stå over for modstandere, der repræsenterede de olympiske sølvvindere fra 1960. Det gav huller i forsvaret, som danskerne prompte udnyttede

Køges angriber Egon Rasmussen lukrerede i høj grad på gæsternes manglende evne til at komme i de rigtige positioner. Det kombinerede danske hold sværmede omkring det japanske mål og anstrengelserne kronedes med held de tre gange, hvor Egon Rasmussen stod på det rigtige sted.

Japan vandt derimod 2. halvleg 1-0. Nervøsiteten var blevet efterladt i omklædningsrummet, og gæsterne fik styr på markeringerne. Japanernes eminente boldbehandling og hurtige fodskifte kom til deres ret, så halvlegssejren var helt fortjent.

Målscorer for Japan var Masakatsu Miyamoto, der var en blandt mange dygtige landsholdsspillere fra den lille og ukendte fodboldnation.

Onsdag den 27. september 1961 kl. 19.00: Jysk Boldspil Union-Fyns Boldspil Union 2-3 (0-2)

Lokalunionskamp på Vejle Stadion – ligegyldig unionskamp, som Pressen ikke rigtig gad at skrive om

Hverken Politiken eller Ekstrabladet brugte mange spalte-millimeter på en lavt prioriteret unionskamp lige efter de to landskampe mod Norge og Vesttyskland. Foromtalen af kampen i Vejle var meget begrænset.

De to hold mønstrede flere spændende talenter, der kunne komme i betragtning til årets næstsidste A- og B-landskampe mod Finland.

Det mest overraskende var FBU´s valg af målmænd. De to landsholdsmålmænd Finn Sterobo og Erik Lykke Sørensen blev vraget til fordel for B1909´s Svend Aage Rask.

For de 6 spillere fra B1913 var unionskampen en kærkommen opvarmning til efterårets fodboldbrag mod selveste CK Real Madrid i Europa Cup-turneringen for Mesterhold.

Fynboerne var kørt til Vejle over Lillebæltsbroen med følgende besætning:

Tredjemålmanden Svend Aage Rask reddede den fynske sejr

Målmandsskiftet viste sig dog at være et godt valg, fordi Svend Aage Rask reddede en heldig fynsk sejr. Fynboerne førte 2-0 ved halvleg på mål af Palle Bruun.

I 2. halvleg satte gæsterne selv jyderne i gang ved at begå et soleklart straffespark, som landsholdsanføreren Poul Pedersen sikkert udnyttede. Et kvarter før tid skabte Esbjergs Carl Emil Christiansen, der var blevet skiftet ind, balance i regnskabet.

Det lignede et rimeligt og retfærdigt uafgjort i den lidt sløve og kedelige match. Pludselig stod Ole Andersen fri ved bagerste stolpe, og han headede den smalle sejr hjem til FBU.

Tirsdag den 10. oktober 1961 Kl. 19.00: Københavns Boldspil Union-Jysk Boldspil Union 3-2 (1-0)

Lokalunionskamp i Københavns Idrætspark - træningskamp uden betydning for kommende landskampe kostede DBU dyrt i skader

Opgøret mellem de to dominerende fodboldunioner i Danmark havde mistet lidt af glansen, fordi UK allerede søndag aften den 8. oktober efter afslutning af kampene i Danmarksturneringen havde udtaget landsholdene mod Finland den efterfølgende weekend.  

Den minimerede betydning af kampen førte også til, at en håndfuld spillere meldte afbud på grund af småskader.

På trods af afbud fra bl.a. Jørn Sørensen, KB stillede københavnerne op med en fast stamme af spillere, der kendte hinanden særdeles god fra udvalgte hold:

Det jyske hold var domineret af de succesfulde aktører fra Vestjyllands stolthed Esbjerg fB, der havde duksepladsen i 1. division. Ikke mindre end 6 spillere kom fra den hurtigt voksende havneby på vestkysten.

3 landsholdsspillere gik i stykker og var tvivlsomme mod Finland

Det overraskende store antal tilskuere på 12.000 fik en livlig, underholdende og ret velspillet match, der viste sig at være en god omend dyr opvarmning til kampen mod finnerne. KBU-holdets smalle sejr på 3-2 var i orden, fordi hjemmeholdets nøglespillere funklede en tand klarere end gæsternes.

Tre landsholdsspillere gik i stykker i løbet af kampen. Først måtte Eyvind Clausen trække sig med en fiberskade. Senere var det mere alvorligt, da Ole Sørensen måtte udgå med et forvredet knæ. I slutningen af kampen humpede Henning Enoksen ud af banen efter et spark over læggen.

Den stabile Bent Krog bragte KBU foran i 1. halvleg på straffespark. Jydernes Jens Jørgen Hansen bragte den veloplagte Eyvind Clausen til fald. Selv om situationen ikke var en oplagt forseelse, pegede dommeren Hans Asmussen uden tøven på pletten.

I 2. halvleg tørrede HIK’s Ole Madsen sin navnebroder John et par gange midt på banen, inden han skød bolden i mål. Kampen blev mere livlig efter at Carl Emil Christiansen, der havde scoret to mål i den foregående divisionsrunde, fortsatte målstimen og reducerede til 1-2.

