En aktuel undersøgelse af DR´s Mediearkiv afslører timevis af spændende højdepunkter med fodboldlandsholdet fra perioden 1960-1979.
Mediearkivet er et skatkammer med masser af mål og interview
fra den periode, hvor DBU og det danske landshold møjsommeligt kæmpede sig frem mod den internationale elite.
Et samarbejde med Danmarks Radio Medieproduktion har afdækket, at DR i sit store mediearkiv har masser af dansk fodbold
helt tilbage fra 1960.
Meget af det har ikke været vist for offentligheden siden den blev udsendt for mere end 30-40 år siden.
Undersøgelsen har især haft fokus på at fremdrage højdepunkter fra fodboldlandsholdets
mange landskampe.
I perioden fra 1962 til 1979 viste DR de fleste landskampe på TV og mange af målene fra denne periode er bevaret.
Undersøgelsen har også afsløret, at DR-arkivet indeholder mange historiske interview
med landstrænere, landsholdsspillere og fodboldledere.
Som eksempel har undersøgelsen afdækket, at DR-arkivet indeholder betydeligt mere billede-materiale om det danske OL-landshold, der i 1960 vandt sølv ved de olympiske lege
i Rom.
OL-landsholdet spillede en lang række forberedelseskampe til OL, og TV-billeder fra de kampe er bevaret, om end billede-kvaliteten i forbindelse med overførsel fra TV-bånd til de digitale medier har kostet lidt på kvaliteten.
Et enestående interview af Gunnar Nu Hansen med flere af OL-spillerne dagen efter den overraskende semifinalesejr over Ungarn er et af mange sensationelle optagelse, der er kommet for dagens lys.
Der foreligger nu påkampprogammer.dk en
fortegnelse over materialet til glæde for mediefolk, journalister og fodboldentusiaster.
Resultater er undersøgelse af vedhæftet som bilag: