1960

Arena

Hold

Mål

Målscorere

10.05.1960

København

DK-Brasilien

3-4

Harald Nielsen, Frederikshavn (2)

Henning Enoksen, Vejle BK

Landsholdets forberedelse til De Olympiske Lege i Rom, som Danmark havde kvalificeret sig til gennem sejre over Norge og Island, begyndte i en stopfyldt Københavns Idrætspark.

Forklædt i Stævnets røde trøjer med hvide ærmer samt hvide bukser spillede landsholdet en fremragende træningskamp mod de brasilianske verdensmestre fra 1958. Det skete foran et rekordstort publikum på mere end 52.000 tilskuere, måske helt op til 55.000, der under stigende bifald så de danske amatører overgå sig selv.

Det var 90 eventyrlige minutter, hvor det danske OL-hold – i årets første kamp – udfordrede de professionelle boldartister fra Sydamerika og til sidst pressede på for en udligning. I den sidste ende trak brasilianerne det længste strå og vandt fortjent med 4-3.

DBU havde ikke selv turdet binde an med opgaven som arrangør af kampen, så landskampen blev afviklet med de københavnske fodboldsammenslutninger – Stævnet og Alliancen - som arrangør. Det kostede kr. 170.000,- at få Brasilien til at stille op i Danmark – en meget høj sum i 1960. Det krævede mindst 30.000 tilskuere gennem tælleapparaterne, men med dansk tilskuerrekord på over 50.000 tilskuere var det en god forretning.

Kampen talte ikke som officiel landskamp i DBU’s statistik. Det brasilianske fodboldforbund CBF registrerede derimod kampen som officiel landskamp og har den fortsat registreret i arkiverne i Rio de Janeiro som sådan.

Kampen startede med 10 minutters forsinkelse. Uden for på Nørre Allé stod flere tusinde københavnere, der måtte følge kampen ved at lytte til publikums jubelbrøl. Det var en kamp med mange glædesudråb fra publikum, når danskerne spillede sig frem til gode chancer.

Danmarks Radio viste ikke kampen, fordi det brasilianske fodboldforbund krævede en væsentlig forhøjelse af kontraktbeløbet, såfremt kampen blev vist i TV.

Den respektindgydende tilstedeværelse af VM-stjernerne Pelé og Garrincha samt brødrene Nilton og Djalma Santos på backpladserne slog ikke benene væk under danskerne. To gange bragte den unge frederikshavner Harald Nielsen landsholdet foran i 1. halvleg. Stillingen ved pausen var 2-2.

I 2. halvleg øgede verdensmestrene tempoet, satte 2 reserver ind og kom på 4-2.  Målene kom inden for 2 minutter i forbindelse med indskiftningerne, hvor det danske forsvar ikke havde nået at omstille sig til de nye friske spillere. De brasilianske målscorere var Quarantinha (2), Pepe og Victor, som alle var forholdsvis ukendte i Danmark.

Da Vejle-innerwingen Henning Enoksen reducerede til 3-4 fem minutter før tid, pressede landsholdet verdensmestrene helt i bund for at få en udligning. Både Harald Nielsen og anfører Poul Pedersen havde nærgående forsøg i de sidste minutter. Da dommeren Eric Johansson fra Sverige fløjtede kampen af, sværmede rigstræner Arne Sørensens tropper omkring den brasilianske målmand Gilmar.

Den danske stopper Hans Chr. Nielsen, AGF havde krammet på Pelé, der kun havde et scoringsforsøg i hele kampen. Også venstrebacken Poul Jensen fra Vejle stod godt over for verdens bedste dribler Garrincha. Garrincha blev taget ud ved 2-2 og spillede ikke nogen stor kamp, hvilket var danskerens fortjeneste.

Den brasilianske landstræner Vincente Feola var fuld af lovord om danskerne: ”4-3 til os var vel det rigtige resultat, men det er en sejr, som vi nu kan tillade os at sætte højt. Vores spillere er ikke i tvivl om, at denne modstander var langt den bedste, som vi har mødt på vores tur i Europa. I starten af 2. halvleg var jeg alvorligt bange for, at vi skulle få det første nederlag.”

Pelé var imponeret over det danske forsvar: ”Lige meget hvor mange gange, jeg fik driblet mig fri, og troede at jeg havde frit løb mod mål, var der ustandselig en ny dansker i vejen. Ligegyldig hvor jeg stod, var der hele tiden 2 mand omkring mig.”

18.05.1960

Odense

FBU XI-DK

1-2

Poul Pedersen, AIA Aarhus

Poul Mejer, Vejle BK

En uge efter den fantastiske træningskamp mod Brasilien spillede landsholdet en træningskamp mod et udvalgt fynsk hold på Odense Stadion.

Landsholdets sejr på 2-1 over holdet fra Odense var ikke fortjent. Spillet var skuffende og et stort antiklimaks efter det flotte spil mod Brasilien. Poul Pedersen – højrewingen fra AIA Århus – bragte landsholdet foran allerede efter 1. minut, men herefter løb angriberne Harald Nielsen, Henning Enoksen og fynboen John Danielsen panden mod en solid, fynsk mur.

I muren stod især Odenses stærke centerhalf Richard Møller Nielsen, der blev fremhævet som en af fynboernes bedste. Nogle af landsholdsspillerne fandt, at Møller Nielsen spillede for hårdt. ”Hans spillefacon har ikke noget med fodbold at gøre”, udtalte landsholdets halfback Flemming Nielsen. Også landsholdets målmand Henry From var efter kampen ude med en sarkastisk bemærkning: ”Spiller man så voldsomt i en friendly match?”  

Richard Møller Nielsen gik ind i mange glidende taklinger, der ikke bekom landsholdsspillerne vel. Den unge OB-spiller, der kun havde spillet en landskamp i 1959, dominerede også luftrummet og gjorde landsholdets succesrige innertrio til nul og niks. Richard Møller Nielsen havde også krammet på den unge Harald Nielsen, der kun kom frem til få afslutninger.

Vejles Henning Enoksen måtte udgå med en skade efter en hård tackling af Møller Nielsen. Efter kampen kunne det dog konstateres, at Richard Møller Nielsen kun havde begået ganske få frispark. Møller Nielsens egen bemærkning til klagerne var meget klar: ”Må man ikke røre ved dem? Blev der overhovedet dømt et eneste frispark imod mig?”

Odense-holdet udlignede fortjent i begyndelsen af 2. halvleg. Målscorer var den tidligere udlandsprofessionelle Jørgen Leschly Sørensen, der scorede på et flot langskud, som fik de mange tusinde tilskuere op af sæderne.

Landsholdets sejrsmål var heldigt. Fynboernes målmand Svend Aage Rask, B1909 og et par forsvarsspillere kludrede i det, hvilket gav Poul Mejer mulighed for at score sejrsmålet et kvarter før tid. Den sene scoring førte dog ikke til, at Vejle-wingen blev udtaget til landsholdet til den efterfølgende landskamp mod Norge, men Mejer kom senere til OL som reservespiller.

Landsholdets forsvar fungerede nogenlunde. Bedst var målmand Henry From, men også venstre back Poul Jensen, Vejle stod stærkt i billedet og fortsatte de gode takter fra kampen mod Brasilien. Halfbackerne Flemming Nielsen og Bent Hansen gik lige an, men heller ikke mere. Den store skuffelse var angrebet med Poul Pedersen, Danielsen, Nielsen, Enoksen og Mejer.

Kritikken i pressen gik meget på, at Udtagelseskomiteen i DBU (UK) ikke afprøvede nye spillere, når der var en oplagt mulighed for det.

Landsholdet skuffede i Odense på mange pladser, men alligevel blev de samme 11 spillere udtaget til kampen mod Norge den efterfølgende uge. Landsholdet slog i Idrætsparken sikkert Norge med 3-0.

13.07.1960

København

DK-BK Fremad Amager

1-1

Jørn Sørensen, KB

10 dage efter en flot 7-2 sejr over Grækenland i København spillede OL-landsholdet endnu en træningskamp – denne gang mod et klubhold. Kampen mod Fremad Amager var den tredje uofficielle træningskamp og inden OL skulle der komme yderligere to træningskampe mod Vejle Boldklub og B-landsholdet i Århus.

De mange træningskampe, der blev suppleret med ugentlig fællestræning, havde til formål at opbygge grundkonditionen hos spillerne og forøge den indbyrdes spilforståelse. Rigstræner Arne Sørensen rejste rundt i landet for at træne landsholdsspillerne.

Kampen på Østerbro Stadion trak ikke mindre end 9.500 tilskuere – et forbavsende højt antal i lyset af, at det var en træningskamp. Kampen blev spillet i anledning af Boldklubben Fremad Amagers 50 års jubilæum.

Landsholdet fik kun 1-1 mod Fremad Amager, som i dagens anledning var forstærket med fire spillere fra OL-truppen. Per Funch Jensen vogtede målet, medens unge Arne Karlsen styrede forsvaret og efter kampen blev udråbt som banens bedste. På midten af banen dominerede John Danielsen, der kæmpede for at få sin plads tilbage fra landsholdets Poul Pedersen. Sidst men ikke mindst spillede Vejles Poul Mejer en god kamp på venstre kant. De fire OL-spillere var med til at løfte alle Fremad-spillerne, som spillede deres livs kamp, selv om træningen var indstillet et par uger forinden på grund af sommerpausen i Danmarksturneringen.

Efter kampen hed det sig, at OL-holdet havde haft de bedste spillere, men de spillede for Fremad Amager og ikke for landsholdet! Alle 11 spillere i de rød/hvide trøjer skuffede fælt. Landsholdet manglede gejst og opfindsomhed. Der blev spillet for løst i forsvaret og angriberne havde ingen gennembrudskraft. De mange mål af Harald Nielsen og Henning Enoksen fra den forudgående landskamp mod Grækenland hjalp ikke denne aften på Østerbro. Landsholdet dominerede dog til slut, hvilket skyldtes den bedre træningstilstand, men de trætte Fremad-spillere kæmpede til det sidste for at redde uafgjort.

Amagerkanerne bragte sig foran efter godt en halv times spil ved Ole Jensen, men Jørn Sørensen (KB) udlignede for landsholdet et kvarter inde i 2. halvleg. Sørensen scorede med et fladt dykkende skud efter at have trukket bolden frem en halv banelængde.

Den skuffende træningskamp fik konsekvenser for nogle spillere. Efter kampen valgte UK at afsætte anføreren Poul Pedersen (AIA) for at afprøve en alternativ konstellation i højre side af angrebet. AIA-spilleren blev erstattet af John Danielsen, B1909, som ny innerwing, medens den klejne Jørgen Hansen fra Næstved IF beholdt sin plads som højre wing.

Endvidere blev KB’s Arne Karlsen udtaget som centerhalf i stedet for Hans Chr. Nielsen. Den høje AGF-spiller havde ikke været overbevisende i hverken denne træningskamp eller den forudgående landskamp mod Grækenland, hvor forsvaret havde optrådt usikkert og givet et par mål væk. Karlsen blev vurderet som en opstigende stjerne med stærke individuelle kvaliteter og en god taktisk forståelse.