Gentofte-spilleren Kaj Lerby, der havde afløst Eyvind Clausen, øgede KBU’s føring til 3-1. Det nye talent Carl Berthelsen fra den sønderjyske Danmarksserie-klub Haderslev FK lagde op til kampens sidste mål, som Carl Emil Christiansen som forventet satte ind bag en velspillende Nils Jensen, der mange gange havde reddet københavnerne.

Esbjergs succestræner Rudi Strittich bad sine spillere om at passe på i den ligegyldige kamp

Esbjergs succesrige træner Rudi Strittich lagde efter kampen ikke skjul på, at han til sine spillere inden de løb på banen havde sagt: ”Hold igen og pas på jer selv. Det er en fuldstændig ligegyldig kamp”. Østrigeren havde udelukkende fokus på den efterfølgende topkamp mod KB 14 dage senere.

Modsat måtte netop mesterskabsrivalerne fra KB bestyrtet konstatere, at to vigtige spillere - superdribleren Eyvind Clausen og spilregissøren Ole Sørensen - var tvivlsomme til kampen mod Esbjerg.

Både i DBU og i lokalunionerne foregik der heftige diskussioner om det hensigtsmæssige i disse unionskampe, der ofte lå om efteråret, hvor klubberne have mere fokus på de afgørende placeringskampe, og hvor udfaldet i realiteten var uden betydning.

John Danielsen scorer et af de ni danske mål mod Finland (Ritzau Scanpix).

Nordisk mesterskab 1960-63 i Københavns Idrætspark – historisk målorgie på billig baggrund

Godt 36.000 i Københavns Idrætspark overværede det største danske målorgie i mere end 40 år. I 1929 blev det 8-0 over Finland. Ni mål havde landsholdet ikke scoret siden 12-0 sejren over Norge i 1917.

Danmark pulveriserede Finland fuldstændigt og fik en strålende revanche for nederlaget til Vesttyskland. Det danske landshold kunne måske ikke i fysik og hurtighed hamle op med de største fodboldnationer i Europa, men i Københavns Idrætspark var holdet altid i stand til at levere overvældende præstationer, der fik publikum og Pressen til at kamme helt over i begejstring.

Landshold med to nye wings

Holdet stillede op med 2 nye wings. Næstveds veteran Jørgen Hansen gjorde overraskende comeback på højre fløj efter gode kampe på B-landsholdet og erstattede rekordindehaveren Poul Pedersen. Den 29årige letfodede wing havde debuteret 6 år tidligere i 1955 og havde sidst været med mod Finland i august 1960 kort før OL.

På venstre fløj debuterede Egon Rasmussen fra Køge Boldklub. Sjællænderen kom også direkte fra B-landsholdet. Han var en særdeles hurtig wing i klassisk stil og kunne løbe 100 meter på 11,0 sekunder.

Den 25årige debutant havde en smule international erfaring med i bagagen. I august 1960 scorede han 2 mål i Stævnets 3-4 nederlag til berømte Real Madrid.

Den ny højre back var Gert Hansen fra KB, der sensationelt afløste klubkammeraten Henning Helbrandt. Årsagen hertil var, at den 23årige københavner havde overtaget back pladsen i KB efter Helbrandt, der var rykket ind som centerhalf.

Ole Madsen lå igen i front, men var med på afbud. I første omgang var Vejles formstærke Henning Enoksen blevet nomineret af UK efter sine gode indsats i B-landskampen mod Norge, men en skade tvang den hårdt skydende venstrebensspiller til afbud.

Den danske opstilling så således ud:

Den danske målmand Erik Gaardhøje blev slået groggy og måtte udskiftes efter en af de meget få finske aktioner i det danske straffesparksfelt

Finland blev udspillet, udmanøvreret og ydmyget af et sprudlende dansk landshold. 7 af de finske spillere var gengangere fra 2-1-kampen året før, da finnerne spillede lige op med det danske OL-landshold, men denne søndag i Idrætsparken skuffede finnerne fælt. De hverken spillede eller kæmpede med ægte finsk sisu-mentalitet – bortset fra et par episoder, hvor enkelte spillere gik over stregen.

De finske angribere udgjorde sjældent en trussel for det danske forsvar med John Madsen som sikker styrmand. Den mest dramatiske situation i det danske straffesparksfelt opstod i 1. halvleg, hvor den finske højre wing Sauli Pietiläinen faldt over Erik Gaardhøje.

Uheldigvis faldt han lige oven på målmandens hoved. Esbjerg-keeperen blev meget groggy og valgte i pausen at lade sig udskifte med Nils Jensen med mistanke om en lille hjernerystelse.

Stilistisk var landskampen også et orgie af smukke fodbolddetaljer. Tilskuerne fik alt serveret. Danskerne diskede op med flydende positionsspil, elegante driblinger, smukke afleveringer over distancen, smarte trekantskombinationer, bragende hovedstød og 9 mål i alle tænkelige udgaver. Det var fodboldøjeblikke, der kunne udfylde en hel lærebog om fodbold.

De 10 mål blev garneret med masser af dramatik og nærkontakt

Kampens østrigske dommer Alfred Harberfellner løste ikke blot flot opgaven med at pege mod banens midte hver gang efter de 10 scoringer, men måtte også et par gange skride ind over for hårdt spil. Der var - udover målene - godt med dramatik. Østrigeren måtte første gang gribe ind, da et par frustrerede finner i fællesskab prøvede at jorde debutanten Egon Rasmussen, der på venstre fløj havde udfordret de finske spillere hele kampen.

