Højdepunkter i 125 år

1968 - Da Vejle var tæt på både mesterskab og landspokal, men måtte nøjes med at være lige ved den store triumf

I foråret 1968 lignede det stærke VB-hold et kommende mesterhold, og landspokalen var inden for rækkevidde.

Ikke færre end 5 VB-spillere huserede på A-landsholdet. De mange VB-tilhængere begyndte at drømme om en gentagelse af 1958-sæsonen, da VB vandt the Double. I den sidste ende missede VB både pokaltriumf og DM-pokalen.

Vejles 1. divisionshold chokerede sine fans ved at vinde sine tre første kampe i den nye sæson. Det var bestemt ikke hverdagskost, da VB ofte i de tidligere sæsoner havde været en langsom starter.

Det første sæsonmål blev scoret allerede efter 30 sekunders spil i Aalborg, da angriberen Karsten Lund i det allerførste angreb bankede bolden i mål. Det blev til en fortjent 2-1 sejr over AaB.

Det stærke Vejle-hold havde også kvalificeret sig til semifinalen i landspokalturneringen, hvor modstanderen var forstadsklubben AB. 1. påskedag mødte næsten 9.000 tilskuere op på Vejle Stadion.

Det udviklede sig til en rigtig pokalkamp med masser af spænding, men ikke særligt godt spil. Akademikernes reservespækkede hold startede kampen bedst og udnyttede, at mange af Vejles landsholdsprofiler ikke helt var kommet op i omdrejninger endnu. Ganske fortjent kom AB foran i midten af 2. halvleg. En af kampens bedste spillere Karsten Lund udlignede for hjemmeholdet på et dejligt langskud.

Så skulle matchen i 30 minutters forlænget spilletid i det dejlige forårsvejr. Igen startede Bagsværd-klubben bedst. Den farlige centerforward Henrik Bernburg udnyttede, at Vejles forsvarere ikke var kommet ordentlig på plads efter den korte pause. Et truende pokalexit hang over det trængte VB-mandskab. Energiske Palle Jensen, der havde huseret på midtbanen, rykkede frem i angrebet og på en dejlig centring fra Tommy Troelsen sikrede han to minutter før tid Vejle en omkamp. Det var på et hængende år, men VB levede fortsat i pokalturneringen.

Omkampen samlede den 1. maj næsten 12.000 tilskuere i Københavns Idrætspark. Hele dagen havde der været underholdning uden for banen i Fælledparken, hvor fagbevægelsen markerede arbejdernes internationale kampdag. Det skulle vise sig, at der var betydeligt mere fest over aktiviteterne uden for banen end på banen, hvor VB og AB leverede en skuffende kamp. De to mandskaber kunne i underholdningsværdi slet ikke måle sig med talerne i Fælledparken.

Der stod fortsat 0-0, da der manglede 5 minutter af kampen. Publikum var begyndt at grue for en forlængelse af den trøstesløse kamp.

5 minutter før slutfløjtet tog Vejles landsholdsangriber Ulrik le Fevre sagen i egen hånd. 35 meter fra målet modtog den unge venstre wing bolden og havde ikke rigtig nogen at aflevere til. Hvorfor ikke tage chancen? Ulrik le Fevre svingede beslutsomt venstrebenet. Bolden tordnede forbi den sagesløse AB-målmand og gik i nettet til venstre for den sprællende målmand.

Alle tilskuerne jublede højt – over det flotte mål og over den kedelige kamps snarlige afslutning. Vejle havde – efter 90 minutters fantasiløst boldskubben - spillet sig i pokalfinalen mod Randers Freja på et pragtmål af Ulrik le Fevre.

Vejle stillede på Kristi Himmelfartsdag op som storfavoritter mod upåagtede Randers Freja, der til daglig spillede i 2. division. Alt lå til, at de dygtige østjyder efter sejre i 1958 og 1959 skulle vinde pokalen for tredje gang. VB-holdet lå på andenpladsen i 1. division og havde bl.a. banket mesterskabsfavoritterne fra KB med 4-1 i Københavns Idrætspark i en match, der fik det kritiske københavnerpublikum til at applaudere jyderne højlydt. Idrætsparken var nærmest en lille hjemmebane for de muntre vejlensere, der struttede af selvtillid. Kronjyderne var dog ikke de rene novicer – klubben havde vundet pokalen året før og var pokaltitelforsvarere.

Kampen startede ganske lovende for Vejle. Styret af Tommy Troelsen, der fik masser af plads, flød spillet let og elegant i klassisk VB-stil. Randers afgav frivilligt banens midte og rykkede tilbage i pindsvinestilling. Det gav Tommy Troelsen en stor chance. ”Mål” råbte de 15.000 tilskuere, da Vejle-troldmanden på en frispilning af Poul Bilde stod alene med jydernes målmand. Med en eventyrlig refleks reddede den dygtige målmand.

I stedet for den forventede føring til VB kæmpede Randers sig tilbage i kampen og gav Vejle det første chok 10 minutter før pausen. Pokalfinalens bedste fighter Per Gaardsøe udnyttede koldblodigt en kontrachance til det overraskende føringsmål.

Vejle lod sig dog ikke slå ud. Ulrik le Fevre kæmpede sig fri på venstre fløj og afleverede perfekt til Tommy Troelsen, der smukt helflugtede bolden i mål. Det var et smukt mål efter perfekt opspil, som sjældent var set bedre i Idrætsparken. Vejle var på toppen igen, og de tilrejsende VB-tilhængere ventede nu blot på, at favoritterne skulle sætte tingene endegyldigt på plads.

Det var dog ikke VB-forsvarets dag. Sølle to minutter før pausen opstod der igen panik foran Niels Wodschou Christensen mål. Et skud blev afrettet af den uheldige Johnny Hansen. De eksalterede Randers-spillere kunne juble over en ny heldig træffer.

Det er hårdt for et fodboldhold at indkassere et dumt mål to minutter før pause. Værre er det at måtte indkassere yderligere en træffer to minutter efter pausen. Det var desværre lige, hvad der skete for Vejle. For tredje gang i træk udnyttede Randers-angriberne, at der var koks i østjydernes forsvar. Det tappede helt modet hos Vejle-spillerne. Resten af kampen prøvede hele holdet at kæmpe sig tilbage. Johnny Hansen ramte overliggeren, men titelforsvarerne havde godt fat i kampen. Kampen endte 3-1 til Randers Freja.

Efter kampen var det Vejles Johnny Hansen, der rammende analyserede kampen: ”Frejas sejr var i orden. Først nedkæmpede de os, dernæst udspillede de os. Vi blev slået ud af varmen og for mange nerver og muligvis var vi - inden kampen - lidt for sikre på sejren!”

Vejle gik på sommerferie med samme pointantal som KB. Flere af VB-spillerne brugte dog juni måned til at spille landskampe. Faktisk leverede VB ikke mindre end fem spillere til landsholdet oven på det succesfulde forår.

Johnny Hansen og Ulrik le Fevre var sikre valg, når DBU’s udtagelseskomite holdt møde. Til udekampen mod Finland blev Karsten Lund også udtaget. Han kronede sin debut med at lave to mål i 3-1- sejren over de finske kæmper – en imponerende debut af den 24årige vejlenser. 

Til den følgende venskabskamp mod Norge i Københavns Idrætspark afløste Poul Bilde en skadet Ulrik le Fevre. I samme kamp var der et overraskende comeback til midtbanestrategen Tommy Troelsen, der ikke havde optrådt i den røde-hvide DBU-trøje siden 1965. Troldmanden tog godt imod indbydelsen og scorede et fantastisk hattrick i 5-1- sejren. Det skete på en herlig solskinsdag foran imponerende 33.000 tilskuere. En genoplevelse af Troelsens tre kasser er meget efterlyst på de sociale medier for fodboldnostalgikere, men desværre har målene fra den gamle sort-hvide TV-tranmissionen i DR ikke været vist offentligt. 

I foråret og sommeren havde navnet Vejle og logoet VB et stærkt omdømme, der gav klubben høj status hos de fleste fodboldelskere. Vejle Boldklub var i danskernes øjne garant for godt fodboldspil. Når VB optrådte på udebane, tog værterne godt imod. Flere gange oplevede VB-spillerne, at især de københavnske tilskuere værdsatte østjydernes boldkunst. VB var blevet synonym for underholdning og kvalitet.