3 dage efter kampen blev dansk fodbold den 16. juli 1960 ramt af en ufattelig tragedie. Otte danske landsholdsspillere omkom ved et flystyrt i Øresund kort efter afgang fra Kastrup lufthavn. Spillerne var på vej til en træningskamp i Jylland mellem B-landsholdet og ungdomslandsholdet.

De otte spillere var Søren Andersen (23, BK Frem), Ib Eskildsen (19, BK Frem), Per Funch Jensen (21, KB), Erik Pondal Jensen (29, AB), Arne Karlsen (20, KB), Kurt Krahmer (21, KB), Børge Bastholm Larsen (29, Køge BK) og Erling Spalk (19, Ikast FS). Piloten var den eneste overlevende fra flyulykken.

Centerforsvareren på blot 20 år, Arne Karlsen var netop udtaget til landsholdet, og målmand Per Funch Jensen samt den erfarne Børge Bastholm pressede sig alvorligt på til startopstillingen i en af de kommende kampe.

Som følge af det forfærdelige flystyrt blev både træningskampen i Herning mellem B-landsholdet og U-landsholdet samt den efterfølgende træningskamp i Aalborg den 20. juli mellem OL-holdet og AaB aflyst.

06.08.1960

Vejle

Vejle Boldklub-DK

4-6

Jørn Sørensen, KB (2)

Harald Nielsen, Frederikshavn fI

Flemming Nielsen, AB

Henning Enoksen, Vejle BK

John Danielsen, B1909

Forberedelserne til OL fortsatte med en målrig sensommerkamp på Vejle Stadion en lørdag aften. Der var på det tidspunkt hård kamp om de sidste pladser på OL-landsholdet.

Danmark havde inden kampen mod Vejle den 27. juli sensationelt slået Ungarn, en af OL-favoritterne, med 1-0 og var ved at finde OL-formen for alvor. Der hang dog fortsat en skygge over landsholdet efter den tragiske flykatastrofe i Øresund, hvor 8 fodboldspillere omkom.

Kampen om pladsen som højre innerwing stod mellem Tommy Troelsen, Vejle Boldklub og John Danielsen, B1909 - efter det mislykkede eksperiment med den erfarne Poul Pedersen som innerwing, der ikke havde fungeret tilfredsstillende.

Den 21årige fynbo John Danielsen havde spillet kampen mod Ungarn, medens troldmanden fra Vejle, der i 1959 havde spillet for landsholdet i de fire afgørende OL-kvalifikationskampe mod Norge og Island, havde været ude af landsholdet et stykke tid. Efter flere gode kampe for Vejle bankede han på til startopstillingen og fik i træningskampen mod landsholdet mulighed for at vise, at han skulle være blandt de 11.

Kampen blev en succes for Troelsen. Han blev efter kampen udtaget til den efterfølgende landskamp mod Finland. Det skyldtes ikke, at John Danielsen havde skuffet i Vejle. UK fandt blot, at Tommy Troelsen skulle have en chance på landsholdet efter den gode præstation, som han kronede med to mål i kampens sidste fem minutter.

Der var også kamp om pladsen på højre fløj. AIA’s Poul Pedersen var skubbet ud på reservebænken af Næstveds Jørgen Hansen, der havde scoret det enlige danske mål mod Ungarn. Poul Pedersen fik chancen – på Vejles hold. Det gav nogle drabelige dueller med Poul Jensen, der ikke gav den tidligere anfører mange muligheder for at brillere. Det blev sluttelig Jørgen Hansen, der blev udtaget til kampen mod Finland. Han havde også nydt godt af, at landsholdets John Danielsen havde fodret ham med gode bolde, som Næstved-wingen kunne føre til baglinjen på klassisk vis og centre indover.

Det blev en meget målrig kamp i Nørreskoven. Landsholdet vandt 6-4 efter 1-1 ved pausen.

Vejle startede bedst med kvikt og pågående spil. Efter 20 minutter bragte Poul Pedersen Vejle-holdet foran og dukkede således sit tidligere hold. Højrefløjen modtog en aflevering fra Vejles unge centerforward Preben Thomsen. Han omdriblede Henry From og scorede sikkert.

Harald Nielsen udlignede på hovedstød midt i halvlegen. Forinden havde Vejles målmand Erling Sørensen haft flere gode redninger. Holdene gik til pause med et mål hver.

Mod slutningen af 1. halvleg havde landsholdet øget tempoet gevaldigt. Det var tydeligt fra starten af 2. halvleg, at landsholdets bedre træningstilstand og kondition gjorde sig gældende. Landsholdsspillerne var i stand til at drible og aflevere i et langt højere tempo end Vejle og overtog helt kampen. 

Efter 5 minutter satte Flemming Nielsen, AB et frispark ind tæt ved stolpen. Vejles målmand var sagesløs. 3 minutter senere blev det 3-1 til landsholdet. Henning Enoksen scorede mod sit eget hold. Vejle havde dog ikke overgivet sig endnu. Preben Thomsen, der spillede en god kamp som angriber, overrumplede Henry From med et skud, som AGF-målmanden burde have taget.

2-3 holdt dog ikke længe. Venstre wing Jørn Sørensen var kommet i omdrejninger og scorede på hovedstød efter en centring fra sin fløjkollega Jørgen Hansen. Målet opmuntrede KB-spilleren til lidt senere at trække på tværs af banen og hamre endnu en bold ind hos Erling Sørensen i Vejle-målet.

Landsholdets sjette og sidste mål blev scoret af John Danielsen efter en smart frisparkskombination. I de sidste minutter fik Tommy Troelsen lov til at score 2 mål for Vejle. Det sidste var på en smuk helflugter efter at Poul Jensen havde headet bolden ud af straffesparksfeltet.

13.08.1960

Aarhus

DK (A)-DK (B)

4-2

John Danielsen, B1909

Flemming Nielsen, AB

Poul Pedersen, AIA Aarhus

Selvmål af Richard Møller Nielsen, OB

OL-landsholdet vandt den sidste opvarmningskamp til OL med 4-2 over B-landsholdet foran 20.000 tilskuere på Århus Stadion. 3 dage forinden den 10. august havde landsholdet i København med meget held besejret Finland 2-1 på 2 mål af Harald Nielsen.

Kampen mod B-landsholdet var OL-holdets sidste kamp inden afrejsen til OL i Rom. B-landsholdet bestod af OL-reserverne Erik Gaardhøje, Erling Linde Larsen, Henning Hellbrandt, Bent Krog og Poul Mejer, enkelte spillere fra det B-landshold, der havde slået Finland 6-0 samt et par ungdomslandsholdsspillere.

Den lokale AIA-spiller Poul Pedersen var udtaget til A-holdet som højre wing i stedet for Jørgen Hansen, Næstved, der havde forstuvet foden mod Finland. Vejles Henning Enoksen var også ude med en hjernerystelse fra kampen mod finnerne og var blevet afløst af John Danielsen, B1909. I Aarhus spillede både Tommy Troelsen og Danielsen for første gang sammen efter at have kæmpet om en plads på landsholdet i årets løb.

Det lokale publikum heppede og klappede den lokale helt Poul Pedersen frem på banen. Den tidligere landsholdsanfører spillede også en strålende kamp. Når han fik bolden, lød det taktfast fra det feststemte publikum: ”Bliv ved, bliv ved!” Århusianerne ville gøre alt for at løfte den populære spiller tilbage i startopstillingen til den første OL-kamp mod Argentina senere på måneden.

John Danielsen bragte landsholdet foran på en glimrende aflevering fra Poul Pedersen. Senere øgede Flemming Nielsen til 2-0 på et straffespark, der forinden var begået mod Harald Nielsen.

I 2. halvleg kom B-landsholdet stærkt tilbage. Det blev 2-1 på mål af Kjeld Petersen, B 1913, der senere i 1963 kom på landsholdet. På et pragtmål øgede Poul Pedersen til 3-1 og jubelen fra de 20.000 tilskuere nåede ud over hele Marselisborg. 4-1 var et selvmål af Richard Møller Nielsen, der kom til at styre en centring fra Jørn Sørensen i mål. Kampens sidste mål blev sat ind af Erik Poulsen, BK Frem, der var ungdomsspiller og senere skiftede efternavn til Dyreborg.

Udtagelseskomiteen nominerede efter kampen holdet til den første OL-kamp mod Argentina den 26. august. Poul Pedersen genvandt sin plads som højre wing fra Jørgen Hansen, medens Tommy Troelsen måtte vige pladsen i angrebet til klubkammeraten Henning Enoksen. Den unge fynbo John Danielsen med 11 landskampe havde indtil videre sat sig på pladsen som højre innerwing på OL-holdet. 

OL-landsholdet skrev et strålede stykke dansk fodboldhistorie, da det vandt sølvmedaljer i Rom efter 4 sejre og et ærgerligt nederlag til Jugoslavien i OL-finalen.

1961

Arena

Hold

Mål

Målscorere

13.06.1961

Aalborg

AaB-DK

1-3

Ole Sørensen, KB (3)

De to store OL-profiler Harald Nielsen og Flemming Nielsen var på vej til en udenlandskarriere i Italien, men resten af det succesrige OL-hold var intakt i begyndelsen af 1961. Ole Madsen, der overraskende var blevet vraget til OL-landsholdet, fordi han ikke kunne deltage fælles-træningen, var vendt tilbage til landsholdet i fin form, så UK havde derfor et godt udgangspunkt.

Det var dog debutanten Ole Sørensens tre flotte mål, der reddede landsholdet fra en katastrofe mod det undertippede 2. divisionshold fra Aalborg Boldklub. 15.000 tilskuere på Aalborg Stadion så, hvordan det unge AaB-mandskab med fem spillere under 20 år svingede taktstokken fra kampens begyndelse.

Landsholdet var nærmest på fallittens rand med primitivt, usammenhængende spil. Alene den debuterende målmand Erik Gaardhøje fra Esbjerg fB forhindrede landsholdet i at komme alvorligt på hælene. Den høje, atletiske målmand, der havde afløst legenden Henry From, kunne dog ikke forhindre ålborgensernes halfback Egon Berthelsen i at bringe sit hold foran på et smukt langskud. Det skete efter 10 minutters stormløb mod Hans Chr. Nielsen & Co i forsvaret, der især havde besvær med den unge Kjeld Thorst, der overbevisende organiserede AaB’s angrebsspil.

Det var slet ikke efter fordeling af spil og chancer, at KB-midtbanespilleren Ole Sørensen udlignede efter et kvarter. Han trykkede resolut af, da han modtog bolden midt for mål. Bolden strøg ind ved stolpen uden chance for Henry From, der passede målet for AaB i dagens anledning.

5 minutter sendte den genkomne EfB-elegantier Jens Peter Hansen en bold ind foran AaB-målet, hvor Ole Sørensen befandt sig i fri position. Henry From kom farende ud, men KB-spilleren skød elegant bolden op i det nærmeste målhjørne.