Anden gang måtte Harberfellner agere kampleder, da Ole Madsen og venstre back Matti Häähti kom i klammeri og begyndte at optræde som de to store bokselegender Ingemar Johansson og Floyd Patterson.

Danskerne i sprudlende spillehumør punkterede allerede spændingen om kampens udfald efter 24. minutter, hvor holdet førte 3-0 på tre dejlige mål.

07.min - Jørn Sørensen (1-0) scorer med venstrebenet fra straffesparksgrænsen efter en pasning fra Bent Hansen. Sørensen har selv forinden ført bolden frem i finnernes venstre forsvarsside, hvor han er rykket forbi et par modstandere. Bolden går ind langs jorden til højre for den finske målmand Anders Westerholm, der slet ikke når at kaste sig efter bolden.

14.min - John Danielsen (2-0) banker bolden højt op i kassen efter en aflevering fra højrefløjen Jørgen Hansen, der spiller bolden skråt bagud til ham. Bolden passerer på sin vej mod målet en skov af passive finner. Målet er indledt med et dansk frispark i finnernes højre side. Indlægget bliver sparket helt over til Jørgen Hansen på højre fløj, der klogt spiller bolden bagud til Danielsen.

24.min - John Danielsen (3-0) løfter midt for mål bolden over den fremstormende målmand Anders Westerholm, der kaster sig vandret i fødderne på målscoreren. Danielsen har forinden i løb modtaget en lang, følt aflevering fra 25 kamps jubilaren Bent Hansen fra B 1903, der midt på banen har trukket sig forbi den finske halfback.

2. halvleg var et rent skydetelt, hvor finnerne dog - efter et dansk forsvarskoks - fik sat et trøstmål ind bag den danske reservemålmand Nils Jensen, der hermed fik sin første og eneste landskamp.

46.min - Ole Madsen (4-0) scorer tæt under mål med venstre fod i hård nærkamp med den finske centerhalf Heinonen Yrjo. Bolden hvisler skråt op i nettaget, medens Madsen samtidig slår en kolbøtte. Afleveringen er forinden kommet fladt fra John Danielsen, som har trukket sig fri helt nede ved baglinjen i finnernes højre forsvarsside.

52.min - Jørn Sørensen (5-0) tager bolden ned midt i feltet og scorer herefter med sin venstre fod. Han er helt alene med målmanden, der har kastet sig frem. Målet er resultat af en frisparkskombination, hvor John Danielsen uden for straffesparksfeltet har følt en aflevering ind over den finske muropdækning og hen for fødderne af målscoreren, der på grænsen af offside er rykket ind bag muren. 

En debutant kommer på måltavlen

57.min - Egon Rasmussen (6-0) hamrer bolden ind fra en spids vinkel tæt under mål. Bolden er ramt lidt forkert og skuddet er derfor ikke særligt hårdt, hvilket snyder målmanden. Bolden er forinden kommet ud i venstre side til debutanten efter en finsk takling af Ole Madsen inde på midten.

Stillingen efter en time var 6-0. Rent sæt til Danmark og der var mere i vente.

71.min - Egon Rasmussen (7-0) pander bolden i kassen ved den bagerste målstolpe.  Afleveringen er sendt ind fra højre side af veteranen Jørgen Hansen, som har modtaget en lang aflevering fra Ole Madsen. Det danske opspil i højre side involverer Bent Krog, Ole Madsen og Jørgen Hansen, der fuldender et smukt klassisk angreb med at aflevere helt over i den modsatte side.

78.min - Ole Madsen (8-0) knalder bolden højt op i nettet – efter at den småskadede forward er blevet presset ud i en spids vinkel af centerhalfen. Den dobbelte målscorer har overtaget bolden fra Jørn Sørensen, der - efter at have fintet 2 finner væk - har ført bolden ind i feltet i finnernes venstre side. Madsen overtager herefter bolden og trækker den modsatte vej af Jørn Sørensen.

81.min – Tor Österlund (8-1) opfanger en svag tilbagelægning og bringer finnerne på tavlen. Centerhalfen John Madsen overser den hurtige finske centerforward og lægger for kort tilbage den indskiftede debutantmålmand Nils Jensen. Österlund smutter imellem og triller bolden i mål.

85.min - Jørn Sørensen (9-1) trykker af med sin højre fod midt for målet. Bolden triller langsomt under målmanden. Den tredobbelte målscorer Jørn Sørensen har forinden modtaget bolden fra den trætte, men tilfredse debutant Egon Rasmussen.

Anders Westerholm havde dog ikke grund til at bebrejde sig selv de 9 danske mål – kun ved det sidste mål kunne hans reaktion på målstregen kritiseres.

Trioen bestående af Bent Hansen, der bestemt ikke var præget af jubilæumsnerver i sin kamp nr. 25 for Danmark, Jørn Sørensen og John Danielsen var den afgørende faktor i den danske kæmpesejr. Bent Hansen dominerede totalt de finske halfbacks og skiftede smukt mellem korte og lange afleveringer – ofte til det frie rum på den finske banehalvdel, hvor en medspiller pludselig dukkede op.

KB-elegantieren Jørn Sørensen var rykket ind som innerwing, hvor han – med sine temposkifter og gode afleveringer - stod fadder til mange gode angreb.