Mange troede, at Vejle ville tage DM-titlen, da efterårssæsonen rullede ud. Der kom også 15.300 tilskuere til hjemmekampen mod lokalrivalerne fra Horsens. Arvefjendeopgøret var spillemæssigt ikke det helt store, men hjemmepublikummet på Vejle Stadion kunne glæde sig over Tommy Troelsens enlige mål, sat ind på straffespark, der gav en smal sejr.

Til gengæld kunne Vejle slet ikke få det til at fungere på udebane. Flere nederlag førte til, at VB gled ned ad tabellen. Et klart nederlag til de regerende mestre fra AB i slutningen af september knækkede østjydernes mesterskabsdrømme.

Manglende stabilitet på grund af skader førte til, at mesterskabet gik til rivalerne fra KB, medens Vejle må lade sig nøje med en plads som nr. 5. Potentialet havde været til mere, men der skulle gå endnu tre år, inden mesterskabstrofæet kunne løftes.

I udgav forlaget Williams en stor samleserie med landsholdet og klubberne i 1. division. Både i 1959 og 1964 udgav havregrynskompagniet Foska fodboldbilleder, men Samleserien var den første med samlealbum og ledsagende tekst. Fotos af de kendte VB-spillere indgik naturligvis i serien.

Senere i 1969 lykkedes det hele VB-flokken at komme i Billedbladet! Ugebladet udgav en flot samleserie med 166 fotos med spillerne i hel figur.

Billederne er stillet til rådighed af www.fodboldhistorik.dk

Dato

Kamp

Resultat

Turnering

07.04.1968

AaB-VB

1-2

1. division

14.04.1968

VB-AB

2-2

Semifinale i landspokal

01.05.1968

AB-VB

0-1

Semifinale i landspokal - omkamp

23.05.1968

VB-Randers Freja

1-3

Finale i landspokalturneringen

11.09.1968

VB-Horsens

1-0

1. division

 

Vejles holdopstilling mod Randers Freja den 23/05 1968 (pokalfinale)

 

 

Niels Christensen

 

 

Johnny Hansen

 

 

 

Erik Pedersen

 

Niels E. Andersen

Henrik Jensen

Karsten Lund

 

Bent Blom

Per Madsen

Tommy Troelsen

Poul Bilde

Ulrik le Fevre

1971 - Da VB blev dansk mester - på Storebæltsfærgen

Vejle førte suverænt 1. division og vandt mesterskabet 3 runder før afslutningen. På vejen blev Brønshøj Boldklub blæst ud af Nørreskoven med 6-3.

Vejle Boldklub fejrede sin 80 års fødselsdag i 1971 med 12 flunkende, flotte guldmedaljer til et fantastisk VB-hold. Det var klubbens andet danmarksmesterskab siden 1958. Det velfortjente mesterskab blev dog ikke sikret i hård kamp på grønsværen, men i behagelig søgang på DSB-færgen over Storebælt.

VB-mandskabet med succestræneren Frits Gotfredsen i spidsen var på vej til København for at spille mod B1903 i Københavns Idrætspark. Der var tre runder tilbage og Vejle lå til at tage mesterskabet. Transporten foregik med dieseltog og færge med udsigt til Sprogø og afslapning i færgens restaurant.  

Mens de optimistiske VB-spillere indtog oksesteg med gemyse i Storebæltsfærgens restaurant, blev de sidste minutter spillet af kampen mellem Hvidovre og B1909 på Hvidovre Stadion. Pointtab til forstadskøbenhavnerne ville betyde mesterskab til østjyderne. VB-sekretær Eigil Jensen slugte den sidste bid af dessertisen og vandrede op på færgens kommandobro for at ringe til Hvidovre Stadion. Det tog flere minutter på skibets radiotelefon at komme igennem til stadionspeakeren, men til sidst vendte Eigil Jensen tilbage til restauranten, hvor han forkyndte, at Hvidovre kun havde fået 1-1 mod fynboerne.

Spillere, ledere og et par skibsmatroser brød ud i stor jubel. Der blev kun skålet i juice og mælk, for der ventede et opgør i København.

Storebæltsfærgen lagde omsider til kaj i Korsør – ladet med VB-guld. Men guldglansen gik en del af Vejle et par timer senere i Idrætsparken. Nedrykningstruede B1903 vandt med 2-1 og i de efterfølgende sidste to kampe hentede det dygtige VB-mandskab kun et point.

Det blev til 13 sejre i 22 kampe og ikke mindre end 61 mål på vejen mod mesterskabet. Målene var fordelt på 8 spillere. Anfører Karsten Lund scorede 15 mål, og de to farlige forwards Iver Schriver og Jørgen Markussen stod for hver 13 mål. Tommy Hansen ville ikke holde sig tilbage med sine 8 mål. Den nye spiller Allan Simonsen supplerede det hyperfarlige VB-angreb med 6 mål i sæsonen. De øvrige mål stod Finn Johansen, Jens Jørn Jensen og Flemming Serritslev for.

Vejle førte suverænt 1. division efter første del af sæsonen. Mesterskabskursen blev for alvor lagt allerede den 18. april, hvor de rød-hvide VB-spillere med logoet for slagteriet Tulip på brystet slagtede Brønshøj med 6-3.

Foran 4.200 tilskuere startede Allan Simonsen på fløjen i stedet for en anden ung spiller Frank Olsen, der var influenzaramt. Det var dog halvbacken Flemming Serritslev, der tog kommandoen over midtbanen og satte resten af mandskabet op til en sprudlende indsats. Centerforward Tommy Hansen scorede 2 mål i 1. halvleg, men havde også behov for at revanchere sig efter at have brændt et straffespark i den forudgående kamp. Jørgen Markussen nåede også at score i 1. halvleg, så pausestillinen var 3-0. Brønshøj kom frisk ud efter pausen og fik reduceret til 1-3. VB slog straks tilbage. Tommy Hansen lavede sin 3. kasse til 4-1. Højre back Palle Just begik straffespark mod unge Per Røntved. 4-2. Da der skulle til at være spænding om kampen, løftede Allan Simonsen koldblodigt bolden over Brønshøjs målmand. Iver Schriver ville ikke stå i skyggen af den unge divisionsdebutant, og scorede til 6-2. I de sidste minutter fik Brønshøj pyntet på resultatet.

Vejle vandt flere andre meriterende sejre på vejen mod mesterskabet bl.a. 5-4 over KB i september i Københavns Idrætspark.   

Som led i festligholdelse af klubbens 80 års fødselsdag i maj 1971 spillede VB foran 3.600 tilskuere mod Leicester City, der huserede i den engelske 1. division. Efter en lidt tilbageholdende 1. halvleg foldede Vejle sig helt ud i 2. halvleg. 3 flotte mål sænkede de sejrssikre briter.

Vejles første mål blev scoret af Allan Simonsen og skulle blive et varsel om noget meget større mange år senere.

Da den unge angriber havde manøvreret sig forbi et par engelske forsvarere, stod der kun en forhindring på vejen mod målet – den adrætte Peter Shilton, der vogtede Leicesters mål.

Med overblik sendte Vejle-angriberen bolden forbi Shilton, der forgæves kastede sig. Den lille angriber havde derved fået overtaget i det første møde mellem to kommende fodboldlegender, og 12 år senere på Wembley Stadion en skøn september aften sendte Simonsen på ny bolden forbi Peter Shilton. Målet på straffespark gav en dansk 1-0 sejr over England og grundlagde 80´landsholdets store succes. Men det skal med til historien, at Allan Simonsen havde øvet sig mod Shilton 12 år tidligere i Nørreskoven.

I 1971/1972 kom der nye lakridsbilleder af VB-spillerne. Billederne var kendte af raske drenge og piger som Nu-billeder og er samleobjekter i dag. De fleste af VB-spillerne fra mesterholdet 1971 er med på serien, dog ikke mærværdigvis Flemming Serritslev. Billederne er venligst stillet til rådighed af www.fodboldhistorik.dk.

1972 - Da Vejle Boldklub bare vandt det hele!

Der var VB og så var der alle de andre hold. Så kort kan danmarksturneringen 1972 beskrives. Mesterskab, sejr i landspokalen og anerkendelse i Europa Cup var milepælene i Vejles enestående fodboldsæson.

Som regerende danmarksmestre udgjorde Vejle Boldklub fra starten af fodboldsæsonen 1972 et eftertragtet bytte for de øvrige klubber i 1. division. Det kan blæse koldt på toppen, men VB blæste ikke omkuld. Tværtimod. Intet kunne fortrænge det fantastiske Vejle-mandskab fra at dominere dansk fodbold. Østjyderne gjorde det i 1972 endnu bedre end i 1971.