På det tidspunkt burde der have stået 3-1 til AaB, men i stedet førte landsholdet ganske ufortjent 2-1. Tilskuerne havde ikke set meget til den populære Ole Madsen, der var sendt ud på højre fløj. Den danske midtbane med Bent Krog, KB og Bent Hansen, B1903, kørte også på pumperne og fik slet ikke sat sig effektivt på de påtrængende ålborgensere.

Ole Sørensen fuldendte sit hattrick efter 25 minutter i 2. halvleg. Han skød på mål fra 25 meters afstand – en Ole Sørensen specialitet. Bolden gik ind tæt ved stolpen.

Landsholdet bevarede skindet på næsen og undgik en ydmygelse. Det var dog AaB, der havde mest ære af kampen. Det unge AaB-hold spilede mere end op mod landsholdet i en time, og kun landsholdets bedre form og fysik tippede kampen over i 2. halvleg.

Der kunne ikke spores optimisme hos ledere, trænere og spillere inden landskampen mod Sverige, der skulle spilles tre dage senere i Københavns Idrætspark. Danmark tabte også til arvefjenden med 1-2.

31.10.1961

København

DK (A)-DK (U)

1-3

Jørn Sørensen, KB

Efteråret 1961 havde budt på et frygteligt nederlag på 1-5 til Vesttyskland og en vanvittig sejr på 9-1 over Finland, så A-kæden burde være på vej fremad og var storfavorit mod ungdommen.

Men det danske ungdomslandshold var bedst på næsten alle pladser og slog landsholdet med 3-1 i en livlig lyskamp i Københavns Idrætspark. Kampen var optakt til begge landsholds træningskampe mod Polen den efterfølgende weekend. Det lå i luften efter kampen, at UK burde bytte det to hold om til kampene mod Polen. Især de to unge backs Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB og Kaj Johansen, OB overstrålede de etablerede landsholdsspillere.

Henning Enoksen fra Vejle havde i front erstattet Ole Madsen, der var kørt træt efter mange kampe. Hverken Enoksen eller de to innerwings John Danielsen og Jørn Sørensen var overbevisende. Sørensen var dog lovligt undskyldt af en skade, der førte til en udskiftning i 2. halvleg. Den eneste landsholdsspiller, der slap fra kampen med æren i behold, var rutinerede og altid agtpågivende Bent Hansen fra B1903.

En afgørende faktor for kampens udfald var nok holdenes forskellige motivation. Det var tydeligt, at de unge ”udfordrere” havde mere at vise de 6.000 tilskuere end de udvalgte, der var ved at lukke ned for en lang landskampsæson. Mens A-landsholdet tog kampen som hyggelig træning, gik U-landsholdet mere til kampen som en ægte match.

Eyvind Clausen, der senere i 1962 debuterede på landsholdet, bragte ungdommen foran efter 8. minutter. Den unge KB-spiller bragede bolden i mål – et pragtmål, som landsholdsmålmanden Erik Gaardhøje var chanceløs over for. Desværre måtte Eyvind Clausen senere udgå med en alvorlig fiberskade.

Efter 25 minutter udlignede OL-veteranen Jørn Sørensen direkte på frispark. OB-keeperen Erik Lykke Sørensen blev fikseret, da Henning Enoksen rykkede på tværs i feltet, så bolden sejlede i mål.

Inden pausen bragte den unge højre fløj Finn Larsen på ny ungdomslandsholdet foran. B1903-spilleren havde imponeret gennem hele kampen og havde sat landsholdets rutinerede Næstved-wing Jørgen Hansen i skyggen.

I 2. halvleg afgjorde halfbacken Niels Møller kampen. Det var et elegant mål, hvor halfbacken efter finter og kombinationer helt udplacerede landsholdets forsvar. Niels Møller måtte vente helt til 1966 på sin debut på landsholdet. I mellemtiden var fynboen skiftet fra Odense KFUM til KB.

Det blev en ordentlig dukkert for landsholdet og det skulle blive værre i den efterfølgende landskamp, hvor Danmark i snevejr og på en smattet bane tabte 0-5 til Polen. U-landsholdet klarede flot 0-0 mod Polen i Esbjerg.

1962

Arena

Hold

Mål

Målscorere

07.06.1962

Odense

DK (A)-DK (U)

3-2

Carl Bertelsen, Esbjerg fB

Helge Jørgensen, Odense KFUM (2)

Succestræneren Arne Sørensen havde sagt farvel til DBU og landsholdet, da han ikke kunne finde sig til rette med de vilkår, som DBU bød landsholdet. Den regelmæssige fællestræning, de individuelle circuit-programmer og den grundige forberedelse havde DBU-lederne besluttet at skære ned på af frygt for, at landsholdsspillerne ville begynde at kræve en bedre dækning af deres tabte arbejdsfortjeneste. Klubberne brokkede sig også over, landsholdet tog for meget af spillernes sparsomme fritid til fodbold.

Den ny træner var Poul Petersen, der fortsat ikke selv skulle udtage landsholdet, men var afhængig af, at de fire UK-medlemmer var i stand til at finde de rigtige kandidater til landsholdet. Den tidligere AB-back havde bl.a. vunder bronze med Danmark ved OL 1948 i London.

DBU havde efter det frygtelige sæsonåbnings-nederlag på 1-4 til Østtyskland besluttet at give forberedelserne til venskabskampen mod Norge en ekstra dimension ved at lade to DBU-landshold spille imod hinanden. Odense Stadion lagde ramme til denne rene træningsaffære, der dog kom til at lide under, at landsholdets suveræne centerforward Ole Madsen måtte melde afbud med overbelastede lægge.

Landstræner Poul Petersen - med tilnavnet Europa Poul efter sin deltagelse i en europæisk opvisningskamp - fik derfor ikke mulighed for at afprøve den spritnye angrebsformation med fynboen Helge Jørgensen som angrebsstrateg. I forvejen var det nye fund - den 24årige Esbjerg-spiller Carl Bertelsen - anbragt på en uriaspost som højre fløj, da hans normale plads var på midten.

Inden kampen proklamerede landstræner Poul Petersen i fuldt alvor, at han ville prøve at lade landsholdet spille uden en fast taktik. Danskerne skulle spille intuitivt uden taktiske bindinger fra træneren. Europa-Poul var stærkt inspireret af det ungarske landshold med syv mand fremme til at angribe og syv mand tilbage til at forsvare sig. Det var en noget anderledes optakt til en fodboldkamp.

A-landsholdets generalprøve inden kampen mod Norge var en temmelig nedslående oplevelse. Selv om holdet vandt 3-2 over ungdommen, var spillet ikke særligt opløftende. Tilmed var ungdomslandsholdet svækket af to ærgerlige afbud fra københavneren Jørgen Ravn og nordjyden Kjeld Thorst. Den eneste trøst for de to udtagelseskomiteer var, at de 90 minutter gav spillerne en god chance for at lære hinanden bedre at kende.

U23-holdet startede kampen bedst og havde mange gode chancer. Det var helt efter fortjeneste, at den gode B1901-tekniker Jørn Nielsen satte sidste fod på bolden efter at Esbjergs Knud Pedersen på højre fløj fuldstændig havde løbet fra den langsomme landsholdsback Poul Jensen.

Inden pausen udlignede den unge vestjyde Carl Berthelsen, da han headede et indlæg fra veteranen Jørgen Olesen fra AGF i kassen.

I 2. halvleg erobrede de to gamle landsholdskæmper Bent Hansen og Jørgen Olesen herredømmet midt på banen. De fandt ind i et tæt samarbejde, hvor de bakkede hinanden godt op, så de unge angribere ikke kunne komme igennem. Stoppe den vakse Leif Sørensen fra Vejle kunne de to landsholdsrotter dog ikke, da han ubesværet strøg forbi Esbjerg-stopperen John Madsen og fladt placerede bolden i nettet uden chance for OL-reserven Finn Sterobo i målet. Så stod der 2-1 til U23-landsholdet.

Inden kampen havde der været store forventninger til Odense KFUM-strategen Helge Jørgensen, der fra en tilbagetrukket position skulle sætte landsholdets spil i scene. Det kneb gevaldigt i 1. halvleg med at få linje i opspillet, men midt i 2. halvleg kom odenseaneren længere frem på banen. Det viste sig at føre til to mål. Inde i straffesparksfeltet trak Helge Jørgensen sig først fri af B1903-stopperen Ole Forsing, der ikke i tide havde fået ekspederet en løs bold væk. Med et hårdt skud passerede Helge Jørgensen sin unge ”landsmand” fra Fyn Erik Lykke Sørensen. 2-2 stod der på måltavlen.

Et kvarter senere i det 80. minut sørgede Helge Jørgensen for sejrsmålet. Den hurtige venstre wing Eyvind Clausen fra KB, der ellers ikke havde fået meget at arbejde med, strøg ned til baglinjen som en prærievind og centrede perfekt til den helt udækkede Helge Jørgensen, der ubesværet satte foden på bolden. 2 fine mål på et kvarter løftede markant det samlede indtryk af Odense KFUM-spilleren, der var tiltænkt en hovedrolle i kampen mod Norge.

Landsholdet løftede sit spil et par dage senere. Norge blev sendt tilbage til Oslo med en sæk på 1-6 og målscoringen fortsatte i de følgende kampe mod Malta, Curacao og Finland.

23.10.1962

Aarhus

DK (A)-DK (B)

2-3

Carl Emil Christiansen, Esbjerg fB

Ole Madsen, HIK

26 mål i 6 landskampe havde vist, at DBU efter den voldsomme åreladning efter OL 1960 var ved at få et nyt stærkt mandskab på plads igen.

Den glade landstræner Poul Petersen og Udtagelseskomiteen var derfor godt tilfreds med udbyttet af opvarmningskampen, selv om A-holdet tabte til B-holdet inden årets prestigeopgør mod arvefjenden Sverige. I 1. halvleg spillede landsholdet i det nye 4-2-4-system, som Brasilien havde introduceret, medens Poul Petersens tropper i 2. halvleg skiftede over til den klassiske W-formation.

Den fremadstormende fynbo Kjeld Petersen fra B1913 bragte B-landsholdet foran og fik flere gange bragt John Madsen & Co på glat is i de bagerste geledder. B-landsholdet gik betydeligt mere frisk til sagen end udtagelseskomiteens foretrukne. Reserven Carl Emil Christiansen fra Esbjerg, der afløste en skadet Helge Jørgensen, udlignede for landsholdet. Inden pausen bragte Ole Madsen tilmed landsholdet foran, da han udnyttede en fin aflevering fra Esbjerg-forwarden Carl Bertelsen.

Hvidovre-wingen Jørgen Jespersen kørte i starten af 2. halvleg helt rundt med landsholdets Kaj Johansen. Det resulterede i en fortjent udligning for B-holdet, da Jespersen scorede tæt op ad den ene stolpe.

Brønshøjs Benny Lohse sikrede 10 minutter før tid sejren til landsholdsreserverne. Det gode skud fra distancen havde Esbjergs Erik Gaardhøje ingen chance for at tage. 

Landsholdet havde haft succes i 1962. I tre kampe mod Norge, Malta og Finland havde holdet hver gang scoret 6 mål og det halv-professionelle landshold fra Nederlandene var blevet sendt hjem til Amsterdam med et 1-4 nederlag. Alligevel måtte landsholdet indkassere et af de sædvanlige nederlag til Sverige. I Stockholm vandt de blå-gule 4-2.