John Danielsen var en sikker station – både når han deltog i opspillet og når han befandt sig fremme som den anden angriber ved siden af Ole Madsen. Der opstod også god plads på midten, fordi de finske backs dækkede Jørgen Hansen og Egon Rasmussen tæt, men de havde ikke held med at bremse de danske fløje.

Publikum tog afsked med den populære træner Arne Sørensen

Kampen var rigstræners Arne Sørensens afsked med hjemmepublikummet. Han sluttede et halvt år før tiden, fordi DBU ikke tilbød ham tilstrækkelige gunstige vilkår til at fortsætte som landstræner. De 35.600 tilskuere hyldede stående Arne Sørensen, da kampen var forbi. Taktfast lød det fra lægterne ”Arne, Arne, Arne”. Tilskuerne ville gerne se den populære rigstræner på banen.

Det var også en tilfreds træner, der gav sit sidste interview i Idrætsparkens omklædningsrum: ”Det gik som smurt i olie for os. Finnerne var rystende svage, men lad nu være med at forklejne sejren ved at tale om billig baggrund. Vort hold spillede en stor kamp.”

Danmarks Radio viste ikke kampen i TV og levende billeder fra den fantastiske kamp er desværre ikke bevaret.

Søndag den 15. oktober 1961 kl. 12.00: Finland B-Danmark B 3-2 (1-2)

B-landskamp på Kupittaa Stadioni Turku – skuffende dansk sammenbrud af urutineret landshold i atypisk ”frokostkamp”

Det danske B-landshold var tidligt på færde på Kupittaa Stadion i Turku. Byen med det svenske navn Åbo lå i det sydvestlige Finland. Kampen begyndte allerede kl. 12.00, medens der var lys nok til at spille fodbold.

På trænerbænken sad 39årige Kaarlo Niilonen, der skulle se sit danske mandskab mod sit eget fædreland. Finnen havde optrådt i den hvid-blå finske spillerdragt tre gange og var anerkendt i sit hjemland.

I sidste øjeblik måtte den normale venstre back Øjvind Fangel melde afbud på grund af halsbetændelse. Da DBU ikke kunne nå at flyve en reservespiller til Finland, måtte den normale højre back Henning Helbrandt overtage den uvante plads i venstre side, medens rutinerede John Amdisen tog sig af højre-siden.

Det danske frokosthold med flere nye spændende navne kom herefter til at se således ud:

De danske reserver kom hurtigt foran 2-0 og alt gik tilsyneladende efter planen

Hele fire mand kom fra den succesrige forstadsklub til Odense B1913, der i Europa Cuppen for mesterhold havde elimineret upåagtede CA Spora Luxembourg med samlet 15-2. Bent Løfqvist havde med fem mål sat scoringsrekord i en Europa Cup kamp. Mægtige Real Madrid CF var den næste modstander tre dage senere i Odense.

Det danske reservelandshold begyndte kampen over al forventning taget i betragtning, at flere af spillere var forholdsvis nye i landskampsdragten. Finnerne fik det første chok allerede efter 5 minutter. Banens dominerende spiller Arno Hansen afslørede et stort overblik, da han afleverede på tværs af straffesparksfeltet til en fri Kaj Lerby. Da den finske målmand Viitanen helt umotiveret kom farende ud af målet, havde B1903-fløjen nemt ved at prikke bolden i mål.

6 minutter senere dummede den finske målmand sig igen. En simpel tilbagelægning fumlede den uheldige målmand så meget med, at bolden endte for fødderne af den målivrige Bent Løfqvist, der sagde tak for foræringen og roligt trillede bolden i det tomme mål. 2-0 til Danmark efter 11. minutter indikerede, at de selvbevidste danskere ikke for alvor ville komme i vanskeligheder den dag.

I de følgende minutter beherskede danskerne banen og etablerede en række farlige angreb. Chancerne blev dog ikke omsat til mål. Enten sjuskede de rød-hvide med det sidste skud eller også forivrede de unge spillere sig.

Kampens vendepunkt indtraf efter 35 minutter, da den dominerende og velspillende fynbo Arno Hansen måtte forlade banen med en lyskeskade. Pludselig begyndte det danske spil at gå i opløsning.

Manglende kendskab til hinanden og manglende international rutine skabte i løbet af kort tid usikkerhed i de bagerste geledder samtidig med, at angriberne ikke kunne finde hinanden. Finnerne kom tilbage og nåede inden pausen at få det livgivende reduceringsmål til 1-2, der gav noget positivt at tale om i pausen. Målscoreren var Esko Haltola.

2. halvleg blev et sørgeligt kapitel for Danmark

2. halvleg udviklede sig til et sørgeligt kapitel for Danmark. Det danske spil bar præg af tilfældigheder, medens finnernes åd sig ind i kampen. Udligningen faldt 22 minutter inde i 2. halvleg, da den ellers solide Egon Jensen kom til at skubbe bolden hen for fødderne af den vakse Mauna Nurmi, der koldblodigt passerede Jørn Larsen.

Stemningen blandt de næsten 6.000 tilskuere eksploderede i slutminutterne i ren sydlandsk stemning. De finske kæmper spillede som en drøm med hæl og tå, og 8 minutter før tid kombinerede de finske frontløbere sig elegant igennem det måbende danske forsvar. Paavo Lyytikainen sørgede for det forløsende og velfortjente sejrsmål og efterlod de danske reserve som et slagent hold.  