Mesterskabet blev suverænt hjemført med 10 sejre på stribe i efterårssæsonen. Det var ikke tilfældigt, at dagbladet BT i en overskrift anførte følgende: ”Der er VB – og så de andre!”

Inden premierekampen mod Frem udtalte Vejles nye træner Joszef Szentgyorgyi, at det ville blive en svær sæson, fordi alle hold gerne ville slå de uimodståelige jyder, der havde publikumstække ikke alene i Nørreskoven, men også i København. Vejle skulle fortsat spille det herlige angrebsspil, som klubben var anerkendt for, men samtidig var det trænerens ønske, at forsvaret skulle stabiliseres. Sæsonforberedelsen foregik bl.a. på en spændende tur til Kenya, hvor spillerne løb sveden af sig under ækvators bagende sol.

Sæsonpremieren i påsken mod Frem blev ikke alt for lovende. I Københavns Idrætspark tabte VB 1-3. Det ødelagde dog ikke humøret i omklædningsrummet. VB var kendt som en langsom starter, hvad der fik VB´s sekretær Ejgil Jensen til at udbryde: ”I fjor startede vi også med at tabe den første kamp.”

I den næste kamp blev dagens modstander Brønshøj pulveriseret med 5-0. Ugen efter fik Hvidovre et hak i tuden med 6-1. Sejre og nederlag bølgede op og ned i foråret. VB gik på sommerferie på en tredjeplads.

Spillerne kunne dog kikke tilbage på Kristi Himmelfartsdag den 11. maj, hvor Prins Henrik overrakte landspokalen til anfører Flemming Serritslev. Fremad Amager blev besejret med 2-0. 20.000 tilskuere i det dejlige vejr havde jublet over, at VB med 2 mål inden for tre minutter i 1. halvleg afgjorde matchen. Først scorede Jens Jørn Jensen for blankt mål efter en flot centring fra Karsten Lund. Derefter headede lille Allan Simonsen bolden i nettet midt for mål.

VB begik ikke den fejl at undervurdere 2. divisionsholdet fra Amager. Der blev spillet hurtigt og effektivt, så VB ikke skulle gentage fejlen fra 1968, hvor Vejle som storfavorit tabte til Randers Freja, der dengang spillede i 2. division. Sejren blev fejret på den nu nedlagte Juelsminde-Kalundborg Overfart, hvor spillere og ægtefæller blev forenet.

Efterårssæsonen åbnede med en sejr på 4-1 over KB, og herefter så østjyderne sig ikke tilbage. Bl.a. Odenseklubben B1909 blev kørt over i Nørreskoven den 21. august. Det selvsikre VB-mandskab lod sig ikke ryste af, at fynboerne bragte sig foran allerede efter fire minutter. Udligningen skete inden et kvarter ved Karsten Lund, der helflugtede i mål. Så var kursen lagt. Ole Fritsen øgede til 2-1 på oplæg fra Jørgen Markussen. Inden halvleg udnyttede Tommy Hansen en forsvarsfadæse til 3-1.

I 2. halvleg øvede det overlegne VB-hold sig på langskud mod 9´ernes målmand Bent Hansen. Han fik afprøvet evnerne i målet, men forhindre først Niels Hüttel og derefter Karsten Lund i at sende projektiler i kassen kunne han ikke.

En selvsikker Vejle-spillers kommentar efter kampen var følgende: ”B1909 var gode de første fem minutter. Så var det sket.”

Kampprogrammet til kampen mod B1909 bestod af en enkelt side – trykt på tyndt avispapir. Det blev uddelt ved indgangen til stadion. Selv om papirkvaliteten ikke er den bedste, er langt de fleste programmer for 72-sæsonen heldigvis bevaret i VB-museets store arkiv.

Mesterskabet kom i hus på Nykøbing Falster Stadion på den tredjesidste spilledag. Her scorede Allan Simonsen begge mål og fortsatte takterne fra OL-turneringen i München, hvor de danske landshold havde imponeret med en femteplads. Efter champagne i omklædningsrummet ilede Vejle-spillerne hjem til klubhuset, hvor ægtefæller og kærester var blevet trommet sammen for at hylde mestrene.

Det blev til 10 sejre i træk i efterårsturneringen 1972. Og det kunne have været blevet fuldt hus, såfremt mestrene havde bevaret koncentration. I sæsonens sidste kamp på Vejle Stadion blev det dog til et chokerende nederlag til Hvidovre. 1-5 efter 1-4 ved pausen. Det ændrede dog ikke ved, at VB havde vundet både mesterskab og pokalturnering samt havde gjort det glimrende i Europa Cup-turneringen for mesterhold, hvor det blev et ærefuldt nederlag til de belgiske mestre fra RSC Anderlecht.

Ikke mindre end 65 gange fik Vejle bolden i mål i 22 kampe. Næsten 3 mål pr. kamp. Det blev til 16 sejre, 1 uafgjort og kun 5 nederlag. Karsten Lund blev Vejles topscorer med 16 mål tæt fulgt af Jørgen Markussen, Tommy Hansen og Allan Simonsen.

Vejle Amts Folkeblad udgav en fin billedserie med de flotte spillere i de hvide udebanetrøjer. Serien, der er lavet i slutningen af 1971, har formodentlig bestået af flere billeder end de 17, som er afbildet i dagens kampprogram. Iver Schriver, der ved årsskiftet drog til Schweiz, er med i serien. På billederne af det suveræne vinderhold mangler veteranen Ole Fritsen, forsvareren Conny Laursen samt reservemålmanden Paul Mailand, der alle bidrog til løjerne i Nørreskoven.

1972 - Da VB debuterede i Europa Cup for Mesterhold

Vejle Boldklub var i september 1972 tættere på avancement i Europa Cup ‘en end de fleste eksperter havde forventet. Nederlaget til berømte belgiske mestre RSC Anderlecht var til at leve med. Grundlaget blev samtidig lagt til det andet danske mesterskab i træk.

Som DM-vinder i 1971 havde det stærke VB-mandskab kvalificeret sig til at repræsentere Danmark i den store Europa Cup for Mesterhold. Deltagerne i den mest fornemme af de 3 europæiske cup-turneringer var alene de nationale mestre. I alt stillede 32 klubhold til start i turneringen i september 1972.

I første runde havde Vejle trukket Royal Sporting Club Anderlecht. Holdet fra Bruxelles var et klassehold, der havde været i finalen i Messeby-turneringen i 1970, hvor holdet samlet tabte til Arsenal FC. Det belgiske mesterhold vrimlede med landsholdsspillere anført af den legendariske anfører Paul Van Himst, der havde scoret mere end 30 mål for Belgien.

På venstre fløj huserede en ung hollænder Robert (Rob) Rensenbrink, der senere i karrieren blev en af tulipanlandets største stjerner. En enlig svensker Inge Ejderstedt var der også blevet plads til. Der var ingen danskere på holdet – først senere i 80´erne blev RSC Anderlecht kendt for sine mange danske landsholdsspillere.

Med træner Joszef Szentgyorgyi i spidsen havde VB forberedt sig grundigt til debuten i Europa Cup ‘en. En træningslejr i Kenya i den kolde februar måned og 6 internationale kampe i den europæiske tipsturnering havde bragt holdet i absolut topform.

Den sidste afpudsning skete i august midt under sommer-OL. Det anerkendte østrigske hold Sturm Graz blev på Vejle Stadion pulveriseret med 10-1 i en træningskamp. Den populære angriber Iver Schriver, der året før havde været med til at føre VB til mesterskabet, var skiftet over til en professionel tilværelse i Østrig, men hverken Schrivers målinstinkt eller de øvrige danskere på holdet Keld Seneca eller Kurt Stendahl kunne forhindre den totale afklædning i sommervarmen.

Historien om Vejles triumf mod etablerede, østrigske professionelle var nået helt til Bruxelles. Anderlechts tyske træner Georg Kessler udtrykte stor respekt for det danske mesterhold. ”Det er en bedrift at kunne lave 10 mål mod et professionelt hold”, sagde han. De belgiske fans var for længst holdt op med at tro, at kampen ville blive en walkover for de ambitiøse valloner.

Optakten til kampen udviklede sig også til en sand stjerneparade af danske udlandsprofessionelle i Belgien, der lagde vejen forbi. Landsholdets anfører Kresten Bjerre så gode muligheder for en dansk overraskelse. De tidligere VB-spillere Ulrik le Fevre og Kaj Poulsen kommenterede også Vejles muligheder.