1963

Arena

Hold

Mål

Målscorere

14.05.1963

Aarhus

DK-Bangu Atletico (BRA)

3-1

Jørn Bjerregaard, AGF

Kjeld Petersen, B1913

Palle Bruun, B1913

I 1963 stod landsholdet både over for en udfordrende OL-kvalifikationskamp mod Rumænien og den næste spændende runde i Nations Cup – det uofficielle europamesterskab for landshold. Så DBU lagde ud med en interessant træningskamp mod en sydamerikansk modstander, der tilmed blev transmitteret direkte i DR fra kl. 19.30 på landets eneste TV-kanal.

Fem spillere fra Odense-klubben B1913 dannede stammen på det nye landshold, der skulle åbne landsholdsæsonen på udebane mod Ungarn. Tilmed var de fem fynboer Kurt Hansen, Kaj Andersen, Eigil Misser, Kjeld Petersen og Palle Bruun debutanter i landsholdstrøjen.

Den sikre 3-1 sejr mod et spagfærdigt sydamerikansk hold fremstod som en lovende generalprøve, men heller ikke mere. Modstanderen var ganske enkelt for svag til, at man kunne danne sig en ordentlig mening om landsholdets værdi i international sammenhæng. Det endte med at være en god gammeldags træningskamp, hvor intet skulle tages alvorligt.

Stemningen på Aarhus Stadion var mat. Kun 3.700 tilskuere havde bevæget sig ud på stadion, men konkurrencen var også hård. Kampen blev transmitteret direkte i TV.

Reserven for Eigil Misser, der uheldigvis havde måttet melde afbud kort før kampen, var århusianeren Jørn Bjerregaard, der bragte Danmark foran på hovedstød. Gæsterne udlignede efter pausen, hvilket var overraskende, da de snævert kombinerende brasilianere sjældent formåede at true det danske forsvar.

Efter en fiks kombination i danskernes venstre side bragte B1913-spilleren Kjeld Petersen de hvidblusede danskere foran. En anden 1913-spiller Palle Bruun lukkede for forestillingen efter oplæg fra holdets eneste københavner Ole Sørensen fra KB.

Om søndagen fik Ungarn en kærkommen revanche for OL-nederlaget til Danmark. På Nep Stadion i Budapest blæste magyarerne de underkuede danskere ud af banen med 6-0.

25.06.1963

Odense

Odense XI-DK

4-4

Palle Bruun, B1913 (2)

Ole Sørensen, KB

Tommy Troelsen, Vejle BK

Det var et svækket landshold, der drog til Fyn for at tage kampen op mod Odense-Stævnet, der havde adskillige nuværende og tidligere landsholdsspillere på holdkortet samt et par spillere, der var lånt på Sjælland.

Landstræner Poul Petersen havde afbud fra HIK’s Ole Madsen og Esbjergs Carl Bertelsen, der begge kæmpede for at blive klar til den efterfølgende Nations Cup-kvalifikationskamp mod Albanien. På trods heraf formåede landsholdet at bringe sig foran 4-1 i 1. halvleg.

Den dominerende Ole Sørensen bragte UK’s udvalgte foran efter et strålende opspil. Udligningen af den tidligere landsholdsspiller Helge Jørgensen bragte ikke landsholdet til stop.

B1913´s Palle Bruun lobbede elegant bolden over hovedet på OL-reservemålmanden Finn Sterobo til 2-1 og fik derved de 7.200 tilskuere til at klappe begejstret. Vejles Tommy Troelsen, der var reserve, øgede føringen til 3-1 på et smukt langskud. Palle Bruun havde ikke fået nok af at begejstre sit hjemmepublikum og cementerede føringen efter en dribletur.

Fra starten af 2. halvleg tog Odense-trioen Erik Nielsen, der til daglig spillede i Brønshøj, Helge Jørgensen og John Danielsen kommandoen over banen. De udspillede gang på gang landsholdets unge debutant og centerhalf Birger Larsen, der til daglig huserede i Boldklubben Frem.

Det blev sluttelig 4-4 på mål af John Danielsen, der havde været med til OL i 1960, Helge Jørgensen, der efter en skade bankede på landsholdet igen samt Erik Dyreborg, der efterhånden også var svær at komme uden om for UK.

4 dage før kvalifikationskampen mod de albanske statsamatører fik landsholdet alt i alt hård modstand og værdifuld træning. I forhold til årets skuffende tre første landskampe løftede de rød-hvide sig også gevaldigt mod Albanien og vandt en komfortabel sejr på 4-0, der gav adgang til næste runde om euromesterskabet for landshold.

10.09.1963

København

DK (UK)-Pressen

4-1

Henning Enoksen, AGF (2)

Kjeld Thorst, AaB (2)

I mange år havde de traditionelle unionskampe fungeret som udtagelseskampe, hvor de fire medlemmer af udtagelseskomiteen i DBU så landsholdsemnerne an. I takt med, at publikum mere og mere svigtede disse opvisningskampe, begyndte især provinsunionerne at nedprioritere kampene. I 1963 besluttede unionerne at reducere antallet af kampe og udfase denne turneringsform.

DBU iværksatte derfor et nyt kampkoncept – udtagelseskomiteens landshold mod et hold sammensat af repræsentanter fra de store dagblade samt Danmarks Radio. Kampen fik betegnelsen UK versus Pressen.

Den første udtagelseskamp fandt sted i Københavns Idrætspark en tirsdag aften i september og var sidste test inden venskabskampen senere på ugen mod Norge i Oslo. Københavnerne tog godt imod den nye opfindelse. Ikke mindre end 21.800 tilskuere dukkede op på Østerbro.

Den nye mand Kjeld Thorst lavede to mål og var bedste mand på landsholdet, der fortjent vandt 4-1. Tre mål på seks minutter i begyndelsen af 2. halvleg knækkede fuldstændigt Pressens hold.

I 1. halvleg så det ikke ud til, at landsholdet ville få succes. Pressens mandskab havde bolden mest, men nipsede for meget rundt. Det blev kun til et enkelt skud mod B1913-keeperen Erik Lykke Sørensen i landsholdets mål. Modsat var AGF-forwarden Henning Enoksen heldig med at bringe landstræner Poul Petersens udvalgte foran. En mislykket centring fra den skudfarlige århusianer gik overraskende i mål bag en uheldig B1903-målmand Jørn Larsen, der var reserve på A-landsholdet.

Grunden til, at landsholdet hurtigt i 2. halvleg fik overtaget var, at Pressens midtbane fuldstændigt døde. Hverken innerwings eller halfbacks fik fat i spillet på midten af banen. Sammenbruddet begyndte med, at Pressens forsvar ikke fik ordentligt afværget et angreb. Resolut tordnede nordjyden Kjeld Thorst en løs bold i nettet til 2-0.

Lidt senere løftede Henning Enoksen bolden frem i straffesparksfeltet. Den målsultne AaB-striker Kjeld Thorst var over bolden inden nogle af forsvarene var vågnet op og kanonerede bolden i mål til 3-0.

AGF-angriberen Henning Enoksen havde heller ikke fået nok af målrusen. Midt for mål modtog Enoksen en høj bold fra spilregissøren Ole Sørensen. Inden Pressens lammede forsvarere var kommet ud af startblokkene, hamrede den tidligere VB-spiller bolden i kassen til 4-0.

Pressens trøstmål blev sat ind af den unge Peter Märcher fra Ikast, der sammen med de øvrige nye navne på Pressens hold skuffede en del, da de kom frem i det store rampelys.

Landsholdets to store angrebsprofiler Ole Madsen og Carl Bertelsen forlod arenaen uden at have scoret og også uden at have levet op til forventningerne. Den nye mand Kjeld Thorst og den rutinerede ræv Henning Enoksen løb med laurbærrene på denne aften.

Udtagelseskampen førte ikke overraskende til genvalg af alle 11 spillere. Om søndagen viste holdet også, at det var berettiget. På Ullevål sejrede Danmark 4-0 over Norge på mål af Kjeld Thorst (debutantmål), Carl Bertelsen (2) og Henning Enoksen.

01.10.1963

Aarhus

DK-FC St. Pauli (BRD)

3-2

Kjeld Thorst, AaB (2)

Carl Bertelsen, Esbjerg fB

Inden årets landskamp mod Sverige i Idrætsparken pudsede landsholdet formen af mod det vesttyske mandskab fra Hamburg. Efter et halvt års pause vendte Esbjergs stærke centerhalf John Madsen tilbage til landsholdet, hvilket var en klar forstærkning.

De entusiastiske tilskuere på Aarhus Stadion så dog en miserabel dansk start på kampen. Allerede efter 20 minutter var DBU-mandskabet bagud 0-2 efter et utal af fejl i forsvaret. De rød-hvide blev simpelthen nedspillet af de tyske gæster i 1. halvleg – vel at mærke et vesttysk mandskab, der ikke figurerede blandt de 50 bedste i forbundsrepublikken.

I 2. halvleg fik landsholdet reddet æren. Med gejst og lejlighedsvist godt spil erobrede Poul Petersens mandskab kampen tilbage.

Den målfarlige AaB-profil Kjeld Thorst fortsatte sin målstime på landsholdet og scorede to glimrende mål. Det første mål var en af hans karakteristiske langskud, der piftede i mål uden chance for målmanden. Det andet mål var et lige så karakteristik gennembrud på midten, hvor nordjyden modtog en god aflevering og resolut omsatte den til udligningen 2-2.

Den udskældte vestjyde Carl Bertelsen scorede sejrsmålet, men kunne ikke afværge indtrykket af, at landsholdet savnede egentlige fløjspillere. Både Bertelsen og Henning Enoksen havde en tendens til at trække ind på midten, hvor de på deres klubhold var vant til at spille i stedet for at skabe de nødvendige gennembrud på fløjene.

Kampen gav ikke optimisme inden svenskeropgøret. Til gengæld var moralen høj, hvilket også slog sig igennem mod Sverige tre dage senere, hvor Danmark indhentede en sikker svensk 2-0 føring og fik fightet sig til uafgjort 2-2 i Idrætsparkens mudderpøl.

1964

Arena

Hold

Mål

Målscorere

10.06.1964

Odense

DK-FC Kaisers-lautern (BRD)

1-1

Kjeld Thorst, AaB

Danmark havde højst overraskende kvalificeret sig til slutspillet i Nations Cup-turneringen i Barcelona, hvor de tre andre modstandere var Sovjetunionen, Ungarn og Spanien.

Fokus i DBU var dog i højere festligholdelse af unionens 75 års jubilæum end den forestående deltagelse i den kun anden EM-slutrunde. Jubilæet blev fejret den 20 maj med en flot opvisningskamp mellem Norden og Resten af Europa, hvor det stjernespækkede Europahold vandt 4-2.

I den første opvarmningskamp til den forestående slutrunde senere på måneden fik landsholdet kun 1-1 mod det vesttyske bundeligamandskab FC Kaiserslautern, der aktuelt lå i bunden af den vesttyske række.

Det tyske gæster behandlede EM-mandskabet som drengespillere og fik de fleste af de 6.000 tilskuere til at prise sig lykkelige over, at det danske landshold ikke skulle møde tyskerne i Spanien.

Allerede i 1. halvleg blev de danske tropper slemt svækket, da Ole Madsen måtte rykke ude på fløjen med en hofteskade og i pausen blev udskiftet med den lokale profil Helge Jørgensen, der til daglig spillede i 2. division for Odense KFUM.

Tyskerne var meget overlegne og løb rundt med danskerne efter forgodtbefindende. Det danske hold var splittet op i to med et forstærket forsvar, der kun efterlod veteranen Bent Hansen på midten og et svækket angreb, der ikke fik nok støtte bagfra. B1903-spileren var på trods af sin store rutine ikke i stand til ene mand at forbinde forsvar og angreb.

De to bedste danskere på banen var Esbjerg-spileren Carl Berthelsen og genkomne John Danielsen fra B1909, der var arkitekterne bag de få sporadiske angreb. Frem-målmanden Leif Nielsen fortsatte de gode præstationer og reddede landsholdet flere gange.

Begge mål blev scoret i 1. halvleg. Nordjyden Kjeld Thorst udlignede for Danmark. Lidt heldigt blev AaB-spillerens langskud rettet af, så bolden gik i mål. Men de danske angribere gjorde ikke meget væsen af sig.

Landsholdet afslørede ubarmhjertigt, at det slet ikke havde niveau til at spille med op mesterskabet og alene var kommet så langt på et ufatteligt lodtrækningsheld, hvor danskerne havde elimineret svage fodboldnationer som Malta, Albanien og Luxembourg.

13.06.1964

København

DK-AB

4-2

Ole Sørensen, KB

John Danielsen, B1909 (2)

Kjeld Thorst, AaB

Landsholdets andendagsgilde mod forstadsklubben AB begyndte temmelig katastrofalt. Efter et kvarter førte det forstærkede mandskab fra akademikerne med 2-0. DBU’s udvalgte fik dog hurtigt taget sig sammen. Først reducerede KB-regissøren Ole Sørensen og inden pausen udlignede OL-veteranen John Danielsen på en friløber efter godt opspil af altid godt spillende Bent Hansen.

AaB´s Kjeld Thorst bragte landstræner Poul Petersens skare foran 3-2 i starten af 2. halvleg. En skade til landsholdets nye højre back Jens Jørgen Hansen fra Esbjerg fB skabte voldsom slinger i valsen. AB var tæt på at udligne i forvirringen, men endnu et mål af fynboen John Danielsen afgjorde kampen.

Kampens største oplevelse var den unge B93-wing Tom Søndergaard, der var udlånt til AB og som fuldstændig løb rundt med landsholdets forsvar.

En sejr i generalprøven inden slutrunden var ikke dårligt, men optimismen var ikke stor inden afrejsen til Barcelona.

I den første slutrundekamp blev landsholdet også fuldstændig deklasseret af Sovjetunionen. I hele kampen havde de rød-hvide ikke et eneste skud på berømte Lev Yashin. Heldigt for nordboerne løftede russerne hurtigt foden fra gaspedalen, fordi de skulle bruge kræfterne tre dage senere i finalen mod værtslandet Spanien.

Danmark tabte også bronzekampen til Ungarn, dog med hæder. Magyarerne sikrede sig først 3-1 sejren i den forlængede spilletid.

01.09.1964

Aarhus

DK-FC St. Pauli (BRD)

3-2

Helge Jørgensen, Odense KFUM (2)

Tom Søndergaard, B93

Med en god halv times spil sidst i kampen fik landsholdet vist, at der var grund til at nære optimisme inden udekampen mod Finland fem dage senere om søndagen. Landstræner Poul Petersen havde givet sine spillere frie tøjler, hvilket de rød-hvide tog godt imod. Den genkomne højre wing Poul Pedersen fra AIA Aarhus, der havde været en af de dominerende spillere på OL-sølvholdet, og den unge Tom Søndergaard fra B93 viste wing spil af en klasse, som landsholdet ikke havde budt på i årevis.

De 3.700 tilskuere fik ikke meget ud af 1. halvleg. Tempoet var moderat, og de danske spillere undgik nærkampe i den afslappende atmosfære. Det var derfor ikke overraskende, at den tyske bundesliga-gæst kunne forlade 1. halvleg med en spinkel 1-0 føring. Ovenikøbet havde esbjergenseren Jens Petersen brændt et straffespark begået mod publikumsynglingen Poul Pedersen.

20 minutter inde i 2. halvleg var der udligning. Fynboen Jørgen Rasmussen serverede en god bold for sin ø-fælle Helge Jørgensen, der resolut sendte bolden i mål midt i en klump af tyskere.

Lidt senere fik Danmark et nyt straffespark, da den uheldige tyske back igen fældede den sprudlende olympiadehelt Poul Pedersen. Denne gang påtog den unge Tom Søndergaard sig ansvaret, og med et smukt venstrebensspark knaldede han bolden i mål.

Odense-spilleren Helge Jørgensen havde ikke fået nok. Han var ikke udtaget til kampen mod Finland, så for at markere sin klasse over for UK-medlemmerne, scorede han til sidst sit andet og Danmarks tredje mål. Mesterligt sparkede han bolden i mål i fuldt løb.

En tysk reducering kort før tid kunne ikke ødelægge det samlede indtryk af en vellykket træningskamp, hvor landsholdet fik vist, at det kan score.

Det lave tilskuertal på Aarhus Stadion skyldtes bl.a., at hele kampen blev vist i DR fra kl. 21.30.

Den efterfølgende kamp mod Finland i Helsinki udviklede sig til en komplet fiasko. Landsholdet tabte 1-2 til de velspillende finner, der var i gang med at spille et stærk landshold sammen, der på tur slog de andre nordiske hold.

06.10.1964

Odense

DK (A)-DK (B)

4-1

Leif Sørensen, Hvidovre IF

Ole Madsen, HIK (2)

Tom Søndergaard, B93

Et par dage før åbningen af De Olympiske Lege i Tokio spillede de to danske landshold mod hinanden i Odense. Det var en glimrende ide, for de gav hinanden en god og jævnbyrdig kamp, hvor det var svært for udtagelseskomiteen at se forskel på de bedste og de næstbedste. UK have skabt spænding om kampen ved at udtale, at indsatsen på banen var afgørende for, hvem der blev nomineret til hjemmekampen mod Norge senere på ugen.

I 1. halvleg dominerede B-holdet med en sprudlende VB-forward Ole Fritsen, der klart overstrålede A-holdets Ole Madsen. Det var fuldt fortjent, at B-kæden vandt 1. halvleg på et mål af netop Fritsen. Han var blevet godt sat i scene af Helge Jørgensen, Odense KFUM, der bankede på døren til A-kæden.

I 2. halvleg udlignede Hvidovres Leif Sørensen, da KB-målmanden Max Møller tabte bolden for fødderne af ham. Ole Madsen havde besluttet at revanchere sig for den svage 1. halvleg og bragte landsholdet foran 2-1. Oplægsholder var KB-strategen Ole Sørensen, der var tilbage efter en skade.

Landsholdkometen Tom Søndergaard ville ikke stå tilbage for veteranerne. Efter en fiks dribletur gennem B-forsvaret øgede B93-spilleren til 3-1. Bundsolide Ole Madsen, der næsten hver dag blev rygtet på vej sydpå til en professionel tilværelse, lukkede festen med sit andet mål.

Det var trist, at der ikke var flere tilskuere. Ofte kunne man høre spillerne råbe til hinanden på de tomme tribuner. De mange, der var blevet derhjemme, gik glip af en kamp på højt niveau og med mange tekniske lækkerier.

De gode takter fortsatte om søndagen mod Norge i Idrætsparken, hvor Ole Madsen, der til daglig udfoldede sig i 3. division i barndomsklubben HIK, fortsatte sin målstime. Sejren på 2-0 kom aldrig i fare foran 41.000 tilskuere.

1965

Arena

Hold

Mål

Målscorere

01.06.1965

Aarhus

DK (UK)-Pressen

1-2

Knud Pedersen, Esbjerg fB

Landsholdet var fra starten af 1965 bygget op om sine to store personligheder, Ole Madsen og Ole Sørensen, der tilmed i fysisk henseende lignede hinanden som to dråber vand med det tilbagestrøgne kulsorte hår og den tætte kropsbygning. Foran stod tre svære kampen mod Finland, Sverige samt Sovjetunionen i VM-kvalifikationen, så udtagelseskampen mellem UK og Pressen skulle anvendes til at fastlægge en grundformation.

Men det danske landshold udtaget af UK måtte desværre stille op uden en skadet Ole Madsen, og det slog straks igennem på Aarhus Stadion. UK fremstod som et halvt landshold uden sin farlige centerforward.

Pressen overraskede positivt skeptikerne og vandt fortjent. Efter kampen blev ikke mindre end 4 spillere fra Pressens hold – den sjællandske centerhalf Karl Hansen, Brønshøjs Preben Arentoft, veteranen Henning Enoksen og den målfarlige Køge-angriber Keld Pedersen udtaget til kampen mod Finland 8 dage senere.

Esbjergs hurtige wing Knud Pedersen bragte planmæssigt landsholdet foran i en kedelig 1. halvleg. I 2. halvleg begyndte UK at blotte sig bagude, fordi de to halfbacks Bent Hansen og Kaj Hansen gik lidt for dristigt frem på banen i bestræbelserne på at skabe større tryk.

Det udnyttede Pressens hold mesterligt, især fordi de bagerste spillere var gode til at udnytte hullerne. Således var det Køges overbevisende centerhalf Karl Hansen, der drev bolden frem på banen og skabte den mulighed, som klubkammeraten Keld Pedersen kunne udnytte til at udligne til 1-1.

Den unge Vejle-spiller Ulrik le Fevre på Pressens hold var klart kampens bedste wing. Han fik tilkæmpet sig et straffespark, som Keld Pedersen koldblodigt udnyttede til sejrsmålet. Landsholdets Tom Søndergaard skuffede foran 10.1000 tilskuere i Århus og blev vraget efterfølgende.

Tilskuerne heppede mere på Pressens hold, måske fordi landsholdet havde afbud fra Ole Madsen, der ikke behøvede at dokumentere sit værd over for UK. Han var også med mod Finland, som Danmark i Idrætsparken besejrede sikkert 3-1 på bl.a. to mål af Ole Madsen.

15.06.1965

København

DK-Alliancen

2-1

Ole Sørensen, KB (2)

Imponerende 13.000 tilskuere var mødt op i Idrætsparken for at se landsholdet spille mod Alliancen, hvis største profiler var den unge Finn Laudrup, den hyper farlige Erik Dyreborg samt forsvars-dirigenten John Madsen, der definitivt havde sagt farvel til landsholdet.

Både udtagelseskomiteen og publikum fik kuldegysninger over at se landsholdets svage forsvarsspil. Landsholdscenterhalfen Karl Hansen havde bestemt ikke en af sine bedste aftener. Han blev konstant udspillet af Næstveds Erik Dyreborg. Samtidig var der ikke meget støtte at hente hos Bent Hansen og Preben Arentoft, der foretrak at operere på midten af banen i stedet for at give et nap til det trængte landsholdsforsvar.

Det gjorde det heller ikke nemmere for landstræner Poul Petersens udvalgte, at frontfiguren Ole Madsen tidligt måtte fortrække sig til venstre fløj med en skade. Forinden havde Esbjerg-forsvareren John Madsen fældet den vakse HIK-angriber i det forbudte felt. Straffesparket udnyttede midtbanemanden Ole Sørensen til 1-0.

Samme Ole Sørensen fra KB øgede til 2-0 med et svineheldigt mål. Alliancens Børge Enemark ville afværge en farlig situation ved at losse bolden væk, men i stedet ramte den KB-regissøren i ryggen. Bolden gik i en blød bue i mål uden chance for målmanden Leif Nielsen, der til daglig vogtede målet hos Frem i Valby.

Næstveds unge Keld Bak sørgede for trøstmålet i 2. halvleg. På det tidspunkt sad alle med bange anelser inden storkampen mod Sverige. Landsholdet havde været på randen af en fiasko. Kun den smalle og heldige sejr kunne bruges til noget inden søndagsbraget mod Sverige.

Om søndagen den 20. juni mod Sverige i strålende solskin scorede Ole Madsen med hælen og Ole Sørensen efter flot opspil. Arvefjenden blev omsider efter mange års venten slået. 2-1 lød cifrene til Danmark.

21.09.1965

Aalborg

DK-FC St. Pauli (BRD)

2-1

Ole Fritsen, Vejle BK (2)

I dagene op til denne træningskamp i Aalborg havde danskerne betydeligt mere fokus på det forfærdelige, bestialske drab på fire politibetjente på Amager. Dagen før havde den berygtede gangster Palle Sørensen tilstået, at han havde nedskudt de fire politifolk.

Danmark stillede op med et forstærket Vejle-angreb. Ikke mindre end fire østjyder – Tommy Troelsen, Kaj Poulsen, Ole Fritsen og Poul Bilde lå i front sekunderet af den femte VB-spiller Johnny Hansen som højre back.

Anført af en velspillende Tommy Troelsen spillede landsholdet som lyn og torden i de første 20. minutter. Ole Fritsen viste, at de mange mål for VB i Nørreskoven ikke var helt tilfældig. Han udnyttede effektivt den danske overlegenhed med to raske mål.

Overtaget midt på banen begyndte fra midten af 1. halvleg at udvikle sig til overflødigt boldflytning uden de nødvendige eksplosioner. Den danske midtbane nipsede for meget og tog alt for lang tid om at få afleveret bolden frem eller til fløjene Kaj Poulsen og Tom Søndergaard. Især boldekvilibristen Tommy Troelsen varmede bolden for meget, fordi tyskerne ikke pressede på, men stod afventende på linje i forsvaret.

2. halvleg blev derfor en stor skuffelse. Danskerne fik aldrig overtaget igen. Sejren kom dog aldrig rigtig i fare, heller ikke, da nordtyskerne reducerede midt i 2. halvleg til 1-2.

De 10.000 tilskuere – et forbavsende antal gæster - forlod Aalborg Stadion med nogen optimisme på grund af de gode 20 minutter, men også med nogen usikkerhed, fordi landsholdet vat gået i stå alt for hurtigt.

Kampen mod Norge den efterfølgende søndag afslørede også, at danskerne have svært ved at stå distancen i 90 minutter. Selv om danskerne igen kombinerede fikst midt på banen, fik Norge kæmpet sig til en velfortjent uafgjort 2-2.

12.10.1965

Aarhus

DK-Eintracht Braunschweig (BRD)

1-2

Poul Bilde, Vejle BK

Det mest iøjnefaldende resultat af den svage træningskamp mod det vesttyske Bundesligahold Eintracht Braunschweig var, at Brønshøjs Ove Andersen – efter 9 års landsholdspause – efter kampen blev udtaget af DBU til den kommende VM-kvalifikationskamp mod Sovjetunionen i København.

De 8.400 tilskuere i Århus havde været vidne til en total fiasko for landsholdet, der nærmest var til grin mod et på papiret ikke særligt imponerende vesttysk mandskab. Det danske spil var så håbløst, at de fleste rød-hvide på tribunerne havde lyst til at grave sig ned af skam.

De vesttyske gæster dominerede fra start til slut, og havde de ikke til sidst skruet ned for blusset, var nederlaget blevet meget større. Grunden til den dårlige indsats var, at flere af de danske nøglespillere svigtede i kampen, især var der bud efter midtbanemanden Bent Hansen og Frem-stopperen Birger Larsen. Men også Vejles Tommy Troelsen måtte opleve, at næsten intet lykkedes for ham.

Det Vejle-dominerede angreb kom helt ned på jorden igen efter de gode kampe mod FC St. Pauli og Norge. Det gik desværre ud over debutanten Finn Wiberg fra AB, der lige som sin forgænger Tom Søndergaard blev udsultet på venstre fløj.

Danmark havde to forsøg på mål i 1. halvleg. Det ene forsøg gav mål ved Vejles Poul Bilde efter en af de få gode pasninger fra klubkammeraten Tommy Troelsen. Bilde blev derved landsholdets bedste i et nedtrykkende selskab, hvor ingen kunne forlade banen med oprejst pande.

Konsekvensen af fiaskoen blev også, at den 28årige Ove Andersen – som en trold fra en æske - blev trukket ind fra glemslen til et overraskende landsholdscomeback.

De slagne DBU-drenge rejste sig om søndagen mod Sovjetunionen. Efter et sensationelt 0-0 ved pausen måtte landsholdet først bøje sig i 2. halvleg. Russerne trak sig sejrrigt ud af kampen med 3-1, men Troelsen nåede heldigvis at piske en bold forbi berømte Lev Yashin 10 minutter før tid.

1966

Arena

Hold

Mål

Målscorere

24.05.1966

København

DK (UK)-Pressen

1-1

Kjeld Thorst, AaB

Landsholdssæsonen 1966 blev indledt med udtagelseskampen mellem DBU’s udvalgte og Pressens til lejligheden sammenbragte flok. Ansvaret for sammensætningen af landsholdet havde fortsat en udtagelseskomite på fire mand, medens landstræner Poul Petersen stod for den fysiske opvarmning og taktikken.

Dagsbladsjournalisternes spændende, nye hold pressede DBU-landsholdet til et uafgjort resultat på en frygtelig mudderpøl af en bane, der var en skandale. I den sidste ende var det landstræner Poul Petersens ujævne mandskab, der måtte stille sig mest tilfreds med remis.

De 13.300 tilskuere i Idrætsparken lod sig især imponere af Pressens stærke angrebstrio, der bestod af veteranen Henning Enoksen, den venstrebenede Keld Pedersen fra Køge samt den unge komet Ole Bjørnmose, der stort set var ukendt uden for Fyn. Desværre havde trioen en tendens til at kombinere lidt for meget, så der ikke rigtig kom store målchancer ud af det.

Landsholdet kom foran i 1. halvleg på et hovedstød af nordjyden Kjeld Thorst, der samlet set slap fra kampen med æren i behold. Det samme kunne ikke siges om den genkomne centerforward Ove Andersen, der ikke satte en fod rigtigt på noget tidspunkt. Det blev en trist landsholdsafsked for den gamle Brønshøj-angriber, der havde haft så mange skader i tidens løb.

Den fortjente udligning kom i 2. halvleg. Den unge Hvidovre-fløj John Steen Olsen satte et brandskud ind fra distancen uden chance for landsholdets målmand Leif Nielsen.

Pressen havde fortjent sejren på sit bedre organiserede spil, men tøvede for længe i de afgørende situationer. De mange tilskuere kunne særligt fornøje sig over, at Danmark havde ikke mindre end tre fremragende fløjspillere til rådighed – de to Vejle-spillere Kaj Poulsen og Ulrik le Fevre samt københavneren Tom Søndergaard.

Noget overraskende valgte UK efter kampen at nominere den urutinerede John Steen Olsen til pladsen som centerforward mod årets første modstander Tyrkiet. Valget afslørede, at DBU var i nød for rigtige angribere, fordi den spinkle HIF-spiller var ikke et oplagt emne som midtangriber. Mange havde gerne set, at den sublime B93-spiller Tom Søndergaard var blevet udtaget som gennembrudsfarlig spiller på fløjen. Han måtte nøjes med en plads på reservebænken.

Angrebsproblemerne fortsatte i årets første venskabskamp, hvor Danmark skuffende måtte nøjes med en nullert mod defensive Tyrkiet.

26.05.1966

Viby

Horsens fS-DK

0-0

Kampen mellem landsholdet og 2. divisionsholdet fra Horsens fS var ikke en rigtig træningskamp, men alene 60 minutters hygge og afslapning, hvor landsholdsspillerne skulle lære hinanden bedre at kende. Kampen på det lille stadion i Viby var lukket for publikum. Kun en flok journalister overværede hygge-fodbolden.

Alligevel var det lidt skuffende, at landsholdet ikke kunne score i denne træningssession. Det var tydeligt, at angrebet med Poul Bilde fra Vejle og John Steen Olsen fra Hvidovre samt Kjeld Thorst fra AaB ikke fungerede. Især var det påfaldende, at HIF-debutanten John Steen Olsen konstant løb i offside, fordi han ikke var vant til posten som midtangriber.

Landstræner Poul Petersen bemærkede også lakonisk, at han absolut intet fik ud af kampen.

Faktisk var det østjyderne, der var tættest på sejren. En drønende langskud fra den gule fare var ved at gå i mål, men en strålende refleksredning af Leif Nielsen sikrede en nullet for landsholdet.

13.09.1966

Vejle

DK-FC St. Pauli (BRD)

3-1

Ulrik le Fevre, Vejle BK

Henning Enoksen, AGF (straffe)

Jørgen Jørgensen, Holbæk BI

Den danske målmand Leif Nielsen var dagens mand på Vejle Stadion. Frem-målmanden diskede op med den ene fantomredning efter den anden og fik til sidst de 6.000 tilskuere til at bryde ud i taktfaste klapsalver.

Det var også nødvendigt med en målmandspræstation ud over det sædvanlige, fordi nordtyskerne sad tungt på kampen fra begyndelsen. Det blev til et hav af afslutninger på det danske mål, men Leif Nielsen tog sig af det hele.

Da tyskerne ikke kunne udnytte overtaget, blev der scoret i den modsatte ende af banen. Sådan går det ofte. Hjemmepublikums egen mand Ulrik le Fevre headede landsholdet foran efter 10. minutter.

Tyskerne fik udlignet, men inden pausen kombinerede danskerne sig glimrende igennem i det øsende regnvejr. Det nye fund Bent Schmidt Hansen fra Horsens fS slap forbi sin oppasser, der var nødt til at trække i nødbremsen. Den klokkeklare straffespark udnyttede AGF-veteranen Henning Enoksen sikkert.