Da kampen blev tæt, var der for mange af de danske spillere, der ikke kunne stå distancen. Nedturen blev yderligere foranlediget af Arno Hansens uheld. Da han gik fra banen, var det ligesom sket med Danmark. De mange afbud inden kampen og uforudsete ændringer i løbet af kampen viste sig i den sidste ende at blive for meget for B-landsholdet.

Søndag den 15. oktober 1961: Finland U-Danmark U 1-2 (0-1)

Ungdomslandskamp på Valkeakoski Stadion – dansk sejr efter slagsmålkamp i polarnatten

Tæt på polarcirklen stillede de danske talenter op mod et yderst kampberedt finsk mandskab, der hurtigt fandt sig til rette på den tunge bane, hvor der flere steder var små søer.

I timerne op til kampen havde det lokale brandvæsen uden held forsøgt at pumpe det meste af vandet væk. Til gengæld var det elektriske lys fantastisk på dette fine stadion i Valkeakoski i det vestlige Finland.

I forhold til den flotte kamp mod BRD i september var der genvalg til otte spillere:

Finnerne var bedst, men danskerne scorede målene

Gæsterne sydfra kom foran efter 18. minutter, da den fortræffelige Jørgen Ravn scorede i to forsøg. KB-forwarden satte indersiden til en strålende aflevering fra Kjeld Thorst, der var kommet fri i højre side.

På trods af det danske mål kunne de 3.000 tilskuere glæde sig over hjemmeholdet, der spillede noget af det bedste i lang tid. Udover en fabelagtig kondition formåede finnerne at kombinere flot, men desværre gav boldovertaget sig ikke udslag i mål.

Et kvarter inde i 2. halvleg øgede nordjyden Kjeld Thorst føringen til 2-0. Et langt hjørnespark fra Esbjergs Bjarne Kikkenborg gik hele vejen over til fløjmanden Finn Larsen, der resolut headede på mål. Bolden blev opfanget i den finske opdækning og efter et par kontraer frem og tilbage sprang bolden til AaB-manden, der koldblodig skød den løse bold i mål.

Resten af kampen gav spillerne på begge sider tilsyneladende pokker i fodbolden og begyndte i stedet at slås indbyrdes. Det blev lidt af et drama i polarnatten.

Kampen udviklede sig negativt, og den norske dommer Walter Østen mistede helt kontrollen over kampen. Da finnerne først fik reduceret meget sent ved Markku Kumpulampi, kunne de unge danskere – i modsætning til B-landsholdet – hale en lille sejr hjem.

Blandt mange gode danskere var Køges arbejdsomme Hans Andersen et kapitel for sig selv. Drivende af mudder og med istapper i håret gik han ind alle tacklinger, så det var helt ufatteligt, at han slap fra kampen uden skader.

En forslået krop med blå mærker dokumenterede til fulde, at den unge sjællænder havde kæmpet for konge og fædreland.

Den eneste landsholdsspiller, der slap fra kampen med æren i behold, var rutinerede og altid agtpågivende Bent Hansen (Ritzau Scanpix)

Uofficiel træningskamp i Københavns Idrætspark – forskel i motivation fik de unge udfordrere til at overstråle de rutinerede A-landsholdsspillere

Afgående rigstræner Arne Sørensen havde trumfet igennem, at han kunne samle spillerne til en gang fællestræning inden årets sidste landskampsopgave mod de stærke polakker.

Det var første gang, at landsholdet var samlet i flere sammenhængende timer inden en kamp og betød for en kort stund en tilbagevenden til den seriøse forberedelse, der havde været gældende i succesåret 1960.

Inden sin sidste arbejdsdag i DBU fik den kontroversielle Arne Sørensen sagt farvel med en indirekte kritik af de håbløse forhold, der omgærdede landsholdet. 

Det var på papiret to stærke hold, der mødte hinanden i København.

A-landsholdet havde slagtet Finland i Idrætsparken, medens ungdomslandsholdet havde klaret sig pænt i flere kampe og efterhånden bestod af en fast stamme af talentfulde spillere.

Efter afbud fra den normale anfører Poul Jensen stillede A-landsholdet op i følgende formation:

Holdleder Ivan Jessens unge tropper så således ud:

DBU burde efter opgøret bytte rundt på de to hold, så U23-landsholdet tog sig af det polske A-mandskab

Det danske ungdomslandshold var bedst på næsten alle pladser og slog landsholdet med 3-1 i en livlig lyskamp i Københavns Idrætspark.

Det lå i luften efter kampen, at UK burde bytte det to hold om til kampene mod Polen. Især de to unge backs Jens Jørgen Hansen, Esbjerg og Kai Johansen, OB overstrålede de etablerede landsholdsspillere.

Henning Enoksen fra Vejle havde i front på A-landsholdet erstattet Ole Madsen, der var kørt træt efter mange kampe. Hverken Enoksen eller de to innerwings John Danielsen og Jørn Sørensen var overbevisende. Sørensen var dog lovligt undskyldt af en skade, der førte til en udskiftning i 2. halvleg.

Den eneste landsholdsspiller, der slap fra kampen med æren i behold, var rutinerede og altid agtpågivende Bent Hansen.