Den første kamp blev spillet onsdag den 13. september 1972 på Emile Verse Stadion. Det blev en afvekslende kamp, hvor VB kom bagud 0-3 i 2. halvleg, men på 2 minutter reducerede østjyderne til 2-3, så sensationen var lige om hjørnet.

Først sparkede målmanden Niels Wodskou bolden langt op ad banen. 2 belgiske forsvarere gik helt galt af bolden, så Jørgen Markussen pludselig var alene igennem. Markussen driblede sig fikst uden om målmanden, men blev fældet, da han skulle sparke bolden i mål. Centerhalfen Finn Johansen blev trukket frem og scorede sikkert.

Inden belgierne helt var kommet sig over reduceringen, fik vakse Allan Simonsen fat i bolden. Han afleverede præcist til Finn Johansen, der fra 20 meters afstand hamrede bolden op i målhjørnet. Nede med kun et mål og med 20 minutter igen lurede overraskelsen lige om hjørnet. VB-mandskabet havde hele kampen holdt fast i de tætte markeringer og tvang de forvænte belgiere til at finde nye ressourcer frem. 5 minutter før tid scorede Paul van Himst til 4-2. Sejren var i hus for Bruxelles-mandskabet, men VB havde reddet æren.

Bagefter kunne eksperterne spekulere på, hvordan kampen kunne være forløbet, såfremt dommeren ikke fejlagtigt havde annulleret Karsten Lunds mål efter bare 4 minutter. I stedet for en føring kom Vejle bagud i det 9. minut. Inge Ejderstedt scorede for Anderlecht i klar offsideposition. Da Rob Rensenbrink i 2. halvleg havde scoret yderligere to gange, frygtede VB-lederne det værste, men Finn Johansens to perler ændrede kampen.

Der var lagt op til et spændende returopgør i Nørreskoven. Mange hold havde tidligere indhentet et to måls forspring i Europa Cup ‘en. Vejlenserne fornemmede også noget stort, for 14.000 tilskuere var mødt op onsdag den 27. september 1972.

Det var blevet sandhedens time for VB. De mange måneders træning og forberedelse skulle stå sin prøve. Forskellen mellem et professionelt tophold, der spillede hver uge på højt niveau, og en ambitiøst amatørhold viste sig dog hurtigt.

Med kløgt og snuhed tog belgierne hurtigt trykket af kampen, og kørte en sikker sejr hjem. I de 90 minutter spillede VB sig kun til 3-4 forsøg på mål – ikke fordi VB-spillerne var dårlige, men belgierne var helt overlegne i fysik og hurtighed. Østjyderne fik ikke mulighed for at kombinere sig frem ad banen inden de blev mødt af effektive og kyniske belgiere, når det var nødvendigt.

Det stod 0-0 ved halvleg, så alt var fortsat muligt. Da backen Volders 15. minutter ind i 2. halvleg scorede efter en mesterlig aflevering fra Rensenbrink, var løbet kørt. I de sidste 5 minutter scorede Rensenbrink yderligere 2 gange. Dommeren Jack Taylor fra England, der senere dømte VM finalen i 1974, fløjtede kampen af til slutresultat 3-0 til Anderlecht.

Vejle havde gjort det strålende i sin første optræden i Europa. Det blev kun til en runde, men 2 måneder senere kunne VB-spillerne lade sig hylde som suveræne danmarksmestre. Kampene i Europa havde hærdet og bragt holdet op i et gear, hvor ingen andre danske hold kunne følge med.

I 1972 udgav Williams Forlag A/S en stor samleserie med danske og engelske divisionsspillere. Samlebillederne kunne indklæbes i et flot samlealbum med en del baggrundsartikler om fodbold. Naturligvis var Vejle Boldklub også med i albummet.

1973 - Da Vejle var tæt på den store sensation i den prestigefyldte Europa Cup for mesterhold

I kampene mod FC Nantes fra Frankrig og Celtic FC fra Glasgow leverede VB en helstøbt, internatonal præstation, der satte en ny standard for danske holds indsats i Europa Cuppen. Ubesejret på udebane og knebent nederlag på Vejle Stadion til de skotske mestre, der havde vundet finalen over Inter Milano i 1967, var fornemme resultater, der vakte jubel i Nørreskoven.

Som suveræne og overlegne danske mestre 1972 havde Vejle Boldklub for andet år i træk kvalificeret sig til at repræsentere Danmark i den prestigefyldte Europa Cup for mesterhold, der var den fornemste af de tre europæiske turneringer for klubhold. Det var alene de 32 nationale mesterhold i Europa, der havde adgang til at stille op i mesterholdsturneringen, så det erfarne VB-mandskab ville få hård modstand allerede fra 1. runde. Holdet med træner Joszef Szentgyorgyi i spidsen lod sig dog ikke kyse på forhånd. Vejle drømte om at spise kirsebær med de store hold i Europa. Debutantnerverne var efterladt i omklædningsrummet, fordi VB i efteråret 1972 havde fået de første vigtige EC-erfaringer ved at spille mod de belgiske mestre fra Anderlecht.

I den første kamp trak VB hjemmebane mod FC Nantes. Dengang blev fransk fodbold ikke vurderet særligt højt internationalt. Optimismen blev forstærket, da Joszef Szentgyorgyi vendte hjem fra en spionagetur i Frankrig, hvor franskmændene ikke havde imponeret. Der var internationalt snit over VB’s forberedelse.

Den første kamp på Vejle Stadion den 19. september 1973 bekræftede, at FC Nantes ikke var nogen skræmmende modstander. Inden for de første 20 minutter kom VB foran 2-0 og sad på kampen. Målene blev effektivt sat ind af angriberne Jørgen Markussen og Karsten Lund. Desværre kunne Vejle ikke holde franskmændene fra fadet. FC Nantes endte med at slippe af sted med uafgjort 2-2. Det var overhovedet ikke fortjent, men et glimrende resultat i EC-sammenhæng.  Det var nødvendigt, at VB skulle overgå sig selv i returkampen.

I returkampen i Nantes fightede Vejle strålende gennem hele kampen. Noget af optimismen var taget med i det chartrede fly, der bragte holdet fra Billund til det sydfranske. Det franske mesterhold med den senere landstræner Henri Michel i spidsen virkede ganske sejrsikre, men kunne slet ikke dirke VB-forsvaret op. Det blev ikke bedre af, at franskmændene havde svært ved at få styr på afleveringerne. Der gik 28 minutter inden målmand Niels Wodskou blev sat på den første prøve.

I 2. halvleg satte FC Nantes mere tryk på, men pludselig opstod den målchance, som Vejle havde ventet på. Højre wing Knud Nørregaard modtog midt for mål en lang bold fra Tommy Hansen. Den franske målmand Bertrand-Demanes stormede ud af målet, men Nørregaard placerede bolden behersket ved siden af ham. Bolden trillede uendeligt langsomt i mål, mens vejlensernes arme tilsvarende langsomt rejste sig mod aftenhimmelen.

Målet gav VB ekstra luft, og i lang tid så det ud som om, at kampen ville fuse ud for de 10.000 tilskuere, der ikke fik det franske pres, som man måtte forvente. Der rejste sig en pibekoncert. Forskrækkelsen for Vejle kom dog et minut før tid, da Karsten Lund hændeligt brækkede benet i en tackling. Det alvorlige uheld var lige ved at koste sejren. Det opstod panik i VB-forsvaret, men forstopper Gert Jensen reddede på stregen, da Wodskou var passeret.

Vejle kunne vende tilbage til Danmark med en flot sejr. Spillerne tænkte dog også på uheldige Karsten Lund, der måtte transporteres hjem på en båre i det chartrede fly efter at have overnattet på hospitalet.

I 2. runde trak Vejle det berømte skotske hold Celtic FC. Det så ud som en uoverkommelig opgave. Første kamp skulle spilles på Park Head, hvor hverken B1903 eller AGF tidligere var sluppet fra med æren i behold.

Vejlenserne kom også under voldsomt pres fra starten i typisk britisk spillestil, hvor bolden blev losset frem i rækkerne. De 11 VB´ere blev næsten helt hylet ud af det, da de 30.000 tilskuere på typisk britisk maner brølede hjemmeholdet frem. Men VB stod overraskende godt på banen efter den lagte taktik. Midtbanen tog helt brodden af det skotske opspil, og skotterne formåede kun i ganske få tilfælde at få afsluttet deres angreb. Den største chance tilfaldt VB. Jørgen Markussen slap efter små 20 minutter alene i gennem, men den skotske målmand Hunter parerede dygtigt hans skud.