I 2. halvleg pressede tyskerne de rød-hvide endnu længere tilbage på banen. Landsholdets store målmandshelt var i aktion hele tiden. 10. minutter før tid fik Danmark held til at øge til 3-1 på et tilfældigt angreb, der opstod ud af intet. Et indlæg fra erfarne Henning Enoksen fistede den tyske målmand hen for fødderne af Holbæks Jørgen Jørgensen, der roligt kunne trille bolden i det tomme mål.

En sejr over et udenlandsk klubhold kunne naturligvis anvendes til at løfte stemningen på et ungt og urutineret landshold, men DBU-mandskabet havde bestemt ikke imponeret. I de to efterfølgende landskampe mod Finland og Ungarn blev det også til nederlag.

01.11.1966

København

DK-Hannover 96 (BRD)

0-2

De 3.600 frysende tilskuere i en halvtom Idrætspark sad tilbage med bange anelser og et forstemmende billede af dansk landsholdfodbold på vej i afgrunden. Træningskampen var optakt til årets prestigeopgør mod Sverige.

Et middelmådigt tysk Bundesligamandskab vandt uden problemer over landstræner Poul Petersens hold på en iskold aften, hvor der absolut intet var at varme sig ved.

Især det danske angreb var fortvivlende svagt. Uden sammenhæng, uden ide og helt uden gennemslagskraft over for en modstander, der ikke pakkede sig sammen i forsvaret, men blot stille og roligt afværgede, hvad der tilfældigt kom forbi.

De bedste danskere var de to forsvarere Johnny Hansen fra Vejle og John Worbye fra Hvidovre, der tilmed agerede som de farligste angribere og på den måde fulgte glimrende op på den flotte indsats i den forudgående landskamp mod Israel.

På Hannovers hold brillerede den tidligere VB-spiller Kaj Poulsen. Han forstod i modsætning til sine danske wingkollegaer at udfordre og krydrede den gode indsats med et mål fra spids vinkel.

Kampen blev beskrevet som et dansk mareridt og den svageste danske præstation i mands minde. Bøtten blev ikke vendt i den efterfølgende kamp mod Sverige. Efter en OK-indsats tabte Danmark 1-2 i Stockholm.

09.11.1966

Odense

DK (A)-DK (U)

1-2

Rene Møller, Randers Freja

På trods af tåge og regnvejr mødte alle spillerne op til fællestræningen i Odense. Ingen af spillerne ville svigte dette nye DBU-initiativ, men lagde afgørende vægt på, at spillerne på den måde blevet rystet bedre sammen. Træningssessionen var afpudsning inden Nations Cup-opgøret mod Holland.

Fællestræningen blev afsluttet med en træningskamp mellem A-landsholdet og ungdomslandsholdet. De unge løver vandt 2-1 efter 1-1 ved pausen på mål af fynboen Mogens Haastrup og KB-spilleren Henrik Bernburg. Landsholdets trøstmål stod den nye centerforward Rene Møller for.

To af de dominerende spillere fra Sverigeskampen John Worbye og Finn Wiberg havde meldt afbud. Selv om det var en fredelig træningskamp, blev anfører Jens Jørgen Hansen fra Esbjerg fB, Leif Hartwig fra B1909 og U23-spilleren Niels Hüttel fra Vejle småskadet.

16.11.1966

Vejle

DK (A)-DK (U)

3-1

Rene Møller, Randers Freja (2)

Keld Bak, Næstved IF

En uge efter drog 25 spillere til Vejle for at gennemføre endnu en fællestræning. Denne gang var der kritiske røster fra nogle af klubberne, der skulle undvære deres spillere og fandt, at fællestræningen var overflødig. DBU fastholdt dog stædigt, at arrangementet var til gavn for landsholdet.

Selve kampen blev igen til en gang behagelig hyggefodbold i aftenkulden, dog med den forskel til tidligere, at der faldt 4 mål. For landsholdet scorede den omdiskuterede Randers-forward Rene Møller to mål og lukkede for en stund munden på sine kritikere.

Det tredje mål blev scoret af den unge Næstved-angriber Keld Bak, der passende i 2. halvleg skiftede over til ungdomslandsholdet, der i øvrigt også var forstærket af diverse reservespillere fra A-truppen. For de unge scorede Flemming Mortensen, der var en ung Frem-back på vej frem i dansk fodbold.

23.11.1966

Aarhus

DK-KSV Holstein Kiel (BRD)

0-0

Den sidste træningskamp inden EM-kvalifikationskampen mod Holland stod mod det tyske regionalliga-mandskab KSV Holstein fra Østersøbyen Kiel. På trods af landsholdets ringe resultater i 1966 mødte 11.000 århusianere op på stadion.

I en kedelig 0-0 kamp begyndte publikum i 2. halvleg taksfast at råbe ”sluk for lyset”, fordi danskerne på det tidspunkt havde afleveret på tværs og bagud i en uendelighed. Det var især midtbanen, der svigtede fatalt samt angriberne, der klumpede sig for meget sammen. Tydeligt var det også, at Horsens-kometen på højre fløj Bent Schmidt Hansen var ude på bænken med halsbetændelse.

Det tyske hold fremstod som det svageste af de tyske gæster, der fra syd havde besøgt Danmark i de seneste år. Kiel-mandskabet pakkede sig tæt sammen i forsvaret i en opstilling, der lignede 10-1-0 med 10 mand bag bolden.

Danskernes forsvar så fornuftigt ud, selv om det ikke blev udfordret meget. Den unge nordjyde Henning Munk Jensen gjorde et godt indtryk med fortræffeligt overblik og god teknik.

At der var faldet mere ro over landsholdet, kom også til udtryk i den efterfølgende kamp i Rotterdam mod Nederlandene. De tapre danskere holdt stand indtil 2 minutter før tid, inden de måtte kapitulere. På det tidspunkt var hollænderne snublende tæt på en fiasko, men to mål i de sidste minutter sikrede Holland en 2-0 sejr over Danmark.

I DBU, lokalunionerne og klubberne rasede en heftig diskussion om indlemmelse af de udenlandsprofessionelle på landsholdet samt mulighed for, at hjemvendte spillere hurtigere kunne blive spilleberettiget i Danmarksturneringen. Landsholdets fiasko i 1966 tog hårdt på humøret i Fodbold Danmark.

Den højrøstede diskussion var ikke blevet mindre af, at DBU efter pres fra de store klubber havde droppet dansk deltagelse ved OL i Mexico i 1968. Poul Petersen var på vej ud som træner, men DBU skulle først tage stilling, om unionen ville have en fodbolddiktator som i Sverige eller køre videre med et bredt sammensat UK og en træner uden ansvar for holdudtagelsen.

Der var mange spændende idéer på bordet i vinteren 1966/1967, men da fodboldsæsonen 1967 omsider oprandt i april, var alt fortsat ved det gamle i DBU.

1967

Arena

Hold

Mål

Målscorere

17.05.1967

Aalborg

DK (UK)-Pressen

2-1

Rene Møller, Randers Freja (2)

Landsholdet spillede kun en træningskamp i 1967. Grunden til dette var, at de to nye landsholdsansvarlige, holdleder Erik Hansen, der også var formand for Udtagelseskomiteen og landstræner Ernst Netuka havde fået indført, at landsholdsspillerne før en søndagskamp allerede mødte op på Hotel Skodsborg Bad nord for København fredag aften, når de havde fri for arbejde.

Lørdagen gik med fælles træning samt ofte en biograftur til den første aftenforestilling. I forbindelse med aftensmaden blev taktikken for søndagens kamp også præsenteret. Søndag formiddag var der opladning inden kampstart kl. 13.30.

På den baggrund havde DBU helt droppet at indkalde spillerne til træningssamlinger midt på ugen. Klubberne havde været meget kritisk over for at skulle afgive de travle spillere til aftensamlingerne i Odense eller Aarhus, hvor en del af spillerne ofte skulle rejse langt med tog eller bil.

De 9.400 tilskuere i Aalborg fik en ujævn kamp tidligt på sæsonen, hvor ingen af holdene imponerede. Landsholdets unge komet Bent Schmidt Hansen fra Horsens fik uhindret adgang til at boltre sig i højre side, fordi Pressens hold dækkede noget slapt op.

På landsholdet var der introduktion til de to unge AB-himmelstormere Kresten Bjerre og Erik Sandvad, der gjorde det udmærket, men heller ikke mere. På Pressens hold viste Brønshøjs Finn Laudrup indimellem smukke detaljer – nok til at han efter 1½ times møde i UK blev udtaget til årets første landskamp mod Ungarn.

Landsholdet kom foran 1-0 i 1. halvleg. KB-spilleren Henrik Bernburg, der havde afløst en skadet Ulrik le Fevre, spillede smukt Rene Møller fra Randers Freja fri midt for mål.

I 2. halvleg var Rene Møller igen på pletten. Igen kombinerede landsholdet sig let igennem, så Rene Møller blot skulle sætte sidste fod på bolden foran en forvirret Knud Engedahl, der til daglig vogtede målet hos B1913. Pressens trøstmål blev sat ind af B1913-spilleren Jørgen Rasmussen

Flere dagblade, især Ekstrabladet brokkede sig åbent over, at testkampe ikke førte til flere udskiftninger på landsholdet. Både Esbjergs Jens Jørgen Hansen og KB’s Henrik Bernburg, der atter blev siet fra i sidste øjeblik, var kraftigt på tale til landsholdet.

Det unge og urutinerede landshold gjorde det godt i EM-kvalifikationskampen mod Ungarn. Selv om det blev 0-2 mod magyarerne, gjorde de unge løver god figur, der fortsatte resten af sæsonen. I efteråret chokerede landsholdet med store sejre over Island og Norge samt en sensationel 3-2 sejr over Johan Cruyff & Co fra Holland.

1968

Arena

Hold

Mål

Målscorere

28.05.1968

København

DK (UK)-Pressen

1-0

Finn Wiberg, AB

Udtagelseskomitéen i DBU måtte starte helt forfra, da årets første landshold skulle udtages. Succesholdet fra 1967 var spredt for alle vinde, fordi spillerne havde fået lukrative tilbud fra udenlandske klubber, herunder nordamerikanske klubber.

Flugten fra dansk amatørfodbold til professionel fodbold var eksploderet i løbet af året, og der var ikke udsigt til, at det ville vende, fordi DBU igen på årsmødet i februar 1968 havde forkastet enhver fornyelse af spillernes økonomiske vilkår for at udøve deres hobby. Modstanden mod enhver form for betalt fodbold var indædt i breddefoldbolden i Danmark.

I spidsen for landsholdet var fortsat UK-chefen Erik Hansen. Den nye træner var Henry From, der med sin olympiske baggrund og talrige flotte målmandspræstationer på landsholdet nok skulle kunne skabe optimisme på landsholdet igen.

De 9.500 tilskuere i København overværede et nyt babylandshold starte helt fra bunden, og det var ikke kønt at se på. Opvarmningskampen til årets mange landskampe blev præcis så ligegyldig og svag som frygtet, og den største overraskelse var i virkeligheden, at næsten 10.000 københavnerne havde bevæget sig ud i regnvejret.