En afgørende faktor for kampens udfald var nok holdenes forskellige motivation. Det var tydeligt, at de unge ”udfordrere” havde mere at vise de 6.000 tilskuere end de udvalgte, der var ved at lukke ned for landskampsæsonen. Mens A-landsholdet tog kampen som træning, gik U-landsholdet mere til kampen som en ægte fight.

Eyvind Clausen bragte ungdommen foran efter 8. minutter. Den unge KB-spiller bragede bolden i mål – et pragtmål, som Erik Gaardhøje var chanceløs over for. Desværre måtte Eyvind Clausen senere udgå med en alvorlig fiberskade, der betød afbud til ungdomslandskampen.

Efter 25 minutter udlignede OL-veteranen Jørn Sørensen direkte på frispark. OB-keeperen Erik Lykke Sørensen blev fikseret, da Henning Enoksen rykkede på tværs i feltet, så bolden sejlede i mål.

Inden pausen bragte den unge højre fløj Finn Larsen igen ungdomslandsholdet foran. Spilleren havde imponeret gennem hele kampen og havde sat landsholdets rutinerede Næstved-spiller Jørgen Hansen i skyggen.

I 2. halvleg afgjorde halfbacken Niels Møller kampen til fordel for U23-holdet. Det var et elegant mål, hvor Møller efter finter og kombinationer helt udplacerede A-landsholdets forsvar.

Matchen afslørede Idrætsparkens utilstrækkelige lysanlæg og Enoksens begrænsning som centerforward

Kampen afslørede for det første, at Københavns Idrætsparks lysanlæg var tæt på at være forældet. I flere og flere aftenkampe var det blevet tydeligt, at der ikke var nok ampere i de fire lysmaster.

Dernæst var det tydeligt, at Henning Enoksen ikke var løsningen som centerforward. Ungdomslandsholdet med en stærk Birger Larsen som forsvarsstyrmand havde alt for nemt ved at neutralisere A-kædens angreb bl.a. fordi Enoksen hele tiden skulle føre bolden over til sit venstre ben, hvilket hæmmede opspillet.

Kampen blev en ordentlig dukkert for A-landsholdet, og det skulle blive værre i den efterfølgende landskamp mod Polen.

Målmand Erik Gaardhøje er chanceløs ved det sidste polske mål (Ritzau Scanpix)

Venskabskamp på Slaski Stadion i Chorzow – stort nederlag til hævngerrige polakker i håbløs snevejrs-kamp

KB-spilleren Bent Krog, der havde udviklet sig til en nøglespiller på den danske midtbane, måtte melde permanent afbud til landsholdet på grund af en øjensygdom og blev erstattet af Egon Jensen fra Esbjerg, der havde spillet 5 landskampe i 1957 og bl.a. havde præsteret et hattrick mod Island.

Ole Madsen måtte også melde forfald på grund af en skade. I stedet fortsatte Henning Enoksen som centerforward.

Efter disse afbud stillede Danmark op i følgende opstilling:

Grønsværen var bedre egnet til langrend end fodbold

Banen i Chorzow var helt dækket af sne. Det havde sneet hele natten, så der lå 10 cm sne på banen, hvilket gjorde den mere egnet til langrend end fodbold.

En hær af udskrevne kvinder havde med skovle ryddet de to målfelter, så der tittede en smule vissent græs frem. Det fortsatte med at sne i 1. halvleg.

Kun 12.000 polakker var mødt op i snevejret. De fyldte ikke meget på det store stadion med plads til 100.000 tilskuere. De polske fans i varmt vintertøj krøb sammen på denne første vinterdag i små klynger i den mægtige betonørken.

Polakkerne vænnede sig hurtigst til den dårlige bane – i kraft af deres hurtighed samt bedre fysik og kondition. Det var håbløst at forsøge at drible på banen, fordi bolden nemt satte sig fast i en snedrive.

De korte afleveringer nåede heller aldrig frem til modtageren. Polakkerne skiftede hurtigt over til lange afleveringer over 20-30 meter og var forbavsende gode til at ramme hinanden på den distance.

I den sidste ende var polakkerne også mere motiverede, fordi de tørstede efter revanche for det urimelige 1-2 nederlag i OL-turneringen i 1960. Hævn for det forsmædelige nederlag i Rom gik igen i de polske lederes og spilleres udtalelser både før og efter kampen.

Den polske målfest i sneboldkampen udfoldede sig således i fem sekvenser:

22.min - Ernest Pol (1-0) scorer på hovedstød midt for mål. Målet burde have været annulleret. Bolden er sendt ind foran det danske mål på et frispark, som danskerne ikke rigtigt får dækket op over for. Erik Gaardhøje springer ud efter bolden, men havner på den udvendige side af den farlige polske innerwing. Da Esbjerg-målmanden forsøger at gribe bolden, skubber Pohl med krum ryg målmanden væk og header derefter bolden i det tomme mål.

Det lignede et klart frispark mod den danske målmand, men den jugoslaviske dommer Bajc dømte mål.

40.min - Nobert Gajda (2-0) tørrer en dansker og bryder igennem i midten. Da den polske centerforward er kommet ind i det grønne, sneryddede område af straffesparksfeltet, skyder han resolut bolden forbi den fremstormende Gaardhøje. Forinden har Gajda trukket sig forbi unge John Madsen, der i første omgang får tacklet godt, men returbolden fortsætter fremefter i polakkens bane, så han kommer helt fri foran mål.