I 2. halvleg intensiverede skotterne presset, men opspillet var meget fantasiløst. VB-forsvaret opsugede alle angreb. Celtic-spillerne havde for meget fysik og formåede slet ikke at finde nye veje til at dirke VB-defensiven op. Stjernenavne som Jimmy Johnstone og Kenny Dalglish formåede ikke at komme til afslutning. Det hjalp heller ikke, at VB-spillernes kræfter efterhånden ebbede ud. VB holdt flot nullet kampen ud – det flottese danske udebaneresultat i Europa Cup indtil da.

Den skotske TV-kommentator på BBC gav udtryk for, at resultat var den største sensation i dette års Europa Cup turnering. VB havde sat sig et internationalt fodaftryk, der holder den dag i dag.

Der var nu lagt på til et utroligt spændende returopgør den 6. november 1973 på Vejle Stadion. Ikke mindre end 19.000 tilskuere indfandt sig denne tirsdag aften. Det havde været nødvendigt at opstille bænke på cindersbanen, der omkredsede banen. Den kendte Celtic–manager Jock Stein have foretaget flere udskiftninger. Et par stjerner bl.a. Johnstone var blevet ofret efter den skuffende indsats i Glasgow.

Det tændte og velforberedte VB-hold var tæt på en drømmestart allerede i det første minut. Markussen scorede flot, men desværre blev målet annulleret. Den svenske dommer fløjtede for offside. Kampen udviklede sig herefter meget jævnbyrdigt. Ole Fritsen, Tommy Hansen og Knud Nørregaard dominerede midtbanen, hvor de spillede bolden smukt rundt om de hårdt taklende skotter. Men inde i feltet havde vejlenserne vanskeligt ved at slå sig igennem fysisk. Målmand Niels Wodskou tog sig sikkert af de skotske forsøg.

Der skulle en dum fejl i VB-forsvaret til at give skotterne føringen. En VB-forsvarer fik ikke ekspederet et løs bold ordentligt væk. Bolden havnede hos Bobby Lennox, der scorede det første og skulle det vise sig det eneste mål i de to opgør. VB kom til at betale for en eneste fejl i de to kampe.

I de sidste 45 minutter holdt skotterne sig tilbage og forsvarede føringen. Det var en svagt skotsk hold, der ikke fungerede og slet ikke kunne presse VB. Østjyderne var dog ikke i stand til at udnytte situationen til at få overtaget. Forskellen i fysik og boldomgang – især foran den skotske målmand Hunter - slog tydeligt igennem og efterhånden mistede vejlenserne troen på, at de kunne score de nødvendige to mål.

Efter kampen ærgrede hele Vejle-holdet sig over, at holdet var slået ud, når nu holdet var så tæt på den store sensation. Der var dog grund til at både at være stolte og tilfredse over den samlede indsats i Europa Cup. Fundamentet var lagt til flere store VB-oplevelser i Europa.

Til kampen mod Celtic FC blev der udarbejdet et særligt flot kampprogram, der er brugt som illustration. Der har formodentlig også været et kampprogram til kampen mod FC Nantes, men hverken i VB-museets arkiv eller hos forfatteren har det været muligt at opdrive programmet. Så hvis du ligger inde med programmet, må du gerne kontakte VB-museet eller forfatteren.

Kampen blev ikke vist i Danmarks Radio (DR). 2. halvleg blev transmitteret i P1.

1974 - Da 2.700 tilskuere så Toto Cup-kamp mod berømte polakker

Selv om VB kun fik sølv i 1974, spillede klubben flere spektakulære kampe, der trak glade tilskuere til Vejle Stadion. 7-0 over Køge blev et af sæsonenes højdepunkter.

Den erfarne Ernst Netuka havde overtaget trænergerningen i VB fra årsskiftet 1973/74 og gik straks i gang med at lave et lille generationsskifte. Han havde dog næppe forestillet sig, at aftentræningen i de mørke vinteraftener skulle foregå i lyset fra fakler! I Danmark var der olie- og energikrise i vinteren 1973/74, så Vejle Kommune havde bl.a. bestemt, at det kunstige lys på træningsbanerne og på Vejle Stadion ikke måtte tændes. Der skulle spares på strømforbruget. Det var også i den periode, at vejene var bilfri om søndagen.

Flere unge talenter fik chancen på holdet som afløsere for bl.a. Karsten Lund, der havde brækket benet i Europa Cup-kampen mod FC Nantes, målscoreren Tommy Hansen, der var draget til belgisk fodbold samt rutinerede Finn Hansen, der var optaget af eksamenslæsning.

Skader og spillerafgang gav chancen til unge spillere som Jan Knudsen, Steen Juulsen og Hans Junker, der scorede i premierekampen. I første omgang havde VB det meget svært i 1. division. Drengene fra Nørreskoven sluttede forårssæsonen på en skuffende 10. plads, hvor kun AaB og Hvidovre lå under i tabellen.

De unge talenter havde brug for kampene i forårssæsonen til at tilpasse sig tempoet og intensiteten i landets bedste række.

Som led i opbygningen af holdet var det derfor kærkomment, at VB tørnede ud i sommerens tipsturnering Toto Cup. Modstanderne var det tjekkiske hold Banik Ostrava, svenske IFK Norrköbing samt forholdsvis ukendte Legia Warszawa.

Mange danskere have tilbragt en del af juni foran TV-skærmen for at følge de spændende kampe i VM-turneringen, der blev afholdt i Vesttyskland. Et af de mest underholdende og velspillende hold var Polen, der overraskende havde slået England i kvalifikationskampene og fortsatte de imponerende resultater mod Argentina og Italien.

Regissøren på det stærke polske hold var den elegante Kazimierz Deyna, der havde flere flotte langskudsmål på kontoen. På den polske højrefløj drønede den hurtige wing Robert Gadocha rundt og skabte uro hos modstanderne. Polen endte med at slå Brasilien 1-0 i kampen om VM-bronze.

Begge spillere huserede til daglig i Legia Warszawa, så hvad der i første omgang så ud til at blive en halvtrist sommerkamp, blev i stedet et gensyn med to af VM-turneringens stjerner. Ikke mindre end 2.700 tilskuere mødte op på Vejle Stadion den 21. juli 1974 midt i sommerferien for at opleve en smule af glansen fra VM.

VB fik en sæk på 0-4, men kampen var mere lige end resultatet antydede. Både veteraner og unge talenter var sat op til at yde et stor indsats mod de østeuropæiske berømtheder og østjyderne dominerede helt i 1. halvleg. Kun en enkelt gang måtte midtforsvareren Jan Knudsen redde på stregen.

Flittige Gert Eg havde fået til opgave at markere Deyna, og det gjorde han så godt, at den polske regissør slet ikke kom i stand til at sætte sine medspillere i scene. Da Gert Eg i 2. halvleg slap taget i Deyna, scorede han straks Legias første mål.

2 dage senere stillede VB op mod Club Brügge, der lå i træningslejr på Den Jyske Idrætsskole. Kampen markerede Vejle Stadions 50 års jubilæum og var samtidig et glædeligt gensyn med Ulrik le Fevre, der havde stor succes i belgisk fodbold efter årene i Borussia Mönchengladback.

Club Brügge var noget af en danskerklub. Den tidligere B1903´er Birger Jensen vogtede målet, mens Hvidovre-topscoreren Hans Aabech huserede oppe foran. 

Gert Eg spillede igen en flot kamp på midtbanen og bragte fortjent VB foran 1-0. Det vækkede dog ikke belgierne, og i 2. halvlegs 10. minut satte Gert Eg sit og Vejles andet mål ind bag en sagesløs Birger Jensen. Så kan det ellers være, at de belgiske favoritter kom i omdrejninger. Club Brügge skruede op for tempoet og hårdheden, og scorede tre gange inden dommeren fløjtede af. Trods 2-3 gik de 2.700 tilskuere tilfredse hjem.

Ingen hold i Danmark kunne følge med de rødblusede i efterårssæsonen. Alle fem kampe i Nørreskoven gav sejre. Det handlede ikke længere om nedrykning, men hvilke medaljer, der skulle hænges om halsen på VB-spillerne.

Købe Boldklub var et af de hold, der fik kærligheden at mærke på Vejle Stadion. 4.000 tilskuere mødte op den 6. oktober 1974, og de fik en målfest. 7-0 stod der på stadionuret, da Køge-spillerne hoppede ind i bussen, der skulle fragte dem hjem. Kampen blev allerede afgjort i 1. halvleg, hvor Ole Fritsen, Knud Nørregaard og Finn Johansen scorede til 3-0. I 2. halvleg scorede Knud Nørregaard (2), Gert Eg og Hans Junker yderligere. Bedste mand hos Køge var målmanden Henning Larsen.

Sæsonen 1974 blev for VB historien om modgang i foråret og sejr i efteråret. Det så sort ud i foråret, hvor nye spillere skulle spilles ind, men det blev aldeles strålende i efteråret, hvor VB endte som sikker efterårsmester foran det rigtige mesterhold Københavns Boldklub (KB).

I 1974 blev Nu-serien opdateret med nye billeder af de VB-spillere, der var kommet på holdet. Billederne er stillet til rådighed af www.fodboldhistorik.dk.

Hverken i VB’s arkiver eller hos forfatteren har det været muligt at finde kampprogrammer for Toto Cup-kampene.

1975 - Da VB vandt landspokalen for fjerde gang, men skuffede i Europa Cuppen for pokalvindere

I 1975 havde de sejrsvante vejlensere det svært i Danmarksturneringen, men vandt til gengæld pokalturneringen for fjerde gang. VB blev hurtigt ekspederet ud af Europa Cuppen for pokalvindere af effektive hollændere. Tilskuerne på Vejle Stadion fik dog flere gode oplevelser.

Alle omkring Vejle Boldklub havde store forventninger til sæsonen. Hele truppen var intakt, så der var håb om, at sølvmedaljerne fra 1974 kunne byttes til noget endnu bedre. Et kuld sejrsvante ynglinge trængte sig også på, så der var grund til optimisme.

Premierekampen i marts 1975 blev tabt 0-2 til Holbæk. Forårssæsonen fortsatte ganske ujævnt og stik mod de resultater, der var forventet af holdet. Den ene weekend blev det til en flot sejr, den næste weekend et irriterende nederlag. VB med træner Ernst Netuka i spidsen havde svært ved at få en klar linje i spillet. Der blev udskiftet en del og afprøvet forskellige spillesystemer. Men så kom der heldigvis en dejlig opmuntring.

Pokalfinalen blev spillet Kristi Himmelfartsdag den 8. maj 1975. Finalemodstanderen var Holbæk, der stillede op som tårnhøj favorit, fordi vestsjællænderne i modsætning til VB klarede sig glimrende i 1. division. Østjydernes stærke pokalgener fornægtede sig dog ikke denne majdag. De helt i hvidt klædte Vejle-spillere gik frisk til sagen fra starten, mens Holbæk syntes lammede af pokalnerver foran de mere end 26.000 tilskuere, hvoraf mange kom fra Holbæk.

Gert Eg afgjorde kampen allerede efter fire minutter. En god aflevering fra 150 kamps jubilaren Flemming Serritslev saksesparkede den optændte Gert Eg i nettet. Det var et flot mål, som tåler et gensyn næsten 40 år efter.

De håbefulde Holbæk-spillere overvandt aldrig chokket over det hurtige mål. Det udviklede sig til en halv tam pokalfinale, fordi sjællænderne ikke kunne svare igen.

Anfører Finn Hansen kunne efter fighten i Københavns Idrætspark på vegne af hele holdet modtage den flotte pokal af hans kongelige højhed Prins Henrik.

Efter kampen klagede målmanden Niels Wodskou over, at han havde haft for lidt at lave. ”Jeg blev jo ikke sat på en eneste prøve” skræppede den erfarne VB-målmand.

De glade spillere drønede hurtigt hjem til Jylland i SAS-rutemaskinen København - Billund. Derefter videre til klubhuset, hvor spillerne i det nyligt opsatte farve-TV kunne genopleve kampen. Efter en lille hvilepause var der sejrsfest i Skyttehuset, hvor dansen gik til ud på de små timer.

Efter sommerferien, hvor Vejle havde deltaget i den internationale tipsturnering Toto Cup, var der optimisme at spore. Selv om VB lå i den nederste halvdel af 1. division, vidste alle tilhængere, at VB altid klarede sig bedre i efterårssæsonen. Men i 1975 måtte VB-tilhængerne sande, at ingen regel er uden undtagelse. Det blev kun en eneste sejr i de første 11 kampe i efterårssæsonen. På et tidspunkt var de frustrerede VB-spillere i alvorlig nedrykningsfare, men stormen blev redet af.

Sæsonens sidste kamp stod på Vejle Stadion mod B93, der kæmpede for livet i 1. division. Det regnede, så kun 1.200 tilskuere havde begivet sig i Nørreskoven. De, der blev hjemme, blev snydt for seks herlige VB-mål i en kamp, som fik ledere og spillere til at glemme den mislykkede sæson. På måltavlen stod der 6-3, da kampen var forbi. Der var også tid til at tage afsked med VB-legende Ole Fritzen, der spillede sin sidste kamp.

Vejles topscorere i Danmarksturneringen blev Gert Eg og Ib Jacquet med hver 7 mål.

Som pokalvinder havde Vejle kvalificeret sig til at deltage i Europa Cup turneringen for pokalvindere. Østjyderne trak det hollandske hold FC den Haag, som var temmelig ukendt i Danmark og ikke havde spillerprofiler som de mere kendte hold Ajax Amsterdam og Feyenoord.  VB-ledere ærgrede sig over, at holdet risikerede at ryge hurtigt ud mod et hold, der ikke kunne tiltrække tilskuere på Vejle Stadion.

Vejle tabte begge kampe 0-2. Der var egentlig ikke spillemæssigt den store forskel på de to hold. Men hollænderne spillede mere professionelt og udnyttede koldblodigt deres målchancer, medens Vejle brændte for meget. Hollænderne var også i bedre træningstilstand end VB og bedre i stand til at håndtere presset ved at spille europæisk.

Den første kamp blev spillet den 17. september 1975 på Vejle Stadion. Lidt skuffende kom der kun 5.300 tilskuere. Vejle klarede sig skidt i 1. division, og navne som Martin jol og Henk van Leuwen sagde ikke det forvænte publikum noget som helst. Hollænderne fik deres mål på muligheder, der skulle være forhindret. I den anden ende af banen brændte Karl Aage Damsgaard, Ulrich Thychosen og Ib Jacquet gode muligheder. Det gjorde ikke humøret bedre, at unge Thychosen blev snydt for et straffespark.

I returkampen den 1. oktober 1975 kæmpede VB fortræffeligt. Hollænderne pressede på, men Niels Wodskou havde besluttet sig for at stå endnu en brandkamp i Europa Cuppen. Han tog det meste af, hvad der kom af skud på mål. På trods af nederlandsk pres fik både Jacquet og Damsgaard gode chancer, men rutinen manglede foran målet.

Det samlede nederlag var ikke overraskende. Alligevel var skuffelsen stor hos både Vejles tilhængere og eksperterne i dagspressen, fordi østjyderne traditionelt stod for blændende og overraskende præstationer, når der blev budt op til international fodbold. I 1975 gik det ikke sådan, men det skulle vise, at der i de kommende år var mange flere store Europa Cup oplevelser i Vejle Boldklub.

1976 - Da der var stor fodboldlandskamp på Vejle Stadion

Det røde-hvide fodboldlandshold med DBU-emblemet på brystet har spillet ikke mindre end 55 landskampe på Vejle Stadion - både herre- og kvindelandshold samt ungdomslandshold. Artiklen ser tilbage på nogle af de uforglemmelige landskampe, som har været afviklet i Nørreskoven.

Den første landskamp blev spillet i Vejle helt tilbage i 1953. 12.000 tilskuere mødte en juni-søndag op for at se Danmarks reserver spille mod reserverne fra Schweiz. I 1950érne var disse såkaldte B-landskampe meget almindelige og blev som regel spillet samme dag, som A-landsholdet spillede sin kamp. De mange tilskuere opfattede alpelandet som en interessant modstander, fordi Schweiz året efter skulle være vært for verdensmesterskaberne.

Det talstærke fremmøde skyldtes også, at VB’s egen Bent Sørensen tørnede ud for Danmark. Den målfarlige landsholdsinnerwing åbnede ballet med en flot scoring efter en halv time og spillede et god kamp, der førte til fortjent udtagelse til A-landsholdets næste kamp. Danskerne var overlegne og endte med at vinde 4-2.

I forbindelse med landskampen udgav Vejle Kommune et flot kampprogram, der udover lidt om holdene på banen fortalte om Vejle som turistmål og byens mange dygtige atleter. Det var en stor begivenhed, når landsholdet kom til byen.

