Landsholdet i 40´erne

Danmark - Sverige 1940

Danmark – Sverige den 20. oktober 1940 3-3 (3-1)

På trods af fremmed besættelse og krig i Europa blev der indtil 1943 spillet landskampe mod Sverige og Tyskland.

 

40.000 tilskuere i Idrætsparken så innerwingen Lille Kaj Hansen fra Frem lave 3 mål i 1. halvleg, men svenskerne fik til stor skuffelse udlignet i 2. halvleg, udligningsmålet scoret blot 4 minutter før tid af den dobbelte målscorer Erik Holmquist.

Der var debut til den unge højre wing Johannes Pløger, som senere blev en væsentlig del af OL-bronzeholdet.

 

Programmet er udgivet af Dansk Sportsforlag og adskiller sig både i format og indhold fra de officielle DBU-programmer.

 

Redaktør Carl Hansen har skrevet en meget højtidelig velkomst, som naturligvis er præget af krigens udbrud: Øjeblikket, for Menneskeheden saa store og tunge Prøvelsestid, hvor mange Menneskeliv og store Værdier gaar tabt, trænger netop til disse Sportskampe, Landenes Ungdom imellem, til Gavn for international Forstaaelse og for den Fred paa Jord, der vel engang maa komme.

Danmark - Sverige 1941

Danmark – Sverige den 19. oktober 1941 2-1 (0-0)

Næsten 41.000 tilskuere så i Idrætsparken landsholdet slå gæsterne fra ”hinsidan” med 2-1 efter 0-0 ved halvleg.

 

Den teknisk dygtige Johannes Pløger, som senere i 1948 kom på OL-bronzeholdet, bragte landsholdet foran, medens dribleren og boldvirtuosen ”Lille Kaj” Hansen fra B 93 scorede det andet mål.

 

I en usædvanlig emotionel og højtidelig velkomsthilsen hylder DBU’s formand Leo Frederiksen de svenske brødre. Der udtrykkes ønske om, at kampen må blive en fest. Nationalsangene er denne gang gengivet i hæftet, så hele Idrætsparken kan synge med i en fælles manifestation.

 

Danmark - Norge 1945

Danmark – Norge den 26. august 1945 4-2 (1-2)

Den første landskamp efter befrielsen den 4. maj 1945 var mod Sverige. Senere på sommeren vandt landsholdet foran 40.000 tilskuere over Norge.

 

2 mål inden for de sidste 10 minutter af 1. halvleg havde ellers givet Norge en flot føring ved halvleg, men på mål af Kaj Christiansen, Karl Aage Hansen, der var anfører med kun 4 landskampe i rygsækken samt debutanten Aage Rou Jensen hev danskerne sejren hjem.

 

Kampen blev indledt med en parade på græsplænen af norske og danske frihedskæmpere. Der var også plads til en stram amerikansk eksercits fra den 29. amerikanske division.

 

DBU’s formand Leo Frederiksen bød de norske spillere velkommen med ordene: Ord er kun fattige til i denne Højtidsstund at tolke de Følelser, der besjæler os ved Gensynet med vore frie norske Idrætskammerater.  

 

I programmet er der en flot reklame for herreslips. Slipsefabrikken Søren Skifter i København bekendtgør i annoncen, at Gentlemen gaar til Landskamp med Skifter Slips, der kan knyttes og knyttes og knyttes.

Det er måske på tide at få de danske roligans til at udskifte klaphatten med en slips, der kan knyttes ordentlig!

Danmark - Czekoslovakiet 1947

Danmark – Czekoslovakiet den 20. juni 1947 2-2 (1-1)

 

Den eminente Carl Aage Præst bragte danskerne foran i 1. halvleg. Karl Aage Hansen udlignede den czekoslovakiske 2-1 føring i 2. halvleg i en meget underholdende kamp, hvor der var en lovende debut som højre halfback til Sigurd Iversen fra AGF.

 

I sit forord skriver DBU’s formand Leo Frederiksen, at Landskampe mellem nationerne hjælper med til at skabe Venskabsbaand imellem disse, og vi ved, at det ogsaa er Tilfældet denne gang.

 

Modsætningen mellem vest og øst var så små ved at sætte sine spor. Forordet er som en høflighedsgestus også angivet på tjekkisk.