John Madsen var dog efter kampen ikke sen til at erkende, at han var blevet snøret af den unge polak

47.min - Ernst Pol (3-0) udnytter grov forsvarsfejl. Den populære polak kommer fri efter en fejl af Jørn Sørensen, hvis aflevering tilbage til Bent Hansen bliver hængende i sneen. Erik Gaardhøje, der i pausen har skiftet til lange bukser, afværger i første omgang Pols skud, men riposten ender for fødderne af polakken, der sikkert scorer i anden omgang.

75.min - Nobert Gajda (4-0) afslutter et fint polsk kontraangreb, da danskerne forsøger at lægge pres på Polen. Efter hurtigt opspil er den hurtige polske wing Roman Lentner kommet igennem i danskernes højre side. Hans forsøg klarer Gaardhøje flot i første omgang, men polakken er lynsnart over returbolden, som han centrer ind på midten til den helt fri Gajda, der scorer sit andet mål.

90.min - Ernest Pol (5-0) scorer flotpå straffespark med et indersidespark, hvor bolden sidder højt i venstre hjørne af målet. Straffesparket er forinden begået af John Madsen, der med hånden redder et forsøg fra den polske innerwing Lucjan Brychczy.

Ernest Pol fik med tre mål sin revanche for OL-nederlaget i Rom, mens Norbert Gajda var ny på holdet.

Den polske sejr var ikke et mål for stor

Danmark skabte på den polske snebane ikke en eneste åben målchance. Det blev til et blidt hovedstød af Henning Enoksen på den polske målmand Edward Szymkowiak samt et kanonflugtskud af samme Enoksen uden om målet på John Danielsen gode aflevering.

Danmark blev måske også snydt for et straffespark, da Køge-wingen Egon Rasmussen blev fældet af den polske centerhalf.

Noget overraskende var det spillere som højre back Gert Hansen, lille Jørgen Hansen og genkomne Egon Hansen, som klarede sig bedst. På forhånd havde der været mest tvivl om disse forholdsvist uerfarne spillere kunne matche polakkerne.

Med enkle midler, robust fysik og ihærdigt arbejde på hele banen stod de bedre distancen end de teknisk mere dygtige spillere som Bent Hansen, Jørn Sørensen og John Danielsen, som havde det meget vanskeligt.

Der var dog efter kampen få egentlige kritiske bemærkninger om holdet som kollektiv og de enkelte spillere, fordi forholdene i Polen var helt ekstraordinært dårlige. Kampen kunne efter mange journalisters opfattelse ikke tages alvorligt, og resultatet var derfor temmelig ligegyldigt.

Det blev samtidig landsholdets vemodige afsked med rigstræner Arne Sørensen.

Landstræneren bad om en gang møve-fodbold i sin sidste landskamp for Danmark

I sit sidste interview som rigstræner kommenterede Arne Sørensen naturligvis de håbløse baneforhold: ”Jeg bad spillerne om at spille en gang møve-fodbold. Det er jo ikke ligefrem det, som en træner normalt ynder at sige til sine spillere. Men jeg så, at der var vores eneste chance, fordi polakkerne var i langt bedre træningstilstand end os.”

Den polske rigstræner var meget tilfreds, men også forbavset over danskernes måde at spille kampen på: ”Danskerne gjorde alle de fejl, der kunne gøres. De spillede et spil, som banen på grund af sne ikke tillod, og som spillerne ikke var i træning til. Danskerne driblede for meget og afleverede for kort.”

Kampen blev den sidste kamp for landsholdets eminente venstre fløj Jørn Sørensen, der havde triumferet sammen med OL-holdet. Det blev til 31 landskampe og 5 mål inden han drog videre til en fin udlandskarriere i Frankrig og Schweiz.

Kampen blev ikke transmitteret i Danmarks Radio. Det dårlige vejr og de håbløse baneforhold havde nok også gjort det til en utaknemmelig opgave for Tv-producerne.

Selv om det var tidligt på dagen, var P1 på pletten fra kl. 12.00. Radiokommentatorerne kunne herefter fryse sig igennem 2 timers snefodbold uden mange danske opmuntringer at varme sig på.

Søndag den 05. november 1961: Danmark U-Polen U 0-0 (0-0)

Ungdomslandskamp i Esbjerg Idrætspark – de store forventninger brast, da de unge talenter svigtede

Det danske ungdomslandshold løb på banen i Esbjerg til tårnhøje forventninger. Flotte resultater gennem hele sæsonen, senest 3-1 sejren over A-landsholdet, havde skabt håb om en markant sejr i årets sidste landskamp.

Danmark stillede op i følgende besætning:

Danmark burde have straffet ufarlige polakker med et par mål

Ungdomslandskampen udvikledes sig til en fattig kamp med få lyspunkter. Det lykkedes overhovedet ikke for det danske hold at sætte et værdigt punktum på sæsonen. Alle spillere svigtede og kom aldrig op på den høje standard, som holdet havde vist i de foregående kampe.

De 5.800 tilskuere kunne med rette føle, at Danmark forpassede en chance for at lamme polakkerne, fordi gæsterne var ikke farlige. Det danske forsvar med en formidabel Erik Lykke Sørensen i målet klarede sig nogenlunde, medens angrebet slet ikke fik gang i sammenspillet. Det var på trods af, at Polens bagerste forsvar ikke indgød til respekt.