Den næste B-landskamp var mod Norge i 1955, og den populære VB-angriber Bent Sørensen var endnu engang medvirkende til, at 13.000 tilskuere gik igennem tælleapparaterne på Vejle Stadion. Vejlenserne havde sat næsen op efter en gentagelse af Schweiz-kampen, men måtte skuffede gå hjem. Norge vandt kampen med 3-1. Dagen efter var kritikken hård - især mod Knud Lundberg, der var for langsom og Bent Sørensen, der var for nervøs og havde problemer med sine afleveringer. Bent Sørensen spillede i alt 10 A- og B-landskampe og scorede 4 mål.

I efteråret 1960 herskede der en sand fodboldeufori i hele kongeriget, fordi det stærke danske amatørlandshold havde vundet sølvmedaljer ved OL i Rom. Fodboldfeberen trak 12.000 opstemte tilskuere til Vejle Stadion for at se B-landskampen mod arvefjenden fra Sverige. Hvis det ikke havde regnet kraftigt hele dagen, var der formodentlig blevet sat tilskuerrekord, fordi hele Danmark forventede, at de selvtillidsfulde danskere omsider skulle få svenskerne ned med nakken.

De svenske angribere var dog langt skrappere end Ole Madsen og Co. Sverige var overlegne kampen igennem og vandt 2-1. Vejles elegante Knud Herbert Sørensen, der havde spillet 2 A-landskampe i 1958, huserede på midtbanen og var med til at dæmme op for det svenske angrebspil. Da A-landsholdet dagen efter tabte 0-2 i Stockholm, blev det endnu en dansk fodboldfuser med opskruede forventninger og bristede illusioner. Sverige havde fodboldmæssigt krammet på Danmark i 1960´erne.

Sverige var også gæst i Vejle i juni 1964. For anden gang var vejrguderne ikke med arrangørerne til denne B-landskamp. Svenskerne sejrede igen i regnvejret - denne gang med 4-2, men de 8.500 dyngvåde tilskuere kunne glæde sig over, at VB´s unge Ole Fritsen scorede et flot mål.

Efter 2-3 snævre træk hamrede han bolden i kassen. Senere på året rykkede den boldsikre VB-angriber op på A-landsholdet, hvor han i alt spillede 6 landskampe og scorede 3 mål.

Vejle Stadion lagde for første gang græs til en ungdomslandslandskamp i 1966. Modstanderen var det svenske U21-landshold. 3 talentfulde Vejle-spillere – målmanden Heinz Hildebrandt, halfbacken Niels Hüttel og angriberen Karsten Lund - var i Danmarks startformation.

De unge danskere fik en endefuld på 1-5 i november-kulden. Sammen med de øvrige danskere måtte de tre vejlensere forlade grønsværen til en pibekoncert fra de 3.500 skuffede tilskuere. Ungdomsafdelingen i VB havde stået for udgivelse af kampprogrammet og havde forhåbentlig tjent en skilling ved salget.

I 1971/1972 havde det stærke danske U21-landshold kvalificeret sig til kvartfinalen i Nations Cup, som EM-turneringen hed dengang. Den første kamp skulle spilles på Vejle Stadion en aften i april 1972. Modstanderen var Grækenland. Det danske U21-landshold var forstærket med to udenlandsprofessionelle – Benny Nielsen og Peter Dahl, der til daglig udfoldede sig i belgisk og vesttysk fodbold. De 4.000 tilskuere var dog mødt op for at se de to unge VB-angribere Allan Simonsen og Iver Schriver, som begge var nøglespillere på VB’s mesterhold.

Landskampen udviklede sig til en brutal international affære med mange frispark. Det forvænte Vejle-publikum fik indsigt i international fodbold, når det var værst. I et hårdt spillet opgør vandt Danmark 2-0 på mål af Peter Dahl og AGF-spilleren Keld Seneca.

Den klejne Simonsen havde det svært mod de brutale grækere, men lavede flere gode ting og var tæt på at score et tredje mål. Flittige Iver Schriver lod sig udskifte, da der manglede et kvarter af kampen. På trods af det gode udgangspunkt kom U21-landsholdet ikke videre til semifinalen, da grækerne vandt returkampen 4-0.

Kvindelandsholdet indtog for første gang Vejle Stadion i juli 1975. 1.100 tilskuere så, at kvinderne vandt det nordiske mesterskab med en 3-0 sejr over Sverige. Der var ingen Vejle-spillere på banen, men regional-patriotismen fik alligevel et løft, da Koldings Annette Frederiksen scorede et af målene. Kampen startede kl. 14.30, så der var god tid for journalisterne til at lave en spændende reportage inden deadline, men alligevel fik kampen ingen omtale i mandagens udgave af Politiken.

Danmarks A-landshold for herrer har engang spillet på Vejle Stadion. Det var den 25. august 1976, hvor Danmark slog Norge 3-0. Der var kun skuffende 9.300 tilskuere i Nørreskoven den lune sommeraften, hvor landsholdet med hyggelige Kurt Nielsen på trænerbænken stod på menuen.

Landsholdet var i gang med at forberede sig til VM-kvalifikationskampene til VM 1978 og en af nøglespillerne på det spændende danske hold var Vejles egen Johnny Hansen, der efter mange års succes på Bayerns Münchens stjernehold var vendt tilbage. Den tidligere landsholdkæmpe, Flemming Nielsen, der skrev forordet til kampprogrammet, fremhævede også Johnny Hansen som en vigtig spiller.

Kampens store oplevelse var fodboldtroldmanden Jørgen Christensen, der driblede rundt mellem de fortvivlede nordmænd. Danskerne nedspillede fuldstændigt Norge i første halvleg. Det forvænte Vejle-publikum kunne næsten ikke vente på, at 2. halvleg skulle begynde, men desværre faldt spillet sammen for danskerne i 2. halvleg.

Det var tydeligt, at solide Johnny Hansen efter skader og hjemkomst var i gang med at finde storformen igen. Han havde dog sikret sig pladsen som højre back og spillede overbevisende den plads indtil karrierestoppet i sommeren 1978.

Lørdag den 24. oktober 2009 lavede det danske kvindelandshold målrekord på Vejle stadion. I den første hjemmekamp i VM-kvalifikationen udraderede de danske kvinder Georgien. 15-0 stod der på Vejles moderne stadiontavle, da kampen var fløjtet af.

Nedsablingen af de georgiske gæster overværede 3.500 henrykte tilskuere. Det imponerende resultat lagde kimen til, at Vejle Stadion siden efteråret 2009 har lagt græs til alle EM- og VM-kvalifikationskampe – godt supportet af et talstærkt publikum. Der er derfor udsigt til masser af herlig landsholdsfodbold i fremtiden på Vejle Stadion.

Landskampe på Vejle Stadion

Herrer

Kvinder

A-landsholdet

1

23

B-landsholdet

4

 

U21-landsholdet

3

1

U19-landsholdet

13

1

U17-landsholdet

9

 

I alt

30

25

1976 - Da populær tysk storklub var regelmæssig gæst på Vejle Stadion

Det kendte, tyske Bundesligahold Borussia Mönchengladback var i 70´erne en kær gæst i Vejle. Det tætte samarbejde mellem klubberne udsprang af, at to profiler fra VB skiftede til Ruhr-klubben, hvor spillerne fik stor succes. Vesttyskerne gæsteoptrådte 3 gange på Vejle Stadion.

Plakater af Borussia Mönchengladback hang i 1970´erne på væggene i mange drengeværelser i Danmark, måske især i Vejle, fordi først Ulrik le Fevre og senere Allan Simonsen var stjerner på det tyske hold. Det var muligt at følge med i holdets kampe i Bundesligaen, fordi den nationale tyske Tv-kanal ARD hver lørdag fra kl. 18.00 viste højdepunkter.

I 1970 vandt Mönchengladback første gang Bundesligaen, og det blev startskuddet til det gyldne årti. Klubben blev med trænerne Hennes Weisweiler og Udo Lattek kendt for at spille offensivt og målrettet, ikke mindst takket være klubbens tre danske stjerner, Allan Simonsen, Henning Jensen og Ulrik le Fevre. Klubben nåede i 1977 i EC-finalen for mesterhold, men tabte her til Liverpool FC. Til gengæld blev det til to UEFA-cup-sejre i 1975 og 1979 og fem tyske mesterskaber.

I forbindelse med klubbens erhvervelse af Ulrik le Fevre og Allan Simonsen, hvor VB’s klubsekretær Eigil Jensen fungerede som rådgiver for spillerne, blev der etableret et godt samarbejde med den tyske klubs ledelse, som åbnede op for træningskampe.