Publikum havde simpelthen svært ved at kapere, at Danmarks bedste 22 fodboldspillere skulle være samlet i Idrætsparken. Så ringe var præstationen hele banen rundt.

Landsholdet løftede sig en smule i 2. halvleg, og på den baggrund var den smalle 1-0 sejr fortjent. Tempoet blev skruet en smule i vejret, som til sidst gav et overtag og altså et mål.

Optimisme blandt eksperter og entusiaster var der derimod ikke meget tilbage af efter kampen. Ikke desto mindre spillede Danmark en fin kamp om søndagen, hvor Finland i Helsinki blev besejret 3-1.

01.12.1968

Næstved

Næstved IF-DK

2-3

Niels-Christian Holmstrøm, KB (3)

DBU havde arrangeret en flot vintertur til Caribien og Mellemamerika i begyndelsen af 1969. 18 spillere samt trænere og ledere var allerede i november blevet udtaget til denne drømmetur, der både omfattede smukke palmeøer og heftig tropisk regn. Kampformen blev holdt ved lige med en række træningskampe i den bidende snekulde i Danmark inden afgangen den 17. januar 1969.

Den første modstander var 2. divisionsholdet fra Næstved, der var tæt på at gøre landsholdet til grin. Kun takket være en imponerende indsats af den nye KB-angriber Niels-Christian Holmstrøm reddede æren og den smalle sejr for Eriks Hansens udvalgte skare.

Den pågående debutant scorede tre ægte centerforward-mål, hvor Holmstrøm koldblodigt sparkede bolden i mål uden dikkedarer. Han overstrålede derved landsholdsheltene Bent Jensen og Finn Wiberg, der i den forudgående venskabskamp mod Luxembourg havde scoret fem mål til sammen.

Næstveds unge spillere anført af en ærgerrig Keld Bak, der kæmpede for at genvinde sin plads på landsholdet, fik mange gange landsholdets uoplagte midtbane på glatis. Nordjyden Henning Munk Jensen og AB-akademikeren Erik Sandvad havde det vanskeligt over de rapfodede sjællændere, der gang på gang udspillede de langsomme herrer. Årets spiller 1968 - Munken fra Aalborg - kunne slet ikke finde ud af at stoppe Næstveds besnærende spil og blev ladt i stikken af de offensive Leif Sørensen og Sandvad.

Efter 10 minutter i 1. halvleg åbnede Holmstrøm scoringen, da københavneren resolut med venstrefoden sparkede bolden i mål. Oplæggeren var Vejles Ulrik le Fevre. Keld Bak fik udlignet inden pausen og var i den periode banens bedste spiller.

I 2 halvleg var Holmstrøm atter på pletten to gange. Uimodståeligt udnyttede han et par løse chancer, der var opstået efter misforståelser i sjællændernes forsvar.  

Landsholdets fynske målmand Knud Engedahl måtte udgå i pausen og blev erstattet af en anden fynbo Svend Aage Rask fra B1909.

De 2.400 tilskuere på Næstved Stadion fik god underholdning, men også bange anelser med henblik på landsholdets sidste kamp. På udebane i Dublin stod der 1-1, da kampen blev afbrudt på grund af tåge. Kampen kunne ikke genoptages og blev udskudt til efteråret 1969.

22.12.1968

Odense

OB-DK

0-3

Niels Christian Holmstrøm, KB (2)

Kjeld Thorst, AaB

Landsholdet skabte god underholdning, da 1.000 tilskuere overværede en 3-0 sejr over 2. divisionsholdet fra OB. Træningskampen fandt sted på en af fynboernes sneryddede jordbaner, da Odense Stadion var isdækket.

Begge hold afslørede fin fysisk form, hvilket også var naturligt, da begge mandskaber stod overfor spændende udenlandsrejser i 1967 – landsholdet til Caribien og OB til Østen.

I dagens anledning var kampbolden helt rød, så den var til at få øje på i snedriverne. Alle tre mål blev scoret i 1. halvleg af Niels-Christian Holmstrøm, der fortsatte de lovende takter fra kampen mod Næstved IF samt Kjeld Thorst fra AaB, der var kommet med på landsholdet igen

Kampen bød også på to brændte straffespark - et i hver ende af banen. Landsholdets Bent Jensen måtte se sit skud reddet af OB’s Mogens Therkildsen, medens Knud Engedahl, der var på hjemmebane, klarede skuddet fra bysbarnet Kurt Christensen.

I modsætning til kampen mod Næstved stod forsvaret denne gang solidt. Samspillet mellem Henning Munk Jensen, Erik Sandvad og Knud Enemark fungerede godt og gav ikke OB-spillerne mange muligheder for at bryde igennem på midten.  

Landsholdsspillerne kunne tage på en kort juleferie. Næste træningspas skulle foregå allerede den 30.december i Taastrup udenfor København, hvor der dog ikke var planlagt en træningskamp.

1969

Arena

Hold

Mål

Målscorere

05.01.1969

Randers

Randers Freja-DK

1-4

Bent Jensen, B1913 (2)

Leif Sørensen, Hvidovre IF

Ole Steffensen, B1903

Inden afrejsen til Caribien spillede landsholdet en sidste træningskamp mod Randers Freja, der var i gang med at forberede sig til kvartfinalen i Europa Cup for Pokalvindere, hvor modstanderen var FC Köln. Næsten 3.000 randårhusianere mødte op til snevejrskampen for at se de to motiverede mandskaber pudse vinterformen af.

Landsholdet fik kamp til stregen fra start til slut, og især to landsholdsspillere kom i centrum. Den ene var Hvidovres Leif Sørensen, der fik luftet sit temperament på en måde, så han burde have været udvist. Efter et los over benet sparkede han jydernes Erik Sørensen brutalt over benet. Kampens dommer lod nåde gå for ret og nøjedes med at irettesætte den ophidsede HIF-innerwing.

Den anden var AaB’s Henning Munk Jensen, der af holdleder Erik Hansen var blevet fejlplaceret på en uvant plads på midtbanen. Resigneret fandt nordjyden sig til rette på den uvante plads, men efter kampen lagde han ikke skjul på, at han foretrak at være styrmand i forsvaret. I modsætning til dette udtalte UK-chefen Erik Hansen, at Munken nu havde fundet sin rette plads på landsholdet. Udtagelseskomiteen ønskede at gøre brug af Henning Munk Jensens mange kræfter som oprydder.

Værterne kom foran allerede efter 3 minutter, da Erik Sørensen effektivt udnyttede, at en uheldig Erik Sandvad varmede bolden for længe. I den periode virkede det som, at Randers var betydeligt længere fremme i formopbygningen end landsholdet. Randers scorede endnu engang, men fik uforståeligt for tilskuerne målet annulleret af dommeren for offside.

Inden pausen udlignede fynboen Bent Jensen, da han headede en god aflevering fra Frems fløj-spiller Leif Printzlau i nettet.

Straks fra starten af 2. halvleg overtog DBU-mandskabet teten. Den upopulære Leif Sørensen viste, at han også kunne score mål og bragte landsholdet foran 2-1. Senere blev Bent Jensen fældet i feltet. B1913-angriberen udnyttede selv den store chance fra straffesparkspletten.

Målet til 4-1 stod den indskiftede københavner Ole Steffensen for, da han i et virvar af sne fik ekspederet bolden i mål. Landsholdets Niels-Christian Holmstrøm kom ikke på tavlen, men viste igen, at han kunne udfylde rollen som forreste angriber og denne gang fik skabt plads til sine holdkammerater.

En uge senere drog landsholdet vestpå, hvor Bermuda blev nedlagt med 5-1, medens landsholdet indkasserede et højst overraskende nederlag på 1-2 til ukendte Surinam. Begge kampe blev spillet i et stærkt hæmmende omend lunt tropisk regnskyl. I Mexico City tabte Danmark 0-3 til Mexicos stærke VM-mandskab.

30.04.1969

Vejle

DK (UK)-Pressen

3-3

Christian Andersen, B1903

Bent Jensen, B1913

Henning Munk Jensen, AaB

Efter turen til Caribien meddelte UK-formanden Erik Hansen overraskende, at han trak sig fra det ærefulde hverv, da han skulle anvende mere tid på sine forretning. Ny holdleder blev den gamle stjerne-centerforward fra bronzeholdet 1948 John Hansen. På trænerbænken sad fortsat den tidligere AGF-målmand Henry From.

Udtagelseskampen mellem DBU og Pressen på Vejle Stadion blev en stor triumf for den 34årige Ole Madsen, der efter 3 år i hollandske Sparta Rotterdam var vendt hjem til sin barndomsklub Hellerup IK i 3. division.

Landsholdets legendariske centerforward måtte i Vejle iføre sig Pressens hvide trøjer, da han i første omfang ikke havde fundet nåde for UK’s blik. Denne forbigåelse hævnede den fikse københavner ved at score et mål for Pressen samt ved at lægge op til Leif Sørensens to mål. Den flotte indsats betød, at både Ole Madsen og Hvidovres Leif Sørensen blev udtaget til holdet mod Mexico.

DBU’s landshold fik den bedste start på kampen og kom foran 2-0 på mål af det unge B1903-talent Christian Andersen, der var ny på landsholdet og solide Bent Jensen, der havde bidt sig fast som angriber.

De 10.300 tilskuere overværede et ualmindeligt hårdt opgør mellem den lille Ole Madsen og landsholdets Henning Munk Jensen. Der blev gået til stålet og uddelt hårde tærsk. Ingen af spillerne havde noget at bebrejde hinanden, selv om sympatien blandt publikum efterhånden flyttede over på HIK-angriberen. Midt i sammenstødene havde de to kombattanter også tid til at score, først reducerede Ole Madsen og siden bragte Munken landsholdet foran 3-2 på et hovedstød.

Lidt overraskende skuffede Vejles Ulrik le Fevre i kampen på sin egen hjemmebane. Han blev fuldstændig holdt i skak af den unge Torben Nielsen fra B1903. Forsvarsindsatsen gav en fortjent plads som højre back på landsholdet mod Mexico.

Efter kampen fortalte dommer Kaj Sørensen de undrende rapportere, at han burde have vist Henning Munk Jensen ud allerede i 1. halvleg, fordi nordjyden spillede alt for hårdt. Men da der var tale om en vigtig udtagelseskamp for DBU, ville dommeren ikke ødelægge matchen ved at reducere det ene hold til 10 mand og derved ændre kampens karakter.

Ole Madsen kommenterede i omklædningsrummet tørt, at Munken var den hårdeste spiller, som han længe havde mødt, men virkede ellers meget fattet. Madsen havde for længst vænnet sig til spillets barske vilkår efter sine år i Nederlandene.

UK skuffede ikke de tilstedeværende Pressen-journalister, der heppede på deres egne spillere, men anvendte loyalt kampen som en ægte udtagelseskamp. 3 mand fra Pressen – Ole Madsen, Leif Sørensen og Torben Nielsen - blev flyttet over til landsholdet.

En uge senere slog Danmark Mexico med 3-1 i Idrætsparken. Målscorer var Ole Madsen selvfølgelig, Leif Sørensen og Bent Jensen.