De største muligheder havde danskerne i 1. halvleg. Først fik den konstruktive Kjeld Thorst, der ofte søgte tilbage i banen, frit løb mod målet, men hans skud blev pareret af den polske målmand.

Lidt senere brød den fremragende Esbjerg-debutant Jens Petersen fri på venstre fløj. Den polske målmand gik helt forkert af indlægget, der dumpede ned for fødderne af Arno Hansen. Fynboens bløde spark ind i målet var dog ikke hårdere, end at den uheldige målmand kunne nå tilbage.

Endelig scorede den ihærdige Hans Andersen, men hans mål blev korrekt annulleret, da Køge-innerwingen havde brugt hånden til hjælp.

Den succesfulde landstræner Arne Sørensen glæder sig sammen med Guld Harald over den danske triumf i Rom. Et år senere var det slut mellem DBU og den ambitiøse mestertræner (Ritzau Scanpix)

Danmark kunne ikke hamle op med de bedste og havde mistet niveau efter OL

De 6 kampe i 1961 var alle venskabskampe.

De store nederlag i efteråret mod Vesttyskland og Polen afslørede, at landsholdet ikke kunne hamle op med de bedste hold i Europa og havde mistet niveau i forhold til OL.

Modsat gav de store sejre over Norge og Finland højt humør på lægterne, fordi danskerne scorede 13 flotte mål. Ole Madsen fik et flot comeback og legenden Henry From gik som 37årig på fodboldpension.

Rigstræner Arne Sørensens tog afsked med landsholdet ved årets udgang på grund af uenighed med DBU. Han havde selv op sagt sin stilling et halvt år før tiden.

Ophøret af samarbejdet mellem DBU og Arne Sørensen var årets største landsholdsbegivenhed

Det var i 1961 i virkeligheden den fodboldbegivenhed, der skabte mest debat i Danmark. Parterne så forskelligt på, hvorledes landsholdet bedst blev bygget op og forberedt til de internationale udfordringer og hvilke opgaver landstræneren havde i forhold til at rejse rundt og besøge de hjemlige klubber.

Uenigheden stak dog langt dybere end blot omfanget af rejser i provinsen. Arne Sørensen havde – som en forudsætning for at komme med til OL - stillet høje krav til de danske spilleres deltagelse i fællestræning på vilkår, der svarede til, hvad de professionelle blev udsat for – mod betaling.

Frygt i DBU for krav fra spillerne om betaling for landsholdsdeltagelse

Nogle ledere inden for DBU frygtede, at en fortsættelse af rigstrænerens linje uvilkårligt ville føre til, at landsholdsspillerne vil begynde at kræve vederlag for den forstærkede forberedelse op til landskampene. Fodboldlandsholdet kunne således blive det første område, hvor der blev indført betalt fodbold i Danmark.

Et eksempel var landets måske bedste angriber Ole Madsen, der havde meldt afbud til forberedelserne til OL. Han havde scoret 5 mål i 6 landskampe og var oplagt kandidat til OL-truppen.

HIK-angriberen begrundede sit afbud med, at han skulle passe sin vognmandsforretning og derfor ikke kunne afse tid til deltage i den nødvendige fællestræning. Det var for Ole Madsens vedkommende ikke et pengespørgsmål, men den populære angribers afbud viste dog vanskelighederne ved at undlade at kompensere spillerne i forhold til kravene på landsholdet.

Nogle DBU-ledere åndede lettet op efter farvellet til Arne Sørensen

Der var en del fodboldledere i DBU og rundt i klubberne, der åndede lettet op, da den ambitiøse Sørensen sagde farvel til landsholdet.

Træningsintensiteten faldt i 1961 drastisk i forhold til det, som landsholdsspillerne havde været igennem i 1960. Alligevel var det forbavsende at notere, at mange spillere i løbet af sæsonen ofte spillede to kampe om ugen – divisionskamp i weekenden og en landskamp, pokalkamp, unionskamp eller opvisningskamp i løbet af ugen.

Endelig blev der i 1961 sat en ny rekord for flest spillede landskampe. Rekorden lød på 48 landskampe.

Landsholdets dygtige højre wing Poul Pedersen tog i september i Oslo rekorden fra legendariske Pauli Jørgensen, der havde haft rekorden siden 1939. 

Magasinet Fodbold Jul, der udkom hvert år, kårede i 1961 for første gang en fodboldspiller som årets spiller i Danmark. Det blev meget naturligt OL-helten Harald Nielsen, der løb med hæderen.

I landskampen mod Sverige tester Jørn Sørensen det svenske mål uden held (Ritzau scanpix)

Landsholdet – i medgang og modgang af Palle Banks Jørgensen (2000)

Landsholdets 681 profiler fra 1908 til i dag af Palle Banks Jørgensen (2002)

Landsholdenes 2198 spillerprofiler: fra Krølben til Krøldrup af Palle Banks Jørgensen (2004)

Landsholdets Historie - Danmark 1908-2018 af Davide Eskelund Rota (2018)

www.haslund.info

www.dbu.dk – landsholdsdatabasen

www.danskfodbold.com

www.danskfodboldhistorik.dk

www.danskkulturarv.dk

www.politiken.dk

www.ekstrabladet.dk