Ulrik le Fevre forlod Vejle i sommerpausen 1969 på et tidspunkt, da VB lå fjerde sidst og bestemt ikke havde imponeret i 1. division. Den hurtige venstrewing havde i kampene prøvet forskellige positioner for bedre at kunne bidrage til opspillet. Det var både blevet til en plads som innerwing og halfback.

Afskedskampen på Vejle Stadion blev tabt 2-3 til en anden nedrykningskandidat Esbjerg, så den efterfølgende afskedsfest i klubhuset blev knap så fornøjelig som håbet. Ulrik le Fevre havde været i søgelyset hos mange storklubber i Europa, men alle henvendelser var blevet fejet af bordet, fordi le Fevre først ville afslutte sin læreruddannelse, inden han rejste udenlands.

Den første kamp mellem Vejle og Borussia fandt sted søndag den 24. maj 1970. VB havde fået lov at stå over i DM-turneringen. Det var en god ide med en turneringspause, fordi østjyderne lå og rodede i bunden af 1. division - igen.

Ulrik le Fevre havde afsluttet sit første år som professionel i Mönchengladback med stor succes. Han var på holdkortet allerede til den første kamp i bundesligasæsonen 1969/70. Efterfølgende fik han at vide af træner Weisweiler, at han havde spillet som en amatør! Hurtigt vænnede danskeren sig dog til hårdheden, hurtigheden og den tætte mandsopdækning. Der Däne Le Fevre begyndte at trække overskrifter i de tyske aviser. Han kom på Ugens hold et par gange og den tyske landstræner Helmuth Schön gav udtryk for, at Ulrik le Fevre ville kunne komme på det tyske landshold, hvis han bare var tysker. Mesterskabet blev sikret i næstsidste kamp mod HSV. Det skabte stor glæde i byen. Hele natten blev der serveret godt fadøl og mesterskabspølser i Mönchengladback.

Det var et reservespækket tysk hold, der mødte op i Vejle. Midtbaneregissøren Günther Netzer og forsvarsterrieren Bertie Vogts var draget med det vesttyske landshold til Mexico for at spille VM. Ikke desto mindre kom holdet med en knusende 9-0 sejr over Kiel i bagagen.

VB gik uimponeret til sagen og kom på 2-0 i 1. halvleg. Først scorede Tommy Hansen på et fladt skud, derefter headede Karsten Lund bolden i mål. Den kendte målmand Wolfgang Kleff var helt sagesløs i begge tilfælde. I 2. halvleg begyndte forskellen på holdene af vise sig, men den tyske udligning til 2-2 kom først inden for de sidste 7 minutter. Samlet set var Vejle-holdet det bedste på dagen. Fokus var naturligvis på le Fevre, der dog blev dækket så tæt af Vejles Eluf Troelsen, at han ikke kom til at spille en dominerende rolle. Det blev der taget revanche for i den næste venskabskamp året efter.

Det var meningen, at returkampen skulle have været spillet samme efterår, men der gik 1½ år inden VB drog til Mönchengladback for at spille den næste kamp. Sæsonen var slut i Danmark den 19. november, så VB-spillerne var ved at drosle ned til vinterpausen, mens Ruhrlændingene havde flere vigtige kampe tilbage.

Det var derfor overraskende, at VB på udebane kom foran 1-0, og førte i mere end en time mod de regerende tyske mestre, der havde vundet mesterskabet i sæsonen 70/71 igen. Sensationen var på vej og det var slet ikke ufortjent, at VB førte ved halvleg. 2 minutter efter pausen var VB tæt på at gøre det til 2-0, men så syntes Ulrik le Fevre, at gæstfriheden havde nået sine grænser. Han bragede 4 mål i kassen, mens VM-spilleren Herbert Wimmer stod for det femte mål til slutresultatet 5-1. VB-spillerne blev efterhånden slidt op i de hårde tempo, men der blev ikke foretaget udskiftninger. Sejren blev alt for stor i forhold til spillet.

Efter kampen arrangerede Borussia en flot banket for gæsterne. Da den var overstået, drog VB-spillerne hjem til Ulrik le Fevre og fru Bodil i privaten. Bodil og tidligere VB-spiller Kaj Poulsens ægtefælle Yvet havde i dagens anledning stegt 200 frikadeller og smurt 400 stykker smørrebrød. Der blev festet til den lyse morgen.

Næste gang Borussia Mönchengladback kom på besøg i Nørreskoven var den 3. maj 1976 i anledning af VB’s 85 års jubilæum. Det var en glædelig overraskelse, at vesttyskerne gav sig tid til at komme til Danmark, fordi klubben var midt i kampen om det tyske mesterskab. Ulrik le Fevre var draget til belgisk fodbold, men i stedet var Allan Simonsen trådt ind på holdet.

Placeret i højre side af angrebet tog Allan Simonsen sit gamle hjemmepublikum med storm. Den fodrappe vejlenser lavede simpelthen et ægte hattrick på 24 minutter, hvilket glimrende forklarede, hvorfor han var topscorer for Borussia i Bundesligaen. Simonsen sluttede aftenen med at blive helten i Nørreskoven, selv om han ikke var klædt i VB’s røde og hvide dragt.

Det første mål loppede han strålende ind over rutinerede Niels Wodschou. Det andet mål blev sat ind på et flot hovedstød på aflevering fra superstjernen Rainer Bonhoff. Tredje gang skulle Der Kleine Däne blot trille bolden i mål efter at VB-forsvaret var blevet spillet tyndt. Efter kampen indrømmede Simonsen, at han havde haft nerver på før kampen, da forventningerne til ham var meget store i Vejle. 19.000 tilskuere troppede op for at se det vesttyske stjernehold.

Det sidste besøg fandt sted midt om sommeren den 26. juli 1977. Anledningen var Vejle bys 650 års jubilæum. Ulrik le Fevre var vendt tilbage fra udlandet til Vejle, men måtte stå over på grund af en skade. Kampen blev lidt af et antiklimaks, bl.a. fordi mange tilskuere ikke dukkede op. Der kom kun 9.000 tilskuere, men økonomisk holdt VB skindet på næsen.

Borussia imponerede heller ikke rigtigt på banen. Årsagen var bl.a., at tyskerne var midt i en hård træningslejr som forberedelse til sæsonen. Mange af BMG-spillerne var tappet for kræfter. Modsat var det den fjerde internationale kamp i træk for VB, så kampen blev meget jævnbyrdig. Det endte med, at favoritterne vandt en såre beskeden sejr. Træner Poul Erik Beck var tilfreds med kampen.

Allan Simonsen, der var holdets vigtigste spiller, gennemførte hele kampen, mens den anden dansker i klubben Carsten Nielsen, tidligere B1903, kom ind efter pausen.

En tredje vejlenser Steen Thychosen drog til Borussia Mönchengladback i 1978. I løbet af tre år spillede han 37 kampe og scorede 8 mål. Han nåede også at spille i både Belgien og Schweiz, inden han hjalp VB med at vinde mesterskabet i 1984. Det blev dog aldrig til nogen optræden i Borussias hvide trøjer på Vejle Stadion.

Billederne med undertekster er lavet af Steen Larsen. Du kan finder mere om Borussia Mönchengladback på www.fodboldhistorik.dk

Vejles kampe mod Borussia Mönchengladback

Dato

Kamp

Mål

VB

BMG

Tilskuere

24.05.1970

VB-BMG

2-2

Tommy Hansen

Karsten Lund

Winfried Schäfer

Herbert Laumen

8.000

19.11.1971

BMG-VB

5-1

Jørgen Markussen

Ulrik le Fevre (4)

Herbert Wimmer

 

2.300

03.05.1976

VB-BMG

0-4

 

Allan Simonsen (3)

Bertie Vogts

19.000

26.07.1977

VB-BMG

0-1

 

Ewald Lienen

9.000

| Svar

Nyeste kommentarer

30.08 | 12:06

Hej Rasmus
Kunne du være interesseret i at købe 2 programmer fra de indledende kampe ved OL 1960 ved tilhørende billetter, hvis ja så send mig din mail adresse

26.07 | 11:17

Hej.. Jeg vil høre om du ved hvor man kan få fat i et eksemplar af IF Alliancens jubilæumsbog. Jeg har prøvet at google men det hjalp ikke rigtigt 😀 Martin

12.07 | 23:55

Hej ven hvordan har du det? Ved du, om jeg kan få programmet til Uefa Cuppen mellem Odense og Real Madrid i 1994? Selvom det var, ville jeg gerne have det scannet. Mange tak

24.05 | 07:34

Tusind tak!