Danmark - Polen 1948

Danmark – Polen den 26. juni 1948 8-0 (4-0)

 

I den sidste opvarmningskamp inden Olympiaden i London, hvor landsholdet fik bronze, nedsablede Danmark polakkerne med 8-0.

Kun 29.000 tilskuere så denne kamp, der lidt usædvanligt blev spillet en lørdag aften.

 

En stor del af Leo Frederiksens forord er genbrug af forordet fra kampen mod Czekoslovakiet bl.a. sætningen Landskampe mellem Nationerne hjælper-------.

 

I programmet omtales den kommende kamp mellem Udtagelseskomiteens hold og Pressens hold dvs. det bedste og næstbedste landshold. Den endelige OL-trup blev udtaget efter denne kamp.

Danmark - England 1948

Danmark – England den 26. september 1948 0-0

 

Efter nederlaget til Danmark i kampen om bronzemedaljerne ved OL stillede England op i Idrætsparken med det professionelle hold, som bl.a. omfattede Billy Wright, Stanley Matthews og Tommy Lawton.

 

Det var den første landskamp mellem Englands professionelle landshold og de danske amatører, hvoraf en stor del af dem efterfølgende blev professionelle efter OL-trumfen. Kampen var en del af den engelske udstilling i København.

 

Som dommer havde DBU fået fat i hollænderen Mynheer van der Meer, der også dømte OL-bronzekampen.

 

Det danske landshold fik ganske imponerende uafgjort mod de engelske favoritter – til stor glæde for de 41.000 tilskuere.

 

Danmark - Holland 1949

Danmark – Holland den 12. juni 1949 1-2 (1-1)

 

Årets første landskamp i 1949 var mod Holland, der slog et dansk landshold, som havde taget afsked med nogle af OL-profilerne bl.a. centerforwarden John Hansen.

 

Det danske mål blev scoret af Svend Jørgen Hansen, der som OB’s første landsholdsspiller havde debuteret tilbage i 1942.

Przemyslaw Jerzy 13.02.2022 17:19

Hi all :)

If you have any programmes or tickets etc. relating to Polen (Poland) I would be very interested in buying or exchanging anything from 1940's 1950's

Kaj Arildsen 06.07.2021 12:11

Til Danmark-Holland 1949:
John Hansen har a l d r i g spillet en landskamp som centerforward!

mvh Kaj Arildsen, Nørresundby.

Carsten 22.09.2012 22:14

Der er et landskamp program til salg på QXL fra 1947 slutter om 1 dag

Kaj Arildsen 19.05.2012 16:55

En bragende god ide. Den fortæller på sin måde om de mange spændende landskampe fra de go'e gamle dage. Supplerer fint fx K. Lundber og Palle "Banks" Jørgensen.

Jesper Hvid 06.08.2011 11:58

Hej,
god idé, så kan jeg byde på den til den tid. Hvornår tror du den kan ses?
Mvh
-j-

Steffen 06.08.2011 10:19

Ja, mener den ligger derhjemme i en mappe med blandede papirer fra den periode, det var egentligt min mening at den skulle på QXL

Steffen 18.05.2011 11:07

Rigtig flot hjemme side ! Var inde og kikke, da jeg har en billet fra kampen DK-S 1/7 1945. Er der er nogen der søger/samler på disse biletter ?

Jesper Hvid 05.08.2011 21:29

Ja, det gør jeg. Har du den stadigvæk?

| Svar

Nyeste kommentarer

30.08 | 12:06

Hej Rasmus
Kunne du være interesseret i at købe 2 programmer fra de indledende kampe ved OL 1960 ved tilhørende billetter, hvis ja så send mig din mail adresse

26.07 | 11:17

Hej.. Jeg vil høre om du ved hvor man kan få fat i et eksemplar af IF Alliancens jubilæumsbog. Jeg har prøvet at google men det hjalp ikke rigtigt 😀 Martin

12.07 | 23:55

Hej ven hvordan har du det? Ved du, om jeg kan få programmet til Uefa Cuppen mellem Odense og Real Madrid i 1994? Selvom det var, ville jeg gerne have det scannet. Mange tak

24.05 | 07:34

Tusind tak!